Læsetid: 3 min.

Regeringen giver julegaverne til Dansk Folkeparti i år

SRSF-regeringens modvilje mod at lave en finanslov for 2014 med ekstra ældrevelfærd og socialt kædeansvar gavner alene Dansk Folkeparti, som står til at profitere af finansministerens forhandlingstaktik
I dag kan Kristian Thulesen Dahl overtrumfe med tilbud om et endnu højere offentligt forbrug, end selv SF tør foreslå offentligt.

Esben Salling

4. november 2013

Det er mærkelige mørke tider. Forud for byrådsvalgene om 15 dage har landets borgmestre valgt at spare så voldsomt på velfærden, at kommunekasserne bugner med i alt 34 mia. kr. Et højere offentligt forbrug ville lige nu – modsat hvad der ofte påstås – ikke føre til øget gældsætning, blot til mindre opsparing. Alene derfor er det besynderligt, at en socialdemokratisk ledet regering er så modvillig til at følge vismændenes anbefaling om at stimulere samfundsøkonomien med hårdt tiltrængte og allerede sammenpugede skattekroner.

Baggrunden for den historisk høje opsparing i kommunerne gør dog finansminister Bjarne Cory-dons nøjsomhed i finanslovsforhandlingerne endnu mere løjerlig. Både politisk og økonomisk. Opsparingen skyldes i vid udstrækning, at servicen til de ældre er blevet skåret mærkbart ned i de senere år.

Til trods for at antallet af ældre er vokset med 150.000, har kommunerne siden 2008 droppet fem millioner hjemmehjælpstimer. En opsigtsvækkende udvikling, ikke mindst her i et valgår, hvor byrådspolitikere normalt ville bruge rub og stub på at sukre vælgerne ind i bekvemmelighed. I år ville det tilmed være gavnligt for samfundsøkonomien i form af en højere beskæftigelse.

SRSF-regeringen virker stålsat på at videreføre en økonomisk kurs, der både bremser det mulige opsving, og som skræmmer vælgere over til Dansk Folkeparti.

Gave til Dansk Folkeparti

Sidste år sparede kommunerne fem mia. kr. mere, end de behøvede af frygt for de nye skrappe økonomiske sanktioner fra regeringens side. Nogle af besparelserne skyldes, at det ikke længere er en social begivenhed i sig selv at blive ældre. Men nedskæringerne på ældreområdet er alligevel ved at udvikle sig til et lugtende liggesår for SRSF.

Frustrationerne samles op af Dansk Folkeparti, hvis formand Kristian Thulesen Dahl kan grine hele vejen hen til valgboksen. Han kan ganske vist klandres for hykleri, når han forsøger at iscenesætte sig som ’gammelsocialdemokrat’. Gennem 00’erne stemte Dansk Folkeparti for alle nedskæringerne i efterløn og dagpenge, stod bag skattelettelserne til de rigeste og en øget DJØF-bureaukratisering i kommunalreformen. Men på ét område har Dansk Folkeparti stadig en vis social troværdighed, nemlig på ældreområdet, hvor partiet brugte netop de årlige finanslovsforhandlinger til at løfte bundniveauet for de fattigste pensionister.

Succesen for Dansk Folkeparti – som er fundamentet for Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens statsministerdrømme – hænger nøje sammen med, at Kristian Thulesen Dahl har fået lov til at stå uantastet som de ældres forsvarer.

Svageste led i kæden

Mønsteret gentager sig i debatten om kædeansvar. Mens lokale socialdemokrater og SF’ere går til valg på at ville tvinge hovedentreprenører til at tage ansvar for, at danske løn- og arbejdsregler overholdes, ja, så ikke alene afviser finansminister Bjarne Corydon forslaget, men Dansk Folkeparti har også netop meldt sig ind i arbejdskampen.

Efter i årevis at have været imod og reelt ikke at have foretaget sig noget i 00’erne i forhold til konkurrencen fra østarbejdere er Dansk Folkeparti pludselig blevet tilhængere af kædeansvar. Pointene er ikke bare billige, de er helt gratis.

Regeringstoppens manglende vilje til at lytte til de sociale frustrationer blandt kernevælgere ligner en gentagelse af kortslutningen for centrum-venstre i 1990’erne. Dengang fik Dansk Folkeparti lov til at stå alene med kritik af ghettoisering, islam og parallelsamfund, og i dag kan Kristian Thulesen Dahl overtrumfe med tilbud om et endnu højere offentligt forbrug, end selv SF tør foreslå offentligt.

Finansloven for 2014 kunne ellers blive det vendepunkt, som Enhedslisten forsøger at gøre forhandlingerne til. Men foreløbig uden held. Kravet om minimumsrettigheder til ældre ser ikke ud til at komme igennem.

Hovedpunkterne i finanslovsforhandlingerne mellem SRSF og Enhedslisten er i det hele taget langtfra et gennembrud. Taktisk fnidder slører det strategiske blik.

Det besynderlige i dansk politik er ikke længere, at Dansk Folkeparti stormer frem, men derimod, at SRSF-regeringen vælger at iklæde Kristian Thulesen Dahl et rødt julemandskostume.

 

Serie

Seneste artikler

  • ’Vi er ikke bare en flok magnettog-entusiaster’

    13. november 2013
    Flere gange forudså Tom Gillesberg på sine valgplakater finanskrisen. Nu stiller han op til kommunalvalget med budskabet om, at bankunionen er ’EU-facisme’, der vil tage vores penge og liv. Men hvad har det med kommunalpolitik at gøre, og hvad er egentlig den røde tråd i budskaberne fra valgplakaten?
  • I kommunen er alle kandidater grå

    12. november 2013
    Røde kommuner udliciterer, og blå sætter skatten op. På områder, hvor man vil forvente, at partifarve spiller en rolle, er forskellene de seneste år blevet udvisket. Det skyldes stram statsstyring, siger borgmester, mens eksperter vurderer, at lokalpolitikkens stærke konsensusnorm er den væsentligste årsag
  • I politik som i kærlighed: Vi vælger dem, der ligner os selv

    7. november 2013
    Nydanskere sætter ofte kryds ved kandidater med samme etniske baggrund som dem selv. Det kan gøre det lettere for indvandrerkandidater at kommer ind i byrådene, vurderer professor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Jensen
Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu