Nyhed
Læsetid: 3 min.

Trods høj deltagelse lider det lokale demokrati stadig

Det massive fokus på at stemme til kommunalvalget har sat sine spor i stemmeprocenterne, mener valg- og demokratiforskere. Men de samme kampagner gør, at valget ikke blev en sejr for demokratiet
Indland
21. november 2013

Timelange køer til stemmeboksene kickstarter de næste fire års lokalstyre ude i kommunerne. Det frygtede scenarie i årets valgkamp – at færre folk end sidst ikke satte deres kryds – står tilbage som joke. 71,9 procent af den danske stemmeberettigede befolkning har stemt, og det er en »fantastisk nyhed for demokratiet,« siger Lisbeth Zorning Andersen, der står bag en af mediemagneterne i kommunal- og regionsvalget i år. Kampagnen ’Stemmer på kanten’.

Men den euforiske tilstand over årets valgdeltagelse ligner også en joke, hvis stemmerne skyldes kampagner, mener kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

»Hvis demokratiet er kommet på krykker, og der skal en kampagne til for at redde valgdeltagelsen, så har vi et problem. Vi må ikke håbe, at kampagneeffekten er særlig stor. For hvis den er det, hvad så næste gang?« siger Roger Buch, der er overbevist om, at kampagnerne har virket.

Niels Nørgaard Kristensen, der er lektor i politisk kommunikation, identitet og deltagelse ved Aalborg Universitet vurderer, at det er en engangsforestilling uden reelt indhold:

»Den er gået op, fordi politikerne har været bange efter sidste valg, hvor de så et stort dyk, og så har de sat alle sejl ind for at få folk til stemme. Men jeg tror ikke, det er en tendens. Hvis politikerne ikke gør noget om fire år, er vi tilbage til business as usual,« siger han og opfordrer til at tage afstanden mellem befolkning og politikere mere alvorligt.

En løftet pegefinger

For selv om stemmeprocenten er steget til dette års kommunal- og regionsvalg sammenlignet med 2009, er det ifølge Niels Nørgaard Kristensen stadig et faktum, at borgerne mener, at lokalpolitik er fjernt fra dem.

»Afstanden mellem politikere og folk vokser, og det er et langt større problem, end om valgdeltagelsen går op eller ned. Der er vitterligt en stor del af befolkningen, hvor det her ikke betyder noget, og det er ikke noget, man fikser med en kampagne,« siger han og bliver bakket op af Roger Buch: »Jeg tror, der er grund til at tage den løftede pegefinger fra vælgerne, som vi kan se i undersøgelser fra 2009, alvorligt, hvis vi bekymrer os for demokratiet,« siger han og tvivler på, om der er noget at juble over ved valgdeltagelsen.

»Nu blev de måske reddet af kampagnerne denne gang. Men kommunerne skal tænke sig om inden næste valg. De burde tage den opgave på sig, der hedder: hvordan kan vi få de fjerne kommuner tæt på borgerne, så de gider at deltage til daglig,« siger han. Og de bedste til at løse den opgave er politikerne, mener Niels Nørgaard Kristensen, som gerne så en mere helhedsorienteret indsats for at involvere borgerne:

»Der er altså en tendens til, at politikere ikke er synlige nok for almindelige mennesker. De aner simpelthen ikke, hvad de render rundt og laver, og så ved de jo heller ikke, hvor de skal sætte deres kryds,« siger han.

Absurd budskab

Men hvor krydset skal sættes har heller ikke været budskabet i den landsdækkende kampagne, som Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet har stået bag. Her har sloganet været ’Tænk før du ikke stemmer’, og netop det budskab, synes Roger Buch er absurd.

»Der er noget, der tyder på, at kampagnen har virket for godt, når antallet af blanke stemmer er steget til over en procent. Det plejer at ligge under. For hvad er den demokratiske fordel ved, at folk bare stemmer,« siger han og stiller sig uforstående over for dem, der siger, at en blank stemme er bedre end ingen stemme.

»Man har bombarderet danskerne med, at hvis de stemmer blankt, så må de gerne brokke sig. Det er et obskurt synspunkt, at man er dårligere stillet,« siger han. Niels Nørgaard Kristensen er uenig, fordi det at gå ned i stemmeboksen viser, at man har taget stilling, mener han.

