Nyhed
Læsetid: 6 min.

Eksperter sår tvivl om opsigtsvækkende lærerundersøgelse

Det er tvivlsomt, om nyuddannede lærere virkelig er bedre end erfarne lærere til at lære elever at læse, mener eksperter. Det var ellers konklusionen på en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, som for nylig fik megen opmærksomhed
En undersøgelse viste i oktober, at elever fra 4. til 6. klasse rykkede sig mest med nye lærere. Men det passer ikke, lyder kritikken nu.

Steffen Ortmann

Indland
16. december 2013

Det blev omtalt vidt og bredt, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i oktober offentliggjorde et overraskende resultat af en ny undersøgelse om elevers læseudvikling:

»Nye lærere rykker eleverne mest,« lød forsiden af Politiken eksempelvis.

Men nu bliver der sået tvivl om grundlaget for den konklusion. Ifølge Marina Norling, der har en master i læsning fra Aarhus Universitet og selv arbejder som lærer, kan man med EVA’s egne tal komme til den modsatte slutning: »De unge lærere er ikke på noget tidspunkt bedre end deres erfarne kollegaer,« siger hun.

Hvis man alene ser på tallene for elevernes læseudvikling i 4. og 6. klasse, klarer elever med erfarne lærere sig faktisk bedre end elever med nyuddannede lærere. Altså det modsatte af, hvad EVA kom frem til. Det er først, når man korrigerer statistikken for elevernes socioøkonomiske baggrund, at EVA’s konklusion holder, siger Marina Norling, der har kontaktet instituttet for at få adgang til de såkaldte ’rå’ tal fra undersøgelsen.

»Lige nu er de nye lærere kun bedst, hvis man tager en hel masse sociale forhold i betragtning og køber den antagelse, at når de unge lærere scorer lavt i 4. klasse, så har det ikke noget at gøre med, at der for eksempel har været problemer med klasserumsledelse eller andet, som de unge lærere selv har indflydelse på,« siger Marina Norling.

Eksperter tvivler

Professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup fra Aarhus Universitet tvivler ligeledes på resultatet af EVA’s undersøgelse.

»Jeg køber ikke den konklusion, at nyuddannede lærere er bedre end erfarne. Når man graver sig mere ned i det, viser det sig, at præmissen for at sige det ikke er til stede,« siger Peter Allerup.

Professor ved Københavns Universitet og SFI Anders Holm undrer sig også over resultatet: »Det går mod al viden fra udlandet. Alle andre undersøgelser tyder på det modsatte: At især helt nyuddannede læreres elever klarer sig dårligere.«

Dog viser de rå tal, at de nyuddannede læreres elever gør størst fremskridt mellem 4. og 6. klasse, påpeger Marina Norling. Selv om de ikke på noget tidspunkt er bedre end de elever, de erfarne lærere har, så forbedrer de sig mere fra 4. til 6. klasse: »Det ser ud, som om de unge lærere indhenter deres erfarne kollegaer, efterhånden som de selv bliver mere erfarne. Det er også rimeligt at antage. Den helt nyuddannede skal jo lige sætte sig selv ind i feltet,« siger Marina Norling.

Evalueringsinstituttet fastholder, at undersøgelsens konklusion om, at nyuddannede lærere er bedst til at lære elever at læse, holder.

Ifølge Mikkel Bergqvist, der er projektleder på undersøgelsen, skal man være varsom med at tolke på de rå tal, som Marina Norling gør. Det er nemlig nødvendigt at korrigere for elevernes socioøkonomiske baggrund samt deres testresultat i 4. klasse, mener han, så man sammenligner lærere, der har elever med samme læseniveau og baggrund. Gør man det, når man frem til den oprindelige konklusion: At nyuddannede lærere er bedst.

Grunden til, at EVA korrigerer, er ifølge Mikkel Bergqvist, at de nyuddannede lærere oftere har klasser med svagere elever: »Nye lærere har i gennemsnit et svagere elevgrundlag. Forskellene er ikke store, men der er tale om signifikante forskelle,« siger Mikkel Bergqvist, der peger på, at nye lærere i gennemsnit har flere 2. generationsindvandrere og elever, der kommer fra familier »med en lidt lavere indkomst, og hvor uddannelsesniveauet er lidt lavere«.

