Nyhed
Læsetid: 5 min.

Aktindsigter er en ’væbnet kamp’ mellem journalist og embedsmand

Embedsmænd taler normalt ikke om, hvordan de håndterer anmodninger om aktindsigt, men den tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft giver nu et indblik i, hvad der sker bag ministeriernes lukkede døre, når journalister søger aktindsigt
Indland
28. december 2013
En aktindsigt er en mulighed for, at der kan blive blotlagt fejl, og derfor er man påpasselig med, hvad man udleverer, siger den forhenværende departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. Foto: Tor Birk Trads

En aktindsigt er en mulighed for, at der kan blive blotlagt fejl, og derfor er man påpasselig med, hvad man udleverer, siger den forhenværende departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. Foto: Tor Birk Trads

»Væbnet kamp«. Sådan betegnede den forhenværende departementschef i Skatteministeriet Peter Loft for nylig i TV 2 relationen mellem journalister, der søger aktindsigt, og embedsmænd, der skal besvare journalisternes anmodninger.

Da Information taler med Peter Loft, understreger han, at den militære metafor er en lidt for skarp formulering. Men grundbetydningen står han ved.

»Aktindsigt er en mulighed for, at der kan blive blotlagt fejl, og derfor er man påpasselig med, hvad man udleverer,« siger han og understreger, at embedsværket efter hans vurdering generelt accepterer offentlighedsloven.

Når Peter Loft i en bibemærkning over for TV 2 kom ind på embedsværkets håndtering af aktindsigter, er det, fordi han i sidste uges afhøring i Skattesagskommissionen blev bedt om at forklare, hvorfor han tilbage i 2010 havde forsøgt at få fjernet nogle akter samt sit eget navn fra en aktliste over dokumenterne i sagen om Stephen Kinnocks skatteforhold, forud for at sagen skulle sendes til Folketingets ombudsmand. Ombudsmanden var gået ind i sagen på grund af en klage fra en journalist fra Jyllands-Posten, der havde fået afslag fra Skatteministeriet på aktindsigt i såkaldte ministerforelæggelser i sagen. Det medførte, at de oplysninger, Skatteministeriet afgav til Ombudsmanden, ville gå videre til journalisten på Jyllands-Posten, og af den grund var Peter Loft ikke meget for at have sit navn stående i papirerne. Det kunne nemlig give journalisten blod på tanden at se departementschefens navn nævnt i forbindelse med sagen, mente han.

Hvad er ærindet

Måske fordi Peter Loft siden blev fyret, er han i dag villig til at give et indblik i den kultur, der hersker i centraladministrationen, når det kommer til anmodninger om aktindsigt. Et emne, som meget få nuværende embedsmænd udtaler sig om.

Tidligere på året lavede Information en omfattende optælling af, hvor lang tid ministerierne er om at svare på anmodninger om aktindsigt. Den viste, at de 12 ministerier, som blev undersøgt, kun i 40 procent af de 936 sager, som undersøgelsen omfattede, overholdt offentlighedslovens svarfrist på ti dage.

Det handler i nogen grad om mangel på ressourcer, siger Peter Loft, der anslår, at der er kommet langt flere anmodninger over de senere år. Men i de politisk kontroversielle sager er der ofte også en anden grund.

»Sideløbende med at man finder akter frem, er der selvfølgelig også en kortlægning af, hvad det kan give af næring til pressen. Man gennemgår de akter, der er blevet begæret aktindsigt i, og så gør man sig overvejelser om, hvad journalistens ærinde egentlig kan være. Hvis man kan gætte det, så kan man også så småt begynde at arbejde på et eventuelt defensorat, hvis der bliver brug for det,« siger han og tilføjer:

»Journalisten leder efter en historie. Embedsmanden forsøger at undgå den.«

Særlige kneb

Som hovedregel passerede alle anmodninger om aktindsigt Peter Lofts skrivebord, da han var departementschef i Skatteministeriet. Selvfølgelig ikke, når det bare var en uskyldig henvendelse fra en borger eller en nørdet henvendelse fra et tidsskrift, men alle begæringer om aktindsigt, der kom fra pressen, blev den daværende departementschef orienteret om.

