Han virkede som den perfekte mand til jobbet, da den radikale partileder Margrethe Vestager efter valget i 2011 udpegede sit nyvalgte folketingsmedlem Christian Friis Bach til udviklingsminister.
Med en fortid i det internationale ngo-miljø var det en minister, der allerede kendte sit område indgående.
I 1997 blev Christian Friis Bach udpeget som den yngste formand for Mellemfolkeligt Samvirke, og fra 2005 til 2010 var han international chef i Folkekirkens Nødhjælp.
Men trods ekspertisen siger kilder til Information, at ministeren torsdag vil forlade regeringen som følge af GGGI-sagen, hvor Information blandt andet har dokumenteret, at ministeren har givet forkerte oplysninger.
Ministeren tog i går ekstraordinært hjem fra en rejse til Israel og Palæstina. I dag skulle han ellers have haft møder med blandt andre den palæstinensiske premierminister, Rami al-Hamdallah, og udenrigsminister Riyad al-Maliki.
Kort erfaring, stort kendskab
Christian Friis Bach har flere gange været opstillet til Folketinget, men han har kun kort erfaring som kommunalbestyrelsesmedlem. Så det var en faglig stærk, men politisk uerfaren minister, der i oktober 2011 satte sig i ministerstolen i Udviklingsministeriet.
Christian Friis Bach er flere gange blevet kåret som den mest ukendte af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) ministre. Men selvom han i offentligheden først for alvor blev kendt med GGGI-sagen, så er han anerkendt på både Christiansborg og i udviklingsmiljøet for at være fagligt dygtig.
»Christian er lynende intelligent. Et af de skarpeste mennesker, jeg har mødt, og med en utrolig arbejdsindsats og meget velorienteret på hele udviklingsområdet. Og meget dedikeret. Drevet af sine visioner. Også et meget ordentligt menneske. Han er en mand med høje idealer,« siger Henrik Stubkjær, der i dag er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
»Jeg kender Christian som en, der vil bekæmpe korruption med åbenhed. Det har han stået for. Det gjorde han i Folkekirkens Nødhjælp, og det har været hans programerklæring i ministeriet. Men der har han nok mødt en anden virkelighed, og jeg tror, han nogle gange er blevet lidt presset. Den åbenhed, han gerne har villet stå for, har ikke haft det alt for let i ministeriet,« siger Henrik Stubkjær.
Dynamisk mand i bureaukrati
Journalist og udviklingsdebattør Knud Vilby vurderer, at Christian Friis Bach har haft det svært i det politiske system.
»Jeg tror, han mener det, når han taler om åbenhed. Men han har haft det tungt med bureaukratiet. Et af vilkårene har jo været, at han har et ministerium, som er blevet skåret meget ned. Man ser, at de ikke kan nå det, de skal. Og så er han en minister, som er meget dynamisk og giver mange løfter til omverdenen, og der er det helt klart, at systemet har haft svært ved at leve op til hans løfter. Jeg tror, embedsmændene kan lide ham, men de kan have svært ved at leve op til hans ambitioner,« siger Knud Vilby.
Christian Friis Bach er opvokset på Vestsjælland på et landsted mellem Jyderup og Mørkøv, og han bor i dag på et mindre landbrug i Ganløse med sin kone og tre børn.
Christian Friis Bach har siden udenrigsminister Villy Søvndals (SF) sygemelding sammen med EU- og handelsminister Nick Hækkerup (S) vikarieret som udenrigsminister.
Det var som Villy Søvndals vikar, at Christian Friis Bach var i Israel på den tur, han efterfølgende måtte haste hjem fra. Friis Bach indledte sit besøg med blandt andet at mødes med den israelske viceudenrigsminister Zeev Elkin.
Endnu en med smart hår, fikse talegaver og en radikal moral.
Fred med ham
Slipset er ellers pænt.
Endnu en R-minister, der skulle være så god, men som faktisk var lidt skidt ,
jfr. sangen om Larsen, Sven Møller Kristensen, 1935:
https://www.youtube.com/watch?v=s2JYbhVpUQs
Står der, at udenrigsministeriet og dets afdeling for udviklingsbistand dækker over korruption og anden dårligdom og har tvunget den pæne udviklingsminister til at gøre det samme, så han er kommet til at fremstå som inkompetent og uhæderlig, og at han nu ikke kan holde det ud længere?
