Nyhed
Læsetid: 3 min.

Aktindsigt rejser nye spørgsmål om Bødskovs forklaring

Københavns Kommune, der skulle deltage i Retsudvalgets omtalte besøg på Christiania sidste år, undrede sig over, at de ikke havde fået noget at vide om politidirektørens afbud. Netop hans afbud er ellers det afgørende element i justitsministerens forklaring om sagen
Retsudvalget kom på besøg på Christiania den 7. juni 2012. Men i første omgang blev det aflyst.
Indland
7. december 2013

Københavns Politi orienterede tilsyneladende ikke Københavns Kommune om daværende politidirektør Johan Reimanns pludselige afbud til et møde, som både kommunen og politidirektøren skulle have holdt med Folketingets Retsudvalget 29. februar sidste år i forbindelse med et planlagt udvalgsbesøg på Christiania.

Forklaringen om Johan Reimanns pludselige afbud er afgørende, fordi det var den begrundelse, som Retsudvalget fik for, at udvalgets besøg på Christiania måtte aflyses og udskydes. En begrundelse, der siden er blevet rejst tvivl om, fordi det har vist sig, at både PET og Justitsministeriet ønskede besøget aflyst af sikkerhedshensyn.

I en e-mail, som Information har fået aktindsigt i, undrer en embedsmand fra Københavns Kommune sig over, at Københavns Politi og Johan Reimann ikke orienterede kommunen om afbuddet. E-mailen er sendt som svar på en besked fra Retsudvalgets sekretær om, at besøget på Christiania måtte udskydes på grund af travlhed samt afbuddet fra Johan Reimann.

»Det var da noget værre noget. Jeg er i løbende dialog med Politiet, men de har ikke nævnt noget om at de ikke kunne deltage,« skriver kommunens embedsmand til sekretæren for Folketingets Retsudvalg den 24. februar sidste år.

Til mødet skulle både Københavns Politi og Københavns Kommune tale med udvalget under det samme punkt på dagsordnen, og de to myndigheder havde forinden drøftet, hvilke temaer de ville tage op.

I går fortalte justitsminister Morten Bødskov (S) så, at han i fællesskab med Retsudvalgets daværende formand, Anne Baastrup (SF), var med til at træffe beslutningen om at udskyde udvalgets besøg. Ministeren havde i fortrolighed orienteret Anne Baastrup om et skærpet trusselsbillede på Christiania.

Men over for Retsudvalget begrundede Anne Baastrup alene udskydelsen af turen med, at Johan Reimann var blevet forhindret i at deltage i mødet med udvalget. Hun nævnte ikke noget om trusselsbilledet.

Som Information fortalte i går florererede der desuden en tredje forklaring på, hvorfor turen til Christiania ikke kunne gennemføres.

I en mail til foreningen Christianias Naboer begrundede Retsudvalget først og fremmest aflysningen af besøget med »stigende travlhed« i folketingsarbejdet.

Politidirektørens afbud bliver i mailen dernæst nævnt som endnu en grund til, at turen måtte aflyses. Samme forklaring fik Københavns Kommune af Retsudvalgets sekretær, fremgår det af mailen til kommunen.

Bedt om kalender

Men Johan Reimanns afbud blev bare brugt som en undskyldning for, at udvalget ikke kunne besøge Christiania i februar sidste år, mener Pia Kjærsgaard, der er værdiordfører for Dansk Folkeparti:

»Og han har bare spillet med. Ganske enkelt,« siger hun.

»Min klare overbevisning er, at Johan Reimann, justitsministeren og Jakob Scharf var enige om, at det besøg på Christiania ikke skulle afholdes. Det er en svinestreg, der er begået over for Folketinget og udvalget. Det kan man bare ikke.«

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har bedt om at få udleveret Reimanns kalender, så partiet har mulighed for at se, hvad politidirektøren eventuelt havde af andre aftaler den dag, hvor han oprindeligt skulle have mødtes med udvalget.

»Retsudvalget har fået at vide, at det drejede om Johan Reimanns kalender. Men efter, vi har fået disse oplysninger, er det klart, at der rejser sig et større spørgsmål: Er det simpelthen noget, man har fundet på for at få en undskyldning for at udskyde mødet?« spørger hun.

Hun peger desuden på, at Retsudvalget højst har fået »en halv sandhed«, fordi det viste sig, at det ikke alene var politidirektørens afbud, der var afgørende for, at mødet skulle flyttes. Det var, som justitsministeren senere har fortalt, også det skærpede trusselsbillede på Christiania.

Johan Reimann, der nu er direktør for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet, ønsker ikke at kommentere oplysningerne. Og Anne Baastrups rådgiver oplyser, at hun har allerede sagt, »hvad hun vil sige i den sag«.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Morten Bødskov.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Ja, der må vel skæres hakkelse i døgnets rejsestald.

Niels-Holger Nielsen

Syge menneskers syge forestillinger

'Det var, som justitsministeren senere har fortalt, også det skærpede trusselsbillede på Christiania.'

