Læsetid: 1 min.

Radikale Venstre

Venstrefløjen håber, at De Radikale vil være loyale over for de socialdemokratiske og SFs borgmestre, men partiet kan flere steder få en nøglerolle, så spørgsmålet er, om regeringssamarbejdet på Christiansborg vejer tungest?
Indland
18. november 2013

Mens alle andre partier på Christiansborg har meget på spil i forbindelse med kommunalvalget, tager de det langt roligere hos Radikale Venstre. Partiet har kun en borgmesterpost i København at forsvare. Efter sidste valg mistede partiet borgmesterposten i Holbæk Kommune, men intet tyder på, at den kan generobres.

Mange lokale målinger viser dog, at de radikale mandater på konstitueringsnatten kan blive afgørende for, om det bliver en rød eller blå borgmester de næste fire år. Her er det Socialdemokraternes håb, at de radikale vil følge partiernes samarbejde på Christiansborg og konstituere sig med venstrefløjen.

Radikale har dog gennem rollespilsøvelser trænet partiets spidskandidater i at forhandle sig frem til mest mulig radikal indflydelse. Radikale er traditionelt intet stort kommunalt parti.

I 2009 fik partiet 3,7 procent af stemmerne, mens det blev til 9,5 procent ved folketingsvalget i 2011.

Siden har partiet ligget forholdsvist stabilt i de landsdækkende meningsmålinger, og derfor håber partitoppen på, at partiet kan forbedre sit kommunale valgresultat og sikre en større kommunal repræsentation.

Målsætning: Efter valget at være repræsenteret i 45 kommuner mod 37 i dag.

Profil: Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her