Nyhed
Læsetid: 4 min.

FTF: Uddannelse hjælper ledige

Det gavner ledige at tage rigtige uddannelsesforløb, viser en ny undersøgelse ifølge FTF, der efterlyser mere fokus på uddannelse frem for meningsløse kurser. Forskere er uenige om effekten af uddannelse
Indland
18. december 2013
Ifølge FTF’s undersøgelse var 47 procent af dem, der har fulgt et ordinært uddannelsesforløb som f.eks. et AMU-kursus, efter et halvt år i job. Arkiv

Jakob Dall

Hvis man er arbejdsløs, kan uddannelse være vejen til et job. Men det skal være reel uddannelse og ikke meningsløse kurser i f.eks. at skrive jobansøgninger.

Det konkluderer hovedorganisationen for offentligt og privat ansatte, FTF, på baggrund af en undersøgelse, som organisationen har foretaget.

»Undersøgelsen viser klart, at hvis man laver målrettede kurser til de ledige, kommer de også i beskæftigelse. Med denne undersøgelse vil vi gerne gøre til skamme, at uddannelse ikke giver mening i en aktiv beskæftigelsesindsats,« siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.

I undersøgelsen har FTF fulgt 108.000 ledige, der har gennemgået et såkaldt vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Der er stor forskel på, hvad sådan et forløb reelt kan indeholde, og der er ifølge undersøgelsen også forskel på, hvad der hjælper de ledige. 47 pct. af dem, der har fulgt et ordinært uddannelsesforløb som f.eks. et AMU-kursus, var efter et halvt år i job, mens 39 pct. af dem, der fik et andet kursustilbud, var i job et halvt år senere.

Professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet anerkender undersøgelsens resultat og behovet for ordinær uddannelse til ledige.

»Man bør satse på de ordinære uddannelser, som er målrettede, i stedet for at tilbyde jobsøgningskurser og atter jobsøgningskurser, bare fordi kommunerne skal aktivere nogen,« siger Henning Jørgensen.

Forældet metode

Ph.d. og forsker ved SFI Brian Krogh Graversen er imidlertid ikke overbevist om, at uddannelse helt har den effekt, FTF’s undersøgelse peger på. Det skyldes, at FTF ifølge ham har brugt en forældet metode.

»Man bruger ikke denne metode længere, i hvert fald ikke i forskningsverdenen. Det skyldes, at der er en tendens til, at den overvurderer effekterne. De fleste andre undersøgelser, som bruger mere anerkendte metoder, finder, at uddannelsesaktivering generelt har en forholdsvis lille effekt,« siger han.

Brian Krogh Graversen påpeger desuden, at ordinær uddannelse ofte kan indebære, at en arbejdsgiver lover at ansætte en ledig, hvis vedkommende får et bestemt kursus.

»På den måde er der en lovning på et job i forbindelse med ordinær uddannelse, som der ikke er ved andre kvalificeringskurser i f.eks. personlig udvikling,« siger Brian Krogh Graversen. »AMU-kurser er ofte målrettet en bestemt jobfunktion, hvor man skal lære at svejse eller køre en bus, og det giver måske ikke så meget mening til ledige med længere uddannelse, f.eks. en pædagog. Hvis man skal igennem et opkvalificeringsforløb, er det korte kurser, der er målrettet et bestemt behov, der virker.«

Hjælper især lavt uddannede

FTF’s undersøgelse viser da også, at det især er faglærte og ufaglærte, der får tilbudt ordinær uddannelse. Det hænger ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen sammen med, at det er dem, de fleste kurser henvender sig til. Højtuddannede kan dog også have gavn af uddannelse, mener han.

»Men de tilbud er der ikke. Til gengæld ser vi, at de højtuddannede akademikere går til de meningsløse seksugers selvvalgt uddannelse, der nogle gange minder mere om garderobeopbevaring end egentlig hjælp,« siger Henning Jørgensen.

