Der er blevet færre af de i forvejen relativt få mønsterbrydere i den danske folkeskole. Det viser resultaterne af den seneste PISA-undersøgelse, der blev foretaget i 2012, og som blev offentliggjort i går.
»Vi er hele tiden interesseret i at bryde den sociale arv og få flere mønsterbrydere. Derfor er det ærgerligt, at der bliver færre af dem. Det er bekymrende,« siger Niels Egelund, der er formand for det danske PISA-konsortium og leder af Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. En mønsterbryder er en elev, der har en svag socioøkonomisk baggrund, men som scorer højt i matematiktesten. Mens seks procent af eleverne i 2003 kunne betegnes som mønsterbrydere, er det i 2012-undersøgelsen blot fire procent, der bryder den sociale arv. En forskel, som PISA-konsortiet selv kalder »signifikant«.
Professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup mener, at forklaringen på det faldende antal mønsterbrydere er, at man har udeladt færre elever fra undersøgelse i 2012. Hvor man i 2009 udelukkede 8,5 pct. af de svageste elever, har man i 2012 kun udelukket 6,2 pct.
»Godt to pct. flere er med, og det er nok to pct. i den svage ende, og det går naturligvis også ud over mængden af mønsterbrydere. Der er ikke grund til at være bekymret over det. Det er en logisk konsekvens af, at man måler på flere af de svage elever,« siger Peter Allerup.
Ghettoisering
Samtidig viser tallene fra PISA-undersøgelsen, at skolernes socioøkonomiske elevsammensætning har en betydning for, hvor godt eleverne klarer sig i matematik. Jo større andelen af ressourcesvage elever er, desto dårligere klarer eleverne sig.
»Hvis gode, dygtige kammerater mangler, bliver det, der er tilbage, en negativ effekt. Man skal for guds skyld gøre op med ghettoiseringen af samfundet, hvor der er skoler, der har op til 60-70 pct. elever med indvandrerbaggrund og en hel del svage danske elever, mens andre skoler så at sige skummer fløden,« siger Niels Egelund, der også peger på privatskolerne som en del af forklaringen:
»Den øgede forekomst af privatskoler er også med til at forskyde billedet. Det, der bliver tilbage i folkeskolen, bliver dem, der ikke har ressourcerne til at tage deres børns uddannelse alvorligt.«
Det overrasker Peter Allerup, at eleverne ifølge PISA-undersøgelsen klarer sig dårligere, jo større andelen af ressourcesvage elever er.
»Det er en omvendt kammeratskabseffekt, som jeg må sige undrer mig,« siger han. Ifølge professoren er det velkendt, at der findes en positiv kammeratskabseffekt, der går ud på, at elever med socioøkonomisk svage baggrunde får et fagligt løft, hvis de skifter til en skole, hvor eleverne generelt har en stærkere socioøkonomisk baggrund. Men ifølge PISA-undersøgelsen findes der altså også en tilsvarende negativ kammeratskabseffekt, hvor ressourcesvage elever påvirker andre elevers præstation negativt.
»Det er på tværs af erfaringer, vi har fra tidligere. Det er et resultat, som jeg synes, man bør man følge op på. Det er en kammeratskabseffekt, som jeg ikke har set før,« siger Peter Allerup.
De nye PISA-tal blev fremlagt på et pressemøde i går af undervisningsminister Christine Antorini (S), som kunne konstatere, at danske elever samlet set er blevet en smule dårligere til matematik. Dermed fortsætter faldet i danske elevers matematikkundskaber, som har været dalende siden første PISA-måling i 2000. Danmark ligger stadig lige over gennemsnittet i OECD, påpegede ministeren, der dog ikke var tilfreds.
I midten er ikke godt nok
»Det er ikke, fordi det er skidt at ligge på middel, men det er søreme heller ikke godt nok. Det kan aldrig være en ambition for dansk uddannelsespolitik, at vi ligger lunt i midten,« sagde Christine Antorini. »Vi har derfor lavet en ambitiøs folkeskolereform, fordi vi mener det alvorligt, at vi skal sætte ind fagligt, så alle elever skal blive så dygtige, som de kan.«
Ministeren udtrykte samtidig bekymring over, at Danmark ifølge undersøgelsen bliver dårligere til at bryde den sociale arv.
»Det er tankevækkende, at Danmark er et de lande, der er dårligt til at bryde negativ social arv. Det er noget, vi er nødt til at diskutere,« sagde ministeren, hvorefter hun pegede på sin og regeringens stort anlagte reform af folkeskolen som en løsning på problemet:
»Det er derfor, vi er optaget af at lave en skolereform, hvor man har mulighed for kunne få hjælp til sine lektier,« sagde ministeren og understregede behovet for faglig fordybelse.
Om reformen, der også betyder flere timer til eleverne i folkeskolen, vitterligt vil hjælpe med til, at flere bliver mønsterbrydere, afhænger af, om man får udnyttet de ekstra timer godt nok, mener Peter Allerup.