Niels-Holger Nielsen

Sigrid Nygaards pressefoto er mesterligt.

Heinrich R. Jørgensen, Jens Falkesgaard, morten Hansen, Kristian Løwenstein og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Hvorfor f......... ville de ikke have Pia K. på Staden?
Der er i forvejen så mange strømere i civil antræk (for at beskytte jyder på indkøb af medicinsk cannabis), at det ikke ville koste ekstra med hendes visit.

Børge Rahbech Jensen

Det undrer mig stadig, at pressen har så travlt med varetagelse af Retsudvalgets interesser. Mig bekendt hører Folketingets retsudvalg til den lovgivende magt og dermed de 'magthavere', som pressen til tider kalder sig vagthund mod.

Det undrer mig også, at pressen ikke fortæller mere om trusselsbilledet mod især Pia Kjærsgaard på Christiania og Nørrebro i København. Jeg formoder, det vil komme for tæt på fx. Københavns autonome miljøer og evt. Enhedslisten, som enten støtter pressen el. holder pressen på afstand. En anden mulighed er, at Christiania og Nørrebro i København ligger for langt fra Christiansborg for de journalister, der beskæftiger sig med politik.

Morten Bødskov må sandelig ærgre sig over, at han ikke fik den ny offentlighedslov (mørklægningslov) i værk noget tidligere og bredt ud over et større område af samfundets institutioner ...

Jens Falkesgaard, P.G. Olsen, Michael Madsen, Janus Agerbo, Bjarne Andersen, morten Hansen, Erik Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det undrer mig at både Morten Bødskov og Regeringen ikke for længst er smidt af taburetterne pga noget der faktisk betyder noget :
Danmarks totale udsalg til det USAnske STASI-overvågningsregime eller salget af en del af DONG til en klam og farlig 'Amerikansk' 'investerings-bank' ..

Pia Kjærsgaard ?
Hun har bare måttet sande at i den virkelige Verden har ytringer konsekvenser !

Der skulle naturligvis have stået 'Morten Bodström' eller 'Thomas Bødskov', beklager fjelen .

Flemming Scheel Andersen

Søforklaringer, som når en drukken russisk kaptajn skal forklare Storebeæltsbroens pludselige spring til højre, hvorfor en kollision var uundgåelig.

I virkeligheden er denne sag totalt ligegyldig. Men den viser på en ubehagelig måde, at man desværre ikke kan have tillid til denne minister.

Tilliden til ministre og ministres dømmekraft er faktisk helt afgørende for demokratiet. Og her drejer det sig altså om en minister, der f.eks. i terror- og flygtningesager faktisk råder ene mand over død, tortur og uretfærdig fængsling. Og i sager omkring aflytning og overvågning af borgerne samt hvilke bananrepublik man deler denne viden med, sidder han alene i en fuldstændig afgørende nøgleposition. Og så viser det sig endvidere, at denne minister samtidig arbejder meget aktivt for at stække borgernes indsigt i den offentlige forvaltning.

Jeg kan ikke se andet, end at i en sag med mistillig til en minister, bør statsmninisteren omgående skifte denne minister ud. Både samfundet og demokratiet tilhører trods alt borgerne, og ikke en utroværdig minister.

Heinrich R. Jørgensen, Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo, Bjarne Andersen, Poul Eriksen, Geert Larsen, Erik Jensen , Jan Pedersen, Lis Jeppesen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

@ Gert Romme

Helt enig!

En troværdig statsminister (og vi ved jo at statsminister betyder "den ledende af statens tjenere") ville straks lytte til befolkningens røst og fjerne en upoulær minister og ikke sidde og vente til sidste øjeblik og dække over partikammeratens pinlige, indelukkede og amatøragtige adfærd.

Michael Madsen, Janus Agerbo og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mogens Kristensen

Det undrer mig, hvorfor pressen ikke stiller spørgsmål til, at damen absolut skulle møvre sig ind i et udvalg, damen ikke er en del af.

Jens Falkesgaard, morten Hansen, Anders Feder, Poul Eriksen, Helle Walther, Lars Dahl, Birger Johansen, Mette Hansen og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar

Man kan roligt regne med at der er noget muggent et sted, når Johan Reimann er involveret.

Glem ikke sagen mod Camilla Broe, som Reimann i samarbejde med daværende justitsminister Lene Espersen, håndterede på ækleste vis. Han henvendte sig til de amerikanske myndigheder og bad dem om at forlange at få Camilla Broe udleveret på trods af at han klart og tydeligt havde fået besked om at hendes sag i USA var forældet.

Formålet var naturligvis at få testet "terror-lovgivningen", men Camilla Broe måtte forlade sin lille datter i et halvt år indtil de amerikanske myndigheder som ventet sendte hende retur. Sagen har haft enorme personlige og økonomiske konsekvenser for Camilla Broe og hendes familie.

Når Johan Reimanns navn dukker op i en sag, skal alle alarmklokker ringe.

