Nyhed
Læsetid: 4 min.

Skarp kritik af dansk kontrol med efterretningstjenesterne

Kontroludvalget, der er Folketingets kontrolinstans overfor PET og FE, bør omdøbes til Indsigtsudvalget, mener Venstres retsordfører Karsten Lauritzen. Han rettede torsdag en hård kritik mod det manglende danske opsyn med efterretningstjenesterne under en høring i Europa-Parlamentet
Venstres Karsten Lauritzen mener, statsministeren lægger et røgslør ud i sagen om mulig overvågning af danskere.

Henning Bagger

Indland
16. november 2013

Mange ville nok opfatte Danmark som et progressivt land på rigtig mange områder,« indledte Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre sit indlæg til en høring i Europaparlamentet.

»Et af de områder, vi ikke er så progressive på, er parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne. Det har vi meget lidt af,« fortsatte han.

Torsdag var det Danmarks tur til at fremlægge i en serie af høringer som kortlægger de enkelte medlemslandes kontrol med efterretningstjenesterne, og hvordan EU-institutionerne sikres mod indbyrdes og amerikansk spionage. Karsten Lauritzen var inviteret som repræsentant for Folketingets Retsudvalg, og rettede en skarp kritik af regeringen for ikke at have foretaget sig noget »nævneværdigt«, siden NSA-affæren begyndte at rulle. Ud over altså at benægte ethvert kendskab til, at Danmark skulle spille en rolle.

»Hvorvidt der er sat en undersøgelse i gang i Folketingets kontroludvalg er et åbent spørgsmål, da alt der foregår i udvalget er fortroligt, og medlemmerne kan ikke dele nogen oplysninger med andre medlemmer af Folketinget, så det kan jeg ikke svare på,« sagde han og kritiserede de manglende parlamentariske muligheder for indsigt i efterretningstjenesternes arbejde i kontroludvalget:

»Det ville nok være mere rigtigt at kalde det et indsigtsudvalg. Det er en række politikere som har mulighed for at have en dialog. Udvalget har eksisteret i en række år, og kan få indsigt i en række ting, men kun det som regeringen, det vil sige forsvarsministeren og justitsministeren, vurderer skal forelægges for udvalget. De har ikke mulighed for at tage sager op af egen drift,« sagde han.

Principielt problem

Karsten Lauritzen fortæller til Information, at han står ved sin kritik af de danske kontrolforanstaltninger, men understreger, at Venstre »står på mål for den lovgivning, vi har«. Personligt har Lauritzen dog »principielle problemer« med, at Folketinget reelt kun har indsigt i efterretningstjenesternes arbejde, men ingen mulighed for kontrol. En begrænsning som politikerne bør stå ved.

»I stedet for at statsministeren lægger røgslør ud, må hun erkende, at de her beføjelser giver meget vide rammer. Det må vi politikere stå på mål for. Vi står ved aftalen med regeringen, men vi vil ikke være med til at bilde befolkningen ind, at det forholder sig anderledes, end det gør,« siger Karsten Lauritzen til Information efter høringen.

»Folketingets Kontroludvalg kan få nogle oplysninger, men det er PET og justitsministeren, der bestemmer hvilke. Medlemmerne kan reelt ikke agere, hvis der skulle foregå noget ulovligt eller så problematisk, at der er anledning til, at man skal lave noget politisk om. Så må medlemmerne af kontroludvalget ikke fortælle det til deres kolleger i Folketinget.«

–Vi har talt med andre medlemmer af Retsudvalget, som udtrykker bekymring over den udvidelse, der sker i FE, mens reguleringen nærmest kan opsummeres som ’stol på os’. Er den blind?