»Hele Antorinis manøvre har handlet om at bryde den sociale arv. Hun håber på, at de svage elever får gavn af det. Men det afhænger fuldstændig af, hvad man bruger den udvidede tid på. Man bør i høj grad satse på mere tværfaglighed.«
Niels Egelund håber, reformen vil hjælpe med til at bryde den sociale arv.
»Det gode ved reformen er, at der bliver bedre tid og mere varieret undervisning. Der kan man håbe, at det giver bedre mulighed for at hjælpe eleverne i den svage ende,« siger han.
Det må snart være sidste udkald for at hæve læringsniveauet i f.eks. matematik i Folkeskolen – den negative udvikling i de seneste 10 år skyldes ikke dummere elever – men alt for mange uengagerede lærerinder – og i det hele taget alt for mange dameforskere og andre kvindelige hottentotter inden for den såkaldte undervisningssektor – hvis arbejder kun er med til at øge forvirringen hos de i forvejen svagt funderede skolefolk og damepolitikere …
En midlertidig national nødløsning kunne være snarest at mobilisere mandlige lærerkræfter – pensionerede eller arbejdsløse ingeniører og andre naturvidenskabeligt funderede og erfarne mennesker – der i deres totale faglige frustration kan se problemerne med den nuværende feminine tilgang til vattede og håbløst underkvalificerede undervisningsformer – og som ud fra egen faglig tilgang ved, hvad der skal til for at skabe den nødvendige opdrift – efter hele fire gange nedgradering de seneste henved ti år på en muligvis misvisende skala – men dog bedre end ingenting …
Enhver 'organisation' er selv ansvarlig for outputtets kvalitet - også Folkeskolen har et velkendt problem ingen åbenbart ser sig i stand til at løse - og intet sker - løsningen for 'organisationen' er heller ikke at smide gode penge efter dårlige - så det faglige underskud må andre så prøve på at få ryddet op i - men løbet er sandsynligvis kørt - selvskabte problemer …
At antallet af såkaldte mønsterbrydere inden for matematik har for nedadgående – er for længst gået op for kvikke matematikere udefra med undervisningserfaring fra Folkeskolen og gymnasiet – og det for længe siden -
http://www.information.dk/200888
"i det hele taget alt for mange dameforskere og andre kvindelige hottentotter inden for den såkaldte undervisningssektor"
Jan,
det skal jeg sige til en af mine kvindelige venner, der er professor i fysik - måske var det noget, hun kan bruge til noget.... ;-)
11 gange bliver 'svag' brugt artiklen, så kan man kun undrer sig over, at den sociale arv ikke bliver brudt. Men ellers udmærket, men man må efterlyse noget nytænkning, da mere af et samme næppe hjælper.
det*
man taler så meget om udvikling... men i realiteten kommer vi ikke fremad fordi vi hele tiden skal genopfinde ting for 35 gang fordi nu er der en ny der vil frem i verden.
det er trist amterne blev lukket ned, der var mange erfarne kræfter at trække på.
Gad vide om lukningen af special- skoler og den resulterende inklusion af børn med adfærdsproblemer i almindelige klasser uden ekstra ressourcer kunne have spillet en rolle? Tænk hvis regeringen istedet havde indført to-lærer systemet som de gik på valg på istedet for at bruge tiden på banke lærernes arbejdstids aftale tilbage til stenalderen. Tænk hvis Antorini havde inkluderet forskningen i sin skolereform i stedet for at basere den på egne mavefornemmelser.
Tænk engang.
Det er konkurrence statens skyld
De stærke kvinder og svage mænds skyld
Det er de inkluderedes skyld
Det lærernes skyld
Det er meget politikkernes skyld
Det er privatskolernes skyld
Det er forældrenes skyld
Det er ny teknologis skyld
Det er tilværelsens skyld
Det er elevernes skyld
Det er alles skyld
Træls med udviklingen i matematik - det er så helves vigtigt for mange af de områder, hvor vi altid har stået uhyggeligt stærkt erhvervsmæssigt.
Årsagerne kan være mange, men manglende lyst og evne til at sætte sig på sin flade og fordybe sig spiller nok en rolle --- tendensen med, at alle for mange forældre i helt misforstået hensyntagen til ungerne bakker dem op i, at alt her i livet skal være lystbetonet viser sine grimme resultater.
Den sociale arv får man aldrig gjort op med..... sørgerligt men sandt.
Sæt eleverne til at lave regnestykker med hjerne og blyant, i stedet for lommeregner eller iPad. Byg derefter ovenpå den forståelse forudgående øvelser har givet.
Det mener jeg, er en start, indtil en mere gennemruskende vision kan indfinde i folkeskolen.
For mange, mange år siden lavede man prøver på medicinstuderende, som skulle udregne hvor mange mg en patient skulle have pr døgn af et bestemt præparat. Det viste sig at de tal de rare kommende læger kom frem til viste at det med at regne med decimaltal ikke var deres stærke side. Så problemerne har såmænd altid været der. Ak ja, men som alle jeronimusserne siger da jeg var ung da....
