Læsetid: 3 min.

Venstre kan sætte sig på Velfærdsdanmark

Når stemmerne efter dagens valg er talt op, tyder målinger på, at formandsposterne i Kommunernes Landsforening og Danske Regioner kan skifte fra Socialdemokraterne til Venstre. Formandsposterne giver magt over Velfærdsdanmark, og derfor er der både politik og prestige på spil for de to store kommunale partier
19. november 2013

Når 4.411.374 vælgere i dag har mulighed for at stemme på ikke mindre end 9.082 forskellige kandidater over hele landet, er det ikke kun et spørgsmål om, hvem der skal have lov til at bære en af de 98 borgmesterkæder eller være regionsrådsformand i de kommende fire år. Valget kommer også til at afgøre, hvem kan sætte sig tungt på to af de stærkeste interesseorganisationer i Danmark: Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

I øjeblikket er det Socialdemokraterne, som med Rødovres borgmester Erik Nielsen og formanden for Region Midtjylland, Bent Hansen, sidder for bordenden i de to organisationers bestyrelser.

Men når stemmerne er talt op, og mandaterne i kommunalbestyrelserne og regionsrådene er fordelt, får partierne indflydelse i organisationerne efter, hvor mange stemmer de på landsplan har skaffet.

Efter seneste kommunalvalg var det godt 33.000 stemmer, som gav Socialdemokraterne flertallet i KL’s bestyrelse. Hvis ikke Socialdemokraterne sikrer sig stemmer og mandater nok, bliver Venstre-duoen og V-formand Lars Løkke Rasmussens nære allierede – Hernings borgmester Lars Krarup og formanden for Region Syddanmark, Carl Holst – spået gode chancer for at blive formænd.

Det vil dog formentlig kræve, at de borgerlige partier får et ’rent’ flertal, da det næppe er sandsynligt, at et eventuelt bestyrelsesmedlem fra Radikale Venstre vil pege på en borgerlig formandskandidat. Det kan den radikale partiledelse ganske enkelt ikke tillade, når partiet på Christiansborg danner regering med Socialdemokraterne.

Umiddelbart er hverken formandsposten i KL eller Danske Regioner en platform, som sikrer politikeren et folkeligt gennembrud, men posternes politiske indflydelse er enorm – både opad og nedad i de politiske systemer. Som formand for en af de to organisationer har man direkte adgang til landets vigtigste ministerier – Statsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet – mens samtlige 98 kommuner og fem regioner lytter til, hvilke politikker, budskaber og analyser deres fælles organisationer lancerer. I kommuner og regioner bliver der lyttet mere til KL og Danske Regioner end til ministerierne. Den kommunale identitet vægter højere end de statslige doktriner. Det giver magt og indflydelse.

Både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er kendte som konsensusorganisationer, hvor de fleste beslutninger bliver truffet med brede flertal. Men et formandskab giver en indholds- og mediemæssig platform, som kan bruges til at fremføre formandens ideologiske værdier. Derfor vil det også gøre hverdagen mere besværlig for den nuværende regering, hvis finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) får nye, borgerlige forhandlingspartnere, mens Lars Løkke Rasmussen som Venstres formand vil få et nemmere manøvrerum over for kommuner og regioner med V-formænd, hvis han bliver statsminister efter et folketingsvalg.

Fat i borgmesterkæderne

Ud over landsresultatet, som partierne naturligvis også er meget interesserede i, bliver der også talt borgmesterkæder på partiernes hovedkontorer i nat og i de kommende dage, når konstitueringsaftalerne bliver underskrevet. Ved seneste kommunalvalg lykkedes det Socialdemokraterne – blandt andet gennem dygtige forhandlingsstrategier – at sikre sig 49 borgmesterposter, og dermed scorede partiet reelt flere borgmesterkæder, end partiets størrelse berettigede til. Om det gamle arbejderparti igen har styr på alle de lokale alliancer, eller om vælgerne vil have en anden borgmester, vil de kommende dage afgøre.

