Læsetid: 4 min.

’Jeg tiggede og bad om at få kejsersnit’

I Danmark går vi langt for at gennemføre fødsler ad naturlig vej, og nogle gange bliver der tøvet for længe, før man sadler om og foretager kejsersnit. Det kan have alvorlige konsekvenser for kvinden og barnet
Claudia Christensen og Jon Bjarnasons søn, Adrian Bjarnason, kom til verden ved et planlagt kejsersnit den 15. november kl. 9.40 på Svendborg Sygehus. Foto: Tor Birk Trads

Claudia Christensen og Jon Bjarnasons søn, Adrian Bjarnason, kom til verden ved et planlagt kejsersnit den 15. november kl. 9.40 på Svendborg Sygehus. Foto: Tor Birk Trads

25. november 2013

I Danmark går vi langt, for at kvinder skal lykkes med at føde vaginalt – og nogle gange går vi også for langt. Patientklagenævnet og Patientforsikringen behandler adskillige sager med kvinder, som mener, at de burde have fået et akut kejsersnit tidligere i fødselsforløbet. En af de kvinder, som langtfra er tilfreds med sit forløb, er Mette (der ikke ønsker sit efternavn i avisen), som fødte sit første barn i februar i år:

»Efter at have været i fødsel i 24 timer, uden der rigtig var sket noget, tiggede og bad jeg om at få et kejsersnit. Jeg var fuldstændig udmattet og kunne ikke mere. Men de gav mig ikke lov. ’Når babyen har det godt, skal du da ikke have kejsersnit,’ sagde de.«

Trods de vedvarende ønsker om et kejsersnit valgte man til sidst at lægge en hård sugekop, som barnet blev trukket ud med. På det tidspunkt havde fødslen varet i 33 timer:

»Han blev taget med en hård kop, og det viste sig bagefter at være en meget dårlig beslutning. Min søn har det godt, heldigvis, men min krop kunne ikke klare det, og jeg har haft helt vanvittigt mange komplikationer siden,« fortæller Mette, som i dag, 10 måneder efter fødslen, stadig har problemer og jævnligt går til gynækologiske undersøgelser.

Hvis undersøgelserne viser, at hun har taget varigt skade, vil hun også søge om erstatning.

Det har ikke været muligt for Information at få tal på, hvor mange af de klagende, der får medhold. En gruppe fødselslæger har i en rapport analyseret 205 klager fra de to klageinstanser. En af de sager, hvor patienten får medhold i, at kejsersnittet er blevet udført for sent, giver en indikation på, hvor langt man til tider går for at lykkes med en vaginal fødsel:

»Forsøger forløsning med stor blød kop, der springer af; herefter lille blød kop, der springer af efter to træk; herefter hård kop, der springer af efter to træk. Der ordineres sectio (kejsersnit, red.), som udføres 43 min senere (…). Barn dårligt, hjerneskadet.«

Fødselskultur

Som beskrevet i Information i lørdags, er det i Danmark en udbredt opfattelse, at det er bedst at føde vaginalt. Men selv om udgangspunktet er en vaginal fødsel, skal man passe på ikke at stirre sig blind, mener ledende overlæge på Nordsjællands Hospital, Peter Hornnes:

»Man bør ikke blive hængende i den opfattelse, at det for alt i verden skal lykkes at føde vaginalt. Selv om man har stilet mod det mål i mange timer, skal vi træne hen mod at blive bedre til hele tiden at revurdere, om det nu også er den vej, barnet skal ud,« siger Peter Hornnes, som fortæller, at man netop nu er i gang med et landsdækkende projekt, som skal gøre fødslerne mere sikre, og som også har fokus på denne problemstilling. Venter man for længe, kan det gå ud over både moderen og barnet:

»Målet med det projekt, som er i gang, er at få færre børn med tegn på iltmangel,« siger han.

I lørdags kunne Information fortælle, at børn født ved planlagt kejsersnit får en bedre Apgar-score sammenlignet med børn, som fødes med højt placeret sugekop og ved akut kejsersnit.

