Læsetid: 1 min.

Socialistisk Folkeparti

Der er dømt blodbad i SF. 'Villy-effekten' er forlængst forsvundet, og partiet kan sandsynligvis komme til at se sin kommunale repræsentation blive halveret
Indland
18. november 2013

I SF har man erkendt sit nederlag. Det bliver ikke muligt at nå de rekordmange 14,5 procent af stemmerne, som tilfældet var ved kommunalvalget i 2009.

Den gang var den såkaldte ’Villy-effekt’ på sit allerhøjeste, og partiet bragede ind i kommunalbestyrelser landet over.

I dag håber den nye partitop med formand Annette Vilhelmsen på, at de mange SF’ere, som har haft fire år til at gøre partiets politik synlig og udøve indflydelse på de kommunale velfærdsbudgetter, vil mindske det katastrofevalg, der er udsigt til, hvis de landspolitiske tendenser slår igennem med fuld kraft.

Partiet krydser samtidig fingre for, at borgmester/rådmand-effekt, valgteknik og forhandlingssnilde kan sikre, at partiet fortsat har en række borgmestre og rådmænd, når konstitueringsnatten er ovre.

Især satser partiet på, at næstformand Mette Touborg kan genvinde borgmestermagten i Lejre, mens SF i København fortsat gerne vil have en borgmesterpost på et af de store velfærdsområder – børne- eller ældreområdet, så den position kan bruges i de landspolitiske debatter.

Samtidig forventes det, at partiets lokale kandidater vil søge mod de socialdemokratiske spidskandidater for at vise, at partiet fortsat er en seriøs og troværdig partner, efter samarbejdet har knirket mellem partierne i regeringstiden.

Målsætning: Samme samlede procenttal som ved folketingsvalget i 2011. Dengang stemte 9,2 procent af vælgerne på SF samt fortsat at være repræsenteret i de 95 kommuner, partiet stiller op i.

Profil: Mette Touborg, borgmester i Lejre og næstformand i partiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her