Læsetid 1.0857142857143 min.

Én ud af 35 af de økonomiske prognoser rammer rigtigt

Næsten alle økonomernes vækstforudsigelser rammer forkert. Og de økonomiske prognoser er ikke blevet mere præcise de seneste fire årtier, viser Informations opgørelse. Alligevel er de et vægtigt argument i den politiske debat
14. december 2013
Delt 633 gange

De økonomiske prognoser optager spalteplads i medierne og bliver brugt som et tungt argument i den politiske debat. Men prognoserne er slet ikke en præcis forudsigelse af den økonomiske vækst. Det viser en opgørelse, som Information har lavet.

For hver gang én prognose forudser næste års vækst præcist, så rammer 34 prognoser ved siden af. Eller med andre ord: Kun 2,8 procent af prognoserne rammer helt rigtigt. Over de seneste fire årtier, som Information har undersøgt, er der ingen tendens til, at de økonomiske prognoser er blevet mere præcise.

»Det er sådan noget, man må leve med. Der er ikke grund til at tro, at vi i fremtiden kan få halvt så store forudsigelsesfejl. Det ville være naivt at tro,« siger John Smidt, der er sekretariatschef i Det Økonomiske Råd, der laver de økonomiske vismænds prognoser.

»Jeg tror, man må acceptere, at der er så stor en fejlmargin. Og derfor skal man også bruge prognoser med en høj grad af ydmyghed,« siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Rammer endnu dårligere under kriser

Det er særligt, når væksten er lavere end normalt, at prognoserne rammer skævt. I gennemsnit er afvigelsen på prognoserne dobbelt så stor i tider med krise. Derfor ramte prognoserne også særlig skævt under finanskrisen.

»Når væksten bliver meget lav eller negativ, så rammer vi langt ved siden af,« siger Klaus Rasmussen, der er cheføkonom i Dansk Industri. Vismændene, Nordea og Dansk Industri er tre af de fem prognosemagere, der indgår i Informations undersøgelse af prognoser siden 1970. Opgørelsen viser, at over fire årtier og på tværs af de fem institutioner er der en årlig gennemsnitlig forudsigelsesfejl på et procentpoint i prognoserne. Det betyder, at når økonomiminister Margrethe Vestager, der torsdag præsenterede regeringens seneste prognose, glæder sig over en forventet vækst på 1,6 procent næste år, så kan væksten lige så godt ende med at blive 0,6 eller 2,6 procent. Det svarer til forskellen på, hvad økonomer vil karakterisere som henholdsvis krise eller opsving.

Alligevel spiller prognoserne en central rolle i den politiske debat. I Dansk Industri betragter man ligefrem prognoserne som en måde at blive en del af debatten på.

»Vi anser det for adgangsbilletten til at deltage i den økonomisk-politiske debat,« siger Klaus Rasmussen, der mener, at prognoserne er med til at sætte rammerne for debatten. »Det er det, der er formålet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Kun i fem af 179 prognoser, som de fem mest fremtrædende økonomiske organisationer har udgivet de seneste 40 år, har prognoserne ramt helt plet, hvis man måler på deres evne til at forudsige væksten i det følgende år. Information har kastet sig over de økonomiske prognoser, der hvert år danner grundlag for politiske sejre og nederlag, prioriteringer og politik.

Væksten stiger sådan cirka måske

Kun i fem af 179 prognoser, som de fem mest fremtrædende økonomiske organisationer har udgivet de seneste 40 år, har prognoserne ramt helt plet, hvis man måler på deres evne til at forudsige væksten i det følgende år. Information har kastet sig over de økonomiske prognoser, der hvert år danner grundlag for politiske sejre og nederlag, prioriteringer og politik.