»Det var sjældent, at jeg gjorde noget ved det. Men det giver en god pejling om, hvad der er i vente. Og så kan man på forhånd se, om det er noget, man bør interessere sig for,« siger Peter Loft og understreger, at det i de fleste tilfælde blot var til orientering – ikke en afgørelse, han skulle træffe.

»Men hvis sagen var lagt op inden, kunne man da stille spørgsmål ved fortolkningen af loven. Som regel stolede jeg dog på mine medarbejdere, der vidste mere om det, end jeg gjorde,« siger han.

Ifølge Loft har han også »masser af gange« orienteret en minister om sager om aktindsigt. »Særligt hvis det vedrørte ministeren selv, eller hvis man kunne se, at her var en journalist ved at afdække eller finde materiale til en større artikelserie, som ville give kunne en form for politisk genklang.«

Anonyme embedsmænd har tidligere fortalt til netportalen Altinget.dk, at man på Slotsholmen undgår, at dokumenter bliver underlagt aktindsigt ved at runddele dem fysisk på møder, så de ikke bliver journaliseret. En anden finte er ifølge de anonyme embedsmænd at bruge private e-mailkonti, så mails ikke blev journaliseret. Peter Loft mener ikke, at det er den generelle praksis, men som han siger: »Jeg har godt hørt om det, og jeg har muligvis også været ude for det.«

Et andet kneb er, forklarer Peter Loft, at oprette arbejdsgrupper på tværs af ministerierne. Det kan i nogle tilfælde sikre, at arbejdet undgår at blive underlagt aktindsigt, selv om arbejdsgrupperne ikke er reelle arbejdsgrupper. »Og det kan da godt ske, at man har set nogle temmelig løst funderede arbejdsgrupper, som hurtigt blev opløst. Det vil jeg ikke udelukke,« siger han uden at ville gå nærmere ind i det.

Ombudsmanden har tidligere løftet pegefingeren over for et muligt eksempel på denne praksis og kaldt det »offentlighedstænkning«.

Zig-zag sagsbehandling

I offentlighedsloven – både den, der gælder nu og den nye, der gælder fra nytår – gælder et princip om mer-offentlighed. Det betyder, at myndighederne er forpligtede til at overveje, om de kan give aktindsigt i videre omfang, end det strengt taget kræves af dem.

Peter Lofts »ukvalificerede bud« er, at det sker i »meget beskedent omfang«. Af taktiske grunde, fortæller han og giver et eksempel: »Spørger du mig, om du må se et råd, som jeg har fået af Kammeradvokaten i forbindelse med en retssag, så vil man helt automatisk svare nej, fordi det er undtaget fra aktindsigt.«

»Men hvis det nu er et råd, som passer mig godt at få ud, fordi vi eksempelvis er blevet beskyldt for af politiske årsager ikke at føre en retssag, men faktisk har fået at vide af Kammeradvokaten, at der ikke er en kinamands chance for vinde sagen – ja, så ville jeg jo sige: Den giver jeg sgu da aktindsigt i. Det hjælper mig jo.«

Opstår der til gengæld en lignende sag, hvor man ikke ønsker Kammeradvokatens råd ud til offentligheden, så »slår man sig selv på munden«, siger Peter Loft. »Det giver jo en sjov og skiftende sagsbehandling, og så skal journalisten jo ikke være et geni for at regne ud, hvordan det forholder sig i sagen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En whistleblower fødes. Jeg venter i spænding på meget mere.