Heinrich R. Jørgensen, Michael Madsen, Janus Agerbo, Mogens Kristensen, Hugo Barlach, morten Hansen, Poul Eriksen, Rune Petersen, Geert Larsen, Markus Bruun og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Morten Bødskov."

Den er ligesom hørt før. Igen, og igen, og igen …

Jens Falkesgaard, Michael Madsen, Markus Bruun, Niels-Holger Nielsen, morten Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

populisten over alle populister slår til igen. Folket vil snydes og bedrages!!!

Johan Reimann bør finde sig et nyt job langt væk fra magtens tinder.
Kan han ikke selv finde ud af det, må han hjælpes med en fyreseddel.
Så Bødskov og Reimann kan tage hinanden i hånden og gå ud af samme dør som Scharf - ligeledes for ikke at vende tilbage.
Uhyggeligt at en skandaleperson kan blive ved med at sidde på en så høj post i så mange år uden der er nogen der ændrer dette.

Vibeke Rasmussen

Selv om artiklen efterhånden er et år gammel, og nogle af personerne siden er blevet skiftet ud, er *Kongerne af Slotsholmen' stadig god at blive klog af.

Om Justitsministeriets departementschef – justitsministerens dukkefører, og hende han først må rådføre sig med, inden han udtaler sig … om noget som helst? – står der således bl.a.:

"Anne Kristine Axelsson i Justitsministeriet og Claus Grube i Udenrigsministeriet er svære at placere præcist i en magtcirkel. På det økonomiske område har de ingen indflydelse. Men superjuristen Anne Kristine Axelsson har derimod magt i kraft af den juridiske viden, som hun selv og ministeriets jurister ligger inde med. Selv de mest slagfærdige departementschefer og skråsikre topministre skrotter så godt som altid deres idéer, hvis Justitsministeriets departementschef vurderer, man er på vej ud over indhegningerne i grundloven eller internationale konventioner.

Samtidig sidder Anne Kristine Axelson med i regeringens Sikkerhedsudvalg.
[…]
De to specielle ministerier har en anden ting til fælles. Departementschefer i Udenrigsministeriet og Justitsministeriet har haft deres karriere i ministeriet. De hentes ikke udefra."

http://www.altinget.dk/printartikel.aspx?id=125845

Grethe Preisler

@Jan Weiss: d.d. kl. 12.45

Det var ikke pænt sagt om fru Kjærsgaard, hr.Weiss. Hun kan da ikke gøre for, at hun ser ud, som hun gør.

Hvad ville du have gjort i hendes sted? Taget søde lille Bølle med på skovtur og håbet på, at han ville bortlede offentlighedens opmærksomhed fra, hvordan du selv så ud på¨snapshots?

Jeg er fuldstændig enig med en række bemærkninger oven for om, at Johan Reimann er en gentagen embedsmisbruger af typen politifolk ville kalde "en gammel kending".

Det er bare 'morsomt' at Johan Reimann - efter at være en gammel kending udi embedsmisbrug, misinformation og koordinerede løgne til Folketinget og ombudsmanden - stadig kan fare rundt i høje stillinger i det offentlige.

I det private erhvervsliv var den løgner og bedrager for længst blevet bortvist og smidt på porten.

Jens Falkesgaard, Michael Madsen og Lis Jeppesen anbefalede denne kommentar

Det har intet med fruens udseende at gøre, men hun ønsker at være usynlig, derfor møver hun sig ind på en gruppe, hvor hun ikke sidder i udvalg, for så at møde op med store storte solbriller og rød jakke samt mediedækning, kan alle se mig,uhu! Og sagen er over et år gammel, er kun opstået på ny ved læk fra en ansat, der vil hævn mod PETS top. det er så også lykkedes, men det er usmageligt at se Information journalister ligne BT og EB.
Bødskov er ikke dum og har været i politik i mange år, han sidder ikke og siger noget, der er usandt. Så slap nu af og afvent den fulde redegørelse før der digtes videre på hypoteser fra Ø DF V m. m.

Birger Johansen, Mogens Kristensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

@ Vibeke Rasmussen

Godt indlæg og tak for link.

Justitsministeriets departementschef Anne Kristine Axelsson er i den absolutte elite f.s.v.a. det koordinerede embedsmisbrug, der foregår i den øverste top af embedsfolk i staten.

Hun sidder lunt i midten af sit spind og hiver i trådene og lader falde dem der ikke gør som hun befaler.

Hun er en indædt modstander af åbenhed i forvaltningen og har den opfattelse, at befolkningen og medierne er for dumme til at skulle have indsigt i hvad der foregår på Slotsholmen og andre steder i toppen af embedsværket.

Hun stod personligt for - som chefjurist i Statsministeriet i sin tid - for at sørge for at Anders Foghs spindoktor slettede sine e-mails og sms'er så de ikke faldt i hænderne på et par journalister.

Anne Kristine Axelsson er den farligste topembedsperson i Riget og hun fortsætter med at have mange ulovligheder på sin sorte samvittighed ...