Det kan blandt andet skyldes, at fødslen har været i gang for længe – og at barnet har manglet ilt. Apgar-score er den karakter fra 1-10, som alle nyfødte får, og som beskriver deres umiddelbare tilstand.

Overlæge på Skejby Sygehus Lone Hvidman er enig i, at den danske fødselskultur ikke må spille ind, når beslutningen om akut kejsersnit skal træffes:

»Det er vigtigt, at vi har en dialog med den fødende, og det er vigtigt, at vi ikke har en værdikultur, der hedder, at det er bedst at føde vaginalt,« siger hun og tilføjer:

»Det vigtigste må være, at moder og barn kommer gennem det i god behold. Derfor er det altafgørende, at et kejsersnit ikke bliver opfattet som ’der tabte vi den kamp’. Det må ikke være et nederlag,« siger Lone Hvidman.

Svær beslutning

Ifølge overlæge på Rigshospitalet Jens Langhoff-Roos er netop beslutningen om at sadle om og foretage et kejsersnit »noget af det vanskeligste« for en fødselslæge. For selv om det kan være katastrofalt at vente for længe, kan der også være argumenter for at prøve en ekstra gang.

»Der er mange, som siger: ’Nu vil jeg have kejsersnit – jeg kan ikke mere’, og det lytter vi naturligvis til. Men ofte siger vi – prøv lige én gang til. Vi er måske nok lidt formynderiske der, men det er for kvindens eget bedste, og ofte takker kvinderne os for det bagefter,« siger Jens Langhoff-Roos, som understreger, at man »hele tiden prøver at blive bedre«.

I USA foregår 33 procent af alle fødsler ved kejsersnit imod 21 procent i Danmark. Og en del af forskellen skyldes, at man er hurtigere til at foretage et akut kejsersnit og sjældnere bruger sugekop. Men den amerikanske model er heller ikke optimal, mener overlæge på Skejby Sygehus Lone Hvidman:

»I USA har man en mere udbredt tradition for at lægge sag an i sådan nogle sager, end vi har herhjemme. Det kan give det, man kalder defensiv medicin – at man vælger en bestemt løsning, fordi man er bange for sagsanlæg, hvis noget skulle gå galt,« siger Lone Hvidman.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Fredsted
  • Tine Byrckel
  • Flemming Scheel Andersen
John Fredsted, Tine Byrckel og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Vi skulle måske også vænne os til en individuel bedømmelse ved livets start og ikke "vide" hvad der er bedst for "alle" eller for "andre"??

Niels-Holger Nielsen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Håber inderligt ikke kvinden i artiklen har taget varig skade i sit underliv grundet rigid insisteren på vaginal fødsel. Jo flere sager som disse, der kommer frem i lyset, jo bedre. Det vidner om, at der skal ændres radikalt i kulturen på de danske fødselsgange.

Hold da helt op.

Laust Holst, Jette M. Abildgaard, Robert Kroll og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@von Sydow, gider du uddybe det?

Insisteren på vaginalfødsel er jo ikke (kun) en norm, det har også gode medicinske indikationer. Fx er der noget der tyder på, at vaginalfødsel er nødvendig for en optimal udvikling af immunsystemet.

Sidste afsnit i artiklen ( om sagsanlæg i USA og defensiv medicin) er tankevækkende.

Med andre ord, hvis der er risiko for at blive sagsøgt, når noget går galt, så tager man mere hensyn til den fødendes ønsker ???

Uden risiko for sagsanlæg, så ser man altså både stort på risikoen og på den fødendes ønsker ???

Måske bør man lægge sag an noget oftere for at få ændret "vi alene vide" kulturen på danske fødselsafdelinger ???