Flere 2. g’ere

En af forklaringerne på, at de nye lærere typisk har klasser med svagere elevgrundlag, kan ifølge Mikkel Bergqvist være, at de ofte arbejder i byerne: »Jeg kan se, at nye lærere i højere grad er bosat i hovedstadsområdet og de større danske byer. Det kan forklare, hvorfor nye lærere har klasser med flere 2. generationsindvandrere, da de i langt højere grad bor i de større byer. Samlet set kan vi altså i vores datagrundlag se, at nye lærere har et signifikant svagere stillet elevgrundlag. Det er ikke store forskelle, men bestemt relevant at tage højde for.«

Det er professor Peter Allerup imidlertid skeptisk over for.

»Det er ikke fornuftigt at korrigere for socioøkonomisk baggrund,« siger han. »Ud fra almindelig viden har socioøkonomi ikke en pind at gøre med anciennitet. Det er absurd at hævde, at der er en sammenhæng mellem hvor mange år, man har været lærer, og hvor rige børnenes forældre er så at sige.«

Mikkel Bergqvist fastholder imidlertid, at det er nødvendigt at korrigere for elevernes socioøkonomiske baggrund: »Det er helt almindelig praksis, at man i denne type undersøgelser korrigerer for elevernes socioøkonomiske forhold.«

Træt med tiden

Elevernes socioøkonomiske baggrund har altså ifølge EVA en negativ effekt på de nyuddannede læreres resultater, som det er nødvendigt at korrigere for. Men ifølge professor Anders Holm fra Københavns Universitet kan det også have en positiv effekt, hvis nye lærere ofte har svagere klasser, sådan som EVA’s undersøgelse peger på.

»Hvis man giver de klasser, der ligger under gennemsnittet, til de nye lærere, og de klasser, der ligger over, til de erfarne lærere, så vil man – uden at det har noget med læreren at gøre – se, at der sker en opretning. Det ser man mange steder, når man laver den her slags analyser,« siger Anders Holm. »Det, EVA har gjort, er det, man plejer at gøre. Man kan bare ikke udelukke, at ændringen skyldes, at de nyuddannede er ulige fordelt.«

I en pressemeddelelse i forbindelse med undersøgelsen pegede konstituerende direktør i EVA Katja Munch Thorsen tilbage i oktober på, hvorfor nyuddannede er bedre end erfarne lærere:

»Når nyuddannede lærere er de bedste til at skabe læsefremgang, hænger det sammen med, at det er relativt kort tid siden, de er kommet fra læreruddannelsen, så de har den mest opdaterede viden om læsning.«

Sådan fortolkede lærernes formand, Anders Bondo Christensen, også undersøgelsen: »Når noget tyder på, at nyuddannede lærere har en positiv effekt i læserundervisningen, er det sandsynligvis netop, fordi der har været ekstra fokus på læsning i læreruddannelsen de seneste år. Der ligger en stor opgave med at få efteruddannet en bred gruppe lærere, så de bliver top-tunede til læseundervisning i hele skoleforløbet og ikke kun på de første klassetrin,« sagde Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk

Men hvad enten man vurderer, at nyuddannede lærere er bedre end erfarne lærere, alt efter om man korrigerer for social skævhed eller ej, så kan man ikke konkludere, at de nyuddannede læreres præstationer skyldes deres nyligt afsluttede uddannelse, mener professor Anders Holm.

»Undersøgelsen kan slet ikke sige noget om uddannelsen. Det er en fortolkning at sige, at det er uddannelsen, der gør, at man er god til at lære elever at læse. Det kan lige så godt være, at når man har været lærer i tre år, bliver man så træt af det, at man laver dårlig undervisning. Det er en overfortolkning at sige, at det er viden og uddannelse, der er skyld i det. Der kan ligge mange andre mekanismer bag,« siger Anders Holm.Det er Mikkel Bergqvist fra EVA for så vidt enig i.