»Ja, det er et faktum. Det er den, og det er det, jeg kritiserer statsministeren for ikke at erkende. Lad os få en faktuel diskussion om, hvilket system vi har i dag. Regeringen giver indtryk af, at der er en række kontrolforanstaltninger, men de ting, der er kommet frem efter Snowden, fører kontroludvalget ikke tilsyn med. Og hvis de gør, kan man ikke reelt agere, hvis man bliver opmærksom på, at noget er problematisk eller ulovligt, fordi man er underlagt fuldstændig tavshedspligt.«

– Hvis det kom frem, at dansk efterretningsvæsen f.eks. havde hjulpet NSA med at indhente store datamængder, kan kontroludvalget så gøre noget ved det?

»Man ville ikke kunne gøre noget ved det, fordi det ligger implicit i kontroludvalget. Det er derfor, det ville være bedre at kalde det et indsigtsudvalg. For hvis man bliver opmærksom på noget, der ikke er i orden, er de eneste, man kan fortælle det til, justitsministeren og statsministeren, og det er jo dem, der er ansvarlige i forvejen. Så det er indsigt, ikke kontrol, som det er i en række andre lande. Det skal vi erkende, med de fordele og ulemper, det giver. Jeg mener personligt, det er et problem.«

– Men er du ikke ret alene med den holdning?

»Jo, men det er, fordi de fleste andre har tillid, og fordi intet peger på, at PET eller andre misbruger de beføjelser, de har. Det har jeg heller ikke grund til at tro. Men jeg mener principielt, at vi bør have sådan et checks and balances-system, når det handler om at give beføjelser til efterretningstjenesterne«.

– Du sagde, at Danmark normalt ses som et progressivt land, men sådan er det bare ikke når det angår databeskyttelse?

»Ja, og det undrer mig, at vi ikke har en privacy-diskussion, som man har i en række andre europæiske lande. Der er jo stor tillid til efterretningstjenesterne, men omvendt heller ikke en rygende pistol, der peger at det ikke skulle være berettiget.«

– Er det det, der skal til?

»Ja, så tror jeg, lavinen begynder at rulle.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

'Indsigtsudvalget' - vi snøfler i folks privatliv ...

Venstre kludrer hele vejen i denne sag.

Det er folketinget, der kan og skal håndtere dette problem - EU parlamentet blander sig alt for meget i interne forhold i medlemsstaterne.

EU er ikke en overnational stat , der skal bedømme og tryne medlemsstaterne og deres borgere - EU er derimod et serviceorgan for ejerne - d v s medlemmerne.

Så kritik bør fremføres i folketinget og ikke i EU institutionerne - Danmark er stadig en selvstændig stat, der ikke har behov for udenlandsk indblanding

Philip B. Johnsen

Problemet med kritikken er ikke kun, at Karsten Lauritzen fremføre kritikken det forkerte sted, nemlig i EU og ikke, hvor diskussionen hører hjemme i folketinget og jeg er helt enig med dig Robert Kroll, EU parlamentet blander sig alt for meget i interne forhold i medlems staterne, men problemet er ansvarsforflytningen fra terror lovgivningen, der ligger til grund for udviklingen, i kølvandet på krigen i Irak, hvor man ikke må glemme, at FN's sikkerhedsråd anførte, at de ikke mente, at resolution 1441 gav folkeretsligt grundlag for at gå i krig, den formelle beslutning om dansk krigsdeltagelse blev taget i marts 2003, forslaget blev vedtaget i folketinget den 21. marts, hvor Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for.

Irak krigen, terror lovgivningen og "enten er du med os i krig, eller du er fjenden" bærer en stor del af skylden for, hvor vi er idag, med lovløs udnyttelse af tilstanden, af verdens sikkerhedetjenster.

"Vi står ved aftalen med regeringen, men vi vil ikke være med til at bilde befolkningen ind, at det forholder sig anderledes, end det gør, (...)"

Men hr. Lauritzen - offentligheden er bærer af langt flere kompetencer end partierne og embedsmændene tilsammen. Og vi har såmænd allerede konstateret, at der ikke er nogen tilstrækkelig eller substantiel kontrol på tjenesternes område. Samt at det udgør en klar udfordring til det politiske segments udsagn om, at vi her i DK skulle have været dækket af, når spørgsmålet om: 'hvem kontrollerer kontrollanten' (Schopenhauer 1844) bliver stillet. Skiftende regeringers udsagn om, at 'man ikke finder grundlag for at antage, at vore nærmeste allierede skulle have andet end rent mel i posen', er i offentlighedens optik en ganske naiv forestilling.