»Der er mange mennesker, der er i vildrede, og så er det helt legitimt at sige, jeg gider ikke sætte mit kryds hos nogen,« siger han. Samlet set forstår Roger Buch ikke glæden over statistikkerne, for et kig på borgernes valgdeltagelse ved kommunal- og regionsvalgene siden 1970 viser, med undtagelse af få gange, at den ligger omkring 70 pct.

»Det er jo ikke nogen jordskredsvalgdeltagelse, vi ser her. Når vi kravler ned i et hul, så ser det også fantastisk ud, når vi kommer lidt op. Det er ikke sådan, at der er sket et løft,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Undskyld, men kig på stemmeprocenten til det tyske valg til Forbundsdagen. Cirka samme tal som til et kommunalvalg i Danmark! Og i Tyskland - og andre europæiske lande - er stemmetallet til lokalvalg altså nede omkring 50-55%, og der taler om en høj valgdeltagelse, når stemmeprocenten er omkring de 60-65%. Hvad brokker vi os os egentlig for? her i dette land?

At tilslutningen falder, hvilket er et dårligt signal. Hvis kun halvdelen af de stemmeberettigede stemmer, så kan man dårligt tillade sig at kalde det et demokrati. Det handler om legitimiteten.

Kl. 21:00, så sent bør valgstederne lukke, hvis de unge ikke skal tabe lysten til at stemme ved synet af alenlange køer med nuværende lukketid kl. 20:00.

Lise Lotte Rahbek

Jeg har kigget på andelen af blanke stemmer i regionerne.
Gennemsnittet ligger lige omkring 5%.

Det er ret mange mennesker, som ikke mener de har nogen at stemme på.

#For hvad er den demokratiske fordel ved, at folk bare stemmer,« siger han og stiller sig uforstående over for dem, der siger, at en blank stemme er bedre end ingen stemme.#

Det er da bedre at gå ned og stemme blankt, end bare sidde derhjemme i sofaen og ikke stemme. Det viser da rent faktisk at man ikke er fuldstændig ligeglad med samfundet og demokratiet, og at man tager stilling til tingene, selvom man er fuldstændig blank på, hvad/hvem man skal stemme på. Det andet virker da mere som om man har givet fingeren til det hele. I det store og det hele siger partierne faktisk også det samme og vil det samme, med enkelte mærkesager som undtagelser.

Troels Brøgger

Det er en historieløshed. En mangel på dannelse i ordets egentligste forstand som gør at folk ikke stemmer. De kan ikke forestille sig hvad det vil sige at leve i et diktatur. De kan ikke forestille sig hvordan det ville være hvis vi var styrede af korrupte magthavere som vi ikke kunne blive af med, og som det kunne koste en livet at sætte sig op imod.
De tror det er en selvfølge at leve i et land som Danmark.
Derfor er det tvingende nødvendigt for politikerne at slippe småligheden og magt begæret og huske at tale klart.
Derefter er det op til journalisterne at lade være være med at stille de sædvanlige stupide konfliktsøgende og sensationshungrende spørgsmål.
Derefter er det op til redaktionerne på diverse medier at turde forklare emnerne uddybende.
Derefter er det op til DIG og MIG hver eneste gang i diverse selskabelige sammenhænge at forsvare at politik er værd at beskæftige sig med......

Lise Lotte Rahbek

"Jeg har kigget på andelen af blanke stemmer i regionerne.
Gennemsnittet ligger lige omkring 5%."

Så er der 5% der har forstået det.

Vi nærmer os.

Troels Brøgger

"En mangel på dannelse i ordets egentligste forstand som gør at folk ikke stemmer.

Ordet dannelse har ganske rigtigt noget med demokratiforståelse at gøre.

Derfor er der rigtig mange dannede mennesker der stemmer blankt. Fordi det er ikke en demokratisk institution vi stemmer om.

Men det er den eneste mulighed for at sige NEJ.

"De kan ikke forestille sig hvordan det ville være hvis vi var styrede af korrupte magthavere som vi ikke kunne blive af med"

Det er jo netop det vi er.

Stribevis at korrumperede politikere der har snablen nede i kassen på et dubiøst grundlag.

Der er kun en vej frem og det er direkte demokrati.

Brian Pietersen

Mads

jeg håber Enhedslisten vil noget andet.... ellers skal man hen og arbejde i at lave et nyt parti på venstrefløjen.