»Vi kan sådan set ikke ud fra undersøgelsen vide, hvad det er, de nye lærere gør, som skaber den her fremgang,« siger Mikkel Bergqvist, der dog tilføjer: »Men vi kan konstatere, at de nye lærere og lærere med efteruddannelse inden for læsning har mere ny viden, end de ældre lærere uden efteruddannelse har. Og vi kan også se, at det at have ny viden har betydning for, om klassen rykker sig fra 4. til 6. klasse. Men der kan være mange andre ting på spil. Det er en hypotese.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Ole Kvint

Hvis skolen lod børnene lære selv, så ville over halvdelen kunne lære sig selv og hinanden at læse, helt uden lærerens medvirken.
Jeg tvivler ikke på at de unge skolelærere er nedrest i hakkeorden og derfor får de dårligste klasser, som udgangspunkt. Men når du tager flere, for mange hensyn til den socioøkonomisk baggrund, så risikere du at du måler den socioøkonomisk baggrund og ikke forskellen imellem lærerne. Den socioøkonomisk baggrund betyder nemlig mere end lærerne.

Den hopper jeg ikke på. At lære børn at læse kræven viden om alle de metoder der findes, samt de 7 intelligenser. herudover skal man bruge alle barnets sanser, det har intet med ung elelr gammel at gøre, det har noget med indsigt og viden og erfaring samt en god gang børnepsykologi.. Lige som sprogtræning, sprogstimulering, hvor man lærer børn at sprog er lyde, bogstaver, som har et navn, sætters de sammen, en vokal med konsonant, får man et del ord, måske et ord, så kan man sætte flere dele sammen og få større ord ,ord danner sætninger, sætninger danner historier. Lyde har lyd form navn. Og man kan gå den anden vej, på samme vis. Man kan lege, trace, træne, forme det at lære at læse, bryde koden, på mange måder. jeg er 71 i dag, og vil påstå jeg fortsat nærmest kan lære en sten at læse .)

Jeg har altså aldrig oplevet, at de unge lærere ,får de dårligste klasser, tværtimod får de ofte en mentor i en ældre lærer med erfaring. Alt afhænger af at en leder er sit ansvar bevidst og sin opgave voksen. Det der med at ældre lærere rager alt detbedste til sig go så de unge slås om resterne er fra fortiden, hvis det er sådan i dag på nogen skoler, bør de sammen med deres tillidsmand gøre oprør, Man arbejder i teams. i dag støtter op og hjælper og lærer af hinanden eller burde gøre det.

Peter Ole Kvint

Der er en tradition for at den sødeste skolelærere bliver valgt som leder, og han vil gerne være sød ved alle. Hvor efter det brune hjørne (en klikke af gamle lærer) køre rundt med ham.

Der er nogle skole, som altid søger lærer, og det er der hvor de nye lærer får job og de kommer aldrig tilbage til faget. Derfor er der læremangel.

De unge lærer får altid betalt en mentor, en ældre lærer med erfaring, men ofte så fortæller mentoren ikke den unge lærer hvem der er vedkommendes mentor. Det vil sige at betalingen for at være mentor går til det brune hjørne, som så tjener på at de unge lærer falder fra og at der skal ansættes nye hele tiden.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jamen, Peter da! Jeg er imponeret!

Hvordan er det lykkedes dig at få en så afgrundsdyb indsigt i lærerværelsets funktioner? Samt i, hvordan læsekunsten læres?
Ved du hvad - du skulle udnytte den, skulle du. Der er faktisk stor efterspørgsel efter privatskoler; du kunne oprette en, hvor børnene får lov at lære selv. Hvis bare du ikke forhindrer det, vil de lære sig selv og hinanden at læse. Hvorfor har man da ikke tænkt på det før?
Hvis du alligevel får brug for nogle lærere, så skal du ikke være bekymret for, om du kan få fat i nogen - for der er altså en enkelt detalje, du ikke helt har fået fat på: Der er faktisk ikke lærermangel. Tværtimod - der er rigtig mange arbejdsløse unge lærere.
Hvis du ansætter nogen af dem, kan du jo som leder undlade at betale det brune hjørne mentorpenge, og du kan selv fortælle de unge, hvem deres mentor er! Du kan også lade være med at være sød - ja, du er sågar frit stillet til at ansætte lutter unge lærere!

Mens du tænker over det, kan du så ikke fortælle, hvor henne de er, de skoler der hele tiden søger nye lærere - for jeg kender flere nyuddannede, der brænder så meget for at komme i gang, at de bilder sig ind, de ville kunne klare det brune hjørne. Da især, hvis skolelederen er den sødeste lærer ...

