Læsetid: 3 min.

Forlad de befæstede positioner

Det er en kompleks opgave at løfte kvaliteten af uddannelserne. For at det lykkes, må både studerende, undervisere, ledelse og politikere tage deres del af ansvaret alvorligt og erkende, hvad vi ikke gør godt nok i dag, mener folkene bag det alternative kvalitetsudvalg
23. december 2013

I de seneste år har kravet til de videregående uddannelser været, at flere studerende skulle hurtigere igennem systemet. Uddannelsesinstitutionerne har taget udfordringen op, og bl.a. fordi deres økonomi afhænger af, hvor godt de kan indfri kravet om hurtig uddannelse til mange studerende, er det en oplagt løsning at masseproducere kandidater.

Konsekvenserne har været mærkbare, og både studerende og undervisere har fremhævet, at kvaliteten er kommet under pres. At tage en videregående uddannelse er således ikke længere garanti for en god, solid uddannelse af høj kvalitet. Det er derfor indlysende, at noget må gøres. Men hvis man tror, at der findes en enkel snuptagsløsning, må man tro om igen. At løfte kvaliteten på de videregående uddannelser er en kompliceret øvelse, der kræver, at både studerende, undervisere, uddannelsesledere, politikere og erhvervsliv engagerer sig aktivt i arbejdet.

For nylig nedsatte uddannelsesminister Morten Østergaard (R) ’Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser’. Udvalget har en snæver sammensætning med en overvægt af økonomer, og man kan umiddelbart frygte, at mange perspektiver på, hvad kvalitet er, og hvordan det skabes, ikke kommer i betragtning.

På den baggrund har vi nedsat ’Alternativt Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser’. Også her er formålet at komme med anbefalinger til kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser, men samtidig at engagere både studerende og undervisere i den vigtige debat. Udvalget diskuterer kun på Twitter (#Altudvalg) og alle, der har lyst, kan være med. Diskussionen har været vidt omkring og udvalget har netop udgivet sin første rapport, som er sendt til Morten Østergaard og det ’rigtige’ kvalitetsudvalg.

En af rapportens konklusioner er, at nogle studerende ikke har den tilstrækkelige motivation til at gennemføre en videregående uddannelse, eller de er simpelthen ikke klar over, hvad der skal til. Det fremhæves imidlertid også, at det langt fra alene er de studerendes ansvar at rette op på indsatsen. Tværtimod peges der på, at underviserne må sætte ind med en forbedret pædagogik. Det nytter heller ikke at sænke de faglige krav, så de kan opfyldes uden at yde en engageret indsats.

Et andet hovedtema er relationen til erhvervslivet. Konklusionen er, at der ligger et stort potentiale i et tæt samarbejde, men også at dette kan være kompliceret. Konkret kan for meget erhvervsarbejde nemt gå ud over studierne og mere principielt efterlyses en grundig diskussion af forholdet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Hvad må erhvervslivet selv bidrage med, og hvad kan de med rimelighed forlange af uddannelserne?

Endelig peges på en væsentlig opgave for universitetsledelse og politikere. Flere bemærker således, at de velmente tiltag, der kommer herfra, risikerer at blokere for et kvalitetsløft, fordi de ikke passer til den virkelighed, som studerende og undervisere færdes i. Derfor efterlyses bl.a. en bedre og tættere dialog mellem studerende, undervisere og ledere.

Diskussionerne i #AltUdvalg viser, at kvalitetsløft er en kompleks opgave, som ikke løses ved, at aktørerne står i hver deres ringhjørne og skælder ud på de andre. Måske har underviserne en pointe, når de beklager sig over, at curling-generationen er kommet på universitetet, men de kan ikke fuldstændig fralægge sig ansvaret for, at de studerende ikke forbereder sig og ikke engagerer sig i undervisningen. På samme måde nytter det ikke, at studerende kræver flere timer, uden at de samtidig forholder sig til, hvad de selv kan gøre for at forbedre læringen og uden at reflektere over, om flere timer overhovedet er kvalitetsfremmende.

