Analyse
Læsetid: 3 min.

GGGI-redegørelse rejser nye spørgsmål

Redegørelsen fra Udenrigsministeriet om forløbet frem mod Christian Friis Bachs afgang tegner et billede af, at embedsmænd aktivt søgte at hindre, at kompromitterende oplysninger kom for dagens lys. Men flere spørgsmål står ubesvarede hen
Indland
18. december 2013

De ubesvarede spørgsmål vedrørende det forløb, der førte til Christian Friis Bachs (R) afgang som udviklingsminister, er fortsat mange. Det på trods af, at en redegørelse, der skulle skabe klarhed over sagen, i går blev oversendt til Folketinget.

Vi ved i dag, at embedsmænd i Udenrigsministeriet allerede den 6. november blev opmærksomme på, at Christian Friis Bach selv havde været med til at godkende de omstridte rejseregler, der tillod GGGI-formand Lars Løkke Rasmussen at rejse på første klasse med fly for bistandsmidler.

Det skete, da et referat fra et GGGI-bestyrelsesmøde afholdt i maj 2012, som Udenrigsministeriet hidtil ikke havde kunnet finde, dukkede op.

Embedsmændene konstaterede på det tidspunkt »med bekymring«, at ministeren dermed havde misinformeret Folketinget og offentligheden, fremgår det af redegørelsen.

Alligevel fortiede de de nye oplysninger for departementschefen og ministeren – og dermed offentligheden. Et forhold, der i redegørelsen betegnes som »meget kritisabelt«.

Oprindeligt var det Udenrigsministeriets vurdering, at den redegørelse vedrørende GGGI, som man på det tidspunkt arbejdede på, skulle »indeholde en gennemgang af, hvordan GGGI’s rejsepolitik er blevet til« – og dermed altså oplysningerne, der ville afsløre, at ministeren havde misinformeret Folketinget.

Men efter de kompromitterende oplysningers fremkomst ændredes den vurdering pludselig, så rejsereglerne ikke blev en del af redegørelsen.

Kalkuleret

Den 15. november drøftede embedsmændene et udkast til redegørelsen – uden de afgørende oplysninger – med Christian Friis Bach. Det »bringes op«, hvorvidt rejsereglerne skal være en del af redegørelsen, men alligevel omtales oplysningen om, at ministeren har misinformeret Folketinget, ifølge redegørelsen ikke på mødet.

Og »allerede forud for mødet den 15. november 2013 udveksles e-mails mellem nogle af de involverede medarbejdere om at holde rejsepolitikken ude af redegørelsen«, står der i redegørelsen.

Det vides ikke, hvad der ligger til grund for den beslutning. Men det kunne ligne et kalkuleret forsøg fra embedsmændenes side på at hindre, at Udenrigsministeriets brøler skulle komme til ministerens og offentlighedens kendskab. Og det kunne meget vel være lykkedes, hvis ikke en medarbejder i Udenrigsministeriet den 19. november havde sat sig til at gennemgå de relevante dokumenter.

Dagen efter orienteres departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen, Christian Friis Bach får besked i Mellemøsten og vælger den 21. november at tage sin afsked som minister på grund af sagen.

Når brøleren overhovedet kunne opstå, skyldes det blandt andet, at »Udenrigsministeriets arkiv ikke giver et retvisende billede af sagen og historikken, idet mange dokumenter og en del tidligere korrespondance ikke er journaliseret«. Hvorfor det ikke er sket, giver redegørelsen intet svar på.

Men det er ifølge Udenrigsministeriets interne regler i sidste ende to personers ansvar: I dette tilfælde Danmarks ambassadør i Sydkorea, Peter Lysholt Hansen, og en unavngiven kontorchef.

Ambassadøren i Sydkorea

Påstanden om, at Friis Bach aldrig havde været med til at godkende GGGI’s rejseregler, kan spores tilbage til »en ledende medarbejder«. Vedkommende oplyste »efter kontakt til GGGI fejlagtigt, at GGGI’s bestyrelse aldrig har været involveret i udformningen af eller modtaget oplysninger om GGGI’s rejsepolitik.«

Hvordan det kunne ske, giver redegørelsen intet svar på.

Hvem den »ledende medarbejder« er, er ligeledes uklart. Ifølge redegørelsen er det imidlertid normalt ambassaden i Sydkorea, »der varetager den direkte kontakt« med GGGI. Den danske ambassadør Peter Lysholt Hansen har tidligere været i søgelyset for sin rolle i GGGI. Senest kunne Information afsløre, hvordan ambassadøren undlod at informere sine overordnede på Asiatisk Plads i København om to tilfælde af underslæb i GGGI.

For at dække over en bommert

Sagen om fejlinformeringen af ministeren får nu konsekvenser for tre unavngivne embedsmænd, der indkaldes til såkaldt tjenstligt forhør. Her vil en dommer få mulighed for at stille spørgsmål til deres ageren.

