Læsetid: 1 min.

Enhedslisten fælder Bødskov

Enhedslisten har efter dagens samråd i trukket tæppet væk under justitsminister, Morten Bødskov. Han vælger derfor at gå af
»Det handler ikke om Pia Kjærsgaard. Det handler ikke om Morten Bødskov som person, men om demokratiet og folkestyret,« sagde Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper efter dagens samråd. Foto: Scanpix

»Det handler ikke om Pia Kjærsgaard. Det handler ikke om Morten Bødskov som person, men om demokratiet og folkestyret,« sagde Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper efter dagens samråd. Foto: Scanpix

Indland
10. december 2013

Enhedslisten har efter dagens samråd i trukket tæppet væk under justitsminister, Morten Bødskov.

Det forklarede Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper på et pressemøde efter samrådet.

Hun forklarede, at partiet ikke længere har tillid til Morten Bødskov som minister, efter at det er kommet frem, at han har misinformeret Folketinget i sagen om Pia Kjærsgaards besøg på Christiania.

»Det handler ikke om Pia Kjærsgaard. Det handler ikke om Morten Bødskov som person, men om demokratiet og folkestyret,« sagde hun.

Det sker på baggrund af sagen om Pia Kjærsgaard (DF) og Folketingets Retsudvalgs besøg på Christiania, som der har været samråd om tirsdag.

»På grund af sagens omfang kan Enhedslisten ikke længere have tillid til Morten Bødskov som justitsminister, siger Enhedslistens retsordfører,« Pernille Skipper.

Samrådet skulle genoptages klokken 16, men nu har Enhedslisten besluttet, at de på baggrund af hans svar i samrådet ikke længere kan have tillid til ministeren.

»Det er fuldstændig afgørende for Enhedslisten, at der er tillid i det danske folkestyre. Det er afgørende, at Folketinget kan regne med, at de svar, man får fra en minister, er sandfærdige,« fortsætter hun.

Justitsministeren har på baggrund af Enhedslistens udmelding valgt at trække sig som minister.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

randi christiansen

Det der med at vælte regeringen, det giver bare plads til mere af det samme - der er brug for et ordentligt systemskifte.

Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard, lars abildgaard, Torben Nielsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Men det fromme ønske om et egentligt systemskifte indebærer jo en fuldstændig omstyrtelse af magten, Randi.
Erfaringen viser at magten ikke vil omstyrtes og derfor griber til magtmidlet vold, hvorfor fredelige revolutioner ikke er mulige!

Virkelige sociale forbedringer kan kun opnåes at gunpoint.

Min simple pointe er, at EL er ansvarlige for denne regerings eksistens og derfor implicit ansvarlige for den førte politik. En politik som Claus Hjort ikke i sine hedeste drømme selv ville kunne have gennemført.

EL har meget at stå til ansvar for!

Det mindste Ø kan gøre for at sone sine fejltagelser, er at befri verden for det despotiske monster det har skabt. Bødskov er kun én lille plet der er halvt fjernet. For han fortsætter jo på tinget.

randi christiansen

Torben - Efter så nedgroede fejltagelser, som vi er tynget af, må gennemførelsen af et ordentligt systemskifte forberedes nøje - hvilket EL bør holde sig for øje, så de ikke bliver snydt af magtens kommissærer og bruger energien på mindre betydelige sager.

Jens Jonathan Steens artikel om 'døde penge' beskriver med rystende tydelighed hvilken dødsspiral, systemet nærmest ubemærket har gang i. Det er af afgørende betydning, at miljø-og sociokonomien bliver omlagt i overensstemmelse med principperne for økologisk økonomi, fordi det er modellen, for hvorledes fællesskabets ressourcer defineres og derfor administreres retfærdigt og hensigtsmæssigt ifht overlevelse for alle. Intet mindre - og det er budskabet, som EL bør fokusere på. Men den er vist endnu ikke feset helt ind under tænkehatten.

Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og voldelige magtskifter har ikke nogen god historik - kan kun forsvares som selvforsvar, og her gambler magten med de undertryktes tålmodighed.

Det er og bliver bedst, hvis forandringer sker med udgangspunkt i en fælles forståelse af deres nødvendighed

Anne Eriksen, Kalle Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er, om der ikke er andet og mere end bare en lille hvid nødløgn og misforstående sikkerhedshensyn i denne sag? Hvad nu hvis der er sket følgende:

PET får via en kilde nys om, at retsudvalgets besøg på Christiania med en høj grad af sandsynlighed vil føre til optøjer, hvis Pia Kærsgaard deltager i det. Politiet har vel næppe de store problemer med at beskytte deltagerne mod optøjer, det er primært et spørgsmål om mandskab og udstyr. Men optøjer på Christiania rettet mod retsudvalget vil give anledning til store overskrifter i pressen. Og derfor vælger Scharf som chef for PET at orientere Bødskov om sagen.