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Carsten  Svendsen
    Carsten Svendsen
  • Brugerbillede for Lars Jørgensen
    Lars Jørgensen
  • Brugerbillede for Søren Roepstorff
    Søren Roepstorff
  • Brugerbillede for Henrik Klausen
    Henrik Klausen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Claus Piculell
    Claus Piculell
  • Brugerbillede for Claus Madsen
    Claus Madsen
  • Brugerbillede for Karsten Kølliker
    Karsten Kølliker
  • Brugerbillede for Mogens Michaelsen
    Mogens Michaelsen
  • Brugerbillede for Kirsten Andersen
    Kirsten Andersen
  • Brugerbillede for Peter Nielsen
    Peter Nielsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Rasmus Knus
    Rasmus Knus
  • Brugerbillede for Jesper Wendt
    Jesper Wendt
  • Brugerbillede for Jørn Vilvig
    Jørn Vilvig
Carsten Svendsen, Lars Jørgensen, Søren Roepstorff, Henrik Klausen, Torben K L Jensen, Claus Piculell, Claus Madsen, Karsten Kølliker, Mogens Michaelsen, Kirsten Andersen, Peter Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Toke Andersen, Rasmus Knus, Jesper Wendt og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

En bogholder, eller revisor beskaffer sig med viden omkring fortidens forbrug og er nøjagtig.

En økonom forudsætter at fortidens erfaringer, kan benyttes som spådomme om fremtiden, hvilket man kalder tro.
Enhver der har prøvet at tippe ved at det man ikke.

Ulykken er at disse spådomme bliver tillagt anden værdi end det de nu engang er.

Søren Roepstorff, Marianne Christensen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Helene Nørgaard Knudsen, Kjeld Hansen, Henriette Bøhne, Niels-Holger Nielsen, Dennis Berg, lars abildgaard, Mads Kjærgård, Anders Reinholdt, Claus Jørgensen, Sven Elming og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

kunne man på Information ikke prøve at give et bud på eller gennemgå disse prognoser i krisetider, og fremkomme med hvor mange procent af disse rapporter der skyder over målet med hensyn til økonomisk formåen - set i forhold til hvorledes det reelt gik.
Jeg har en klar fornemmelse af at det tal vil være statistisk signifikant højere, end bestilte rapporter som viser laver tal en realiteten viste.

Morten Rasmussen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Hvis man f.eks. bygger et oliefelt tager det mindst 5 aar fra man gaar i gang foer det begynder at produce noget olie - saa mon ikke dem der goer det har en forventning om at man til den tid kan salege noget olie? Der er selvfoelgelig en risiko for at de groenne i mellemtiden har faaet udstedt forbud mod saa meget som at stryge en taendstik - men det maa man saa indkalkulere.

Det er desvaerre - eller heldigvis - svaert at spaa om fremtiden, men derfor er der alligevel nogen der er noedt til at goere det. At paavise at de tager fejl igen og igen - er ikke saerlig svaert - at komme op med et bedre alternativ er til gengaeld ikke let.

Christian Pedersen, Mette Hansen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Ja mit spørgsmål fik jeg vist i artiklen der kom lige nu:
http://www.information.dk/databloggen/480727
under afsnittet: Prognosemagernes fejlskøn

Hele flokken melder generelt betydelig mere positive tal ud i forventninger i en krise tid, end det modsatte - det ligner efter min mening manipulation!

Søren Roepstorff, Henrik Klausen, Torben K L Jensen, Steffen Knudsen, Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

det gælder alle 4:
Økonomi- og Indenrigsministeriet, Det Økonomiske RådDansk, IndustriOECD og Nordea. Særligt tydeligt omkring og efter 2001 og 2007-09 kriserne.

Brugerbillede for Ole Henriksen

Indenfor naturvidenskaben, som mange økonomer åbenbart tror de kan hente metoder fra, er det en grundlæggende lærdom, at matematiske modeller er et forsimplet billede af et udsnit af virkeligheden, som vi tror at den er.
En sådan model har nogle begrænsninger, da man er nødt til at tilpasse modellen til matematikken og til den begrænsede viden man har.
Det er derfor essentielt altid at gøre opmærksom på forudsætninger og gyldighedsområde.
I de tilfælde, hvor man ikke har en meget solid kausal sammenhæng mellem indgående variable, vil det normalt ikke være acceptabelt at bruge modellen til ekstrapolation, og det har derfor altid været mig en gåde, at økonomer, og især finansministeriets økonomer, har turdet fremlægge prognoser med en sådan skråsikkerhed.
At forskellige interesseorganisationer gør det, er en anden sag, da det, som jeg opfatter det, snarere er et spørgsmål om legitimering af en ønsket politik, end noget der kan komme i nærheden af seriøst videnskabeligt arbejde.

