Læsetid: 4 min.

Beregninger af skattelettelser sker på forældet grundlag

Det studie, der ligger til grund for Finansministeriets beregninger af skattelettelser er blevet overhalet af nyere studier, siger tænketanken CEPOS. Der er brug for ny viden, erkender professoren bag studiet
Regeringen og finansminister Bjarne Corydon har lovet at nedsætte et udvalg, der skal vurdere, hvordan offentlige udgifter påvirker den økonomiske udvikling og vækst.

Regeringen og finansminister Bjarne Corydon har lovet at nedsætte et udvalg, der skal vurdere, hvordan offentlige udgifter påvirker den økonomiske udvikling og vækst.

Sofie Amalie Klougart

5. december 2013

Det er ikke kun, når Finansministeriet skal regne på adfærdseffekter af offentlige udgifter, at beregningerne halter. Når ministeriet skal anslå effekten af en skatteændring, bruger de også et forældet grundlag til beregningerne, siger tænketanken CEPOS.

»Der er grund til, at man reviderer det grundlag, som man regner marginalskat på,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Ifølge ham er der nyere undersøgelser – også danske – der afdækker såkaldte dynamiske effekter af skattelettelser. Og de peger på, at effekten ved at sænke skatten er større, end Finansministeriet aktuelt lægger til grund.

Det er Nina Smith, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand, der står bag den undersøgelse, der er grundlaget for Finansministeriets modelberegninger. Hun er enig med Mads Lundby Hansen i, at det er »tiltrængt« med nyere studier.

»Jeg synes selvfølgelig, det er et meget grundigt studie, vi har lavet. Men jeg er enig i, at noget, der er så centralt i modellerne, og som er baseret på en stikprøve, der er 17 år gammel, det kan jeg sagtens se problemet i,« siger Nina Smith. Hendes analyse bruger data fra 1995 og 1996.

Og Nina Smith vil ikke afvise, at de aktuelle beregninger undervurderer, hvor meget mere folk vil arbejde, hvis skatten sættes ned.

»Det kan sagtens være. Når du så bruger noget, der er næsten tyve år gammelt, så vil jeg slet ikke afvise, at tingene kan have ændret sig over tid. At folk grundlæggende får mere lyst til fritid for eksempel,« siger hun.

Information har tidligere beskrevet, hvordan Finansministeriet helt udelader dynamiske effekter af offentlige udgifter. Det fører til, at de økonomiske modeller favoriserer skattelettelser. Men ifølge CEPOS er det altså langtfra dækkende, når Finansministeriet regner på dynamiske effekter af skattelettelser.

Undervurdering

Dagbladet Børsen kunne mandag fortælle, at Esben Schultz, forskningschef i tænketanken Kraka, og Henrik Kleven, professor ved London School of Economics, er på vej med et nyt studie af 20 års danske skattereformer, som de netop har fået optaget i det økonomiske tidsskrift American Economic Journal.

Deres studie peger også i retning af, at Finansministeriets skatteberegninger undervurderer effekten af skattelettelser.

»Jeg tror, at man i Finansministeriet har været varsomme i mange år med at justere det her, fordi man godt kan lide at være forsigtig. Det kan der også være argumenter for. Men der er en tendens til, at man undervurderer effekten af skattelettelser særlig i toppen af indkomstfordelingen,« mener Mads Lundby Hansen. I skattereformen fra 2012 regner Finansministeriet med dynamiske effekter på 3,4 mia. kr. De opstår ved, at folk arbejder mere som følge af, at skatten sættes ned. Det beløb kan sagtens være højere i virkeligheden, mener Mads Lundby Hansen. Nina Smith forklarer, at hun tror, grunden til, at man bliver ved med at bruge hendes gamle studie, er at »man kan putte det ind i modellerne. Det kan man ikke med de andre studier.«

Hun forklarer, at det er »teknisk« og »rigtigt vanskeligt,« at frembringe de tal, der skal bruges for at regne på de effekter, en skattelettelse har på for eksempel arbejdsudbuddet – altså folks villighed til at arbejde mere.

