Baggrund
Læsetid: 1 min.

Viborg

Eksperter forudser ren roulette i Viborg, når det handler om, hvem der kan kalde sig borgmester efter kommunalvalget. I dag er konservative Søren Pape Poulsen borgmester, men sandsynligvis har borgmesteren i domkirkebyen fået et andet navn efter valget
Indland
19. november 2013

»Alle, der kommer ind, kan blive borgmester.«

Sådan lyder dommen fra Martin Vinæs Larsen, bachelor i statskundskab og underviser i statistik på Københavns Universitet. Han har udviklet en model, der har ry for med relativ stor sikkerhed at spå om udfaldet af lokalvalg.

Den spådom bekymrer formentlig den siddende borgmester, konservative Søren Pape Poulsen. Han sidder nemlig på en meget varmt stol, og sandsynligheden for, at Viborg får en ny borgmester er stor. En måling fra Gallup for Viborg Stifts Folkeblad giver dog partierne bag den nuværende borgmester 16 ud af 31 pladser. Men De Konservative konstituerede sig med Socialdemokraterne og SF for at få borgmesterposten i 2009, og det er tvivlsomt om de to partier igen vil bakke en borgerlig borgmesterkandidat op. Lige som i 2009 kan det dog blive Søren Papes ’redning’, at venstrefløjen næppe får flertal selv.

Forholdet mellem Konservative og Venstre i Viborg er nærmest ikke-eksisterende, og mistroen mellem den siddende borgmester og Venstres borgmesterkandidat, Nina Hygum, er angivelig så stor, at ingen af dem kan se modstanderen pege på den anden som borgmester.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her