Søren Roepstorff, Simon Gramstrup, Marianne Christensen, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Søren Christensen, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Ebbe Lauridsen, Kalle Nielsen, Steffen Gliese, Kjeld Hansen, Einar Carstensen, Morten Rasmussen, Niels-Holger Nielsen, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Toke Andersen, Rasmus Knus, Claus Jørgensen, Sven Elming og Troels Eske Ortvad anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Prognoserne er politiske, psykologiske påvirkningsmekanismer for at få markederne og befolkningen til at se positivt på tilværelsen og få spenderbukserne på.

Simon Gramstrup, Morten Sørensen, Michael Madsen, Henrik Klausen, erik winberg, Rasmus Kongshøj, Ebbe Lauridsen, Carsten Mortensen, Kalle Nielsen, Morten Rasmussen, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Troels Eske Ortvad og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

"Fjoghet sagde jo, at lærebøgerne skulle skrives om,
Det er ikke sket, derfor :0)
"

Jeg mener modsat, lærebøgerne blev skrevet om, så flere af nutidens idealer er fortidens faresignaler. Fx. er afsnit om 'flaskehalse' ved lav ledighed på arbejdsmarkedet tilsyneladende taget ud af lærebøger og erstattet af afsnit om fremskrivning af ledighedstal og vækstrater fra år, hvor den økonomiske situation mindede om lærebøgers afsnit om overophedning.

Brugerbillede for Steen Sohn

- »Vi anser det for adgangsbilletten til at deltage i den økonomisk-politiske debat,« siger Klaus Rasmussen, der mener, at prognoserne er med til at sætte rammerne for debatten. »Det er det, der er formålet,« siger han.

Det er da ærlig snak. Det handler ikke om at forudsige noget som helst, men at styre den politiske debat.

Søren Roepstorff, Henrik Darlie, Michael Madsen, Benjamin Bach, Henrik Klausen, Torben K L Jensen, Trine Bentzen, Tue Romanow, Anders Reinholdt, Rasmus Kongshøj, Ebbe Lauridsen, Carsten Mortensen, Sabine Behrmann, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen, Torben Selch, Kjeld Hansen, Einar Carstensen, lars abildgaard, Ole Henriksen, Niels-Holger Nielsen, Dennis Berg, randi christiansen, Torben Kjeldsen, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen
Morten Rasmussen

Når jeg tænker på CBS'ere, minder de mig om den Asterix tegneserie jeg havde som lille som hed 'Profeten'.

Økonomi uddannede mennesker har ca samme værdi som profeter og sandsigere. De er dog oftest noget mere egennyttige end den historiske variant.

Søren Roepstorff, Karsten Aaen, Trine Bentzen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

»Jeg tror, man må acceptere, at der er så stor en fejlmargin. Og derfor skal man også bruge prognoser med en høj grad af ydmyghed,«

- Jeg forudser alle har 7 rigtige i lotto i aften...

Den ene prognose kan være lige så god som en anden med de odds.

Problemet ligger i, at prognoserne udarbejdes af nærmest religiøse "regnedrenge og -piger" bag tykke murer i deres finanstempler, uden nogen kontakt med virkeligheden.

Den såkaldte finanskrise kom f.eks. kun bag på de selvsamme "regnedrenge og -piger" i deres lukkede univers som kun de forstår.

- Mange almindelige borgere havde for længst lugtet lunten.

Peter Nielsen, Henrik Klausen, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Det er derfor vi dagligt kan læse om såvel fremgang og tilbagegang i en og selvsamme mundfuld.