Men problematikken er alvorligere end som så. Hvorfor? Fordi tjenesternes frikendelser af 'handlen med oplysninger' slet ikke opvejer de konsekvenser, som det kan få for personer, som pådrager sig en ommærksomhed uden et fatuelt grundlag. Vi har i øjeblikket Dragsdahl som eklatant eksempel på en gang koldkrigspjank fra PETs side, der i offentligheden stiller alvorlige spørgsmål til, hvorvidt substansen i kontrollen med tjenesterne overhovedet er tilstrækkelig.

Og derfor er Karsten Lauritzens kritik suspekt i offentlighedens optik af den simple årsag, at venstre er et af de traditionelt regeringsbærende partier, som ret beset står for miséren. Altså utroværdigt i udgangspunktet. Spin med andre ord. Man benytter blot lejligheden til at kritisere sin politiske modstander, men forklarer slet ikke hvorfor, man ikke selv har afviklet anliggendet, når man har siddet i regering.

Så hr. Lauritzen tilstår nok en bred offentlighed, at vi ikke rigtigt kan ackeptere oprigtigheden på et erfaringsmæssigt grundlag. Tværtimod. Vi har ingen grund til at tage udsagnet for pålydende. Så Karsten, du tilgiver nok, at vi ikke hopper på limpinden for indeværende, men bevarer vores dybe og velfunderede skepsis...

Med venlig hilsen

Lars Jensen, Mette Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Nu er overvågningen åbenbart den helt store åbenbaring for tiden, men i denne digitale tidsalder gemmer der sig langt mere end blot overvågningen, - som jo kun handler om den ene vej i den digitale verden; "opsugning, indsamling af information og databevaring af denne information om individet"!

- Hvad med at åbne øjnene og lige kigge den anden vej også?

Faktisk så jeg hellere man i stedet brugte udtrykket digital infiltration, der dækker bredere og begge veje.

Lad mig give et par eksempler på "den anden vej" i vor digitale verden, for hvem er sikret mod dette?

Det digitale mord! (OK, det er sat lidt på spidsen)

En journalist, skribent eller forfatter, som en myndighed, inden- som udenlands, ikke bryder sig om, og gerne vil have stoppet i hans/hendes artikler om et emne, der ikke passer myndigheden.

Via digitalt indbrud i personens lægejournal har man fundet ud af, at vedkommende er superallergisk overfor antibiotika, i et omfang der kan slå vedkommende ihjel.

Måske "hjælper" man vedkommende med at få en virus der er hospitalskrævende i behandling, og her kender man problemet med antibiotika fra patientjournalen, som er digital, så vedkommende bliver behandlet med andre effektive midler, hvilket står i den digitale journal.

Et par dage før vedkommende skal udskrives, ændres der udefra i den digitale behandlingsjournal, så patienten i stedet skal behandles med "en skrap Antibiotika" som en afslutning på behandlingen.
- Det dør vedkommende selvfølgelig af, og den behandlende læge får selvfølgelig skylden.

- Nu kommer der så ikke flere kritiske artikler fra vedkommende, som myndigheden ønskede!

Der har været og er stadig historier i medierne om såvel gode digitale rettelser i digitale institutioners data, og Anonymos har også vist os der kan være det modsatte, så - det kan lade sig gøre,

Det digitale statskup. (OK, igen sat lidt på spidsen)

Her ønsker en fremmed magt et andet styre end det nuværende, og her lige får valget fører Y-partierne med 8 % over X-partier i meningsmålingerne, og der derfor ud til at kunne forsætte som regering efter valget.
Med indførelse af digital afstemning ligger mulighedernes til stede for et andet resultat end det meningsmålingerne peger entydigt på.

Først angriber man CPR-registret over landets befolkning uden det måske bliver opdaget.
En sortering efter valgretsreglerne om alder, giver mængden af de stemmeberettigede til valget.