Heinrich R. Jørgensen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, John Vedsegaard, lars abildgaard, Anne Eriksen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Arven fra enevælden ligger stadig ganske tungt over centraladministrationen i Danmark; borgerne har ikke ret til at vide noget som helst om noget som helst. Og de lidt de skal vide, skal embedsmændene i de kongelige gemakker nok bestemme! I modsætning til f.eks. Sverige, Norge, og ja selv Frankrig, hvor aktindsigt i bestemte sager gives hurtigt og effektivt, alt bliver udleveret og inden fristens udløb stort set.

Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre for at få dette ændret, en dyb kulturændring er det vel som skal til. I Danmark synes vi aldrig at have taget et opgør med den måde, samfundet administreres på; måske er det der, der skal til...

Espen Bøgh, June Beltoft, Enriquo Longo, Janus Agerbo, Jesper Bærentsen, Dennis Berg, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Heinrich R. Jørgensen, Anders Reinholdt, Tina Skivild, Steffen Gliese, lars abildgaard, Kalle Nielsen, John Vedsegaard, Jan Pedersen, Anne Eriksen, Mette Hansen, Brian Pietersen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis dette er normalt i ministerier og blandt de højere embedesmænd, må kan man jo blot fastslå, at ægte åbent demokrati i hvert fald ikke er slået igennem hos disse mennesker endnu.

Og hvem er de så - disse demokratiske analfabeter?
Jo, det er såmænd dem, der netop er sat til at tjene og servicere borgerne i demokratiets tjeneste - altså deres arbejdsgivere.

Disse embedesmænd skal faktisk optræde som bagstoppere, når en minister, en forhåbentlig sjælden gang, forløber sig i en partipolitisk rus. Og så er spørgsmålet. - Kan vi som borgere overhovedet stole på dem?

Espen Bøgh, Søren Roepstorff, Janus Agerbo, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Kalle Nielsen, Jan Pedersen, lars abildgaard, John Vedsegaard, Karsten Aaen, Torben Selch, Anne Eriksen, Mette Hansen, Brian Pietersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Efterhånden som de elektroniske dokumenthåndteringssystemer bliver bedre, kan aktindsigtsbegæringer ekspederes meget nemt og automatisk ved et tryk på en knap (tast, mus, klik). Ja, til sidst kan borgeren/journalisten selv bestille aktindsigten uden embedsmands involvering. Man skal bare vide, hvad det er, man vil have aktindsigt i.

Anders Reinholdt, lars abildgaard, Kalle Nielsen, John Vedsegaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen

Jamen, det bliver jo ikke fremtiden, tværtimod. Hvis alt først skal måles, vejes og regnes ud - men eller uden kammeradvokat - så kan man ikke regne med egentlig indsigt.
Og dertil kommer så offenlighedsloven til hjælp?

Jan Pedersen, John Vedsegaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

At tænke sig, hvor meget nemmere ville al ting ikke være, hvis lovgivningen blev forenklet og menneskeliggjort, vel at mærke på alle områder.

Søren Roepstorff, Janus Agerbo, Heinrich R. Jørgensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Bortskaffe det, der ikke kan bestrides.

For eksempel bortskaffelse af de love/lovbestemmers, der er brudt til skade for borgerne.

Lovbrud, der svarer til at overskride statsmagtens retlige grænse, der også svarer til misbrud af statsmagt.

Handlinger, der som udgangspunkt er kriminelle, svarende til at der foreligger en pligt til at rejse straffesager mod de ansvarlige myndighedspersoner.

Misbrug af statsmagt, der ikke bliver mindre alvorlig, når misbruget og forsømmelserne forsøges begravet med generelle skriverier,

Misbrug og forsømmelser, som Peter Loft er involveret i som departementschef i Skatteministeriet.

Forhold, der er fremgår af fakta og kernen ad gældende ret, der er enkel.