Det er kun de prognoser, som skaber de største nyheds blockbuster, som kommer i spil og det hvad enten de er reelle eller misvisende. Det er lidt som med medie dækningen af blæsevejret Bodil.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

I øvrigt igen et eksempel det skræk samfund vi er ved at erstatte velfærds samfundet med.

- Statistikker for lov til at styre virkeligheden.

Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

Tidens økonomiske analyser bruges som et skjold mod realiteterne fremfor som en afdækning af den. Demimonde.

Søren Roepstorff, Morten Sørensen, Henrik Klausen, Kjeld Hansen, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Som erhvervsøkonom kan jeg oplyse, at en del af fejlagtige prognoser skyldes bevidste "politiske tilretninger".

Som ung økonom var jeg i en virksomhed, hvor jeg hver uge skulle præstere en madkedsundersøgelse af et produkt for klienter. Det var i høj grad samlebåndsarbejde, og blev især vanskeliggjort af, at konklusionerne var besluttet på forhånd. Mit arbejde var at planlægge undersøgelserne, så vi fik de ønskede resultater, som konklusionen skulle føres frem til.

Hvis man kigger på professionelle investeringsrådgiveres resultater, ses det også, at der her er tale om "kommerciel gætteri" med stor fejlprocent.

Søren Roepstorff, Elisabeth Andersen, Morten Sørensen, Torben Selch, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Maria Jensen, Kjeld Hansen, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Marianne Rasmussen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Drud

De politiske partier vil så passende kunne vælge den prognose der passer bedst til deres ideologi.....godt for dem, skidt for store dele af befolkningen.

Brugerbillede for Kim Houmøller

Hvis man på aktiemarkedet har lige så dårligt en score som politikerne og deres spind doktorer, så det sort ud med ens privatøkonomi. Måske skulle man overveje at lægge Økonomiministeriet under Metrologisk Institut. Sandsynligheden for en større succesrate er uomtvistelig.

Michael Madsen, Henrik Klausen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Hougaard Nielsen
Rasmus Hougaard Nielsen

I og for sig har jeg respekt for den ydmyghed som John Smith fra De Økonomisk Råds Sekretariat ligger for dagen, men måske skulle man så også gå skridtet til at lade være med at kalde det langsigtsmodeller.

Er selv uddannet økonom og har lidt indsigt i hvordan modellerne er opbygget. I bedste fald kan man kalde modellerne ekstremt kortsigtede, eller måske snarere statiske. De burde ikke benyttes til at lave makroøkonomiske fremskrivninger men i stedet til at lave ad-hoc statiske konsekvensvurderinger, hvis de skal have nogen form for berettigelse.

Michael Madsen, Henrik Klausen, Ole Henriksen, Torben K L Jensen, Maria Jensen, Anders Reinholdt, Rasmus Kongshøj, Ebbe Lauridsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Hougaard Nielsen
Rasmus Hougaard Nielsen

@Brøndum

Jeg vil faktisk mene at det er relativt nemt at komme op med et alternativ til det modeller som der benyttes idag. Alle danske fremskridtmodeller er af nøjagtig samme type, såkaldte DSGE modeller. Den mest simple makroøkonomiske model man ville kunne konstruerer. Der er masser af alternativer som ; SFC (Stock-And-Flow consistent), Dynamiske system modeller( som man benyttede til World 3 modellen), eller agent-baserede-modeller. Modeller som bliver benyttet masser af steder i udlandet, og har den fordel at de langt hen af vejen faktisk adskiller det fysiske og monetære.

Nogle af disse modeller er dog så komplekse at de kræver NASA regnekræft. Er det dovenskab eller manglende matematiske evner der gør at man ikke kaster sig ud i nogle lidt mere ambitiøse model projekter?

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Fejloplysning er værre end ingen oplysning, ligesom halv hjælp er værre end ingen hjælp. Man må indstille sig på, at der kun er beslutninger om, hvordan vi vil indrette fremtiden, og så arbejdet på at realisere det. Alt andet er blændværk.