Ifølge FTF bliver der i dag brugt 1,2 mia. kr. om året på ordinær uddannelse til ledige, mens der bliver brugt fem mia. kr. på andre former for opkvalificering.

»Der er en udbredt opfattelse af, at har man fået en grunduddannelse, har man ikke brug for mere. Men vores erfaring viser, at den ledige har brug for noget målrettet, og mange af vores uddannelser favner ikke bredt de problemstillinger, der er ude i det virkelige liv. Derfor kan det give god mening at give den ledige noget opkvalificering, også selv om de ledige er nyuddannede,« siger Bente Sorgenfrey.

Direktør i A-kassernes Samvirke Verner Sand Kirk bakker op om, at ledige skal tilbydes reel uddannelse.

»Overordnet er vi af den opfattelse, at ledige har brug for ordentlig støtte til at finde et nyt job. Hvis det viser sig at være meget svært, f.eks. fordi deres kvalifikationer er forældede, er der dyb fornuft i at blive opgraderet fagligt,« siger han og tilføjer:

»Hvis du giver folk et kursus i at svejse på en bestemt måde, og det er noget, de har brug for, er det selvfølgelig en kvalifikation. Det er det jo ikke, hvis man har været på jobsøgningskursus, som blot kan forbedre din evne til at skrive en ansøgning.«

Regeringen har nedsat til ekspertgruppe, det såkaldte Carsten Koch-udvalg med den tidligere skatteminister af samme navn i spidsen, der skal komme med en række anbefalinger til den fremtidig beskæftigelsesindsats.

»Vi håber, at Carsten Koch-udvalget tager uddannelsesværktøjet meget seriøst, når de kommer med deres anbefalinger. For folk med videregående uddannelser kan også have brug for opkvalificering i form af uddannelse for at komme i beskæftigelse,« siger Bente Sorgenfrey fra FTF.

Henning Jørgensen påpeger, at efter- og videreuddannelse tidligere var mere udbredt.

»Hovedinstrumentet i aktivering i 90’erne var uddannelse. Men det er droslet ned gennem 00’erne. Det var et bevidst mål fra VK-regeringens side. Siden kommunerne overtog ansvaret i 2009, tog de det, der var billigst, og ikke det, der var bedst, nemlig den dyre uddannelse,« siger han.

»Jeg er sikker på, at når Carsten Koch-udvalget kommer med sin rapport, vil uddannelse igen blive prioriteret. Det falder også i tråd med, hvad beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) selv er kommet med af ønsker og ideer til beskæftigelsespolitikken.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Hvis man er arbejdsløs, kan uddannelse være vejen til et job"

No shit!!!!

Peter Ole Kvint

Hvis man kan løbe lang eller gå i skole, så kan man måske bedre arbejde.
Men dem der ikke kan løbe lang eller gå i skole kan have svært ved at passe et arbejde.

Lise Lotte Rahbek

Det er de færreste virksomheder der har brug for mennesker, som er gode til at skrive ansøgninger.
De fleste virksomheder er mest interesserede i mennesker med kvalifikationer, som kan varetage et job.

Men ok, der findes jo også jobansøgningsfirmaer,
som underviser jobansøgere i at skrive jobansøgninger - og det kan godt være,
at netop dé firmaer,
er mest interesserede i mennesker som er kvalificeret til at søge jobs.

Det er en sær verden, vi lever i.

Janus Agerbo, Tue Romanow, Jens Kofoed, Alan Strandbygaard, Rasmus Kongshøj, Sven Elming, Torben Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Hovedet på sømmet, Lise Lotte.

John Christensen

Kvalifikationshysteri?

Du er god nok, kom nu bare igang!

Sorry - No jobs available at the moment!!!!

Hvor mange kandidater i dit og dat har vi i grunden brug for?

»Der er en udbredt opfattelse af, at har man fået en grunduddannelse, har man ikke brug for mere. Men vores erfaring viser, at den ledige har brug for noget målrettet, og mange af vores uddannelser favner ikke bredt de problemstillinger, der er ude i det virkelige liv. Derfor kan det give god mening at give den ledige noget opkvalificering, også selv om de ledige er nyuddannede,« siger Bente Sorgenfrey.