Citat : "Overlæge på Skejby Sygehus Lone Hvidman er enig i, at den danske fødselskultur ikke må spille ind, når beslutningen om akut kejsersnit skal træffes:
»Det er vigtigt, at vi har en dialog med den fødende, og det er vigtigt, at vi ikke har en værdikultur, der hedder, at det er bedst at føde vaginalt,« siger hun "
Rigtigt, men den modsatte kultur, der hedder, at det er bedst, sikrest og uden smerte, at føde ved snit, siger jeg.
Der må foreligge en lægefaglig indikation i hvert enkelt tilfælde, selv om lægens holdning ikke helt kan udelukkes.

Karen von Sydow

»Forsøger forløsning med stor blød kop, der springer af; herefter lille blød kop, der springer af efter to træk; herefter hård kop, der springer af efter to træk. Der ordineres sectio (kejsersnit, red.), som udføres 43 min senere (…). Barn dårligt, hjerneskadet.«

Det gør ondt helt ind i hjertet.

Flemming Scheel Andersen, Jette M. Abildgaard og Robert Kroll anbefalede denne kommentar

"I USA foregår 33 procent af alle fødsler ved kejsersnit imod 21 procent i Danmark."
"Som beskrevet i Information i lørdags, er det i Danmark en udbredt opfattelse, at det er bedst at føde vaginalt."

Den væsentlige problemstilling, som alle tilsyneladende lukker øjnene for af hensyn til økonomien og/eller kulturen, er at den danske opfattelse bygger på en simpel pseudovidenskabelig manipulation, der består i at man i Danmark sammenligner statistikken for naturlige fødsler direkte med statistik for kejsersnit (istedet for med statistikken for PLANLAGT kejsersnit). Det er selvfølgelig 100% absurd, men økonomisk-strategisk ganske smart, da der så pludselig ikke er nogen naturfødsler der ender galt, for hvis de gør, havner de pr. definition (pga. det akutte kejsersnit) i kejsersnit-statistikken.

Jeg kan personligt bevidne, at det præcis er denne lille løgnagtige finte, de ondsindede fødselslæger på Hvidovre Hospital af enten økonomiske eller ideologiske grunde, bruger til manipulativt at fylde de forældre de skal rådgive, med falsk information der overdriver risikoen for (planlagt) kejsersnit. Når man anmærker det, rødmer de i hele hovedet.

De sku' skamme sig, sku de!

Jesper Hansen sku skamme sig når han skriver om pseudovidenskabelig manipulation og "de ondsindede fødselslæger på Hvidovre Hospital".

Niels-Holger Nielsen

Vores (min og min ekshustrus) førstefødte blev taget med kejsersnit efter et 41 timer lang og mislykket forsøg på 'naturlig' fødsel med apparater, lægestuderende og min overnatning på hospitalet. Vi havde personlige forbindelser til den daværende overlæge på Rigshospitalets Neonatal-afdeling. Han greb ind og sagde: 'Nu stopper det!'

Mit andet barn, med en anden mor, blev taget med hård kop i det mest brutale forløb jeg har deltaget i.

Så vidt vides har mine sønner ikke taget skade af fødslen, men kors hvor var det brutalt at være med til.

Niels-Holger Nielsen

Når jeg skriver 'mest brutale' betyder det, at en ganske kraftigt bygget sygeplejerske kastede sin mange kilo ind over min hustrus store mave i synkront samarbejde med lægen som havde fat i koppen. Jeg er ikke klog på disse sager og vil gerne anerkende, at det var det rigtige i situationen. Måske skulle man gøre et støre arbejde for at blive i stand til på forhånd at kunne udpege kandidater til et kejsersnit?

De fleste af os (især mig) opfører os som får, når vi som ganske iunformerede skal modtage en ydelse fra en veltrænet leverandør. Det har ret triste konsekvenser.

Det bedste for både hospital og forældre er, at læse om andre lande i forvejen, og tage diskussionerne og lære de lokale traditioner af personalet i forvejen. I Danmark kan man godt insistere på et planlagt kejsersnit, men det er pokkers meget nemmere at aftale, før veerne starter og hjernen stopper hos begge forældre.