Brugerbillede for Kalle Nielsen

Medierne har et kæmpe ansvar i det her. Ingen politiker eller anden bør få lov at formidle en prognose uden samtidig at nævne usikkerheden.

Da den berømte såkaldte exit-poll analyse forstyrrede sidste valg, så var det meget mærkeligt, at medierne ikke forfulgte den manglende sammenhæng mellem prognose / resultat på den ene side - og den formidlede beregnede usikkerhed på den anden. Man bør aldrig formidle en prognose uden at formidle usikkerhed og eventuelle prognose-forbehold - altså alle de der 'under forudsætning af ...x-z', som gør os klogere på hvad vi kan bruge prognosen til.

Man kan egentlig ikke kritisere prognoser, hvor resultat-afvigelsen er inden for den beregnede usikkerhed (det er en amatøragtig medie-fejl, hvis man ikke både tager udgangspunkt i prognosens max og min).

Men når resultaterne ligger uden for prognosens beregnede usikkerhed og virkeligheden inden for prognosens forudsætninger, så bør det være en alvorlig sag hver gang. For så er enten modellen virkelighedsfjern eller også er der lavet regnefejl.

Men egentlig er prognoser jo ligegyldige pt - det virkelige problem er, at pga. den rentebaserede økonomi, så er vi tilsyneladende i krise hvis BNP i år er den samme som sidste år. Dét er fuldstændig absurd at over 90 % af vores pengemængde er rentebelagt gæld.

Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ebbe Lauridsen

Da grunden blev lagt til vores velfærdssamfund havde vi ingen prognosemagere og DREAM-modeller. Det, der skete dengang, var at lønniveauet blev tvunget langt højere op, end en økonom ville have troet muligt, hvis de var blevet spurgt. Og vi fik en omfordeling, hvor den fattige del af befolkningen fik købekraft.
Som Peter Hansen så rigtigt skriver, formes fremtiden af handling, hvilket indebærer politisk kamp mellem modstridende interesser. I dag har hele det politiske spektrum plus interesseorganisationerne erstattet den politiske kamp med økonomisk prognosemageri.
Vi har brug for fagforeninger, der tør kæmpe for deres medlemmers interesser i stedet for at lytte til de neoliberale økonomer.
Politikerne handler først, når de presses af vælgerne. Så det er uden for Folketinget, det hele starter.

Peter Ole Kvint, Morten Sørensen, Karsten Aaen, Michael Madsen, Henrik Klausen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Matthias Hansson
Matthias Hansson

En af årsagerne til at prognoser er absurd værdiløse under kriser er, at de analytikere, der fabrikerer den slags, pure benægter eksistensen af en intention bag kriserne. Både før, under og efter. Det kan de i sagens natur ikke, da deres bagland selv er fedtet ind i fabrikationen af kriserne.

Kriserne er finansielle malkemaskiner.

En anden årsag er, at de økonomiske teorier, der undervises i på de højere læreanstalter, ikke svarer til virkeligheden. Eller også er de fabrikerede som røgskærm. Da verden faldt på røven og Milton Friedman og dekorerede ham med nobelpris-og-jeg-ska-gi-dig, gik det helt galt. Hans neo-liberalistiske teorier gik hånd i hånd med ophævelsen af Glass-Steagall-akten og dermed frit slag for finanssyndikaterne til at tage for sig af retterne. Politikerne troede, alt var i sin skønneste orden.

Men i baglandet vidste man udmærket, at sådanne teorier og modeller er skabt med en helt bevidst intention om at servicere og bane vejen for nye former for udnyttelse og at - selvom man påstod det stik modsatte - drejede sig om aflivelsen af egentlig frit marked og kapitalisme i sin egentlige form: retten for en person at handle med en anden uden indgriben. Finanssyndikaterne, Friedman og de regeringer, der adopterede vanvidet hævdede, at det var for at fremme det frie marked, men det i realiteten blev myrdet.