Uden at ville sige det alt for højt håber Venstre på, at partiet kan få flere end de 31 borgmesterposter, der blev facit ved kommunalvalget for fire år siden. Men vigende tilslutning i meningsmålingerne på det værst tænkelige tidspunkt og Lars Løkke Rasmussens fortsatte udfordringer med at slippe fri af problemerne omkring klimaorganisationen GGGI og hans privatøkonomi har dæmpet forhåbningerne hos Venstre til dagens valg. Både Socialdemokraterne og Venstre kan dog tilslutte sig følgende udsagn fra en socialdemokrat med kommunal indsigt:

»Fuck landsresultatet. Nu gælder det bare om at få fat i borgmesterkæderne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Nu hvor Venstres forventninger bliver nævnt, så husk at ved sidste kommune og religionsvalg forventede Venstre at have flest borgmesterkæder , 1-2 af de 4 store byer samt fik 4 ud af de 5 regioner. Sådan gik det ikke , da socialdemokraterne fik et meget flot valg , der lå langt over landsresultaterne.
Dennegang har Venstre været mere beskedne i medierne - så lad os se om det har gavnet dem.

Lise Lotte Rahbek

'velfærdsdanmark'??

morten Hansen, Mikkel Nielsen, Anders Kristensen, Mogens Højgaard Larsen, Tue Romanow, Keld Sandkvist, Rasmus Kongshøj, Dorte Sørensen, lars abildgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

venstre og velfærd, de to ting passer ikke sammen, venstre har aldrig gjort andet end ødelægge... de kan ik tåle at andre får noget de ikke gør, som en flok uopdragne unger.

morten Hansen, Mikkel Nielsen, Claus Jørgensen, Keld Sandkvist, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Er det i bund og grund ikke ligegyldigt, om det bliver Socialdemokraterne, eller det bliver Venstre, der implementerer diktaterne fra Barroso's Bureau ?

Mogens Højgaard Larsen

Velfærd..?

De "blå" (også dem der er forklædt som røde) har i mange år haft magten over den økonomiske velfærd i Danmark.

- Men hvad er velfærd egentlig, hvis ikke der er tale om social velfærd? Hvor mange hjemløse kan velfærdsdanmark acceptere? Hvor få studerende? Hvor mange bleer på plejehjemmene?

Hvis velfærd kun er et spørgsmål om, at 51% af Danmarks befolkning ikke behøver bekymre sig om rigets og verdens fremtid, kan vi lige så godt glemme velfærdsflosklen og kalde det, hvad det i virkelig er: fascistisk neoliberalisme.

morten Hansen, Claus Jørgensen og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar

Man skal ikke glemme at Regionerne ikke er en del af den lovgivende forsamling, de SKAL håndhæve hvad regeringen laver af love, så reelt er de bare administrative, uanset hvilke partier de kommer fra!

Men lad os nu se resultatet af valget lidt senere i dag.

De 51%, hvis velfærd det drejer sig om, er den den af landets husstande, som kan kalde sig "boligejere". Bare renten er lav, og det ikke bliver dyrere at gå i banken, som Kim Bildsøe plejer at sige (skidt for opsparerene, men de tæller ikke).

De 51% er verdens næstmest forgældede husstande i kraft af de astronomiske udlån til allerede eksisterende mursten, som alle partier har sanktioneret, og som naturligvis har resulteret i en modstående, katastrofalt falleret finanssektor, der er lige så sammenbrudstruet nu, som før "finanskrisen":

Rangvid-rapportens primære anbefaling - at genoptage ejendomsværdibeskatningen - fik fingeren af Sass allerede inden blækket var tørt. Det samme har Vismændene fået de seneste to år. Og OECD, IMF, Nationalbanken ....

Kunne vi ikke snart blive enige om, at der kun er een front i dansk politik. Boligejerne/finanssektoren/politikerne imod resten - først og fremmest ungdommen og de allersvageste grupper ?