Forskningsmæssig blindgyde

Og hun mener, at en af årsagerne til, at der ikke er nyere materiale tilgængeligt, kan være, at der ikke er megen anerkendelse forbundet med området.

»Jeg har arbejdet med det siden 1981. Det er det, jeg forskningsmæssigt har brugt mest tid af mit liv på, og det jeg har fået dårligst publiceret og fået færrest internationale citationer på,« forklarer hun.

»Det er en forskningsmæssig blindgyde, fordi det er svært at få publiceret i fine amerikanske tidsskrifter. Måske er det derfor, der ikke er andre, der har givet sig i kast med det, og derfor vi ikke har nyere undersøgelser.«

Nina Smith understreger dog, at det ikke er på skatteområdet, der er størst behov for at få mere viden. Hun mener, det er vigtigere at undersøge dynamiske effekter af offentlige udgifter til for eksempel uddannelse, sundhed og infrastruktur.

»Hvis man tager de typer af dynamiske effekter, så er min vurdering, og det er generelt i hele verden, at det er et ret underbelyst område,« siger Nina Smith.

»Det er ret vigtige områder i forhold til den diskussion vi har om den offentlige sektor.«

Mads Lundby Hansen opfordrer til, at man nedsætter en kommission, der skal undersøge både de dynamiske effekter af offentlige udgifter, og samtidig opdatere grundlaget for skatteberegningerne.

Finansministeriet har tidligere over for Information oplyst, at man i regi af arbejdet med produktivitetsdagsordenen vil kigge på offentlige udgifter betydning for den økonomiske udvikling. Og i det notat om regneprincipper, som ministeriet offentliggjorde i november sidste år, skriver ministeriet, at man ikke mener, at ministeriets skatteberegninger afviger synderligt fra, hvad der kan udledes af internationale studier.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Georg Christensen

Når financministeriet bruger gamle beregninger fra 1800 tallet og frem til 1995, kan jeg kun sige: "Tak for mad", det smager ikke af fremtids visioner, bygget på nutiden. Det minder mest om uvidenhed og dovenskab på højeste plan.

Henrik Petersen

Man kunne også beregne hvilken virkning skattelettelser har haft på indkomst- og formuefordelingen i Danmark.

Leif Høybye, Rune Petersen, Einar Carstensen, Gert Romme, Morten Lind og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor dog ikke blot udråbe Danmark som USAs 51. stat.

Altså de dynamiske effekter er bedøvende ligegyldige. Det drejer sig om hvad vi ønsker for vores samfund.

morten andersen, Leif Høybye, Jens Falkesgaard, Flemming Scheel Andersen, Alan Strandbygaard, Henrik Klausen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

noget, der er så centralt i modellerne, og som er baseret på en stikprøve, der er 17 år gammel, det kan jeg sagtens se problemet i,« siger Nina Smith. Hendes analyse bruger data fra 1995 og 1996.

Vent, HVAD? TO ÅRS data fra en højkonjunktur i en ENKELT ANALYSE bestemmer Finansministeriets politik? Hvad med alle de andre år, og alle de andre lande? Og hvad med de "dynamiske effekter" af langtidsledighed, miljøskader, ulighed, osv.?

Vi er til grin.

Lykke Johansen, Rune Petersen, Jens Falkesgaard, Dennis Berg, olivier goulin, Kim Houmøller og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Er jeg den eneste der er lidt træt af billeder af Corydon ved enhver given lejlighed?
Hver gang mindes jeg om en hooligan med en forhammer.

Lykke Johansen, morten andersen, peter fonnesbech, John Vedsegaard, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Det var nok den hidtil heftigste gang censur af en kommentartråd, jeg har set. Man må åbenbart hverken sige "mørkemand" eller "politisk stunt", eller ret meget andet.

Mon ikke Information lige skulle prøve at klappe hesten en smule?

Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
christian schmidt-rasmussen

det der interesserer mig ved det her, er at økonomer vedvarende tror at man kan sætte menneskelig adfærd på formel når de fleste andre har opgivet. hvorfor bliver de ved? det nærmer sig magisk tænkning, såsom: hvis jeg ønsker noget intenst nok bliver det til virkelighed. det er lidt virkelighedsfjernt

Einar Carstensen, Lykke Johansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Løsningen "kunne" jo være, at vi lader olieselskaberne betale al selskabsskat i Danmark, så kan vi for min skyld godt afskaffe den for alle andre.