Nicolas
Du glemmer recitation og en syngende lussing - man lærer bedst i frygt for smerte og ydmygelser.
Hvilken vision har du ?
Nu skal der jo mere til at "lave" en mønsterbryder end blot at tilbyde rene, hyggelige, rimeliget store og indbydende undervisningslokaler med hensigtsmæssig inventar, hvor eleverne føler sig velkomne og værdsat. Samt motiverende undervisere med moderne undervisningsudstyr. Der skal faktisk langt mere til, men et sted skal man jo begynde.
Men tilbyder man overhovedet dette i Danmark?
For 2 år siden var jeg under det årlige Danmarks-besøg med til et arrangement på en dansk kommunal skole. Og aldrig har jeg set så beskidte og medtagede skolegange og klasserum. Det var ret små lokaler, der var fyldt op til bristepunktet med sammenbyggede skolemøbler - borde og træ-bænke ud i et, og en grøn tavle i den smalle gang bag underviserens pult.
Disse små klasserum til omkring 35 elever, der var for folkeskolens 2 sidste klassetrin, havde så små møbler, at voksne mennesker ikke kunne sidde. Og luften var helt utroligt ubehagelig for mig, der har alergi.
Men dette var slet ingen ting i forhold til de utroligt ulækre toiletter, der formentlig ikke er renoveret de sidste 55 år. Her stank, vandet løb ud af vandhaner, der ikke kunne lukkes, og flere dør var så skadede, at man næsten kunne gå direkte ind.
Jeg var i hvert fald chokeret over, at forældre er så ligeglade med deres børn, at de accepterer dette. Og jeg sendte faktisk et brev til kommunen med et par foto. Men bortset fra, et svar om at de hurtigt ville besvare min henvendelse, har jeg intet hørt.
Jeg kom til at tænke på det, nu hvor det er aktuelt med disse Pisa-test.
Og da disse "mondæne" forhold nok ikke vil motivere mange voksne, hvordan kan politikere og forældre så tro, det kan motivere børn?
- Jeg spørger bare?
Hvilke mønsterbrydere (sært ordvalg for en simpel matematiktest)
har eleverne at se op til i samfundet?
Virksomhedsledere er medlemmer af oldboys-netværk,
politikerne er pæne folks børn og deres venners børn,
forskere og universiteter er laaaaangt væk allesammen
fra børnenes univers.
Der er ingen tætte forbilleder at stræbe efter at ligne.
Børnene - de bruger hinanden som forbilleder. Og jo flere banditter og urolige elementer i en klasse, jo større risiko for, at det der disse uroligheder, der bruges som skabelon.
Det er så såre simpelt
men for en gangs skyld kan det ikke 'helbredes' med en pose penge.
Det er helt andre sociale strukturer, der skal til
Vi ligger og roder med matematik og glemmer så mange overordnede emner.
Jeg var rimelig god til geometri og aritmetik, som det hed. På den tid blev det ikke offentliggjort, hvad vi skulle bruge det til, det er nok lidt bedre idag?
Jeg har brugt Phytagoras sætning een gang, da jeg skulle lave en legevogn til vores børn. Matematik som måleinstrument og det blandt professorer og andet godt folk, håbløst!.
En del, meget få, men dog en del, får brug for det, hvis de har fattet interesse for det i skolen og der må det være afgørende, at man kan se forbindelsen til efterskoletiden/praktisk anvendelse, altså, at man har fået denne ind sammen med formlerne. Idag udsættes alle for dette indlæringstyranni og foråret glider forbi og tabes.
Ja, det er en kendt sag, at de fattige er hedonister.
Hvad Christine Antorini burde have sagt:
"Hvor er det godt nok flot af folkeskolen at holde et så højt niveau, når man tager i betragtning hvor meget vi har syltet folkeskolen de seneste mange år."
"Vi har tyvstjålet pædagogiske værktøjer som undervisningsdifferentiering og inklusion, og brugt dem som undskyldninger til at suge endnu flere penge ud af folkeskolen"
"Derfor jubler jeg over at vi endnu engang kan proppe en folkeskolereform ned i halsen på lærer og elever, langt før vi har set konsekvenserne af alle de mange andre reformer vi hovedløst har spyttet ud."
"Jo det er skam sjovt at presse citronen der hedder folkeskolen. De kan godt nok løbe stærkt de lærere, Det kunne vi lære noget af her på Christiansborg"
Undren over følgerne af egne handlinger, må være en speciel dansk disciplin??
De fleste værktøjer til at skabe et roligt og frodigt indlæringsmiljø for flertallet i en klasse er taget fra lærerne og skolerne, samtidig med at en større og større del af skolens opgave er blevet en opdragende del i længere og længere tid.
Ikke bare målt i dagstimer, men i åremål.
Og bagefter denne øvelse ser man på resultatet med stor undren???
Hvis ønsket er at 'hæve læringsniveauet i matematik' i folkeskolen, kunne man overveje at indføre en slags omvendt kønskvotering på den toårige meritlæreruddannelse.