Bødskov vurderer så, at optøjer på Christiania i forbindelse med retsudvalgets besøg vil give den borgerlige opposition og hele dens ”lov-og-orden” dagsorden vind i sejlene. Og hvis Pia Kjærsgård får tomater i hovedet el. (hvilket jo er sket før), vil det selvfølgelig navnlig give hende og Dansk Folkeparti propagandamæssig vind i sejlene.

Det ønsker Bødskov ikke, for regeringen og hans parti er i forvejen meget trængt i meningsmålingerne. Så hvad gør han? Jo han og Scharf aftaler en smart ”finte” for at afmontere problemet ved at flytte besøget til en dag, hvor Pia Kjærsgård ”tilfældigvis” ikke kan deltage. Og derfor bliver nogle medarbejdere i PET meget mod deres vilje sat til at kigge i hendes kalender.

Den forklaring kan Bødskov naturligvis ikke give retsudvalget. Og derfor er det nødvendigt at finde på en løgnehistorie for at forklare det udsatte besøg på Christiania. Løgnen er således kun en nødvendig følgevirkning af det, der er det egentlige indhold i sagen. Nemlig at Bødskov i lighed med flere af sine borgerlige forgængere har misbrugt embedsværket i et partipolitisk spin-øjemed.

Denne forklaring giver mening, idet Morten Bødskov tilhører den type og generation af politikere, der først og fremmest ser politik som et taktisk spil om magten. Og dermed er der klare paralleller til både jægerbogssagen og den skattesag, som en kommission pt. er ved at undersøge.

randi christiansen

Dan Johannesson - Novozymes? Har de et renomme, som kan tage skade af omgang med M.?

Randi
"Det er og bliver bedst, hvis forandringer sker med udgangspunkt i en fælles forståelse af deres nødvendighed"

Og vi behøver ikke afvente "nødvendighed", det kan også ske med udgangspunkt i en fælles forståelse af at forandringerne er bedste mulighed.

Dan Johannesson

@Randi Christiansen, Ib Christensen og i dag er det lige blevet offentliggjort at Niovozymes indgår samarbejde med den berygtede koncern Monsanto til en værdi af 1,6 milliarder kroner. Det ser bestemt ikke lovende ud for Danmark eller resten af den verden der skal æde de "naturlige mikrobioelle løsninger" som de to parter nu skal til at udvikle.
Jeg får kuldegysninger..

Fordi du *ved* at der er noget lusket undervejs, fordi du ved hvad det er for løsninger, eller fordi du rutinemæssigt bare ikke kan lide Monsanto og alt hvad de udvikler?

randi christiansen

Monsanto er da disse genmanipulatorer - det ka vi ikke li - at inkompetente folk leger Gud på alles vegne

randi christiansen

Kalle, 11/12 - 20.21 - Det punkt er desværre i al ubemærkethed af den brede befolkning passeret for længst - vi er nu ude i det nødvendige akutberedskab, hvilket afspejles i diverse miljø-og socioøkonomiske katastrofer, som i stigende grad søges imødegået og afhjulpet af borgerdrevne initiativer. Staten er en langsomt vågnende mastodont, som konstant og med stort held søges svækket af pengemagtens reptilhjerner.

Se blot Socialdemokraternes knæfald for den markedskonforme vækst - og cancerramte konkurrencestat. Disse tidligere tiders så stolte forkæmpere for social retfærdighed - som aldrig nåede at blive oplyste nok til at forstå hvorledes mennesker, hvis de vil overleve, må leve i respektfuld samklang med deres naturgrundlag. Socialdemokrater, som derfor nu er reducerede til sølle halehæng til det selvsamme monster,
som destruerer dem.

Randi
Vi er sådan set ikke uenige. Jeg forstår godt og anerkender også din vurdering.

Og du har ret i det borgerdrevne - det er i mine øjne også den egentlige joker i spillet. Jo flere der højt siger at radikal forandring er nødvendig - og som samtidig ved deres eksempel viser, at de foretrækker og selv lever den radikale forandring - jo større er chancen for at en reel omstilling indtræffer.

Min opfattelse er, at omstillingsbevægelsen har store chancer for succes, hvis den får styr på redskabskassen til at dirrigere borgernes kapital og kapitalflow over i omstillingsøkonomiens til enhver tid bedste virksomheder og ditto samfundstyper.

Der er masser af ikke-voldelige metoder til at afskaffe diktaturer. Det vi mangler er ditto metoder og derefter bevægelser til at flytte kapitalen fra ulighedsskabende organisationer over i de bedste fuldt lighedsskabende, naturgenoprettende og samfunds-solidariske organisationsformer.

randi christiansen

Metoderne er der - de skal markedsføres og sælges, så flertallet forstår fornuften. Problemet er, at magt-og penge er koncentreret hos individer, som ikke har fattet en bønne - og de er svære at få til at slippe slanterne. Meget uheldigt i og med de administrerer så ualmindelig elendigt på alles vegne.

Sider