Min kones neurolog havde klart og utvetydigt frarådet en fødsel, og første barn var et akut kejsersnit, men jeg skulle alligevel argumentere med en påståelig sygeplejerske i længere tid.

Den danske tradition siger blandt andet, at man ikke behøver respektere patientens klart formulerede ønske, hvis man hurtigt kan snakke dem fra det med en sludder for en sladder, og at man som udgangspunkt skal behandle patienten som idiot. Og der er vores egen skyld, fordi vi enten accepterer det, eller skaber os irrationelt.

Niels-Holger Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg har stor respekt for min kones metode:
1. Læs. Læs især argumenter IMOD din grundholdning. Måske er min grundholdning usaglig.
2. Lyt til hospitalets saglige argumenter, før du beslutter dig.
3. Meddel din beslutning uden at blive sur. Du må ikke belære personalet eller argumentere, kun meddele din beslutning for din familie.
4. Lyt omhyggeligt til sludder for en sladder fra en sælgertype, der måske ikke lige varetager dine interesser. Måske smutter der et sagligt argument ind mellem alt salgs-ævlet?
5. Gentag 3 og 4 i det uendelige.

Det er i alles interesse, at patienten beslutter sig på et velinformeret grundlag.

Niels-Holger Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"I USA har man en mere udbredt tradition for at lægge sag an i sådan nogle sager, end vi har herhjemme. Det kan give det, man kalder defensiv medicin – at man vælger en bestemt løsning, fordi man er bange for sagsanlæg, hvis noget skulle gå galt,« siger Lone Hvidman."

Aha. Så må den omvendte logik også gøre sig gældende, altså at danske læger primært er så glade for den løsning, man så må kalde AGGRESSIV MEDICIN (herligt ord), alene fordi lægerne ikke personligt behøver at frygte konsekvenserne.

Det lyder rigtigt. Det bekræfter mine anelser. Det er nok dér hunden ligger begravet.

@Jesper -- Aggressiv medicin :-)

Det modsatte af defensiv medicin er nu nærmere, at behandlere føler sig frie og forpligtet til at beslutte, hvad de selv tror er bedst.

I USA har vi som hovedregel "cover your ass", så vi slesk siger de ting, og tager de valg, der ikke kan straffes. Enhver konfrontation skal udskydes, ingen unødig information må deles med offeret, og offeret skal ledes til "selv" at bede om det, som er mest risikofrit for systemet.

De kørte et forsøg, hvor læger helt uhørt fik lov til at sige undskyld til uheldige patienter, uden at pådrage sig strafansvar. De fleste patienter var taknemmelige over at få ærlig information til en afveksling, og havde mindre tendens til at anlægge sag, end dem, der fik undvigende information.

Det er helt naturligt, at ikke alle læger er lige dygtige, og at selv de allerdygtigste har uheld og fejl. Det er stort set lige vanvittigt, at dygtige læger straffes for et regulært uheld eller sjuskefejl i USA, eller som i Danmark, hvor hjælpeløse patienter i årevis lægger krop til enkelte læger, der aldrig skulle have haft en kittel på, fordi de ganske enkelt ikke magter opgaven.

Som patient skal man tage ansvar for sin behandling:
- Snak med alle bekendte, som er læger.
- Find patienter med samme symptomer på nettet og i skolen og i nabolaget.
- Vælg et stort hospital, som tiltrækker eksperter og entusiaster. (København/Lund/London/Tyskland, men ikke Lille Pølserup eller Sønderho eller Aaarhus eller andre små provinsbyer)

Hvis du var en dygtig læge, ville du tage imod et job langt fra hovedstaden, hvor halvdelen af de ansatte kunne vælge mellem provinshospitalet og kontanthjælp? Eller ville du søge hen, hvor masser af dine kolleger kæmpede for at komme i verdensklasse?

