Trods høj deltagelse lider det lokale demokrati stadig

Timelange køer til stemmeboksene kickstarter de næste fire års lokalstyre ude i kommunerne. Det frygtede scenarie i årets valgkamp – at færre folk end sidst ikke satte deres kryds – står tilbage som joke. 71,9 procent af den danske stemmeberettigede befolkning har stemt, og det er en »fantastisk nyhed for demokratiet,« siger Lisbeth Zorning Andersen, der står bag en af mediemagneterne i kommunal- og regionsvalget i år. Kampagnen ’Stemmer på kanten’.

Men den euforiske tilstand over årets valgdeltagelse ligner også en joke, hvis stemmerne skyldes kampagner, mener kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

»Hvis demokratiet er kommet på krykker, og der skal en kampagne til for at redde valgdeltagelsen, så har vi et problem. Vi må ikke håbe, at kampagneeffekten er særlig stor. For hvis den er det, hvad så næste gang?« siger Roger Buch, der er overbevist om, at kampagnerne har virket.

Niels Nørgaard Kristensen, der er lektor i politisk kommunikation, identitet og deltagelse ved Aalborg Universitet vurderer, at det er en engangsforestilling uden reelt indhold:

»Den er gået op, fordi politikerne har været bange efter sidste valg, hvor de så et stort dyk, og så har de sat alle sejl ind for at få folk til stemme. Men jeg tror ikke, det er en tendens. Hvis politikerne ikke gør noget om fire år, er vi tilbage til business as usual,« siger han og opfordrer til at tage afstanden mellem befolkning og politikere mere alvorligt.

En løftet pegefinger

For selv om stemmeprocenten er steget til dette års kommunal- og regionsvalg sammenlignet med 2009, er det ifølge Niels Nørgaard Kristensen stadig et faktum, at borgerne mener, at lokalpolitik er fjernt fra dem.

»Afstanden mellem politikere og folk vokser, og det er et langt større problem, end om valgdeltagelsen går op eller ned. Der er vitterligt en stor del af befolkningen, hvor det her ikke betyder noget, og det er ikke noget, man fikser med en kampagne,« siger han og bliver bakket op af Roger Buch: »Jeg tror, der er grund til at tage den løftede pegefinger fra vælgerne, som vi kan se i undersøgelser fra 2009, alvorligt, hvis vi bekymrer os for demokratiet,« siger han og tvivler på, om der er noget at juble over ved valgdeltagelsen.

»Nu blev de måske reddet af kampagnerne denne gang. Men kommunerne skal tænke sig om inden næste valg. De burde tage den opgave på sig, der hedder: hvordan kan vi få de fjerne kommuner tæt på borgerne, så de gider at deltage til daglig,« siger han. Og de bedste til at løse den opgave er politikerne, mener Niels Nørgaard Kristensen, som gerne så en mere helhedsorienteret indsats for at involvere borgerne:

»Der er altså en tendens til, at politikere ikke er synlige nok for almindelige mennesker. De aner simpelthen ikke, hvad de render rundt og laver, og så ved de jo heller ikke, hvor de skal sætte deres kryds,« siger han.

Absurd budskab

Men hvor krydset skal sættes har heller ikke været budskabet i den landsdækkende kampagne, som Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet har stået bag. Her har sloganet været ’Tænk før du ikke stemmer’, og netop det budskab, synes Roger Buch er absurd.

»Der er noget, der tyder på, at kampagnen har virket for godt, når antallet af blanke stemmer er steget til over en procent. Det plejer at ligge under. For hvad er den demokratiske fordel ved, at folk bare stemmer,« siger han og stiller sig uforstående over for dem, der siger, at en blank stemme er bedre end ingen stemme.

»Man har bombarderet danskerne med, at hvis de stemmer blankt, så må de gerne brokke sig. Det er et obskurt synspunkt, at man er dårligere stillet,« siger han. Niels Nørgaard Kristensen er uenig, fordi det at gå ned i stemmeboksen viser, at man har taget stilling, mener han.

»Der er mange mennesker, der er i vildrede, og så er det helt legitimt at sige, jeg gider ikke sætte mit kryds hos nogen,« siger han. Samlet set forstår Roger Buch ikke glæden over statistikkerne, for et kig på borgernes valgdeltagelse ved kommunal- og regionsvalgene siden 1970 viser, med undtagelse af få gange, at den ligger omkring 70 pct.

»Det er jo ikke nogen jordskredsvalgdeltagelse, vi ser her. Når vi kravler ned i et hul, så ser det også fantastisk ud, når vi kommer lidt op. Det er ikke sådan, at der er sket et løft,« siger han.