I landet bruges MEN-ID til identifikation og sikkerhed for, at de rigtige personer afgiver og kan afgive deres stemme digitalt hjemmefra.
Så har må man også lige skaffe sig de nødvendige oplysninger herom for de enkelte personer, og koble dette sammen med CPR-numrene.

Nu mangler man kun, at kunne følge det digitale valg i realtime, og se udviklingen, og hen imod afslutningen har man også et rimelig godt indblik i antallet af sofavælgere, som endnu ikke har stemt.
Den situation kan man udnytte med CPR-numrene og MEN-ID som sikre sig en lille overvægt på 2 % i valgresultatet til X-partiernes fordel, og som valgets store overraskelse.

Det er et politisk udefra kommende digitalt statskup imod demokratiet.

Jo mere digitaliserede vi bliver, og ikke åbner øjnene for den slags muligheder, og tager vores forholdsregler imod dette, des mere sårbart vil demokratiet være overfor ønsket indblanding imod demokratiet.

Laust Persson, Mette Hansen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Mere "folketings kontrol" med vores efterretningsvæsener er ønskværdig, folkene overalt, ønsker ikke længere at blive ført bag lyset, hverken af: Styrende politikere eller af deres efterretningsvæsner. Efterretningsvæsnet´s styring foregår indenfor folketinget´s kontrolområde, og ikke længere efter tilfældige styrende politiske modeller, hvor love og forordninger sættes overstyr på grund af politisk hensynsløshed. En domstol underlagt "grundloven", bør oprettes for at undgå misbrug af efterretningsvæsnet´s oplysninger. Lederne af efterretningsvæsnet foregår i fuldstændig åbenhed, og ikke bag lukkede døre.

NB: De nuværende ledere , af både PET og FE,bør sendes på porten, og nye, bør af "folketinget" udnævnes, ikke længere under justitsministeriel kontrol udnævnes. men af FOLKETINGET, og kun med 3/4 (helst mere) vedtagelse, det er simpelthen grundlæggende, at befolkningen har tillid til det´s efterretningsvæsen, hvis det ikke, kun skal virke som en stat i staten, derfor må en "domstol" under grundloven, i "højesteret", hvor alle oplysninger uanset hemmeligholdelse , lægges frem, og ikke som nu under justitsministeriel kontrol. Hvis højesteret´s dommerne ser problemer i et sådant foreslag, må de fremføre problemstillingen for åbne døre. Lukkethed giver på længere sigt kun nye problemer.

Når Venstre ved Lauritzen udtaler sig sådan, tænker jeg, at det var i Foghs tid, at tvillingetårnene blev drønet ned og at VKO altså beholdte magten indtil 2011.
Og godt nok har Thoning ikke en pivende skid, at komme efter vedr. troværdige forklaringer omkring overvågningen. Men når Lauritzen udtaler sig sådan, så rammer det altså tilbage, som en boomerang.

Jeg har næsten bestemt mig for fremover at stemme DF eller AL fremfor S, SF eller EL. Og det er i bar desperation over vores folkevalgte politkeres niveau. Og en stemme på DF eller AL er en stemme på en legitimeret ekstremitet. Men jeg ser det efterhånden som den eneste mulighed for at tale til folks sunde fornuft, omend jeg tror den i det store og hele er forsvundet.

Dorte Sørensen

Peter Taltto, at du mener af DF og AL har et højere niveau end S, SF og EL , så må du værre MEGET desperat.
I mine øjne har Enhedslisten i øjeblikket den mest troværdige og faglig indsigtsfulde Folketingsgruppe.

Men Karsten Lauritzens stunt i EU-parlementet er hel til grin efter Venstres egen politik. Tænk at indføre forebyggende tilbageholdelser og give PET og FE større magt uden at ville skærpe kontrollen med disse tjenester, Desværre kunne jeg blive ved og ved med eksempler.