Det er ikke fair, men ingen dygtige patienter vælger provinshospitalet, så de får alle de værste brokkerøve, mens centralhospitalet får de veluddannede og velforberedte, der forventer faglig og intellektuel dygtighed hos personalet.

Hanne-Vibeke Holst skriver i en af sine romaner, med selvbiografiske islæt, at hun ikke bare er sig, også noget sin mor, sin mormor og oldemor, betragteligt mindre af sidst- end førstnævnte!

Tænkes 'modellen' ind i forhold til fødsel har vi en kultur med en iboende træghed mht. til forandring, som de fleste 'kulturer' har. Det skyldes den basale angst for forandring, tab af den kollektive selvforståelse og ikke mindst 'hanelefanternes' ( Niels Malmros') tab af revir. At hanelefanterne, i denne sammenhæng, ofte er af hunkøn ændrer næppe noget ved problemstillingen!

PÅ 'Mormors' tid var hjemmefødsel almindelig. Blev varetaget kyndigt og på bedste vis af en selvbevidst og selvsikker jordemoder, der som hovedregel var overbevisende såvel mentalt som af statur! Hvem sagde hende imod i noget nær den mest asymmetriske behandler/klient relation? Hun var ærekær, tilbøjelig til at gå langt - af og til for langt - for at forsvare sin 'ære'. Når det gik så galt var det 'naturens orden' aldrig jordemoderens ansvar! Placering af ansvar kendtes ikke for disse 'naturlige' katastrofer.

At denne selvtilstrækkelige 'vi alene vide' type levede i bedste velgående for ti år siden, da mit yngste barnebarn blev født, kom i den grad bag på mig. Kulturen på området er mere sejlivet end som så, jævnfør artiklen!

Karen von Sydow og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Tjaaa... vi har svært ved at komme ud af den primitive naturs lidelsesfulde univers / vi vil så gerne transcendere til et hyperkomplekst og højt udviklet væsen som kan kan alt med teknologi...er diskussionen ikke gået lidt over gevind ? En god kvindelig ven jeg har, har født sit første barn med kejsersnit og det andet på normal vis. Selvom hun sprækkede og det var hårdt ved kroppen, ville hun nu alligevel ønske at hun kan føde sit tredje kommende barn på naturligvis. Hvorfor ? Bare rolig hun er ikke en pervers SM-freak. Jo, som hun siger så, er det en kombination over at kunne mærke sin egne stærke feminine naturkraft som kun kan opleves i en ægte fødsel og hele processen i sin helhed. Da hun fik kejsersnit, fattede hun ikke helt hvad der skete og pludselig stod personalet med hendes først fødte datter i hånden. Hun opfattede det som en temmelig surrealistisk situation. Nu var hun mor og hun havde ikke engang helt opdaget det.
Det svup hun mærkede da barn nr. 2 slap skødet, var det bedste svup i verden og det svup, ses af hende som en fysisk manifestation på noget meget smukt og stort. Selvom hun elsker sine begge børn højt, betød den naturlige fødsel faktisk noget for hendes forhold og tilknytning til det barn der kom til verden på denne måde. Så jeg tror ikke man skal undervurdere en positiv psykologisk betydning ved at føde på normal vis. Jeg basher hermed ikke jer der er fortalere for kejsersnit som et naturligt valg i et konsum samfund eller som fuldstændig legitim ved fødsler med komplikationer. Jeg syntes ikke i skal lide unødvendigt ! Men ser vi mon også her en frygt for at miste ego-kontrollen og den hårdt tilkæmpede hierarkiske plads over naturen vi mennesker har haft fokus på de sidste mange år og hvor vi har sejret ad helvede til. Vi har på mange planer fjernet os fra naturen og se på verden og se om denne samlede mentale distancering ikke også har noget at gøre med vores perverse forhold til naturen og vores kontrol af den ? Men husk, man får får altså også et pænt sår efter et kejsersnit, som også skal have tid til at hele, som også gør ondt og som giver jeres maver en latent delle til ;-)