@Grethe Preisler

Hvem siger, der er hentydet til bemeldte personage, du gætter på – Bølle har altid haft et særligt øje for alle løsgående tæver – sådan er hans medfødte genetiske natur – opdragelse kender denne smukke og altid fotogene dreng ikke meget til – når naturen gør sin entré i cirkus Bølleweis går denne som regel over optugtelsen …

For øvrigt en oplagt sag for PET – et register over politiske kamphunde uden opdragelse - men med villa, vulva og VW …

Efter at have fået læst dagens aviser herunder fru Pia K bandbulle mod Morten Bødskov, så må jeg tilstå, at jeg ikke forstår den svada, der køres fra PK samt DF side. Er det ikke den person . PK, som PET bruger usædvanlig store summer i deres budget på at beskytte.
Er det ikke hende, som bare lige tilmelder sig noget, hun ikke er berettiget til, jo, hun er ikke medlem, men tiltusker sig deltagelse, okay, fair nok, og selv om det besværliggør hele arrangementet, fordi der er en trussel mod damen, så
forsøger PET så at imødekomme dette på bedste vis, trods forskellige ting som forhindrer at det bare lige er sådan. Der er en kilde der skal beskyttes. man søger at finde en smart løsning. Nu er det endt i hat og blå briller, en chef er fyret, mest grundet andre ting af lang alvorligere art, men på det personlige plan.
Og Pia K og hendes parti sammen med venstre indleder en personhetz med opdigtede mistanker. ført an af fru PK, der er i deres fantasi. Enhedslisten følger trop, der er noget ,der skal hævnes, deres nederlag og fadæse fra finansloven, nu skal de vise at de har magt, regeringen skal ikke tro den er noget uden Ø.
Det ved regeringen udmærket godt, men det klær`ikke Ø og de 3 kønne piger der, der oftest er på i debatten, at køre hetz a la Pia K, det troede jeg rent ud sagt de var for begavede til.

Grethe Preisler

@Tom Paamand, du skuffer mig.

Uanset hvad du og jeg og alle andre måtte mene om DF's politiske agenda og fru Kjærsgaards måde at markedsføre den på, er hun lige så folkevalgt som ethvert andet medlem af den lovgivende forsamling.

Hun har derfor også krav på at blive blive betjent og behandlet på samme måde som alle andre medlemmer af Folketinget hvad angår muligheden for at 'passe sit arbejde' og deltage i de arrangementer, medlemmerne af diverse nævn og udvalg deltager i. Herunder også retsudvalgets ekskursioner til Fristaden Christiania, hvis det er det, der er på programmet.

At PET-chefen (som bl.a. andet har til opgave at beskytte regeringsmedlemmer og folkevalgte mod at blive 'overfaldet at terrorister' i særdeleshed og antastet af tosser i almindelighed under udførelsen af deres hverv) planlægger at gå bag om ryggen på det ærede medlem Pia K og skaffe sig ulovlig adgang til hendes mødekalender med justitsministerens accept)under påskud af, at hendes tilstedeværelse udgør sikkerhedsrisiko for de øvrige deltagere i retsudvalgets besøg på 'urocenteret Christiania', er kun toppen af isbjerget.

Hvis det kan gå upåtalt hen, hvad bliver så det næste PET og justitsministeren bliver enige om at foretage sig for at forhindrede 'uønskede personer' i at belaste statskassen med flere udgifter end højst nødvendigt til opretholdelse af den almindelige ro og orden?

Hvad nu, hvis det havde været et medlem fra 'venstre side i salen' og ikke Pia Kjærsgaard, d'herrer havde fundet det opportunt at slippe for at have med i flokken af besøgende på Christiania 'af sikkerhedsmæssige' grunde?

Ville du så have fundet det helt i sin orden, at retsudvalgets medlemmer blev misinformeret om årsagen 'af hensyn til beskyttelsen af efterretningstjenestens meddelere og under cover-agenter i miljøet'?

Morten Simonsen, Flemming Scheel Andersen og Lis Jeppesen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jan Weiss

Love me, love my dog, som engelskmanden siger. Sød at se på er han nu, ham Bølle. Han kan jo ikke gøre for, at hans 'herre' har opgivet at lære ham gode manerer.

@Helle Walther

De tre – som faktisk er mindst fire – feminine gudsbeviser i EL fører ikke personhetz – de bruger deres politiske begavelse mere fornuftigt og seriøst – hvad Pianisterne finder på af sædvanlig hetz mod andre uden for den brune sump er ikke en del af EL’s saglige politik – hvis du ellers hører ordentligt efter i timerne …

Grethe, jeg har det fint med at skuffe folk - verden er så kedelig, når vi alle blot gør som forventet. Lige nu skuffer Information som nævnt mig, netop ved at gøre som alle andre. Slå hjernen fra, og køre friløb med den nemme historie og den endnu nemmere forargelse.