Men ikke et ord om "udviklingsminister" Søren Pind, der stod for indmeldelsen, og klimaminister Lykke Friis, der var det første bestyrelsesmedlem. Heller ikke GGGIs Risø-kontor (DTU) blander sig.
Den egentlige skandale - det korrupte instituts "virksomhed" - er beskrevet her: http://www.diis.dk/hjem/diis+comments/diis+comments/diis+comments+-+dans...
Sjovt som korruption, grundlovsbrud og kommissionsdomstole klæber til venstreungerne. Mon ikke Pind er den eneste borgmester, der er blevet politianmeldt af administrationen ... for korruption (bestikkelse) ?
Men Lars Løkke og konsorter skal nok klare frisag, eller?
Lad os håbe, afbrydelsen af rejsen ikke har at gøre med en anden sag i Danmark: En PET-chefs afgang. En ministers fratrædelse kunne formentlig vente nogle dage, så udviklingsministeren kunne gennemføre sin planlagte, officielle rejse. Det vil derimod være vanskeligt, hvis en PET-chefs afgang førte til afsløring af en brist i ministerens sikkerhed.
Nu ved vi jo ikke meget om sagen endnu, men Maggie Vestagers partifæller står i kø for at få posten. Sofie Carsten Nielsen står vist til en belønning, hedder det i en anden avis.
Jeg tror at han er et hedeligt menneske, som giver op på grund af korruptionens omfang. Jeg tror at embedsmændene har snydt og bedraget ham.
Sofie Carsten Nielsen?
Er der nogen uden for den radikale ledelse, der vil opfatte hende som et bedre alternativ?
Hvis man anlægger en logisk bevisførelse på begrebet hæderlighed så har/er
Lars Løkke ikke mistet Formandsposten i partiet til trods for bevist bilagsrod og svindel.
Lars Løkke ikke mistet 3GI formandsposten til trods for et bevist overforbrug samt løgne vedr. diæter.
Søren Pind ikke draget til ansvar i 3GI sagen, selvom det var bevist at 3GI var en penibel sag også i Korea.
Bent Betjent sluppet for tiltale for ulovlig våbentransport i ministerbil samt ikke ministerrelevant kørsel med ministerbil.
Etc..
Men Chr. Frispark bliver nedgraderet.
Uffe Elbæk blev fyret.
Begge for mindre overtrædelser, men rimeligt nok.
Pudsigt at der er Radikale folk der ryger. LLR burde have haft sparket i 3GI. Men måske Vestager gerne vil stå sig godt med de Borgerlige når nu HTS bliver smidt af brædtet og der skal sættes et nyt hold efter næste valg.
Noget tyder på at Danskerne ikke straffer Løkke.
Så Danskerne er som nation en gruppe småsvindlere - går den så går den.
I grunden en skam hvis Christian "Frispark" nu går - synes rigtig rigtig godt om den mand. ØV.
At han skulle være politisk uerfaren køber jeg ikke!
Han er bare - for hæderlig - til
at kunne begå sig i selskab med Corydon og Henrik Sa SS og Co.
Han kan vel vende tilbage igen på et senere tidspunkt. Det er set før, at en minister har trukket sig pga. en sag som denne, og senere har fået en ny ministerpost, når sagen er gået i glemmebogen. Det handler vel bla. om damage control, at komme en udvikling i forkøbet, hvor sagen måske kunne ende med at blive en stor belastning for den samlede regering. Når ministeren allerede er gået af, kan pressen og oppositionen ikke køre storm mod ham......
Det er dagens gode nyhed: at en repræsentant for Berlusconi-Danmark går af. Om det er fordi han har courage, eller der ikke er andre udveje, får vi at se. Undrer mig over de skudsmål han får med i indlægget - hør evt. http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2013/08/26092211.htm
hvor hans eksport-støttte-diskurs er tydelig. Med den stil han har kørt, skal han måske stille op for Liberal Alliance.
løkke ['løge] subst. -n, -r, -rne
1. en bue på et tov som er formet sådan at tovet krydser sig selv, og som ofte er lavet med det formål at den kan trækkes sammen om noget der er anbragt i den.