Viser da vist med alt mulig tydelighed - at der i så fald er noget helt grundlæggende galt med kvalitetten i uddannelserne.

Hvis selv de nyuddannede helt fra start har brug for yderligere opkvalificering!
"Vores uddannelser".......hmmmm - altså se indad!
Gør noget ved det, tak.

Den stigende akademikerledighed gør ondt på denne ellers ret så priviligerede gruppe, og især det forhold at de skal smage den medicin som det småborgerlige Danmark har tiltænkt de dovne ledige (som først og fremmest er ufaglærte) - som bare må tage et hvilket som helst job, eller ende i løntilskud i den udsultede offentlige sektor.

Velkommen i klubben!

Bare i 2013 er 33.000 faldet ud af dagpengesytemet, føj for en stinker!

Måske kunne et uddannelsesforløb gøre en forskel?
Om ikke andet så kunne de pågældendes samfundstatus i en tid ændres fra udstødt - til uddannelsessøgende. Det er jo ikke så ringe endda.

Jo mere vi ved, jo mere ved at vi ikke ved. Der er nok at gå i gang med.

Endnu engang en pseudodebat, som skal ende med at prioritere de priviligerede på bekostning af de ufaglærte og faglærte.
Kom ind i kampen Søren Heisel (3F) - jeg ved at du kan!

God dag der ude.

Déjà vu eller hvad? Forekommer kommer mig, som om uddannelse frem for meningsløse kurser blev diskuteret for nogle år tilbage (og vist især efter SSFR kom til magten). Og hvad er der sket imens? Diskussionen synes at starte forfra... Det er alt.

Janus Agerbo, Tue Romanow, Jens Kofoed, Alan Strandbygaard, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Uddannelse, fremfor meningsløse pasningsordninger og aktiveringsfiduser, kan bestemt være vejen frem for mange ledige. Man skal dog ikke tro at det er noget mirakelmiddel, for uddannelse i sig selv skaber jo ikke en større efterspørgsel efter arbejdskraft.

Der ligger dog en egen værdi i uddannelse, idet den uddannelsessøgende får lov at få personlig tilfredsstillelse ved at lære nyt og dygtiggøre sig. Alt andet lige, er det langt bedre for samfundet og for den enkelte at arbejdsløse får lov at blive klogere og dygtigere, fremfor at blive nedgjort og holdt for nar indenfor arbejdsløshedsindustrien.

Det nuværende system er dog slet ikke i stand til at løfte denne opgave. Der er tale om et system bygget af arbejdsmænd, for arbejdsmænd; de kan til nød finde ud af at give en specialarbejder et svejsekursus, men har man blot en lille smule mere uddannelse end det, er der intet de kan stille op. Ja, det er nærmest som om de ikke kan forstå, man sagtens kan være arbejdsløs, hvis man kan læse og skrive.

Sten Victor, Tue Romanow, Lasse Damgaard, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Enhver kan overbevise sig selv om hvad det er for arbejdskraft, der efterspørges, ved at hoppe ind på fx Jobindex og tjekke dagens opslag: Højt uddannede (ingeniører) med specialisering indenfor snævre områder. Det er umuligt at kvalificere de hovedsageligt ufaglærte ledige til de jobs gennem uddannelse. Kortvarige uddannelsesforløb virker kun i forhold til konkrete jobs, hvor den konkrete kvalifikation mangler.

Er i øvrigt lidt træt af at høre om disse 'meningsløse kurser'. Jeg har selv som underviser konstateret, at der i høj grad er behov for kurser i jobsøgning for langtidsledige, der ofte efter mange år i (det samme) arbejde, ikke har noget begreb om, hvad de skal stille op og har ringe bevidsthed om egne kvalifikationer, faglige, men især personlige.

- Det virker underligt at arbejdsløshed er et socialt problem og overlades til kommunen. I stedet for at se det som et arbejdsmarkedsproblem og lader arbejdsmarkedet selv så for jobformidling og aktivering.