Jeg vedlagde et link i min skuffende kommentar, for ikke at skulle gentage tidligere argumentation, for jeg har faktisk gjort mig den ulejlighed at læse PETs redegørelse om forløbet - hvad Informations journalister tydeligvis ikke har. Selv om PET er professionelle løgnhalse, synes jeg de har gode bortforklaringer denne gang.

Jeg ved i øvrigt ikke, hvad Kjærsgaards arbejde som "værdiordfører" indebærer. Hun er ikke medlem af Retsudvalget, men var for tyve år siden politisk ordfører for Christiania - hvilket underligt nok er hendes egen begrundelse for at klistre sig på udflugten nu - da hun aldrig fik besøgt Staden, mens hun var ordfører for den...

Du, Information og resten af pressen har købt Kjærsgaards spin, om at PET ville hindre hende i "at udføre sit politiske arbejde". Hvis PETs egen forklaring står til troende, var det aldrig tanken at hindre hendes besøg. Overvejelsen gik udelukkende på at udsætte besøget, og eventuelt at afholde det uafhængigt at Retsudvalgets, som hun jo alligevel intet har at gøre hos.

Jeg har tilsvarende svært ved at se det "ulovlige" i, at dem der står for hendes sikkerhed har fuld adgang til hendes kalender, så de bedst kan planlægge udførelsen af deres hverv. Og har det sjovt nok helt fint med, at en sikkerhedstjeneste lige i sådan en sag misinformerer og kommer med bortforklaringer - såfremt et bredt politisk kontroludvalg er fuldt informeret om teknikken.

Jeg håber da også, at PET blandt deres overvejelser i planlægningen også tænker økonomisk. Hvis Kjærsgaard skulle ønske at hænge ud på Staden hver eneste lørdag aften, bør PET forklare hende om kroner og ører. Rygtet går om at dette ikke er den første konflikt, hvor Kjærsgaard ønsker sig en flottere politieskorte, end PET skønner nødvendigt.

Hvis hun en anden gang skulle ønske at se Staden indefra, arrangerer jeg gerne et mere diskret besøg i let forklædning. Det kunne så gøres helt uden vagtfolk omkring, men ville også kræve at hun ikke tog journalister med sig rundt. Uden opmærksomhed tror jeg ikke hun er interesseret - men tilbuddet er ægte ment.

Heinrich R. Jørgensen, Jens Falkesgaard, Helle Walther og Birger Johansen anbefalede denne kommentar

Man mangler stadig at få oplyst karakteren af den skærpede trusselssituation, der forelå.

Hvis der f eks var risiko for skyderi , og at nogen blev dræbt, så ville det vel være OK at udskyde besøget uden at fortælle de implicerede den fulde sandhed ??? (Så er man i hvert fald sikker på at hemmeligholde det ( kilder m v )j, som bør hemmeligholdes af forskellige grunde ?)

Tak til Information for at bringe et ægte trusselsbillede - hvilket sandelig har vist sig ikke at være nogen politisk bagatel - men nok menneskelig - og som har drænet statskassen for et endnu uspecificeret millionbeløb - og åbenbart stadig gør det ...

Grethe Preisler

@Tom Paamand,

Siden det er så dyrt og besværligt for PET at passe på MF Pia K. var det så ikke billigere at fragte damen rundt i en montre af skudsikkert glas på hjul med eskorte af de sædvanlige to (eller hvor mange) bevæbnede livvagter på knallert, hver gang hun føler en uimodståelig trang til at mænge sig med presse og pøbel på Christiania og andre 'livsfarlige' lokaliteter?

Livvagterne er jo alligevel på stand by døgnet rundt, og udgiften til anskaffelse og vedligeholdelse af ekvipagen ville sikkert hurtigt have tjent sig selv ind.

Hvad koster det ikke at passe på kongehusets medlemmer - og lidt royal har enhver jo lov til at være ;o)

Børge Rahbech Jensen: Jeg tror ikke du kan fremvise et eneste tilfælde af at nogen journalist eller redaktør har kaldt sig vagthund "mod" bestemte politiske institutioner. Din besynderlige hetz mod "pressen" over en kam er som sædvanlig helt ude i skoven, og kan kun tilskrives din egen mangel på forståelse.

Grethe - mener du en 'Piamobil' i lighed med pavens 'Papamobil' ...

Tom Paamand

Nu er redegørelsen fra PET nærmest at ligne med romanen Catch 22. Der findes ikke så følsomme oplysninger om et besøg på Christiania, at man ikke kunne underrette Pia Kjærsgård, Retsudvalget etc. etc. om at der var risiko forbundet med besøget - uden man i øvrigt behøvede at afsløre sine kilder - eller som man kalder det i almindeligt politiarbejde - meddelere.
PET-drengene elsker jo at gøre tingene meget hemmelige og meget indviklede, hvilket jo er med til at retfærdiggøre tjenestens eksistens.
Og som man gør i andre sager, hvor politiet ønsker at hemmeligholde visse ting, der dog involverer almindelige borgere, kan man give dem et pålæg om at holde oplysningerne fortrolige.
Men det ligger fast, at Scharf pålagde sine medarbejdere at snuse i Pia Kjærsgårds kalender - i den hensigt at forhindre hende i at deltage sammen med retsudvalget, som jo netop er den oplysning som politipersonalet i PET har lagt frem - og selv om det sker i et hævntogt mod ledelsen i PET, er jeg ret sikker på at lige netop den formulering af problemstillingen er korrekt.