Det kunne måske animere nogle flere ingeniører og andre "naturvidenskabeligt uddannede og erfarne mænd" til at tilegne sig de kvalifikationer, som (udover elementære skolekundskaber i matematik) også er nødvendige for at holde styr på en klasse med 20 'almindelige' elever og 3-5 'inkluderede' styrvolter med forskellige diagnoser og deraf afledte problemer med at 'tage ansvar for egen læring'.
Problemer som dels forhindrer dem selv i at få udbytte af undervisningen og dels bevirker, at de laver så meget rav i foretagendet, at de 'almindelige' elever også forhindres i det.
Så er spørgsmålet bare, hvor mange mandlige ingeniører m.fl. der egentlig har lyst og mod til at påtage sig denne samfundsnyttige opgave. På lige fod hvad angår løn og arbejdsvilkår med de "kvindelige hottentotter" der har ødelagt hele gralsfortællingen, siden Jan Weiss gik ud af grundskolen med gode karakterer i geometri og aritmetik.
Man fyrer lærere og lukker skoler. Skolebygninger og faglokaler står og forfalder, fordi kommunerne ikke må bruge penge på at sætte dem i stand. Politikerne vader rundt som elefanter i en glasbutik og laver den ene hovsa-reform efter den anden, styret af egne mavefornemmelser og fordomme, snarere end forskning og samarbejde med lærere og elever.
Det kan ikke undre at skolen er blevet ringere med de vilkår.
Men skolens vilkår er jo ikke alene det, der gør at undervisningen bliver god. Undervisningen skal jo ses i forhold til det omgivende samfund. En af de væsentligste faktorer for hvor godt en elev klarer sig i skolen er støtten hjemmefra. Selv om forældrene måske ikke selv har de store skolefærdigheder, kan de alligevel gøre en stor forskel ved at bakke aktivt op om skolegangen. Når man påvirker forældrene, så vil dette have en afsmittende effekt på eleverne.
De familier, som "mønsterbryderne" skal komme fra, hører til blandt landets fattigste, og de fattigste har i lang tid oplevet stadigt ringere vilkår. Både økonomisk i form af forringede indtægter, større ulighed og stigende priser på fornødenheder som mad og energi, men også åndeligt i form af en stadigt grovere hetz mod alle, der ikke har villa, volvo, vovhund og fuldtidsarbejde. Den mobning som borgerlige politikere som Joachim B. Olsen og Mette "Hjorth" Frederiksen udsætter de fattigste for tærer på selvtilliden og livsglæden hos de fattigste familier. Dette påvirker igen børnenes skolegang, dels direkte, idet børnene jo også lever i fattigdom og derfor også bliver ramt af majoritetens hånlige indstilling, dels indirekte idet forældrene har færre ressourcer til at støtte op om skolegangen.
Ting hænger sammen, og når man forringer de fattiges vilkår på ét område, vil det også kunne aflæses på andre områder.
Man underviser i det forkerte, og man gør det ikke grundigt nok.
Nej, Torben Knudsen, man kommer ingen vegne, hvis man bare ser på undervisning som formålsbestemt. Den er en bred oplysning af ungdommen, der tjener til dens mentale frigørelse og brug af de iboende evner for abstrakt og konkret tænkning.
Det er et stort arbejde, der skal lægges, for at komme i mål; men det er nu engang det, der kan og skal forlanges af enhver opvoksende generation til dens egen senere berigelse.
Jeg har lige svaret rigtigt på alle spørgsmål i den tyske variant af Pisa-testen :-)
Men jeg skal da indrømme, at nogle af spørgsmålene indbød til forkerte svar, hvis man ikke læste teksten rigtigt!
Jeg tror, der er mange, der klager over børnenes manglende færdigheder, der selv ville have gevaldige problemer med Pisa-testen. Lidt i stil med, at mange medlemmer af Xenofobisk Folkeparti (eller hvad de nu hedder) ikke kunne svare rigtigt på indfødsretstesten. ;-)
Jeg havde kun tre af de tilbudte fire matematikopgaver rigtige - og det fremgår jo ikke, hvilken der er forkert.
Mit forsvar er, at jeg ikke har lavet problemregningsopgaver siden juni 1982.
I kraft af, at det i mange år har været et mål at lukke velfærdsstaten ned og skabe mere ulighed og så i øvrigt dermed gøre det meget sværere at være "social mobil", så kan det jo ikke undre. Bare se på forholdene på Gymnasiet, det skal være 100 % alting og det kan jo kun de allerstærkeste leve op til. Man ligger som man har redt, men sørgeligt hvis man virkelig ikke kan forstå det! Hvorfor hedder det for øvrigt matematik som en fælles betegnelse, i gamle dage var det skilt ad i regning og matematik, måske var det klogt? Der er mange børn der står af på geometri og så gider de heller ikke interessere sig for alm. problemregning!
Jamen, Mads Kjærgård, det er ikke et valg, man skal give børnene. Du må godt nok være gammel, hvis du kan huske den adskillelse, jeg gik i skole fra 70, og det hed matematik alt sammen, men selvfølgelig lærte man også de grundlæggende regningsarter, der jo altså også er matematik.