Karsten Aaen

88.000 borgere har takket nej til den nye offentligheds lov
på Skriv under.net
og nogle møder op på Christiansborg,samt i flere større byer
søndag 29/12 kl.19-21.
for at vise deres sorg, over offentligheds lovens ikraftræden fra nytår
det er hvad vi kan gøre i 2013
i 2014 er det dig der er bevæbnet med en stemmeseddel !
ses vi?......det tror jeg nok vi gør.

Henrik Klausen, Anders Reinholdt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvordan kan en dansk tidligere departementchef have sådan en holdning og praksis - det er mig ubegribeligt. Han burde jo have været fyret for lang tid siden. Han misforstår fuldstændig sin rolle og funktion - det er godt nok en øjenåbner ... der trænger til udrensning.

uffe hellum, Søren Roepstorff, Enriquo Longo, Janus Agerbo, Jesper Bærentsen, Dennis Berg, Kim Houmøller, Erik Jensen , Steffen Gliese, Tue Romanow og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I Odense er demonstrationen mod offentlighedsloven på Flakhaven kl. 19.00. Vi ses.

lars abildgaard, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Nej Kalle Nielsen

Hvis loven forsøges forsvaret mod misbrug og forsømmelse i situationer, hvor der er noget at komme efter i toppen, så ender vedkommende hurtigt i isoleret.

Et faktum, som er en del af den herskende kultur.

Ole Chemnitz Larsen

Mørklægningsloven

Synes at være en erkendelse af, at det er for farligt at begrave alle ulovlighederne med generelle skriverier, der ofte som udgangspunkt er strafbare.

Kalle Nielsen - Hvad nu hvis han ikke misforstår noget, men tværtimod er en prototype på en (karakterafvigende) tildens i magtens korridorer?

Ole Chemnitz Larsen

Præcist Anne Eriksen

Dette viser fakta på fakta desværre - når der først er skabt en situation, hvor toppen har begået ulovligheder, der skal dækkes over med ny misbrug og forsømmelse osv.

@Michael Kongstad Nielsen

"Efterhånden som de elektroniske dokumenthåndteringssystemer bliver bedre, kan aktindsigtsbegæringer ekspederes meget nemt og automatisk ved et tryk på en knap (tast, mus, klik)."

Så nemt går det nu ikke. Som Storm P. nok så viist udtalte så er det eneste der opstår af ingenting, lommeuld.

En del af problematikken er det der hedder "datakvalitet". Hvis ikke en sag er registreret med det korrekte sagsnummer eller med de korrekte meta tags eller af de korrekte medarbejdere med de korrekte afdelingsnumre i de korrekte dato intervaller med de korrekte dokumenttyper osv. osv. har du ingen chance for at finde dokumenterne. Og som alle der har arbejdet med datakvalitet ved, øges antallet af fejl eksponentielt med det antal mennesker der arbejder på sagen. Og dette ændrer sig ikke uanset hvilke IT systemer du benytter dig af eller hvordan offentlighedsloven er udformet.

@Nils
Hvis man åbner dataene for en simpel søgning(Bing eller Google), så er det vel ikke et problem om det korrekte sagsnummer optræder.

@Lars B. Jensen

Jow. Hvis du ikke kender sproget, journaliseringsmodellerne, arbejdsgangene osv. har du ikke en jordisk chance for at finde noget som helst.

Du skal tænke på at Google og bing søger ikke absolutter men tendenser.

Journaliseringssystemer er lidt ligesom banksystemer. Her gælder kun absolutter.

Hvad vil du gøre hvis du sidder med 1000 dokumenter, notater, emails og skanninger. Ikke sider men dokumenter. Har du nogen som helst ide om hvorvidt du mangler det vigtigste? Nada!

@Lars B. Jensen

Derudover er det jo kun en del af dokumenterne der er elektronisk forankret.

@Lars B. Jensen

Og jeg glemte en at de vigtige. Alle de dokumenter der henfører til enkeltpersoner eller identificerbare grupper kan selvfølge ikke offentliggøres. Eller aftaler med firmaer med mindre det er vundne licitationer. Eller forhandlinger.