Hugo Barlach, Markus Bruun, Janus Agerbo, Grethe Preisler, Flemming Scheel Andersen, Niels-Holger Nielsen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Noget i den retning, Jan. Måske i en lidt mindre pompøs udgave.

Det er jo trods alt ikke Guds Stedfortræder på Jorden, PET har påtaget sig ansvaret for at skærme mod synd og sorg og fare.

Mosbak - jeg savner fortsat noget, der bare minder om et motiv for noget som helst. Det eneste forsøg er pt Kjærsgaards påstand om at PET helt ville hindre hendes besøg af økonomiske årsager - hvilket vel modsiges af PETs forklaring, samt ikke mindst af at besøget faktisk blev gennemført.

Og jeg har som nævnt ingen problemer med kalenderkik og misinformation i netop denne slags sager. PETs indbyggede hang til at gøre sig betydningsfulde gennem at misforstå trusler er velkendt, men det var jo netop ikke meningen, at nogle skulle høre deres omsvøb i denne sag. Så ud over almindelig inkompetence - hvem er så skyld i hvad, som burde rage os?

Niels-Holger Nielsen

Kernen er vel at PET manipulerer vores offentlighed. Det er kun begyndelsen.

Ole Chemnitz Larsen

Flugtveje

Hvis der er en flugtvej, så bliver den brugt.

Derfor handler det om at afskære alle flugtveje,

hvis man vil have skovlen under borgernes tjenere.

Det er tilsyneladende så yndigt at følges ad ... i løgn og embedsmisbrug.

For den slags florerer virkelig i Danmarks politiske og embedsværks top.

Når Morten Messerschmidt og Helgen Adam Møller kan stille sig op på hjørnet af Karl Madsens plads og Pusherstreet umiddelbart inden den såkaldte 'rydning' og råbe fornærmelser ud over gader og stræder uden at der krummes et hår på deres høveder kan Pia K sgu' nok også gå sig en stille og rolig tur på Staden uden at lide fysisk overlast -
Men det er jo bare ikke damens ærinde, hun søger selv konfrontationen, ja man fristes ligefrem til at sige at hun anstifter den, med sin hadske onde tunge og småborgerlige tyran-adfærd . Den slags ytringer har konsekvenser i den virkelige Verden, Lille Pia .

Dorte Sørensen

Kunne retsudvalgets medlemmer ikke bare enkeltvis have besøgt Christiania - så havde de snare set hvordan Christiania fungerer..
Men det var måske ikke hensigten med besøget. Derudover forstår jeg ikke hvorfor Pia Kjærsgaars vil med Retsudvalget, når hun ikke er fast medlem. For mig virker det mere som hun ønsker opmærksomhed og måske helst så at nogle christiannitter lod sig provoker og optrådte uhensigtsmæssigt.

Men det er da lidt "sjovt" at Pia Kjærsgaard selv må føle den forebyggende tilbageholdelse mv. , som hun selv har stemt for i Folketinget.

Jan W@ Tja, jeg synes de unge kvinder i Ø er dygtige, men meget unge i deres form ind i mellem og ikke altid lige velvalgte i deres angreb eller postulater, men jeg vil aldrig drømme om at sætte dem parallelt med Pia k, aldrig. Hun er kommet frem på populisme, og et politisk gen ,som taler til misundelsen, der findes hos mennesker, ingen nævnt ingen glemt, men fru PK lider voldsomt under ikke at være i fokus mere. Hun er et lille menneske i min optik.
Men netop fordi de unge kvinder er veluddannede, velformulerede , så forventer jeg mere fakta og mindre hetz, jeg forventer de vil have dokumentation for de grove påstande PK har fremført og som Bødskov 100% tilbageviser. Jeg forventer de tænker sig grundigt om og ikke lader en hævnfølelse styre dem, som det gør hos V og DF.

@ Dorte Sørensen

Uanset partitilhørsforhold, så mener jeg at det er en rigtig god idé, at enhver folkevalgt politiker på Christiansborg kan forlange at besøge ethvert offentligt område i Danmark når denne har lyst til det.

Det er vigtigt, at politikerne tester hvorledes landets tilstand er og om vores frihedsrettigheder - såsom at gå hvor vi vil i offentligheden uden at vi bliver truet eller angrebet - er intakte.

Pia Kjærsgaard er - som folkevalgt og værdiordfører for sit parti - lige så berettiget som andre til at besøge og vurdere tilstandene på Christiania og andre steder i landet (inkl. Nørrebro, hvor hun efter sigende heller ikke er velkommen på trods af at Nørrebro vist stadig tilhører 'det offentlige rum').