Helt oplagt vil det være at spørge ind til motivet bag den kritisable sagsbehandling. Blandt borgerlige politikere breder den opfattelse sig, at oplysningerne blev tilbageholdt indtil kommunalvalget var ovre for at undgå at skade regeringspartiernes valgresultat.

Forklaringen kunne imidlertid lige så vel være den banale, at embedsmændene ønskede at dække over deres egen bommert. Og at sagen kun kom til offentlighedens kendskab, fordi en embedsmand, der ikke selv havde noget i klemme, senere opdagede den rette sammenhæng.

Den dommer, der udpeges til at foretage de tjenstlige forhør, står således over for en stor opgave: Hvis de mange udestående spørgsmål ikke afklares, risikerer sagen at blive genstand for en mytedannelse, der totalt underminerer offentlighedens tillid til embedsværket.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Formænd Lars Uløkke har i sin tid bedt ambassadøren i Sydkorea om at holde kæft; det var ikke svært for de er partikollegaer. Og hjemme på Larsens Plads vil man da ikke undergrave en garvet ambassadør.
Hvilke 3 embedsmænd i UM har løget så meget, at arbejdsgiveren må sætte dem under juridisk tortur? Udover den erfarne udenrigsrotte Peter Lysholt Hansen?

Niels-Holger Nielsen

Hønen eller ægget

Tilbage står også spørgsmålet om hvorfor (eks)ministeren ikke forfulgte de inkompetente embedsmænd helt ind i helvedet for at have svigtet ham, i stedet for at tage alt på sin kappe og resignere??????

Vibeke Rasmussen

^ Jamen, så ville han jo ikke have opnået at blive helgenkåret. :-/

Peter Ole Kvint

Niels-Holger Nielsen: "Hvorfor (eks)ministeren ikke forfulgte de inkompetente embedsmænd helt ind i helvedet for at have svigtet ham"

Fordi han så skulle kæmpe imod dem, som skulle hjælpe ham. Samtidigt med at han havde en død syg kone. Dette kan jeg godt forstå at han opgav.

Ole Chemnitz Larsen

Forhindre belastende materiale i at komme frem i lys

er desvære en meget udbredt praksis, når der er noget at komme efter.

Dette viser fakta på fakta desværrre:

Er loven brudt, så bortskaffes loven fra sagen.

Er der beviser for kriminelle forhold, så bortskaffes beviserne fra sagen.

Handlinger, der som udgangspunkt er strafbare.

Børge Rahbech Jensen

Et alvorligt problem, der fortsat ikke nævnes med et ord, er dagspressens ændrede prioritering. Det var jo dagspressen, der besluttede, at en organisations rejseregler var vigtige nok til en politisk dagsorden, mens organisationens opgaver ikke er. Det er endda uklart, om GGGI ville få samme behandling af dagspressen, hvis den ikke havde fremtrædende danske politikere i ledelsen. Andre lignende organisationers rejseregler er ikke omtalt andet end med en oplysning om, at kun FNs generalsekretær rejser på første klasse.

Generelt har statens finanser og livet på Christiansborg fået højere prioritet de seneste år på bekostning af politisk indhold og livet uden for Christiansborg. Desværre er det ikke tilladt at forholde sig kritisk til pressens prioritering.

jens peter hansen

Jeg bryder mg ikke om Løkke, men havde det været et ministerium,( der var ledet af en venstreminister), der havde fået sagen udsat til efter kommunalvalget tror jeg tråden her ville være rødglødende og et massivt forsvar for den gode embedsstand ville være kørt i stilling.
Ligesom Løkkes rejseri havde indflydelse på valget, så ville Bach Friis' accept heraf jo have taget noget af trykket af.
De fleste sager bliver glemt med tiden, men op til et valg er det godt hvis modparten får et snavset sag. I dag er sidste afhøring i skattesagen. Den har kostet omkring 20 mio. kr. eller 20 gange mere end Løkkes rejseudgifter. Og lur mig om der kommer en dyt ud af alle disse forhør. Selvfølgelig gør politikere alt for at gavne egne sager og for at miskreditere deres modstandere.

JPH Der kommer noget ud af den sag som stinker. Den har kostet 19 millioner, men hvis ikke man i skatteministeriet havde lækket fortrolige papirer, og mishandlet en personsag, og en minister og departemtchef havde haft næsen lidt for langt fremme i en sag, som ikke vedkom dem, så var der slet ingen kommission kommet, så venstre kan kun takke sig selv for udgiften, hvis de havde opført sig som de skulle, var alt det ther slet ikke sket. De har rodet sig ind i det med BT, deres ministerie, og deres spinkontor Peter Loft og troles L.P. et sammensurium. osv. Det var venstre selv , i mail bevist i journalisten.dk, der bad først EB, der afslog, så BT om at tjekke en EU borgers skatteforhold for at smæde en modstander, der var ægtefællen. V venstre ligger som de har redt her- Sagen stinker og det vil svaret også gøre om et års tid når vi hører svaret.

Mon ikke ambassadøren kan se frem til at få ambassaden i Ouagadougou