Det fungere fint i andre lande, se for eksempel Saudi Arabien..

Bortset fra at det selvfølgelig er interessant at man bruger en 17 år gammel undersøgelse på at anslå effekten af skatlettelser på arbejde, så er det også svært at se at de nye undersøgelser bringer så sensationelt meget nyt frem.Ifølge CEPOS har man muligvis undervurderet effekten af skattelettelser på arbejde, særlig i toppen af indkomstfordelingen. Så det er vel bare endnu et forsøg fra CEPOS side for at argumentere for skattelettelser til dem der ligger i den tungere ende af lønskalaen, velsagtens med det gamle argument om at der vil opstå en eller anden trickle down effekt der så også vil gavne de lavere lønnede.

"...på de effekter, en skattelettelse har på for eksempel arbejdsudbuddet – altså folks villighed til at arbejde mere."

Uanset hvordan man vurderer effektens størrelse, så er der med sikkerhed tale om en effekt, hvor der for mange mennesker sker en tilvænning til en ny højere udbetalt løn. Dermed må man forvente en for de fleste aftagende effekt over tid.

Der er næppe mange der ikke har været lykkelig for en lønforhøjelse og senere bare synes at lønnen igen er 'helt normal'.

Det kan godt være, at nogle grupper bliver mere arbejdsivrige eller kan ansættes til en lavere løn, men store grupper får slet ikke betaling pga. en yderligere indsats og vi er mange der end ikke kender vores nøjagtige løn.- det er jo bare et tal, der ændre list på kontoen i banken.

Så enhver effekt er et gennemsnit af nogle med en vis større effekt og andre med lille eller ingen effekt. Et gennemsnit af sådanne 'mærkeligt' fordelte størrelser/effekter er meget svært at anvende på en fornuftig måde.

Lars :)

Det interessante ligger i, at man beskæftiger sig så meget med, hvad der får mennesker til at arbejde mere for at få ekstra kroner i deres egen kasse. Jeg troede, det store problem lige nu var, at der ikke er arbejdspladser nok.
Hvem kan fortælle mig, hvordan man løser det ved, at mellem og højtlønnede, der er i arbejde, arbejder mere.

Lykke Johansen, Michael Larsen og Henrik Petersen anbefalede denne kommentar

Jeg forstår det simpelthen ikke, hvorfor bliver man ved at sige at folk skal arbejde mere, skulle der ikke skaffes flere jobs? Vi skal da ikke arbejde mere så dem der har arbejde, skal tjene flere penge til dem selv. hvad med at dele det merarbejde der åbentbart er. Det kan godt være jeg er naiv, men jeg forstår det simpelthen ikke.

Sten Christensen

Ang. billede så synes jeg faktisk det er ret dårligt valgt, fotografen (billedudvælgeren), synes at have haft en opfattelse af at artiklen omtaler noget positivt fremsynet som er gået op fo landets finansminister...............det gør den ikke, den omtaler det sorteste sorte.

Sten Christensen

Det mest fornuftige i den artikel er Nina Smith's egen kommentar til hendes eget 17 år gamle studie »Det kan sagtens være. Når du så bruger noget, der er næsten tyve år gammelt, så vil jeg slet ikke afvise, at tingene kan have ændret sig over tid. At folk grundlæggende får mere lyst til fritid for eksempel,«
Hvilket jo er stik modsat af hvad Cepos gutten mener og stik imod baggrunden for at BC nu vil ændre metoden for udregning af dynamiske effekter........... en fremgangsmåde der i andre tider, anvendt af en S Finansminister, kunne have givet anledning til en fyreseddel og måske en ekskludering fra partiet, større omgang liberalistisk propaganda ser man jo knap nok hos LA.
SC

Sten Christensen

I modsætning til hvad Cepos argumetere for så er der en helt klar dynamisk effekt ved at få folk til at arbejde mere og det er lavere løn/enhed.........og mon ikke det er Cepos's virkelige ærinde.