Så nu står du i en situation hvor der er mængder af dokumenter du ikke må få adgang til af en eller anden grund, en uvished om hvorvidt du har fået fat på de korrekte dokumenter samt en garanti for at du ikke har fået fat på alle de dokumenter du har lyst til at læse i en given kontekst.

Og hvad vi du så udlede af disse få dokumenter du kan få aktindsigt i?

Michael Kongstad Nielsen

Nils Bøjden - det er vel lidt det samme problem, som i den analoge dokumenthåndtering. Man skal lave ordentlig journalisering, give sagerne rigtige titler og inddele dem i passende afdelinger, gemme det rigtige de rigtige steder osv. I gamle dage kunne man heller ikke finde de relevante oplysninger, hvis man ikke arkiverede dem ordentligt. Det er op til de moderne forvaltninger, at arkivere de elektronisk lagrede dokumenter på bedste måde. Det overlades i dag til akademiske medarbejdere, og tager en masse af deres tid, hvor man i gamle dage brugte fremragende HK-kontorpersonale til at ordne den slags.

Det er ikke pressen, der skal afsløre fejl. Dem skal embedsværket selvfølgelig selv ufortøvet give offentligheden besked om, når de er foregået. Og rette op på.

Kalle Nielsen, Janus Agerbo, Anne Eriksen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Ja Peter Hansen.
Dette har lovens tjenere pligt til.

Men kan du nævne et eksempel på, at denne pligt er blevet efterlevet, hvis der er noget at komme efter?

Janus Agerbo, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

@Nils Bøjden
Det er korrekt at søgbarheden i et dokumenthåndteringssystem afhænger af indexeringskvaliteten. Men hvis ikke denne er veldefineret i beskrivelserne af arbejdsprocesserne og hvis ikke der er etableret et fornuftigt kvalitetssikringssystem, så er der virkelig grund til at være bekymret. At enkeltdokumenter kan være svære at kategorisere er ingen undskyldning. Inden for fx. medicinalindustrien skal alle dokumenter kunne fremskaffes så at sige omgående ved myndighedsinspektioner - og det bliver de naturligvis også, da der står meget på spil for virksomhederne.
Mht. centraladministrationen - når svenskerne kan finde ud af det kan vi naturligvis også.

peter tind sørensen

det kunne også lyde som manden ikke vil falde alene

Dennis Berg, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Overfor offentligheden og dens repræsentanter i medierne (herunder især Information): en ren tilståelsessag. Det vil sige, at når det gælder udsagnet, at offentligheden er kommet i vejen for politikerne og embedsværket eller en ret væsentlig del af magt-relationerne, har man reelt set kortsluttet demokratiet herhjemme alt for længe. Og det er under alle omstændigheder demokrati på hovedet. Ligesom den ny offentlighedslov er det. Og stiller samtidig store spørgsmål til politikernes våseri om, et embedsværket rummer landet skarpeste hjerner...

Med venlig hilsen

Kalle Nielsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

"..våseri.."

Jo mere deprimerende virkeligheden er, jo mere våseri bliver offentligheden fodret med.

på skatteborgernes regning.

Vil blot igen sige: Alle dokumenter skal undergå en juridisk vurdering af, om noget af indholdet er fortroligt, derfor er automatisk digitaliseret aktindsigt ikke mulig.

Problemet med den manglende indsigt i den politiske proces er jo i den sidste ende, at vi nu aldrig mere kan vide os sikre på, at politikere eller embedsmænd (same shit, åbenbart!) ikke har modtaget penge under bordet for deres "fleksibilitet" jvnf dette link:
http://www.radikale.net/jens-bruun/indlaeg/2013/12/28/kaere-sofie-carste...

Jeg påstår naturligvis ikke at Sofie Carsten Nielsen har modtaget penge fra Goldman Sachs, blot, at vi fra på onsdag ikke kan vide det!!