Hvis man ikke forstår noget, må man prøve des mere ihærdigt at komme til det, der er ingen anden vej end frem, når det kommer til den basale undervisning samfundet, som 9 års grundskole står for.
Ja lidt gammel er man vel, men jeg gik på EFG som 17 årige i 1978 og da hed det stadigvæk regning og matematik og da jeg gik ud af Folkeskoen i 1977 var det stadigvæk opdelt. Når jeg nævner det, er det fordi jeg selv har børn, der er udemærkede til alm. regning, men hader alt det der med koordinatsystemet og trekanter og jeg kan se, at det har fået dem til at stå af, sammen med mange andre i deres klasse. Måske fordi man har fjernet den gamle trip/trap/træsko metode med at lære det nemmeste først! I hvert fald min opfattelse! Også at man går meget ind for form, snarere end resultater. Kan huske jeg skulle lære min datter at dividere og brugte en anden metode end den meget vanskelige læreren havde forslået, dette brokkede min datter sig over! Så sagde jeg, at det kan vel være lige meget bare det bliver rigtigt og du lærer at dividere. Hvorpå hun svarede "nej, det er lige meget om det er rigtigt, bare det står rigtigt"! Og jeg fandt ud af, at det havde hun nu ikke helt uret i! Bortset fra det, så kunne vi dividere i 2. klasse uden problemer, da min datters klasse blev lagt sammen 4 og de fik den tredje regnelærer, der kunne hoveparten af deres klasse ikke engang lægge to tal sammen. Så jeg tænker at pædagogikken halter lidt og læg det sammen med de utallige spare øvelser, så har du forklaringen!
skulle være "i 4 klasse"
Måske skulle man prøve noget helt nyt? Måske skulle man, ved siden af det rent faglige, forsøge sig med at gøre børn mere glade, mere tilfredse, med sig selv og med andre, mere positive. Bedre i stand til at håndtere de slag som livet også i børneårene byder på?
Måske er det ikke kun mængden af viden vi putter ind i børnenes 'kognitive maskineri', som er afgørende? Måske skal vi også interessere os for børnenes kognition, og hvordan den kan påvirkes positivt?
Måske vil en sådan tilgang komme de fagligt og socialt 'svage' børn til gavn i samme grad som de 'stærke' - eller måske i endnu højere grad?
Lad os starte med at hjælpe vores børn til at være mere robuste, mere veltilfredse og til at trives bedre - så stiger deres evne og lyst til en kreativ indlæring også.
http://www.ppc.sas.upenn.edu/positiveeducationarticle2009.pdf
Mads Kjærgård, det lyder fælt! Jeg er selvfølgelig helt enig med dig i, at den grundlæggende forståelse for skolegang: trip-trap-træsko, er uomgængeligt, fordi alt andet er meningsløst. Pædagogik har taget pladsen fra den enkle og ligefremme kommunikation mellem generationerne om videregivelse af viden af stadig mere kompleks karakter, det ville være komisk, hvis det ikke var så tragisk.
Nåh, du er lige de to år ældre end mig! Når vi så taler EFG - var det at foretrække i forhold til de øjensynligt mærkværdige former for erhvervsuddannelse, vi har nu?
Mads Kjærgård, jeg vil nu iøvrigt hellere pege på, at der er for mange, der går i gymnasiet, fordi gymnasiet er blevet indgang til for meget - og så udvandes det til ingens fordel.
I vores generation talte man ikke så meget om social mobilitet som nu, selvom den var voksende; men det, at mange gik i deres forældres fodspor, er jo på en vis måde udtryk for, at man var glad for de rammer, man var vokset op i - foruden at overgivelsen af faglig og social kompetence generationerne imellem også gav en kontinuitet, som styrede samfundet i retning af stadig større tryghed, stadig større indbyrdes solidaritet, stadig større udligning mellem befolkningsgrupperne.
At deltage aktivt i samfundet med sin kunnen er jo noget, de fleste gerne vil, og som jeg bakker op - jeg er alene stærk modstander af, at det foregår på baggrund af en kapitalistisk logik, der sætter en abstrakt måleenhed i stedet for det formålstjenlige - det være sig test og karakterer i skolen, eller penge som middel til belønning af indsats. Man kan ikke erstatte kvalitet med kvantitet, det var vist den grundlæggende tanke, vi voksede op med.
Ja dengang jeg gik i skole da lærte man noget.... men hvad det var, har jeg godt nok glemt.