Altudvalg kan således ses som en opfordring til, at alle forlader deres befæstede positioner og tager deres del af ansvaret. Kritik og debat er nødvendig, men man må samtidig udvikle egne visioner og ideer til, hvad man selv kan gøre for at bidrage til det nødvendige kvalitetsløft. I den proces kan vi alle begynde med at sige højt, hvad vi selv og andre ikke gør godt nok. Men også hvad vi allerede gør så godt, at andre kunne lære af det. Noget af det arbejde er begyndt i ministerens kvalitetsudvalg og i det selvbestaltede udvalg på Twitter.

Lone Koefoed Hansen og Peter Lauritsen er begge lektorer ved Aarhus Universitet og står bag #Altudvalg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Fogh filoffen1@gmail.com
Carsten Fogh filoffen1@gmail.com anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Sørensen

Selv om debatten om kvalitetsudvikling er kompleks ser jeg to tilgange, der begge skal være der, men holdes ude fra hinanden: På den ene side selve undervisningen, som den planlægges, praktiseres og diskuteres af studerende og undervisere. På den anden side spørgsmålet om uddannelsernes samfundsmæssige relevans og prioritering, der især involverer uddannelsesansvarlige, aftagere og andre eksterne interessenter.
Fokus på undervisningens udbytte møder fokus på uddannelsens nytte. Udbyttet af dette møde er afgørende for udvikling af god kvalitet i både undervisning og uddannelse.

Universiteternes opgave er at forske og at uddanne.

Og hvis danske univesiteter ikke forsker lige så meget som de bedre udenlandske, er det, at undervisnings-niveauet synker relativt set.

Men samtidig som niveauet ikke følger med de bedre udenlandske universiteter, mister man også muligheden for at tiltrække de førende forskere. Og derfor får niveauet en selvforstærkende virkning.

Indtil nu har politikernes ambitioner kun drejet sig om at trække så mange studrende igennem universiteterne som muligt, og til så lav omkostning som muligt. - Det ses jo tydeligt af taxameter-princippet.

Men man må nok også erkende, at ikke alle studerende har det i sig, der kræves for at blive kandidat. Og med mange studerende i forhold til antal undervisere blandt forskere på verdensplan, må nuveauet blandt de studerende uværligt synke.

Derfor må der tænkes alternativt omkring de mellemlange uddannelser, og skabes et system med virkelig fagligt og erhvervsmæssigt releveante overbygningsuddannelser - også på højt niveau. Så man også på denne måde kan arbejde sig frem fra korte- over mellemlange uddannelser til ph.D. og Master-grader.

Brian Pietersen

først og fremmest skal man have tid til at lunne arbejde med al det teori man skal kunne... ... for ingeniøres vedkommende synes jeg det er en ufattelig dårlig idé at man fjerne laboratorierne til de de ingeniør faglige grundfag..som ordet siger...så er det fag vi skal kunne... men.. mulighederne er ikke så gode som de var engang.

Markus Hornum-Stenz

kunne ikke lade være med at google persongalleriet i og kommisoriet for "Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser":

http://fivu.dk/uddannelse-og-institutioner/rad-naevn-og-udvalg/kvalitets...

Enig med PA Sørensen om de to indgange, men for mig at se bør den ene prioriteres over den anden, og det er for mig at se en bommert at man åbenlyst fokuserer på den eksterne tilgang
Det primære og reelle problem er, at både elever og lærere i stigende grad savner mere meningsfulde rammer end de bevidstløse økonomiske.

Hvem uddannes af hvem, til hvad og hvorfor? Det er sagen i en nøddeskal

Derudover er det simpelthen for useriøst at det alternative udvalg kører deres debat via Twitter, det spiller på præcis det samme problem, som er undervisningens største problem, nemlig at man ikke opnår nogen ordentlig forpligtelse (commitment?) fra deltagerne.

Vi havde et universitet, der løste sine opgaver. Vi har fået et, der ikke gør det, og ikke kan gøre det, fordi andre bestemmer - andre, der ikke har en kæft forstand på verdens gang, fordi de netop ikke har passet deres studier.