DA, LO og A-kassernes samvirke har fingeren på pulsen.
Arbejdsgiveren ved hvad ha mangler - fagforbundene ved hvem de har og hvad de kan. A-kasserne har kunderne i form at ledige

Jeg tror det vil give mere ansvarlige arbejdsgivere og fagbosser der får deres løn for andet end sidde på en strejkekasse - de får større mulighed for at præge den faglige udvikling og tilbyde deres medlemmer udvikling og uddannelse i et langt arbejdsliv.

I dag hvo man er et socialt tilfælde - er man overladt til alle mulige og umulige aktører, og en kommune der har andet at tænke på.
Lad kommunen tage sig af kontanthjælpsmodtagerene, og dem der har det rigtigt svært - og lad dem der er i A- kasse og Fagforening få et andet mere målrettet tilbud.

Det skal være sådan - at den dag du er ledig står der nogen klar til at fange dig og med det samme begynde et tæt forløb der skal afdække om et længerevarende uddannelses forløb eller en opkvalificering er på sin plads.
- Derudover skal man overveje en decideret iværksætteruddannelse, som er kompetencegivende nok til at en bank eller investeringsfond under DA og LO, vil give noget etablerings kapital.
Det er jo mangel på arbejdspladser der er den helt store udfordring.
- I den forbindelse er det jo sigende at investorerne har meget travlt med at putte med pengene, og overlade det til staten at komme med vækstinitiativer - man skulle jo mene det er deres spidskompetencen.

Niels P. Sønderskov: Der er garanteret ingen, der stiller sig imod et kursus i jobsøgning for nogen, der er blevet arbejdsløs. CV'et skal opdateres, der findes forskellige former for CV, som man kan lære om, etc. - alt sammen nyttig viden.

Problemet er, at det - og så aktivering i form af gratis arbejdskraft for virksomheder og staten - i stor stil er blevet (mis)brugt som en mølle, den arbejdssøgende skal køres igennem i ét væk.

Efter det første jobsøgningskursus HAR man fattet, hvordan et CV skal se ud og må hellere opdatere sin kunnen inden for diverse delområder (fx computersystemer el.lign.) for overhovedet at kunne konkurrere med de andre mange arbejdssøgende!

Det er som om, at folk tror der er arbejde, hvis man gennemgår et svejsekursus.
Såvidt jeg ved, er der efterspørgsel på "rustfri kleinsmede", dvs. folk der er udlært kleinsmede med rustfri stål som speciale. En almindelig kleinsmed vil ret nemt kunne omskoles.
Der er rigtig mange forskellige svejsemetoder, og de tager altså ret lang tid at lære.
Jeg er selv uddannet indenfor metal, men svejsning har jeg kun begrænset viden om,
mit svendebrev er noget over 40 år gammelt, så jeg sådan set ret ligeglad med det rådne arbejdsmarked.

"Hvis man er arbejdsløs, kan en kønsskifteoperation være vejen til et job"

John Christensen

Informeren går et bestemt ærinde i denne artikel, mener jeg. Bemærk overskriften:

FTF: Uddannelse hjælper ledige.

Funktionær og Tjenestemændendes Fællesforbund (Hovedorganisation) for hovedsagligt de lønmodtagere som i forvejen har en mellemlang videregående uddannelse - typisk en professionsbachelor. Altså typisk 16 - 18 års skolegang/uddannelse betalt af samfundet.
Derfor taler vi heller ikke om AMU-kurser, såsom svejse- og buskurser her, men der imod om efteruddannelseskurser på et videregående niveau.

Et kursus på 6 uger koster typisk maksimalprisen som er tæt ved 4.000kr. om ugen - altså 24.000,-kr (foruden forsørgelse i form af dagpenge på ca. niveau).

Jeg vil gerne bidrage til at fokusere på, at staten derfor NU benhårdt prioriterer at hæve uddannelsesniveauet for de ledige og beskæftigede der har kortere uddannelsesmsæssig baggrund end mellemlang- og lang videregående uddannelse i forvejen.