Søren Kristensen

Jeg lærte først at læse i femte klasse, hvor en erfaren lærerinde forbarmede sig over mig og gav mig den nødvendige eneundervisning - dvs. vi var to, for hvem femogtyveøren ikke rigtigt var faldet og i klassen var vi kommet så langt bagud at vi ikke kunne finde på andet end at tegne eller forstyrre de andre.Til min egen forundring slap jeg med et par måneders intensiv læsetræning et par gange om ugen, så var jeg i gang med min første Jan-bog og siden har jeg ikke haft andre problemer med læsning end at det går alt for langsomt; så jeg har aldrig været nogen læsehest. Men så er det jo godt at der er noget der hedder musik, tegneserier og film og frem for alt TV - og damer. Man behøver heldigvis ikke kunne læse for at værdsætte en god røv - eller et godt måltid mad, for den sags skyld.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hvis nogle af Informations læsere skulle have lyst til at læse mere om emnet, kan jeg til en start anbefale Marina Norlings tekst på Folkeskolen:
http://www.folkeskolen.dk/537287/nyuddannede-laerere-er-alligevel-ikke-d...

Hvis man også læser kommentarsporet, får man en hel del oplysninger. Der mangler dog stadig nogle, idet Bergquist ikke har svaret på Sauers spørgsmål, eller på marina Norlings vsar til hans første svar..
Man risikerer under alle omstændigheder at løbe sur i, hvilke korrektioner der er foretaget på de indsamlede data - og for at sadle en af mine kæpheste: Kunne Information ikke sætte en journalist til at indsamle viden om, hvordan man laver disse socioøkonomiske rettelser - er det altid de samme korrektioner, man bruger?
Har man i Bergquists undersøgelse data for, hvor nye disse lærere er - og for, hvor længe de har haft deres klasser?

Peter Ole Kvint - Du er vist lidt på afveje i forhold til, hvordan hverdagen ser ud i en dansk folkeskole i dag.

Lad os starte med lærermanglen. Hvor ser du den henne? Der er sparet ret massivt på lærerstillingerne de seneste år, og i dag er der kamp om jobsne.

Dit syn på ledere i folkeskolen er også noget naivt. For det første har alle dem, jeg har arbejdet for, haft en lederuddannelse. For det andet ansættes de af et ansættelsesudvalg, hvor der på en god dag måske sidder en enkelt lærer med, mens der sidder en stor overvægt af andre fra skolebestyrelsen, ledelsesteamet og måske fra kommunen.
Det med at være den sødeste ved jeg ikke, hvor kommer fra, men det lyder noget useriøst. Hvad mener du med sød? Anerkendende måske, eller snakker vi om, at en leder kan smigre sig til tops?

Din hakkeorden kan jeg heller ikke genkende. Der er naturligvis nogle lærere, der gennem deres arbejde og indsats for en arbejdsplads har oparbejdet en vis respekt. I det private var de sikkert blevet en eller anden form for mellemledere eller belønnet med ansvar på en anden måde eller med mere i løn. Det kan man ikke i folkeskolen, hvor alle jo som udgangspunkt er helt lige og har lige meget at skulle have sagt. Men der vil sikkert blive lyttet til de lærere, der tidligere har bidraget med positive input.
Når man starter som ny lærer, kan man et års tid eller måske to af forskellige praktiske årsager komme ud for, at man skal fylde et fagskema ud efter en tidligere lærer (som man får stillingen efter). Men en god ledelse vil hurtigst muligt forsøge at få alle medarbejdere til at udfylde de funktioner, de kan klare bedst. Det vil dog nogle gange kræve nyansættelser og afgang fra andre lærere. Hvis man fx er eneste biologilærer på en skole, kan man godt komme til at undervise en del i biologi, men hvis man synes, det er hårdt, vil lederen sikkert forsøge at tænke ind i fremtidige ansættelser, at der skal være flere lærere med biologi.

Dit brune hjørne begreb stammer fra en pinlig artikel, hvor nogle ledere fortalte om, hvordan de havde chikaneret nogle lærere ud, fordi de havde 'tilladt sig' ikke at juble højt over alt, hvad de var blevet præsenteret for og måske endda havde stillet spørgsmålstegn ved nogle af tingene. Den slags selvstændig tankegang er selvfølgelig også dybt skadelig for en skole, så det er da klart, at de må ud...