Keynes modeller er totalt forældede og alt for primitive til at forklare noget. Det hele handler om forbrug og stimulans. Det virker på samme måde som at tisse i bukserne om vinteren for at få lidt varme. Men bagefter ...

Henrik Darlie, Karsten Aaen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Rasmus Hougaard Nielsen

Interessant! Min - aabenbart ikke helt tydelige - pointe er mere at det er noedvendigt at spaa saa godt som muligt - selvom man meget ofte vil tage fejl. Hvis du kan forbedre teknikken - er det da bare at kloe paa!

Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er ikke nødvendigt at spå, det er nødvendigt at tænke længere og forudse implikationer af det, man vedtager. Det har intet med prognoser at gøre, det er bare almindelig hjernegymnastik.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Fyr hele banden, nedlæg anstalterne, send de forrykte ud og kloakere og bygge diger.
Så vil meget være sparet og mere tjent.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Gert Romme
14. december, 2013 - 09:25 #

Det er tilsyneladende ikke kun kommunismen, som kender til planøkonomi. Det gør kapitalismen også kan jeg forstå ;o)

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Forskellen på finanssektoren investeringsrådgivere og reel kunde interesse afspejler sig i den rente du for på dine indlånskonti og pensionsopsparing sammenlignet med det udbytte du for fra ATP, LD og det hedengangne SP.

Tænk, hvis alle vores opsparede midler blev forrentet som i ATP, LD etc.. Så var vi alle sammen meget rige, når vi nåede pensionsalderen.

Brugerbillede for Kalle Nielsen

Vi har ikke behov for at blive rige af renter og udbytning af virksomheder - vi har brug for økonomisk lighed, miljøforbedring og samfundsnyttig produktion og service.

Brugerbillede for Kalle Nielsen

Måske er det mig, der læser de forkerte steder - men jeg mangler generelt mere formidling om de konkrete resultater af at organisere sig anderledes på.

Konkrete undersøgelser af hvad der sker i økologiske forsøgskommuner, afledte effekter af fx fødevareselskaber og not-for-profit virksomheder med maksimumslønninger nær DK-gennemsnitsløn, ø-samfund som er energi-selvforsynende, etc.

I stedet for at fokusere på hele tiden at gå fra verdensforhold til national effekt, så mangler jeg formidling om analyser og prognoser fra eksisterende lokale organisationsform til national effekt.(altså hvad er den forventede nationale effekt ved udbredelse af disse lokale organisationsformer). Erfarede konkrete data som bør bruges i nationale scenarie-prognoser.

Simon Gramstrup, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mogens Fosgerau
Mogens Fosgerau

Lidt spørgsmål:

1. Hvorfor tælle antal "pletskud"? Det giver ingen mening. Hvis I havde sat en decimal mere på, havde der nok ingen "pletskud" været.

2. Hvorfor sammenholde prognosen med det første skøn fra DST? Der kan være stor forskel mellem DSTs første skøn og det senere endelige tal. Hvad når prognoserne er ok, men DSTs første skøn er ved siden af?

3. Den absolutte afvigelse siger langt fra alt. Det var nok mere relevant at rapportere middelværdi og varians på afvigelserne.

4. I kunne også have målt på evnen til at forudsige ændringer i væksten eller brugt en lidt længere tidshorisont, fx 5 år.

Brugerbillede for Henrik Klausen

For at gå lidt dybere kan man grave i, hvorfor de ærværdige profeter/økonomer alle tog så meget fejl af boligboblen, finanskrisen og den lange, efterfølgende recession.

Det kunne have noget at gøre med, at de ikke ved så meget om disse situationer og således ikke kunne få øje på problemerne i tide. Og det kunne igen have noget at sige om, at sådanne situationer opstår til at begynde med...

Med andre ord: Hvis disse økonomer ikke fik øje på og advarede mod boligboblen, er de ikke noget værd. Smid dem ud.