At argumentere at det er 'provokerende' af Pia Kjærsgaard at besøge Christiania er, efter min mening, at misforstå og komme på afveje af debatten.

Hvis Pernille Skipper ønskede adgang til et (fiktivt) offentligt område i Danmark okkuperet af højreradikale ekstremistister, så skulle hun naturligvis have adgang hertil og dermed sende et signal om, at Danmark er et frit land og at ingen skal afvise besøgende til offentlige rum ved brug af trusler, chikane og frygt.

Hvad er det som sker for radikale politikere når de kommer til magten.

Vi bliver alle reduceret til brikker i deres personlige skakspil, som de så taber igen og igen.

Radikale har ikke meget tilovers for mennesker der ikke tænker som dem.

Dorte Sørensen

Markus Bruun
Så vidt jeg har forstået det så kom PK med til Christiania på et senere tidspunkt - Dvs, hverken hun eller det øvrige Retsudvalg blev hindret i at besøge Christiania. Hvor de heller ikke blev truet eller forudlempet - deres frihedsgrader forblev indtakt. Men hvad fik de udad besøget? Og hvorfor ville PK absolut med , når hun selv har heftet sig op på Retsudvalget. PS: var der ikke tanker fra PK om at få mest ud af skatteborgernes penge, når hendes tilstedeværelse ville give et stort politiopbud og dermed forringede mulighed for det øvrige Retsudvalg om at danne sig et brugbart indblik i forholdene på Christiania,
I mine øjne bør en politikker også godt kunne tænke på andre end sig selv og sine egne politiske fordele.

PS: men jeg kan alligevel ikke lade være med at smile over, at PK fik lov til at føle lidt af Terrorlovenes svøbe, som hun selv har stemt for.

Dorte S@ PK har haft 20 år til at besøge Christania uden at gøre det, jeg vil garantere at kom hun en sommerdag med sin mand, iført sine sorte solbriller, ville ikke en gø af hende, ingen bemærke hende, hvis hun optrådte naturligt og ikke åbnede munden med sine dybe AAAA er, men bare kom som alle vi andre, når vi er turister.
Men nej der skulle spot on.
Kig tilbage Flensborg 2001, hvor hun og hendes folk, mere provokerede selv til uro, end nogen, og husk, da der kom et mordtrussels brev, sagde de i DF, den mediestunt der kom i lufthavnen, 5 somalier blev mistænkt, men løsladt efter kort tid, der var ikke skyggen af bevis, men fru PK
Hun fik sit stunt. Tror det er en del af hendes livsmønster som politiker.

Når jeg tænker på hvor stille og roligt vor statsminister kan være sammen med folk på naturlig vis, hendes livvagter stille og diskret i baggrunden, man mærker dem ikke, og så det mediefokus der er om PK, så ja jeg tager mig til hovedet.

Dorte Sørensen og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Helle Walther,

Når jeg tænker på, hvor pænt og kultiveret vor statsminister opfører sig i forhold til Pia K, når der er reportere og pressefotografer til stede, og hvor fotogen vor statsminister er sammenlignet med sin nærmeste forgænger på posten.

Skulle jeg vælge mellem lade os sige Margrethe II Rex og Helle Thorning til at udfylde rollen som politisk neutral landsmoder og samlende symbol for nationen, ville jeg muligvis komme i tvivl om, hvem af dem jeg skulle beære med min stemme..

Men hvilken relevans har det egentlig for den aktuelle sag, som i den grad er blevet politisk betændt for justitsministeren?

Børge Rahbech Jensen

Anders Feder,

"Børge Rahbech Jensen: Jeg tror ikke du kan fremvise et eneste tilfælde af at nogen journalist eller redaktør har kaldt sig vagthund "mod" bestemte politiske institutioner. "

Det har du ret i. Jeg har kun set pressen kalde sig vagthund uden angivelse af, hvem el. hvad de er vagthund for, og hvem el. hvad de vogter mod. Den kalder sig også gerne 'den fjerde statsmagt', og jeg mener, den jævnligt har antydet, at en af dens vigtigste opgaver er at holde øje med 'magthaverne' - hvem det så er. Hvorfor må befolkningen ikke vide, hvad pressens opgaver er, herunder hvem el. hvad den mener, den er vagthund for og imod?

"Din besynderlige hetz mod "pressen" over en kam er som sædvanlig helt ude i skoven, og kan kun tilskrives din egen mangel på forståelse."