Jens Lerdorf, Espen Bøgh og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Venstres hykleri om overvågning

Venstres hykleri om overvågning

Venstres tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har været nøglepersonen i det danske overvågningssystem rettet mod borgerne. Med udgangspunkt i krigs- og/ eller terrorhandlingerne d. 11. september 2001 startede AFR en omformning af det danske samfund. Bl.a. ledt af sit eget ønske om at lægge afstand til samarbejdpolitiken med Tyskland under 2. verdenskrig indledte AFR en aktivistisk udenrigs- og krigspolitik sammen med USA. En politik som lever uændret efter regeringsskiftet. En politik han som dansk generalsekretær i NATO fortsat arbejder for.

Problemet med krige og den tilhørende politik er, at modstandere af krige og dem som krige retter sig imod pludselig er potentielt farlige i mange sammenhænge. Uenighed og modstand er en dårlig ting for krigsherrer og derfor må de krigsaktivistiske politikere holde øje med alt og alle. Sådan har det formentlig været til alle tider.

Siden Danmark i midten af 1800-tallet sidst optrådte på krigsskuepladser, er der edb og internet indført en teknologi, som gør det muligt at overvåge os alle.

Og den bliver brugt med største selvfølgelighed. I krigens retorik er alle nu fjender og derfor har danskere et stort behov for beskytte sig selv mod vores ydre og indre fjender.

Da de fleste danskere tilsyneladende lever et så kedeligt liv, at de ikke mener, at det er et problem at blive overvåget. Derfor er det bredt accepteret i den danske befolkning at vi overvåges. Man hører ofte vendingen: "Jeg har ikke noget at skjule". De danskere, der siger det, bør tænke på, at det er overvågerne, som til en hver tid bestemmer, om noget er kriminelt eller moralsk anstødeligt. Anstødelighed har i mange sammenhænge været brugt til afpresning og i den forfinede udgave som hvervningsgrundlag for spioner.

Når Venstres Kristian Lauritzen (KL) kritiserer dansk kontrol med efterretningstjenester, så synes det noget hult. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at KL står for en ny linie i et parti, som gennem sin krigsaktivistiske politik har indført en uhørt overvågning af borgerne og herunder vores politiske ledere. Et parti som samtidig har skabt grundlaget for en revideret offentlighedslov, der indskrænker borgernes og pressens mulighed for at overvåge og kontrollere de mennesker, som vi ved demokratiske valg overdrager magten til låns.

Kan vi tage Kristian Lauritzen og Venstre alvorlig?

Jens Lerdorf, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Respekt til Karsten Lauritzen, selv om han udtrykker tillid til PET
Al historisk dokumentation viser netop, at PET IKKE overholder nogen love overhovedet. Men når disse kommissioner med 10 års mellemrum har udledt, er forbryderne døde eller sagerne findes forældede. Chefer for disse kriminelle organisationer (PET og FE) er ansatte for at lyve og begå lovovertrædelser; det garanterer de 3 gamle partier for.

Karsten Lauritzen er en politisk letvægtsroer. I Venstre anden række.

Hvis han er synonym med fremtidens politiker - så er demokratiet for alvor truet.

sagligheden viger til fordel for popfaktoren
- Han kunne jo starte med at få DK ud af EU's diktatur og dernæst tage et internt opgør i Venstre om den aktivistiske krig mod terror er den rette for Danmark.
Der er jo ingen tvivl om at PET og FE har travlt, når vi vælger at stå forrest når der skal uddeles tæsk.
Der er heller ingen tvivl om at den slags aktivitet har konsekvenser for den opfattelse vi har om et åbent og demokratisk samfund
- En aktivistisk militaristisk udenrigspolitik er uforeneligt med de retsprincipper vi tillægger en moderne demokratisk åben stat.

Philip B. Johnsen

Det er på tide danskerne vågner af tornerosesøvnen og diskutere sammenhæng mellem aktivt at tilvælge, at Danmark er USA's lydstat, gående i takt til parolen:

"Enten er du med os i krig, eller du er fjenden" underskrevet USA & Danmark.