Eks. en politisk løkke = der hvor man placerer sine håb og karrieremuligheder inden man hænger sig selv politisk. (Kilde: Politikens nudansk ordbog)
Jeg synes det er ærgerligt, at det remmer en mand der faktisk ved noget om det han står i spidsen for... i modsætning til alle de andre levebødspolitikere, der fik deres drømme opfyldt ved at blive udnævnt som minister. Tænk bare, hvis Sophie Carsten Nielsen bliver hans efterfølger. Suk!
Jeg har brug for lidt hjælp:
I ovenstående tekst henvises med et link til artikel "...... hvor Information blandt andet har dokumenteret, at ministeren har givet forkerte oplysninger."
Ministeren forstår jeg, er Christian Friis Bach.
Artiklen beskriver alle anklagerne mod GGGI, og Christian Friis bliver kun nævnt én gang: ".......De sager har fået udviklingsminister Christian Friis Bach til at så tvivl om en fornyet bevilling til organisationen fra klimapuljen, der årligt er på 500 mio. kroner. "
Så er det jeg har akut behov for læsehjælp:
Hvori består bevisførelsen for den påståede misinformation (og hvilken misinformation?), når det eneste der står er, at der sås tvivl om fornyelse af bevillingerne?
Er det mig der ikke kan læse, eller er der gået Ekstrablad i den?
Johnny Hedegaard
Der henvises til denne nyhed: http://www.information.dk/476072
Christian Friis Bach har hidtil hævdet, at en kritisk revisions-rapport, der påpeger omgåelse af reglerne i forbindelse med GGGI’s projekter, ikke omhandlede den danske støtte til organisationen. Men det passer ikke, viser oplysninger, der er redigeret ud af den engelske version af rapporten
Noget tyder dog på der er mere i det, ifølge DR har Friis Bach fået et opkald mens han var på en rejse i Gaza, der fik ham til at afbryde rejsen og tage hjem. Så tror det er en god ide at vente og høre hans forklaring senere i dag, der må være kommet flere belastende informationer på bordet som vi ikke kender til endnu.
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/30-06-13/friis-bach-stadig-regeringens-me...
Det blev der så lavet om på:-)
@Janus Leth
Jeg må også have lidt læsevejledning. Hvad mener du med
"Heller ikke GGGIs Risø-kontor (DTU) blander sig."??????????
Den er for indforstået for mig.
Hvis Løkke bliver siddende får vi da lidt for de penge vi hælder i GGI. Nemlig diæterne.
Steffen Nielsen, Tak.
Der linkes tilsyneladende til en forkert artikel i ovenstående artikel, for det er ikke den der "popper frem" når man klikker i ovenstående.
Nå, men den artikel du henviser til, kaster et helt andet lys over hele sagen, som ikke er så heldigt for ministeren.
Det forunderlige er så hvilken logik, der er afgørende for, hvem der må gå af og hvem der fortsætter i dette ejendommelige spil uden regler. (jvfr. Erik Lang's kommentar.)
( Så vidt jeg kan forstå, er den helt store fejltagelse hér, at Christian Friis Bach har taget den engelske oversættelse for pålydende. Det skulle han aldrig have gjort, men hvem skal/kan en minister stole på? Skal han altid tage ansvaret for evt. at blive misinformeret? Men selvfølgelig er det i den pågældende sag ikke troværdigt, hvis Christian Bach, som det nævnes nogle steder, samtidigt er medlem af bestyrelsen i GGGI).
Så er Andedammens vogtere rigtig igang. CFB er en top professional person der kender sit minister arbejde, fra grunden op. Han har, da han er et usædvanligt redeligt menneske, taget konsekvensen af korruptionen og det falske kammerateri der foregår på Christiansborg. De radikale mister en særdeles kompetent minister og vi andre som havde set frem til hans virke, må igen undre os. Hvad er vigtigere, målet eller hensigten?
Efter denne seance er der dømt åben jagt på Lars Løkke:-)
På pressemødet fremtræder CFB som en yderst kompetent, ærekær og troværdig fagmand. Han fastholder at være blevet misinformeret, men tager konsekvensen af at være den, der viderebragt info.
Hvis det er sandheden bekræftes igen, at det er embedsmandsvældet, der skalter og valter og har den egentlige magt hér i landet. Sammen med pressen.