Morten Sørensen

»Det ser ud, som om de unge lærere indhenter deres erfarne kollegaer, efterhånden som de selv bliver mere erfarne. Det er også rimeligt at antage. Den helt nyuddannede skal jo lige sætte sig selv ind i feltet,« siger Marina Norling.

Hvilken genial betragtning her i december, som er en mere erfaren december end sidste års december..

Peter Ole Kvint, Moderniseringsstyrelsen samler på folk med dit skolesyn, du er selvskreven til en topstilling der.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Ovenstående artikel omhandler faktisk måden, der laves pædagogisk statistik på.
Uanset om man har dårlige minder fra sin egen skoletid, om man mener noget grimt om gamle lærere, eller om man i det hele taget synes dårligt om folkeskolen - er det så ikke interessant, om man kan stole på den statistik, der omtales i dagspressen?
Marina Norling er gået i dybden med datamaterialet fra en undersøgelse, der blev meget omtalt i medierne, fordi den tilsyneladende viste, at nyuddannede lærere var bedre til at lære eleverne at læse end deres mere erfarne kolleger. Hun problematiserer konklusionen, hun undrer sig over de korrektioner, der er brugt.
Hendes kritik støttes af professor Anders Holm.
Det er måske ikke specielt godt for debatten om folkeskolen, hvis den baseres på undersøgelser med mange uigennemsigtige justeringer og stærk bias. For eksempel er det jo ikke en god idé bruge en formue på at gennemføre videreuddannelse af erfarne lærere i "den mest opdaterede viden om læsning", hvis tallene lige så godt kan tolkes som, at erfarne lærere er bedre til at undervise. Tallene kan jo også tolkes, som at de uerfarne lærere i de 8 måneder, der gik forud for testen, ikke har fået lært deres elever lige så meget, som de erfarne lærere har i samme tidsrum.
Så, Morten Sørensen - af en eller anden grund synes du åbenbart, at der skal skrives nedladende om Marinas, i mine øjne, helt relevante betragtninger - men hvad med emnet?
Var det i grunden ikke mere interessant at fokusere på validiteten af de pædagogiske undersøgelser?

Jeg vil lige takke Informations redaktion og Rune Wolfhagen for en meget fin og forståelig artikel. For mig går diskussionen ikke så meget på, om unge eller gamle lærere er bedst til læsning. Problemet med Eva-undersøgelsen er, at den udnævner en gruppe lærere som de dygtigste, uden at have et forsvarligt statistisk belæg for denne påstand.

Der er IKKE statistisk belæg for, at de unge lærere skaber bedre resultater, hverken i fjerde eller sjette klasse - og i denne undersøgelsestype er det heller ikke muligt at påvise, at læreruddannelsens kvalitet har noget at gøre med de unge læreres præstationer. (fordi undersøgelsen i bund og grund er en korrelationsundersøgelse med de velkendte medfølgende uklarheder om kausalitet)

Men når Evalueringsinstituttet Eva optræder i medierne med forklaringer ud fra sådan en talmæssig undersøgelse, så er det meget vanskeligt for borgere at gennemskue, at der her er tale om medarbejdernes helt personlige forestillinger om folkeskolen - og ikke om nogen form for objektiv sandhed. For den almindelige borger er det umuligt at gennemskue, om principperne for god statistik er overholdt.

Jeg synes, at citatet er meget fint og klart. Så enkelt kan Eva-resultatet også fortolkes, og journalisten har ramt min holdning til undersøgelsen ganske præcist.

»Det ser ud, som om de unge lærere indhenter deres erfarne kollegaer, efterhånden som de selv bliver mere erfarne. Det er også rimeligt at antage. Den helt nyuddannede skal jo lige sætte sig selv ind i feltet,«

Min datter kunne allerede læse i 0 klasse og hendes lære var meget erfaren med mere end 20 år som lære og solide pædagogiske evner og med et veludviklet undervisningsmateriale. Så den med nyuddannede lære som den bedre lærer holder slet slet ikke.

Erfaring og pædagogisk forståelse og ikke mindst undervisningsmateriale er de absolut bærende elementer.