Eller Danmark kan tilbagevenden til militær støtte, ved fredsbevarende indsats ikke, at forveksle med aktive krigsførelse, i verdens brændpunkter, når Danmark har FN mandat, til lovlig indgriben.

Spørgsmålet er om Danmark ønsker egen frihed, eller syntes danskerne, frihed og selvstændighed, ligger bedst i en til en hver tid siddende, amerikansk præsidents lomme, med NSA og FE slået sammen, til at give Amerikas president, bedst muligt grundlag til, at fremme amerikanske interesser.

Mogens Ritsholm

http://fe-ddis.dk/Opgaver/Efterretningstjeneste/Pages/Efterretningstjene...

Hvordan indsamler FE egentlig jordbaseret kommunikation, dvs kommunikation i kabler?

Er det i Danmark eller i udlandet, at trafikken indsamles?l

Hvilke typer oplysninger "byttes" med andre lande?

Er det kun analyseresultater, eller omfatter bytteriet også rådata?

Som supplement til Espen Bøgh's kommentar, der beskriver det digitale mord vil jeg lige nævne det psykiatriske mord.
Psykiatrien er, lige som efterretningstjenesterne, beskyttet af udstrakt eller total
hemmelighedskræmmeri, og når de to tjenester samarbejder kan der myrdes uden afslørende og kedelige lig, - kun omkringvaklende zombier, der ligner fuldegængere,
hvis de ikke foretrækker at isolere sig, kan vidne om slibrige elimineringsmetoder, men
hvem kan tage sådan en sindssyg alvorligt ?
Se hertil www.existential-institute.dk.

Kristian Løwenstein

Det ser ud til at Karsten er gået lidt i selvsving. Men det er desværre også en udbredt lidelse, der kan ramme helt op til 1/3 af alle nationale politikere, især hvis man før har haft anlæg for skiftende ordførerposter i sit parti.

Ifølge journalisterne retter Karsten en SKARP KRITIK af den danske kontrol med efterretningstjenesterne og kritiserer de parlamentariske muligheder for indsigt i efterretningstjenesternes arbejde i kontroludvalget. For Karsten er det blevet personligt og han mener at der er principielle problemer derude, men står samtidig på mål for alle aftaler og lovgivningen, men igen understreger Karsten at vi må starte med at erkende de ulemper og fordele der følger med den nuværende ordning, og Karsten mener principielt, at "vi bør have sådan et checks and balances-system, når det handler om at give beføjelser til efterretningstjenesterne".

For fire år siden, da andre sad for bordenden var en lignende kritik oppe at vende, og der var endda nogle konkrete lovforslag på bordet, men næsten alle på borgen var meget imod. Men heldigvis kan man jo blive klogere: http://www.information.dk/195446

Dernæst forfatter journalisterne og Karsten disse bekymrende ord:
– Du sagde, at Danmark normalt ses som et progressivt land, men sådan er det bare ikke når det angår databeskyttelse?
»Ja, og det UNDRER mig, at vi ikke har en privacy-diskussion, som man har i en række andre europæiske lande........

For fem år siden da Karsten blot var en ung mand i huset på Christiansborg og Lene var justitsminister udtalte et bekymret datatilsyn til ingeniøren: "Vi har ved flere forslag advaret mod, at man i kampen mod terror vedtager regler og bestemmelser, der ikke står i et rimeligt forhold til formålet", og hvortil en forsker med INDSIGT tilføjede: "person­data beskyttelsen i det hele taget [er] blevet overhalet indenom af terror-lovgivningen ... siden angrebet mod USA er [der] vedtaget en lang række nye regler, der styrker myndighedernes mulighed for at overvåge og registrere persondata. Vigtigst er de to terrorpakker fra 2002 og 2006 samt logningsbekendtgørelsen, der trådte i kraft i september 2007" http://ing.dk/artikel/datatilsynet-overvagningen-af-borgerne-har-taget-o...
Igen heldigvis kan man kan jo blive klogere.....