Udenrigsministeriet erkender at have fejloplyst Christian Friis Bach (R) og Folketinget i sagen om klimaorganisationen GGGI's rejseregler.
http://www.information.dk/telegram/479493
Er politik som et spil skak? Der er i hvert i fald lige blevet ofret en officer, jeg skal ikke afgøre om det er et tårn eller en springer, for at få muligheden for at få fat på modstanderens konge.
»Jeg kender Christian som en, der vil bekæmpe korruption med åbenhed. Det har han stået for. Det gjorde han i Folkekirkens Nødhjælp, og det har været hans programerklæring i ministeriet."
Nå, der er osse korruption i Folkekirkens Nødhjælp, der kan man bare se.
Gøre Løkke til en endnu større ulykke for - Venstre
Selvsagt den faktiske dagsorden.
Tilbage står at Friis Bach som så mange før ham, kommer flyvende på en kuffert med 90 mio og åbner den nedover en organisation, som ikke har noget på plads og som lynhurtigt får givet hinanden lønninger og benefits, som siger spar to til meget.
At vi derudover, har en, der også har fingrene i honningkrukken-ikke med 1. klasse billetter-det er jo sagt, at f.eks. LR så kan drøne lige ud af flyet og optræde topdynamisk, næh at sætte GGGI til at bestille billetter til datteren, at opbygge en bonuskonto til private flybilletter etc. etc. Denne vælten penge ud af kufferten uden at vide, hvor de havner er desværre ikke et særkende for Friis Bach men for mange-finansiel styring til og med af danske skatteborgeres midler til hjælp er for besværlig-det går ud over den gode stemning ved overrækkelsen.
Revisionsrapporten fra Rigsrevisionen i Korea lyder i sidste afsnit:
Action to be taken:
The chairman of the Global Green Growth Institute (GGGI) is advised to put in place an effective internal control system that can prevent the inefficient execution of budgets in oganizational operation due to reckless pursuit of projects and in effecient operation of the organisation.
Læs hele rapporten på www.um.dk den er saftig for saftig til at blive gemt væk for det udenrigspolitiske nævn.
Hvad har Danmark til fælles med Syd Korea
udover miljø / natur / klima - svineriet?
Næmli´....!
begge lande er gennemsyret af b.e.e.p
I Danmark er det tabu at tale om b.e.e.p,
og det faktum, at politikerne er i lommen på erhvervslivet.
De danske medier overser konsekvent b.e.e.p,
fordi de er dybt sovset ind i b.e.e.p,
qua de 7.500.000.000.000 kr. de modtager fra staten i ´demokratistøtte´.
Europarådets anti.b.e.e.p-vagthund har advaret
om de skjulte pengestrømme i dansk politik.
www.information.dk/telegram/239837
Grønvask / Hvidvask / Hjernevask er grundværdier i dansk politik!
Mvh Th
Hvad mon redegørelsen kommer til at vise?
"jahhh...så ansatte vi den svenske kok fra muppet-show som ministersekretær, fordi hans kyllingeretter var så pokkers velsmagende. Desværre var han ikke så efficient i forholdet til ministeren. Et forhold som UM naturligvis beklager."
Hvad mon der i virkeligheden foregår?
Jeg synes, at han har opført sig som det, man i "gamle dage forstod som et mandfolk.
Han kan ihvertfald ikke betegnes som en taburetklæber.
Det interessante i denne sag er i øvrigt:
Læser bestyrelsesmedlemmer ikke det materiale igennem, som de får?
Selvfølgelig forskelligt fra medlem til medlem.
Men mange skimmer blot materialet på samme måde, som Friis Bach åbenbart har gjort. De læser det ikke. De sætter sig ikke ind i materialet.
Jo jeg ved godt, hvordan bestyrelser kan bliver overlæsset med materiale og bilag.
Hvor er det nedslående, at regeringens bedste minister ser sig nødsaget til at træde tilbage på grund af en bagatel. Christian Friis Bach er meget kompetent og desuden et ordentligt menneske. Danmark har brug for flere politikere af hans slags.
@Hasse Gårde-Askmose
Jo det burde bestyrelsesmedlemmer gøre. Og sagen sætter måske fokus på det problem, der ligger i, at politikere sidder i for mange bestyrelser og dermed ikke rigtig har tid til at gøre arbejdet ordentligt.