Da jeg gik i skole blev børn delt efter 5. klasse. De fleste gik i 6. og 7. klasse og så ud af vagten. Vi var nogle der gik i mellemskolen, og også her var der nogle der faldt fra. Jeg vil tro at under 40 % i 1961 fik mere end 7 års skolegang. Af de 60% var der naturligvis mange der lige så godt kunne have gået mellemskolen, realklasen eller i gymnasiet som i dag, men pengene, traditionen og opbakningen var der ikke. I de sidste 40 år har der været en enhedsskole til og med 9. klasse. Ja og i dag kan man måske sige til og med 3. g. Hvor man engang kunne smide ungerne ud til skovlen og arbejdstøjet og lade resten sidde hjemme og boge den og ryste for karakterbogen, så er det da logik for dværghøns at det er umuligt at differentiere undervisningen så meget at man både tilgodeser den elev der kan løse andengradsligninger og den der endnu ikke kan trække to tocifrede tal fra hinanden, når de nu går i samme klasse. Og nej jeg tror ikke på at man skal flytte en lille purk op/eller ned i systemet, men jeg tror på at man kan blive nødt til at skille klasser ad i nogle timer, hvis man ønsker at tilgodese de hurtigste elever. Ellers fortsætter det på samme måde, sådan på det jævne og hvis det er det vi vil, så går det da meget godt. Vi ligger der hvor vi hele tiden har ligget., mens Shanghaieleverne buldrer derudaf og lille Chin på Li Tyndskids Mark aldrig får en chance. Er det da det vi vil ?
Jeg tror ikke en bønne på at nogle arbejdsløse ingeniører skulle være en glæde i Folkeskolen, ligesom afdankede underofficerer heller ikke var det. En lærer skal være en der brænder for hele sit job, ikke kun for sit fag.
Kunne det have noget at gøre med elevkulturen i folkeskolen også? Hvorfor hører vi aldrig om dette aspekt? Er det fordi, at det er politisk ukorrekt? For når folkeskolen er en maoistisk træningslejr, hvor de stærke elever (ofte hvide drenge) har de-facto magten, og hvor konformitet, dumhed, overfladiskhed og materialisme er en dyd, så kan det da ikke komme bag på nogen, at det halter så meget i folkeskolen!
Her en lille, tankevækkende artikel fra Politiken, om en højtbegavet dreng, der var tvunget til at flytte i en privatskole for højtfungerende, fordi han i folkeskolen blev konstant mobbet af pøblens afkom:
http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2149558/intelligensen-tvang-fr...
Når vores kultur opmuntrer til dumhed, så tror da pokker, at dumhed er det herskende paradigme. Og nu må politikerne også til at bestemme sig: vil de have kloge og reflekterende borgere, der kan udvikle vores samfund; eller dumme får, de kan kontrollere med underlødige TV-udsendelser og mediepropaganda?
Denne type undersøgelser, som bygger på tvivlsomme teknikker, og stiller mere eller mindre relevante spørgsmål/opgaver og hvis resultater derefter ukritisk overfortolkes kan vi måske nok være foruden? Lad os få solidt baseret forskning hvor vi sammenligner noget der relevant kan sammenlignes: f.eks. mellem de nordiske lande, evt. suppleret med nogle nordeuropæiske. Løsning af matematikopgaver er et mål, men næppe den bedste eller mest relevante måde at vurdere om vor skole på. Måske skulle vi lade debatten om hvad der skaber en succesfuld leder, produktive miljøer mv.- IQ eller EQ - inspirere os mere. Og lad os ikke glemme at det altsammen bør tage udgangspunkt i hvilket samfund vi ønsker, i hvordan vi skaber vilkår for os alle sammen så vi kan have et godt, lykkeligt og måske produktivt liv, hvor produktion ikke er et selvstændigt mål.
@jens peter hansen:
Av, betyder det, at jeg i fremtiden risikerer at få enten 10 gange for meget morfin, eller kun få 1/10-del af det, jeg skulle have?
(Er der i øvrigt andre end mig, der oplever, at cirka hvert 5. bogstav ikke bliver registreret, når jeg skriver i kommentarfeltet her på Information, og dermed er nød til at skrive mit indlæg i Word, for derefter at kopiere det over?)
Jeg bliver nødt til at kopiere en kommentar ind her, som jeg skrev i en anden tråd:
Og hvad er så 'svage elever'?
Og hvorfor er de svage?
Der er to typer svage elever:
1. De der ikke stod først i køen, da der blev delt højhastighedshjerner ud, med masser af RAM og en lynhurtig processor.
2. De der påvirkes kraftigt af den sociale arv derhjemme fra og fra kammeraterne.
Vé den der har fået æren af at overtage begge dele.
Da jeg var knægt, var det sådan, at vi holdt os til dem vi følte vi rent samfundsmæssigt tilhørte. Vi var en flok. Vi hørte sammen. Der var slet ingen tvivl.
Man blev sjældent kammerat med direktørens søn eller datter. Men til gengæld holdt vi der havde arbejdende forældre sammen. Der var aldrig tale om, at vi blandede kammeratskaber på tværs af indkomster. Det var en ufravigelig regel.
Vi havde en tydelig fornemmelse af hvor vi hørte hjemme. Og vi holdt fast i dem vi vidste vi var på lige fod med. Det kan vi mennesker godt lide at gøre. Det giver os en følelse af at være med, og at være gode nok. Ingen kraft i verden er stærkere end følelsen af sammenhørighed. Slet ikke for børn.