Brugerbillede for Bob Jensen

det kunne være interessant at analysere hvorvidt prognoserne er et heppekor, som har ibygget en opfordring til at bruge mere penge, så hvis folk følger opfordringen og bruger flere penge, så vokser økonomien, men hvis der ikke er noget reelt grundlag for væksten, så kollapser væksten det følgende år desto mere.
Derfor kunne det også være interessant at se i hvor høj grad prognoserne er udtryk for ren ønsketænkning, idet vi forudsætter at ingen rent ud lyver i deres prognoser for at få folktil at bruge deres penge.

Morten Sørensen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Prognoserne rammer forkert fordi de afspejler et politisk sigte og ikke den faktiske udvikling. Så fejlen skal søges der prognosen bestilles.

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Årtiers vækst paradigmer har tabt faglighed, kundskab og ikke mindst miljøet på gulvet, og skabt permanent arbejdsløshed, fulgt op af nedskæringer. Reelt har det vist sig at vækst politikken blev desintegrerende for samfundet. Lederne er uduelige eller også tjener de en anden herre end befolkningen, der har stemt dem ind.

Søren Roepstorff, Niels-Holger Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Ja, men de skal stille til ansvar for deres ugerninger. Så kan vi slette dem bagefter.

Søren Roepstorff og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Sørensen
Morten Sørensen

Har økonomiske prognoser overhovedet nogen matematisk gang på jord? Hvis de har, så fred være med "vores" ubevidste, kollektive ønske om at opfatte dem som fornuftige parametre.
Hvis de ikke har, så går det nok alligevel. Mennesker har det med at overleve, selvom alskens "religioner," både de matematiske og de mere diffuse fornemmelser for tilværelsens realiteter trænger sig på.
Ét er sikkert: Man kan næppe i længden narre et oplyst folk med økonomiske løgnehistorier og lutter latin.

Flemming Scheel Andersen, Andreas Trägårdh og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Højgaard
Dennis Højgaard

Problemet for folket er at alle disse talmennesker ikke slår den hånd der føder dem. De er i lommen på den interressegruppe, som de tjener og så er det den der snakker 'bedst' for sin syge moster som kommer til fadet.

Søren Roepstorff, Niels-Holger Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Andreas Trägårdh, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint
Peter Ole Kvint

Hvis der står en mand med en stor, gerne dyr komputer så har han en troværdighed, som stiger med komputer pris. Men i programkoden står han politiske program.

Hvis nu man lavede flere forskellige programmer, så ville man kunne vurdere hvilket som var det bedste. Men selv da, ville man havde det problem at økonomi styres af mange forskellige mennesker. fx: Når regeringen ønsker at styrke statens økonomi ved at sænke overførselsindkomsterne. Så sker der det at landet økonomi går ned, fordi overførselsindkomsterne er den økonomiske sikkerhed for dem der arbejder. Det vil sige at dem der kan spare op, eller køber en tillægsforsikring når, samfundet ikke længer støtter dem. Problemet er bare at private forsikringer er dyrere end kollektive forsikringer.
Det er galt i samfundet er at grundloven ikke overholdes, for siger at det er kongen slår mønt (med sikkerhed i skatterne). Og i dag er det virkeligheden at bankerne og kreditforeninger slår mønt med sikkerhed i huse. Men værdien af et hus er de penge som folk har tilbage når de har købt mad, transport og tøj. Dette betyder at bankerne og kreditforeninger overtager de penge, som folk ellers kunne betale i skat.

Brugerbillede for Simon Gramstrup
Simon Gramstrup

Økonomi indeholder kaotiske elementer, hvilket vil sige at det er ligeså umuligt at forudsige som vejret.

Jeg synes umiddelbart ikke man skal affinde sig med en økonomisk model som ikke kan forudsiges, men måske der er en økonom/kaos teoretiker der kan belyse dette lidt mere ?

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

'Michael Kongstad Nielsen
13. december, 2013 - 22:02 #

Prognoserne er politiske, psykologiske påvirkningsmekanismer for at få markederne og befolkningen til at se positivt på tilværelsen og få spenderbukserne på.'