Uanset at FTF nu har købt en undersøgelse, så de kan få lidt opmærksomhed!

Derfor denne uddybning.

Thomas Krogh......Spøjst indlæg, men du ved vel hvad du snakker om?

John Christensen

- Thomas er fisker

John Christensen

Her er så en luns som FTF (og HTS, og Mette F.) kan overveje.

Mange af FTF´s medlemmer har en uddannelsesmæssig baggrund, der autoriserer dem i egen branche, blandt andet fysioterapeuter, og fodterapeuter - hvilket indebærer en god portion "selvstændighedskultur" i disse grupper (I modsætning til lønmodtagerkultur).

Derfor kunne staten med fordel etablere et aktiveringsredskab UD over de nuværende 3 redskaber som er kurser/udannelse, virksomhedspraktik, og ansættelse i løntilskud (privat/offentligt).

Mit forslag vil derfor være et etablerings/iværksætterforløb af højst 6 måneders varighed, med henblik på opstart af egen virksomhed.
Arbejdsløshedsforsikring bestemmelser om at modtage dagpenge, kunne godt give bedre mulighed for iværksættere - da det ikke er let forenligt med de nuværende begrænsninger.

Der har ikke været etableringsydelse/iværksætterydelse siden 1996 - og dengang var det mest Pizzariaer og døgnkiosker vi fik fo pengene. Det kan godt gøres smartere, så vil en del af FTF´s hovedpine forsvinde, tror jeg.

Hvis det ikke lykkes indenfor 6 måneder, må man arbejde som lønmodtager deltid/vikar ved siden af - eller lukke virksomheden og så igen være fuldt ledig og til rådighed for lønmodtagerjob på ny.

A-kasse contra Jobcenter.....hmmmm.
klart foretrækker jeg a-kasserne fordi de kender deres medlemmers arbejdsmarked (men så er de heller ikke bedre, og der er klart plads til forbedringer!).

Hverken a-kasserne eller jobcentrene formidler jobs i større skala - nok mest sommerferievikariater, ikke mindst i den offentlige sektor.

Malerne i København - er dog undtagelsen der bekræfter reglen!

De har i årevis haft et udbygget virksomhedsnetværk, og det er en stor fordel for deres egne medlemmer i a-kassen.
Øvrige a-kasser læner sig op af myten om, at de formidler jobs - men det gør de ikke!
De ledige vil i langt de fleste tilfælde også hellere selv etablere kontakt med en virksomhed, end at risikere 3 ugers karantæne - som er konsekevens af afslag (2. gang - er man udelukket fra dagpenge indtil man har haft arbejde (over 300 timer indenfor 10 uger).
Bare tankevækkende at rådighedsbegrebet stadig har afsæt i "formidling af arbejde med dags varsel.......hmmmm!

Jobcentrene der imod, er først og fremmest begræsnset af, ikke at kigge ud over kommunegrænsen!
Beskæftigelsespolitik bør ikke have så snævert et udsyn og der går let "kassetænkning" i tingene.

Niels P Sønderskov

Jeg kan love dig, at der er nogen, der er imod Britta. Det er let at forstå, at de 5 procent, der ryger ud (i virkeligheden er det flere individer fordi de 5 procent er statistiske fuldtidsstillinger) er de ringest kvalificerede, fagligt og personligt. Det er de ikke meget for at erkende, og en af deres foretrukne forestillinger er, at det er en misforståelse, og at de ikke har brug for hjælp. Det er en følge at systemets tvang.

Jeg kender også nogen af dem, der er dumpet på det første kursus. En stillede fx med en standardansøgning, som 'en skolelærer' havde skrevet for ham på et tidligere kursus. Derfor var det ikke nødvendigt for ham at arbejde mere med det.

Løsningen er, at gøre det frivilligt. En beskeden, ubetinget basisindkomst til afløsning af hele vores indviklede kontrolsystem. Hjælp til dem der selv ønsker det.