Men netop derfor er det også almindelig praksis, at embedsværket servicerer en politiker, der er medlem af en bestyrelse, ved før mødet at læse materialet grundigt igennem og lave et kortfattet notat med sine evt. bemærkninger til politikeren.
Og hvis jeg som embedsmand havde fået til opgave at gennemgå materialet til det møde, ville jeg da klart have gjort ministeren opmærksom på, at de foreslåede rejseregler var i strid med, hvad der var normal dansk bistands-politik. Således at han til mødet kunne påpege dette problem og enten få det lavet om, eller i hvert fald stemme imod, såfremt de øvrige bestyrelsesmedlemmer var uenige.
Søren Højrup
Christian Friis Bach mente ikke at det var en bagatel,
CFB mente at sagen var stor nok for ham at fratræde som minister
Konsekvensen af at ministeriet fejl-informerede sin minister
blev ju at Ministeren efterfølgende fejlinformerede folketinget
og herved medborgerne i DK
Ja, Danmark har brug for kompetente, ærlige mennesker - politikere - men de forsvinder hurtigt igen...
CFB er inde i sagerne. Javel, men hvorfor begræde, at en neoliberal minister, som er inde i stoffet, overlader sin stol til en, som har det i blodet?
CFB er inde i sagerne. Javel, men hvorfor begræde, at en neoliberal minister, som er inde i stoffet, overlader sin stol til en, som har det i blodet?
Hvad skal Danmark med en udviklingsminister? Pengene til løn og administration kunne i stedet gå til bistand. Ministeren sms-ede sin heltemodige beslutning fra en diplomatbil i Gaza, efter et officielt besøg, der intet nyt bragte for Gazas og Palæstinas befolkning. Det er ligeså meget fup som Løkke Rasmussens klimaindsats på 1. klasse.
Besøget i Gaza var i egenskab af udenrigsminister (i stedet for Søvndal). Hvordan kan det sammenlignes? Med Løkkes indstats?
Ok, men det kan sammenlignes på den måde, at det er spildte, dyre kræfter på diplomati, som ikke har nogen tyngde eller vilje bag. Hvorfor rejse rundt til Rio eller Gaza, når man ikke har en politik, der nytter eller flytter noget, men som kun giver deltagerne en flot tur.
MKNs pointe er fin. Der skal overførsler til, til udviklingslandene. Men det der bruges en masse penge til en administration, som skal sikre, at indsatsen i sidste ende kommer den hjemlige monopolkapitalisme til gode. Fuck that game.
Jeg synes det er fint nok at CBF tager konsekvensen af Ministeransvarlighedslovens §5, selvom det ministeriet der har fejlet.
Men jeg har det sgu dårligt med at det endnu engang er en gratis omgang for BilagsBamsen.
Omgange har han fået nok af.
Og så var det ikke engang et statsbesøg, da Palæstina ikke er anerkendt som stat.
Var det ikke efterhånden blevet lidt pinligt at regeringen og Thorning skulle blive ved med at forsvare og rose Løkkes gøren og laden i GGGI, når CFB jo også tydeligvis måtte være vidende om både dit og dat?
Nu har han taget konsekvensen, valget er ovre, og der varmes op til næste slagsmål. Politik er jo politik.
Jo, jeg fornemmer også, at regeringen kun på skrømt har kritiseret Løkke, for regeringen er ligeså indsmurt i GGGI´s forretningsmodel, som Venstre. Se også sidste nyt:
http://www.information.dk/479580
Nu kan det blive lettere at stoppe yderligere bistandsmidler til GGGI, og holde op med at rose Løkkes gode arbejde, som vi aldrig har hørt nærmere om.
"Besøget i Gaza var i egenskab af udenrigsminister (i stedet for Søvndal)."
Ikke korrekt; ifølge den oprindelige plan skulle såvel udenrigs- som udviklingsministeren have deltaget.
Et helt andet synspunkt, forstået i den politiske tummel omkring valget, er, at den fogh-rasmussen-lignende laps blot har önsket at sätte sig i respekt over for embedsmänd, for at kunne göre sig bemärket i relation til en anden og mere betydelig ministerpost på senere tidspunkt.
Sider