Var der en i skolen, der sagde at matematik var noget lort, så var alle enige om at matematik var noget lort. I det hele taget, så blev det tydeligt, at praktisk taget al skolegang var noget lort. Og sådan blev det så. Flokkens beslutning var et af de usynlige ti bud. Vi var mange til at sørge for at dette bud blev overholdt.
Og hvor kom denne indstilling oprindeligt fra?
Mon ikke det var forældrenes frustration, over deres lavere status, der gik i arv? Den evige onde cirkel?
I vores skole var det den dominerende dreng og pige der udstak reglerne. Som regel var det den mest vitale af drengene, og den kønneste af pigerne. Alt efter hvilken samfundsstatus hendes forældre havde, så flød tilhørsforholdet og holdningerne ud fra dette. Men man holdt sig til den flok, hvis forældre havde samme status og indkomst. Det var der ikke det mindste tvivl om.
Hvordan kan man mene, at strengere krav til børnene kan bryde social arv?
Den sociale arv er den stærkeste faktor der overhovedet findes. Det er den centrale faktor. Det er den man skal pille ved, hvis man vil gøre det muligt at øge det faglige niveau i skolerne.
Det hjælper heller ikke at fratage forældrene deres indkomster, eller at børnene skal opleve, hvorledes deres forældre bliver betragtet som andenrangsborgere.
Det går i arv. Og denne følelse varer oftest hele livet igennem. Det præger børn dybt. Og alle deres tanker og handlinger fremover vil være en reaktion på denne arv.
Det nytter heller ikke at lave en masse tests og eksamener. Det der skal til, er masser af kontakt til den der skal lære. Det gøres bedst ved at sikre en tæt kontakt til den voksne der skal lære fra sig. Børn ser nemlig op til voksne, og de føler sig værdsat når en voksen giver dem opmærksomhed. Belønningen er interesse og indlevelse. Det er så simpelt.
Man kan lave nok så mange smarte reformer, som alverdens eksperter har udtænkt, men det nytter intet, hvis ikke den økonomiske anerkendelse og status følger med. Det eneste man reelt kan gøre, er at genoprette idéen om, at i vores samfund er alle lige. Og det skal bevises. Ord er ikke nok. Der skal handling bag.
Der skal en moralsk ændring til, der fremmer respekten og anerkendelsen af andre. Den stik modsatte vej som regeringen har valgt at lede os ad. Et konkurrencesamfund, hvor den dygtige bliver belønnet. Alle andre hånes. Og der gøres forskel.
Pisatests, og alle mulige andre smarte videnskabelige fremstillinger, kan intet bruges til. Jo, til at spilde vores værdifulde tid og penge med. Tid vi kunne have brugt direkte på vore elever.
Hvorfor lytter man ikke bare til det øjnene og ørerne fortæller os?
Hvorfor tror nogen at æblet falder milevidt fra stammen? Det gør de beviseligt set aldrig. Det er fordi en smart ekspert har fundet ud af at det er moderne, og kan han tjene sit levebrød på det.
Levebrød er jo blevet det centrale - også blandt eksperter.
Jeg kommer pludselig til at tænke på, om det hedder Pisa-test for at opklare eventuelle skævheder i uddannelsessystemerne.... ;-)
Som lærer har jeg på nærmeste hold været vidne til, hvordan skolen de sidste 20 år konstant er blevet udsat for nye undervisningsmidler, nye undervisningsmetoder og politisk bevågenhed.
I stedet for at hjælpe landets mange lærere til at øge læringen hos eleverne og skabe en spændende og varieret undervisning har alle de nye muligheder nok snarere skabt frustrationer og forvirring samt en grim følelse af aldrig helt at nå sine mål.
Det er svært at finde en balance mellem muligheder og krav, så børnene især i de vigtige indskolings - og mellemtrinsår får etableret en grundlæggende og stabil faglig viden og faglige færdigheder, en solid ballast til de resterende skoleår, hvor opgaverne netop kræver, at de grundlæggende færdigheder kan mobiliseres og kombineres i forskellige sammenhænge.
Når undervisningsstoffet formidles tror jeg det er uhyre vigtigt at man som lærer søger at få børnene til at forstå de enkelte elementer, der fører frem til den forenklede formel m.m.
Men skal det lykkes, må man som lærer ikke være bange for at træde i karakter og sørge for at skabe et klasserumsmiljø, hvor der er den fornødne ro til arbejdet og hvor eleverne er opmærksomme, når læreren underviser.
Det kan lade sig gøre!
Jeg tror, at det er meget lettere på små skoler udenfor de større byer! Dels går alle i den samme skole, dels er opblandingen som regel mere optimal, så de fysisk stærke, men psykisk svage har sværere ved at overtage definitionsmagten.