En mangel på forståelse som kan tilskrives, at pressen ikke bidrager til bedre forståelse. Mig bekendt var det tidligere pressens vigtigste opgave at formidle på måder, som gav befolkningen herunder mig bedre forståelse af samfundet. Det er åbenbart ikke længere pressens opgave. Nu kan bl.a. konstateres, at nogle af de første, der reagerer på pressens historier, er den lovgivende magt (Folketinget), som også er de, der har størst interesse i mange af de emner, pressen tager op. De seneste år har tendensen jo været, at journalister har bedt fremtrædende medlemmer af den lovgivende magt om kommentarer til de historier, journalisterne fandt, og de ønskede kommentarer mere konkret var svar på spørgsmål om, hvad politikerne ville gøre ved de fremførte problemer. På den måde har pressen udviklet sig fra orientering af befolkningen til orientering af Folketinget, og fra kontrol af den lovgivende magt til kontrol af befolkningen.

Det kan også konstateres, at Retsudvalgets besøg på Christiania fulgte efter en periode med krav om lukning af Christiania og "afsløring" af åbenlys hashhandel, som har været kendt i ca. 30 år, og årsagen til udsættelse af et besøg på Christiania åbenbart er langt mere interessant end årsagen til besøget. Pia Kjærsgaard blev en gang overfaldet på Nørrebro i København. Sjovt nok besøger Retsudvalget ikke fx. Jomfru Ane Gade i Aalborg en fredag el. lørdag aften, og det fyldte ikke meget i dagspressen, da Skive for nogle år siden blev udpeget som en af de danske byer med mest hash.

Dorte Sørensen

Grethe Preisler
PK s stunt og offerroler er ellers noget som fruen er dygtig til at dyrke og til at få mange og ikke mindst medierne med på.
Fx har hun fået alle til at mindes Nyrup Rasmussens udtalelse om den manglende stuerenhed - hvorfor NR sagde det er bare glemt, at det var efter at DF på et landsmøde krævede at hele indvandrefamilier skulle udvises hvis EN i familien havde gjort noget kriminelt. Ligeledes har hun fået mange til at mene at PK ikke kan komme på Nørrebro. Den gang der var ballad og hun løb ind i en bank under stor mediebevågenhed. havde hun annonceret sin kommen i et direkte P3- program og desværre var der nogle idioter der gav fruen hvad hun kom for.

Så at MB ikke er verdens smartest minister - for ikke at tale om hans gennemførelse af OVKs Offenhedslov som han ellers havde været stærk kritisk overfor er en anden sag

Matthias Hansson

Bødskov - en post-demokratisk levebrødspolitiker.

Post-demokratiet er karakteriseret ved lukkethed, non-transparens, nysprog (ord og udsagn kan betyde hvad som helst, fx. det modsatte), fejhed, arrogance, foragt og forførelse, juristeri og bureaukrati, investeret interesse (også kaldet korruption) for egen karrieres skyld.

De postdemokratiske politikere afstår altid fra at forholde sig kritisk til Magten i Baglokalet og nøjes med enten at adlyde dens direkte ordrer (som der aldrig gives aktindsigt i) eller snuse sig frem til, hvad den mon i egen interesse kunne være (som aldrig nedfældes som en 'akt').

En postdemokratisk politiker har intet kald, ingen sag og ingen egentlig etik. Idealer er ham fremmed og irrelevant. Egentlig historisk indsigt er ganske fraværende. En post-demokratisk politiker lever i en boble i tid og rum.

En sådan politiker er Bødskov. Vi er nødt til at opfinde et ord, der kan matche begrebet post-demokrati. Det kunne fx. være 'post-politiker'. Nogen kunne måske finde på at spørge, om vi ikke bare skal kalde det for en fascist, siden ligheden er nærmest fuldstændig sammenfaldende. Men det valg bør man ikke fratage folk, for så ville dette jo være et post-demokratisk indlæg.

Heinrich R. Jørgensen, Flemming Scheel Andersen og Markus Bruun anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Dorte Sørensen,

Jeg tillader mig såmænd bare at gå ud fra, at MF Pernille Skippers interesse for sagen, som i essensen handler om justitsministerens forvaltning af sit embede - herunder sin pligt ikke at give folketinget vildledende eller urigtige oplysninger - skyldes, at hun som retsordfører for sit parti føler sig forpligtet på vælgernes vegne til at beskæftige sig med den.

Jeg går endvidere ud fra, at Pernille Skipper ville have viet sagen den samme opmærksomhed, hvis det havde været enhver anden end Pia Kjærsgård, der havde givet anledning til, at der kunne rejses tvivl om ministerens overholdelse af bestemmelserne i ministeransvarsloven. Og enhver anden end Morten Bjørdkov, der havde beklædt embedet som landets justitsminister på det tidspunkt, hvor sagen kom til offentlighedens kendskab ved 'den fjerde statsmagts' mellemkomst.

Så enkelt er det - men det kan selvfølgeligt godt være, jeg har taget helt fejl af Pernille Skipper. Måske er hun virkelig så opsat på at genere regeringen Thorning-Schmidt, at hun er parat til at alliere sig med Fanden selv (linselusen Pia Kjærsgaard) hvis det kan medvirke til, at socialdemokraten Morten Bødskov må pakke sine sydfrugter og forlade sit gode embede som justitsminister i utide ;o)

Sider