Ja, det er de blandt andet. Hvad værre er, er at de også er forfattet til at bortforklare, at økonomien under de herskende forhold ikke er en maskine, som man kan justere og tilpasse til fornuftige formål, men tværtimod udtryk for en kamp mellem antagonistiske klasser. På den ene side har vi dem, som vil sætte (almen)nytteværdien i centrum, og på den anden side har vi dem, som mener, at profitten er garant for fornuften.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Simon Gamstrup har ret. Til dato har kaosteoretikerne haft mere ret end de systemimmanente økonomer, men de er jo heller ikke bundet af at analysere til fordel for, hvad der ligger inden for kapitalens imbecilt lave horisont.

Søren Roepstorff og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Radioens morgenprogrammer (P1 morgen og Radio24Syvs tilsvarende flade) fortsætter ufortrødent og sammenbidt med dag efter dag at invitere folk fra Nordea og andre storbanker samt en underskov af folk fra fx. Formuepleje og lignende ukritiske kommentatorer til at udtale sig om konjunkturerne op ad stolper og ned ad vægge. Stærke kræfter sørger for, at vi bliver hypnotiseret af deres fiktion. Hold nu godt fast Information, vi må af med dette skræppekor, som forplumrer enhver samfundsdebat med deres 'videnskab'.

Søren Roepstorff og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Olsen

Det er ubegribeligt at folk ikke formår at skelne mellem videnskabens og de praktiserendes ansvar. Det er upassende at man personificerer matematiske modeller.

Matematiske modeller lover intet, de har ikke nogen sjæl, de laver ikke spådomme, de fejler ikke, de er ikke positive eller negative, gode eller dårlige. Når vi tager en beslutning her i livet er den typisk baseret på en række logiske overvejelser, det er nøjagtigt det samme med matematiske modeller.

Det er den der praktiserer videnskaben som står til ansvar. Det er normal praksis at man skal redegøre ret grundigt for validiteten og begrænsningerne af konstruerede modeller, men det skider økonomer og politikere stort på. Det har intet at gøre med om man kan forudsige fremtiden i visse tilfælde, for det kan man!

Brugerbillede for Espen Bøgh

spørgsmålet om økonomi og forudsigelser sker altid i nærmest "lukkede rum" enten i etaten, de finansielle institutioners økonomer, arbejdsgivernes økonomer samt universitetsøkonomer, men aldrig folkelige på nogen måde.

Enten er det gode eller dårlige drømme der skal sælges politisk til folket, af såvel politikere og deres spindoktorer som lobbyister for de finansielle institutioner.

Uanset hvor galt de rammer har de altid en undskyldning, som ofte er det forbrugerne der ikke gør det "rigtige" syntes de, hvilket forbrugerne gør i forhold til tilliden til politikerne, økonomerne osv., og ofte bedre en mange af de finansielle "orakler" der taler ned til borgerne i stedet for.

Ser vi blot lidt tilbage i 00erne så rakte alle hænderne begejstret i vejret næsten endnu hurtigere en huspriserne kunne følge med, og netop husprisernes himmelflugt gav anledning til endnu mere begejstring.

De få der var negative overfor denne udvikling, og advarede imod den blev nærmest kaldt "landsbytosser", - men tiden der fulgte viste, at det bestemt ikke var dem der var "landsbytosser"(!), - tværtimod!

Mange økonomer skiftede hurtigt side(vendekåberne) for de havde holdt på den forkerte "hest", og det billede af fiaskoøkonomiernes fædre ville de ikke længere fotograferes med, - så hellere hurtigt over til de andre og blive fotograferet sammen med de forsigtige og advarende økonomer.

Vi ser stadig de samme økonomer i vore elektroniske medier få plads til at udtale sig om dansk økonomi, selv om deres troværdighed ikke kan ligge på et knappenåls hoved, og alligevel præsenteret de som troværdige økonomer.

Hvordan vil man dog have borgerne skal stole på disse vendekåber af økonomer?

Sider