Min datter går nu i 2. klasse og lige før kommunalvalget valget i november pløjede hun ubesværet igennem noget valgmateriale jeg havde liggende. Da jeg gik i 2. klasse kunne jeg læse Bo, is og ko.

Det er sikkert en middelnådig statistik, fra en af de middelnådige akademiske regnedrenge og -piger som universiteter sprøjter ud efterhånden, som ligger til grund for denne latterlige undersøgelse.

Der er efterhånden tale om rent akademisk uddannelses snobberi i det danske samfund til ingen verdens nytte. Men desværre betyder det, at f.eks. en HK uddannelse er ubrugelig fordi den presses ud af middelmådigt kostbart akademisk uddannede. Penge lige ud af vinduet.

Der burde indføres adgangsprøver til alle akademiske uddannelser. Det sikkert sortere 50 pct. fra som ukvalificeret.

jens peter hansen

Al erfaring viser at hvis man satser meget på et område, så lykkes det( men ikke hver gang). I Danmark læser 4. klasserne i gennemsnit nu rigtig godt fordi man har satset på læsning i indskolingen.
Det er på mellemtrinnet det halter og vi ligger og har ligget i midten af feltet i 8. klasse siden de første Nordlæsundersøgelser i begyndelsen 90'erne. Vi kan altså let komme op på niveau i de så klasser, men ..
Læsning er redskabsfag, en færdighed som kan give en store oplevelser, men som mange fravælger, når de har lært det. Hvordan man lige får især drenge i 5. 6. klasse til at læse selv og ikke kun i skolen og til ikke sidde foran computeren, er der vist ikke fundet en rigtig god formel på endnu.
I den famøse sammenligning mellem den kinesiske klasse og den danske viste det sig at antallet af svage daske læsere var stort, men på den anden side var der et par elever fra DK, der som de eneste kunne besvare de mere sofistikerede litterære spørgsmål. Dette viser meget fint at litteratur er hovedsagen, når man kommer lidt op i klasserne, mens faglig læsning og" opgaveløsning" nedprioriteres. Det er sandsynligvis derfor mange drenge står af. Jeg husker nogle bøger hvor man kunne ende forskellige steder, hvis man valgte en bestemt "slutning" på hvert kapitel. På den måde var man selv med til at konstruere historien og det gav pote hos mange drenge. Ellers savner jeg lidt nogle moderne Janbøger, der kan tyres igennem på en time eller to.
Jeg tror den dedikerede og kompetente lærer underviser bedst, gammel eller ung.

Peter Ole Kvint

Elevernes socioøkonomiske baggrund er det afgørende for undervisningssystemets samlede resultat. Hvis der i børnehaven er kompenseret for elevernes socioøkonomiske baggrund, så kan en forsker ikke længer kompenser for elevernes socioøkonomiske baggrund i en undersøgelse.

Var der nogen der vil rette elevernes socioøkonomiske baggrund når det er for sent så er der mulighed her:
http://www.laererjob.dk/Job/Default.aspx?pageId=1&adId=10813

Niels Christoffersen

Testen er alt for lavloftet.
I de nationale test løser eleverne ikke ens opgaver. Elevens score beregnes på grundlag af, hvor svære opgaver eleven kan løse - jo sværere opgaver jo højere score.

I en redegørelse til folketinget (dec. 2013) står der, at der mangler svære opgaver i testen. Rambøll, der evaluerede testen (også 2013) skriver:

”En optælling af opgaver udført af evaluator viser, at der er ganske få eller ingen svære opgaver inden for flere profilområder i både engelsk, dansk, læsning samt matematik. Antallet af opgaver i opgavebanken synes derfor at være en udfordring.”

Når nu Marina Norling sammenligner de to lærergruppers elever med EVA´S egne tal, så ses det, at ældre læreres elever får den højeste score i både 4. og 6. klasse, men det ses også, at de yngre læreres elever gør større fremskridt fra 4. til 6. klasse.
Men da der mangler svære opgaver, så er det oplagt, at de dygtige elever ikke får udfordringer nok i testen – testen er så lavloftet, at dygtige elever ikke har mulighed for at springe så højt de kan - de støder mod loftet - mens mindre dygtige elever har plads nok.
EVA’S hypotese dur derfor ikke.