Helge Rasmussen, Karsten Aaen, Enriquo Longo, Anne Eriksen, Janus Agerbo og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Læg mærke til at Peter Loft gang på gang refereres for -- nærmest på Anders Foghsk manér -- at udtale sig skarpt, unuanceret og kategorisk, men når der bliver spurgt ind til det, er det alligevel ikke noget han mener. Hvordan en person med en sådan uansvarlig trang til at lade munden løbe har fundet vej til ministeriernes øverste kadrer er faktisk en gåde

Jeg undres over en embedsmand med den erfaring Peter Loft må have, kan håndtere en sag så ringe som han har gjort i omtalte lækagesag m.m. Sandheden om hans egen rolle og hans ministers rolle og ventres tops rolle her, ville være rar at få på bordet, når han nu, efter han ikke mere er i" forhør", plaprer løs i medieren for at forsvare og forklare sig.

"Man skal lave ordentlig journalisering, give sagerne rigtige titler og inddele dem i passende afdelinger, gemme det rigtige de rigtige steder osv"

Men det kræver ikke værktøjer, men motivation.

Derfor er det faktisk en vigtig sætning Loft kommer med når han siger : »Aktindsigt er en mulighed for, at der kan blive blotlagt fejl, og derfor er man påpasselig med, hvad man udleverer,«

Så hvis vi vil bevare effetiiviteten og motivationen hos sagsbehandlere i den offentlige sektor samtidigt med at vi giver alle borgere ret til at finde og forfølge mikroskopiske fejl, bliver vi nødt til at reducere implikationerne for de medarbejdere som potentielt kunne blive ofre for disse minutiøse granskninger.

Dette interview giver et indblik i en fantastisk mangel på respekt for loven fra embedsværkets side.
Hvorfor overhovedet have en lov, hvis det eneste formål fra magthavernes side er et omgå den?

Kalle Nielsen, Enriquo Longo og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Dennis

"Hvorfor overhovedet have en lov, hvis det eneste formål fra magthavernes side er et omgå den?"

Godt spørgsmål

Jeg gætter på at den detroniserede Loft forsøger at skabe tvivl om sin loyalitet, så det i det mindste er bedre at have ham inde i folden.

Jamen, Loft tager jo helt fejl, og det gør embedsværket så også. Fejl begås hele tiden, derfor er det hjælpsomt at finde dem, så de kan blive rettet.

Kalle Nielsen

Digital aktindsigt kan gives umiddelbart på metadataniveau for næsten alle dokumenter, og for uproblematiske dokumenter kan der gives fuld aktindsigt automatisk på basis af præjournaliseringen. Og embedsværket skal egentlig ikke beskæftige sig med aktindsigtprocessen, ej heller orienteres om konkrete aktindsigter.

Målet må være at præjournalisere og adskille aktindsigt-processen fra embedsværket. Aktindsigt-enhederne skal naturligvis være selvstændigt ledede uafhængige enheder.

Kalle Nielsen

Ole Chemnitz Larsen 28/12 19:17 og anne eriksen 28/12 19:55
Jeg tror ikke vi er uenige. Målet må være at skabe nye strukturer, som i så høj grad forebygger disse (kultur)skred mod ulovligheder af hensyn til job og karriere.

Kalle Nielsen

Henrik Klausen 29/12 05:32
"Alle dokumenter skal undergå en juridisk vurdering af, om noget af indholdet er fortroligt, derfor er automatisk digitaliseret aktindsigt ikke mulig."

Umiddelbart, så vil der være dokumenter, som allerede ved præjournaliseringen kan journaliseres som uproblematiske på forskellige niveauer. I princippet kan man forestille sig, at fx navne metatagges, så de automatisk skjules ved udprint etc. Det er jo også et spørgsmål om at forske i og udvikle i retning af en åben digital forvaltning. De åbne postlister var der jo også meget modstand imod, da man begyndte at snakke om dem.