Og Karsten uddyber da også til sidst: "Der er jo stor tillid til efterretningstjenesterne, men omvendt heller ikke en rygende pistol, der peger at det ikke skulle være berettiget" Hvortil journalisten spørger: "Er det det, der skal til?"
og Karsten svarer: "Ja, så tror jeg, lavinen begynder at rulle."

For knap fem måneder da man diskuterede om en særdeles "rygende pistol" skulle gives asyl i Danmark udtalte Karstens ven Michael: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-69312192:venstre-ingen-asyl-til-w... - som de fleste danskere nok bedre kender fra Mission Libyen hvor Michael og Karsten var nede i ørkenen og videreføre ånden fra 88, og i øvrigt tog nogle hamrende flotte billeder: http://www.venstre.dk/nyheder/enkeltvisning/venstre-folk-blandt-de-foers...

Nå men dengang meldte Michael klart ud: "Sagen er helt grotesk, og jeg er forfærdet over de her afslørende dokumenter. Jeg mener, at et samlet EU må sige klart fra overfor det her hemmelighedskræmmeri fra USA's side. Og hele den her overvågningstendens vi har set, vender jeg mig stærkt imod. Jeg har den holdning, at privatlivets fred skal accepteres, når man er kunde hos eksempelvis sociale medier som facebook eller når man bruger Google" - Klar tale som altid lige fra Venstre, og ja Facebook og Google er vel altid blevet intimt forbundet med accept af privatlivets fred: http://www.dailymail.co.uk/news/article-2482813/Google-Facebook-bigger-r...

Men Michael var ligeledes klar i mælet mht asyl: "Når jeg siger nej til, at han skal have asyl i Danmark, så er det fordi, at lige meget hvordan man vender og drejer det, så skal man stå til ansvar for sine handlinger, hvis man har begået alvorligt lovbrud. Det er vigtigt, at vi respekterer retssystemet hos en af vores tætteste allierede, USA" http://www.dailymail.co.uk/news/article-2395379/New-Edward-Snowden-leaks...

Nutidige, fremtidige og fortidige løsninger...
1a) Karsten genopdager forslag og kritik fra Datatilsynet mfl....
2a) Karsten rejser tilbage i tiden og stopper Khalid og Osamas onde plan....
2b) Karsten rejser tilbage i tiden til 1988 og hjælper med at stoppe ondskabens imperium og sikre fred i Afghanistan, så landets børn aldrig bliver skilt fra deres forældre og Karsten aldrig tvinges til at trække sin turistven ind som et argument i dette politiske interview: http://www.information.dk/247077
3) Karsten overtaler Michael m.v. til at give Edward Snowman asyl i DK, der informerer Karsten om en rygende pistol som Karsten omsætter til politisk handling...

Spørg netdoktoren...
Der er heldigvis altid info på nettet om hvordan man kan identificere symptomer på selvsving hos nationale politikere, man skal især være på vagt overfor: "intens tilstand eller udvikling hvor indre eller iboende kræfter i stigende grad tager magten især om person der midlertidig mister proportionssansen og i overdreven grad hengiver sig til egne tanke- og adfærdsmønstre" http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=selvsving

eller WA: http://www.rothstein.dk/2013/tillid-er-godt-men/

sov godt

Militær efterretning vs. befolknings overvågning.
(forsvar vs. forretning)
Mennesket natur kan vi ikke lave om på, så efterretning tjenester er kommet for at blive og en del af et lands forsvar.
Men at bruger det falske 9/11 flag som forsvars påskud til at overvåge klodens befolkning, er ja hykleri og dybt utroværdigt og bør stoppes.
Befolknings overvågning har intet med et lands sikkerhed at gøre men der imod med iskolde og kyniske forretnings interesser, at gøre.
De største gratis mail udbydere, youtube, google m.fl. er ved at vågne op og indset at de er nødt til at forsvare deres egne 'overvågnings' forretnings interesser.
Så det handler kun om en ting; 'PENGE', så glem alt om at danske 'mainstream' politikere vil forsøge at få det stoppet.