I min - i øvrigt for tiden meget oprørske - klasse på en katolsk privatskole var vi meget blandede socialt, og de klassemæssige strata, som Alan Strandbygaard omtaler, stort set fraværende. Vi legede på kryds og tværs, i de senere skoleår var jeg også ude for, at børn, der ikke gik på skolen, men som jeg kendte fra andre fritidsinteresser, kom i min klasse, ofte på baggrund af problemer, der ikke blev varetaget godt nok i deres folkeskole, såsom ordblindhed.
Det overblik over børn og skole, der fuldkommen er forsvundet, er, at man lærer af alt som barn, det er ved at iagttage og opleve, at man lærer, og derfor er den snak, man har om folkeskolen, i bund og grund forfejlet, fordi den bygger på en alt for stor grad af selvhøjtidelighed og tro på, at man er den eneste kilde til indsigt. Det er tværtimod sådan, at skolen burde holde til at beskæftige sig med det, som man kun kan lære der - og i det antal timer om dagen, det kan gøres på. Så kan børnene med den viden drage ud i den vide verden og drage egne erfaringer og støde sig på og blive slebet til af mødet med andre børn og voksne i samfundet.
Lasse Damgaard,
Det har jeg ikke gjort mig nogle dybere tanker omkring, ej har jeg i sinde at gøre det i den nærmeste fremtid. (Det stadie i mit liv, er jeg slet ikke nået til).
Jeg nævner udelukkende, hvad der virkede for mig, som et barn fra slutfirserne, dermed undervist i regning op gennem 90'erne og start nullerne af en sød, men striks ældre dame, af den gamle skole.
Jeg føler det nødvendigt, at påpege, jeg ikke er imod brugen af diverse elektroniske hjælpemidler, jeg mener blot, at bunden for en matematisk forståelse skal være lagt, inden sådanne hjælpemidler bør anvendes.
Som dramalærer er det mest surrealistiske og skræmmende, at eleverne rent ud sagt er angst for at skulle lære en tekst udenad, det tror de ikke, at de kan. Og måske kan de virkelig ikke, fordi skolen ikke træner dem i en så basal evne, uden hvilken det er meget svært at komme igennem livet nogenlunde uden skrammer.
Nicolas
Det er fint nok at se hvad der virkede for en selv - det kunne jo virke for andre også.
Min pointe er bare - der er ingen garanti for at de så virker på alle og slet ikke dem vi måske gerne vil have bliver bedre - desuden er det ikke alle og faktisk ret få der har den fornødende IQ til at blive verdensmestre i matematik.
Når det er sagt - så kræver megen indlæring gentagelser og repetition for at grundfæste logiske regnearter - men det kræver praktisk øvelse at omsætte disse færdigheder gennem - Anvendt matematik
- Jeg savner mere leg med matematik - gennem sløjd metal og motorlære. Eller hvad med et værksted hvor man kan lave simple tests som vind vand og bevægelse, så også fysik og kemi kunne blive integreret i det matematiske univers. Matematikken er grundlaget for naturvidenskaben på alle leder og kanter.
Man kunne også lære regning gennem flere øvelser i købmandskab og privatøkonomi.
At være mønsterbryder betyder åbenbart entydigt at "bryde den sociale arv" og stige opad.
Hvad kalder man de "mønsterbrydere" , der "bryder den sociale arv" ved at drøne nedad ?? ( - og hvor mange er der af dem ?)
Ring til kommunen!
HTS giver gode råd til unge, der har det svært med matematikken:
http://www.youtube.com/watch?v=EpsQPyZd42I
Dennis Baggers, den med bogstaverne har jeg også været ude for og jeg troede at jeg var blevet syg. Godt du gjorde opmærksom på det. Nej lægen behøver ikke at kunne regne, han læser bare i sine gummibibel og her står der hvad doseringen er. Ligesom du gør på nettet.
Det næste er skrevet uden at jeg har rettet det.
om du formentlig ved udleveres der mediin til forkerte og forkert medicin til de rigtige og for lidt og fo megt i et omfang somvist går op i millioner af gange p et år.
Der er grænser for hvor mange akademikere landet kan bruge, nogle folk skal jo have et rigtigt arbejde.
Som dramalærer må du da også opleve at alle elever selvfølgelig KAN lære en tekst udenad. Det tager bare tid og kræver lyst.
Kolby
"Rigtigt" arbejde fås ikke mere her til lands - du skal til Indien eller Brasilien hvis du vil have et "Rigtigt" arbejde
Ulrik - har på vanlig intelligent og lattervækkende facon afsløret - at 'kvindelige hottentotter' sandelig også kan antræffes i politik ...
Alan Strandbygaard
**Hvorfor tror nogen at æblet falder milevidt fra stammen? Det gør de beviseligt set aldrig.**
Det er der ingen der ved før de afprøver det med dem selv.... man skal så ikke tvinge nogle til noget de ikke vil, men man kan måske motivere en i en eller anden retning.
man ved dybest set heller ikke hva ens forældre kunne i nogle retninger de aldrig har taget.
man kan ofte ikke se det på skolepapirerne.
Peter Hansen
jeg gåår ikke en for tærperi...
men øvelser..er rigtig godt...ellers er der dælme mange forhindringer..ggg
Sider