Læsetid: 2 min.

Planlagt kejsersnit kan være mindre risikabelt for barnet

Det kan være sikrere for barnet, hvis moderen vælger et planlagt kejsersnit frem for at forsøge en vaginal fødsel, viser ny forskning. Færre af de børn, som er født ved planlagt kejsersnit, har en lav Apgar-score. Lav score er forbundet med risiko for alvorlige sygdomme senere i livet
23. november 2013

Der er en stærk kultur i det danske sundhedssystem for, at vaginal fødsel er det bedste, og i Danmark føder færre kvinder ved kejsersnit end i de fleste andre vestlige lande. En ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet viser imidlertid, at risikoen for lav Apgar-score hos et nyfødt barn er omtrent halvt så stor, hvis moderen vælger planlagt kejsersnit i stedet for at forsøge at føde vaginalt. Apgar-score er en karakter fra 1 til 10, som beskriver nyfødtes tilstand. En score på under 7 efter fem minutter, betragtes som lav og øger ifølge flere undersøgelser risikoen for lav IQ samt fysiske og psykiske mén.

»Vores forskning viser, at der er forskel på, hvilke problemer, man kan komme ud i, alt efter hvilken måde, man vælger at føde på,« siger Mathilde Maagaard, som står bag undersøgelsen, der bygger på tal fra 466.186 danske fødsler fra 2002 til 2010. Ved planlagt kejsersnit har tre ud af 1.000 børn en lav Apgar-score, mens det samme gælder for godt fem ud af 1.000 blandt de børn, hvor kvinden vælger at forsøge at føde vaginalt. Med i dette tal er de tilfælde, hvor barnet ender med at blive født ved hjælp af en sugekop og de fødsler, som ender i akut kejsersnit. Det er typisk i disse tilfælde, at barnet eksempelvis har manglet ilt: »Derfor er der en lidt større risiko for, at barnet får en lav Apgar-score, hvis man vælger at føde vaginalt,« siger Mathilde Maagaard. Den samlede risiko er lille uanset fødselsmetode, men man har før ændret praksis på området ud fra forskning, som viser sådanne forskelle – bl.a. da man i 2011 fremrykkede tidspunktet for igangsættelse af fødsler.

Tallene overrasker ikke professor på Aarhus Universitetshospital, Tine Brink Henriksen: »Fødslen er jo som regel ikke gået i gang, når man foretager et planlagt kejsersnit, mens akutte kejsersnit foretages fordi der er mistanke om, at barnet er truet,« siger hun. En lav Apgar-score kan være forbundet med anden risiko end den umiddelbare, fortæller hun: »Der findes forskning, som peger på en sammenhæng mellem lav Apgar-score og forskellige sygdomme. Hvis man undersøger en stor gruppe børn med høj Apgar og en gruppe med lav, så vil børnene i den sidste gruppe have flere problemer.« Der findes også forskning som påpeger fordele ved vaginal fødsel og generelt er det svært at sige noget entydigt om hvilken metode, der er bedst, understreger Mathilde Maagaard: »Folk skal selvfølgelige vide, hvad de går ind til. Men det er vigtigt at understrege, at risikoen for komplikationer for barnet generelt er utrolig små uanset fødselsmåde her i landet,« siger Mathilde Maagaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Bredahl Rasmussen

Der er her præsenteret en stor dansk database undersøgelse uden de forbehold, som man normalt bør tage i den sammenhæng. Bla er det et grundlæggende problem, at man udtaler sig om "intenderet vaginal fødsel" og "intenderet planlagt kejsersnit" uden at man reelt ved hvilke intentioner kvinden havde. At stile mod den normale fødsel er stadig det sikreste for både mor og barn.

Vi skal ikke tilbage til den autoritære læge/jordemoder, men vi skal heller ikke over i den grøft, hvor den gravide selv skal være læge/jordemoder for sig selv og vi får omdannet sundhedsvæsenet til en købmandsbutik, som det ulykkeligvis er sket i mange dele af verdenen, hvor de formuende køber sig til unødvendige behandlinger, som måske endda stiller dem i større risiko.

Løsningen på dilemmaet er at fastholde samtalen mellem den gravide og lægen/jordemoderen, hvor den gravide også skal indgå uhildet og parat til at være åben om sine ønsker og de problemstillinger, der betyder noget for hende - og også være åben for et pres om at skulle tænke sig om endnu en gang, når anbefalingen går imod det umiddelbare ønske. Det kan føles som ydmygende på linje med, hvis ekspedienten i butikken problematiserer et ønske om indkøb, hvor man jo netop ikke kom for at samtale. Men det ydmygende i situationen opstår kun, hvis man ikke ønsker at indgå i samtalen - eller hvis man ikke bliver hørt. Det er nogle (få) kvinders manglende ønske om at indgå i en samtale, som er det reelle problem, og som bliver illustreret i artiklen - Ole Bredahl Rasmussen, fødselslæge.

Jada, Ole Bredahl, problemet er, om den gravide "indgår uhildet", for at tænke sig, at problemet lige så tit kunne ligge hos den objektive, rationelle læge er alligevel for meget af det gode.

Flemming Scheel Andersen

Vore venner har lige oplevet en af hospitalet påtvunget vanskelig fødse, over flere døgn, med flere sprængninger til følge.

I mine øjne helt unødvendig pinsel for mor og barn og bekymringer for familien.

ikke noget der burde forekomme eller findes nødvendigt i et moderne land.

Flemming Scheel Andersen

Claus Jensen

Jeg ved det ikke, jeg var ikke til stede. Men jeg har ingen begrundelse hørt nævnt.
Jeg undrer mig bare over at besværlighederne omkring en fødsel er blevet større end for 30-37 år siden , hvor mine børn blev født og man samme sted sørge for at mindske og lindre.