Der er mange, der har udlagt teksten om Elisabeth Møller Jensen, Kvinfos afgående direktør. Og få, der som hende har taget skraldet i fuld offentlighed. Hun er blevet tillagt motiver og onde hensigter, men har – ifølge hendes kritikere – selv bedrevet motivforskning under bæltestedet hos andre.
»Jeg har udløst en række skandaler, men hvis du ønsker forandringer, så deler du folk,« som hun siger.
Information er troppet op på hendes adresse i Valby, hvor blæsten rusker. Meget passende som et symbol på den blæst, Elisabeth Møller Jensen har formået at sætte i gang med sine holdninger i tidens løb. Nu går hun af efter 24 år som direktør for Kvinfo, så hvordan udlægger hun selv teksten om kampen for ligestilling og sin egen rolle i den?
Hun forlader en af de mest markante ligestillingsposter, mens opfattelsen af, at kønsdebatten er mere eller mindre død, breder sig. Ligestillingsdebatten blev ganske vist en profileringsrampe for nye ansigter som f.eks. borgerlige kvinder bag bloggen Damefrokosten, journalist Leny Malicinski og blogger på Berlingske Anne Sophia Hermansen. Men debatten blev så skinger, at folk begyndte at holde sig for ørene, eller som journalist Torben Steno konstaterede på landsdækkende tv, så havde kønsdebatten udviklet sig til et skrigekor med små 30-40 deltagere. Nogle meldte sig simpelthen ud. Kvinderne bag Damefrokosten, Lea Stentoft og Camilla–Dorthea Bundgaard, er ikke så aktive længere, og for nylig konstaterede Hermansen, at kønsdebatten virker afblæst.
Men indtrykket af, at der skulle være nogen – herunder direktøren selv – i de forløbne år, der har slået feminismedebatten ihjel, deler Elisabeth Møller Jensen ikke.
» Ligestillingsdebatten går i bølger. Det, tror jeg, er meget naturligt.«
Bekymrende holdsningsskred
– Er der overhovedet mere at komme efter, hvis debatten er nede i en bølgedal, de profilerede ligestillingstiltag fra regeringen er begravet, og kønsforskere konkluderer, at ligestillingskampen er sat år tilbage?
»En ting er, hvad der sker på Christiansborg. Noget andet er, hvad der sker i familien og i samfundet. Der er en stor forandringsagenda hos unge mænd, og de er bærere af fremtidens ligestillingspolitik. At mændene deltager er jo en forudsætning for, at det overhovedet hænger sammen i familierne, så det stopper jo ikke hos politikerne. Umiddelbart efter at den øremærkede barsel var faldet, viste en måling, at to tredjedele af mændene var parate til øremærket barsel som rettighed til fædre. Den proces har fuld fart på i familierne,« siger Elisabeth Møller Jensen, mens hun sidder i sin sofa med en fem måneder gammel hvalp kravlende på skødet. Rødstrømpen, der blev kvindepolitisk bevidst på sit danskstudium på universitetet i 1970’erne, er blevet bedstemor. Og hun klæder sig som en moderne en af slagsen: Kort nederdel, nylonstrømper og læbestift. Og det er måske også Elisabeth Møller Jensens alder, der gør, at hun hellere vil se ligestillingskampens samtidshistorie i et større perspektiv og ikke kun hæfte sig ved den periode, hvor de såkaldte blå feminister meldte sig på banen. Der har altid eksisteret borgerlige feminister. Men det hårde angreb fra de ’nye’ blå er en parentes, mener Møller Jensen.
– Handlede det ikke om, at du og statsinstitutionen Kvinfo havde monopol på debatten og ikke kunne lukke andre synspunkter ind?
»Nej, det handlede om, at de borgerlige skulle mobilisere nogle kvinder til valgkampen i 2011. Allerede Anders Fogh Rasmussen havde et problem med kvinderne, fordi flere stemmer rødt end blåt. Derfor skulle der mobiliseres flere borgerlige kvinder under fanerne. En af måderne, man kunne gøre det på, var at stifte Damefrokosten – som ingen endnu har fundet ud af, hvem finansierer. Mens den borgerlige presse i form af Berlingske fulgte op med blogs, debatindlæg og kronikker fra kvinder med borgerlig observans. Det var en helt systematisk kampagne, hvor avisen altid sørgede for, at nogle bestemte fik det sidste ord. Og det er da helt legitimt. Men efter, de tabte valget, har det helt skiftet karakter. F.eks. er Damefrokosten nu bare et liberalt magasin, og det ligger ret stille.«
– Men der var et hul i debatten, som blev udfyldt af nogle med andre holdninger. Havde du svært ved at håndtere det?
»Kvinderne bag Damefrokosten skrev en kronik om ligestillingspolitik. Det vigtigste ligestillingspolitiske redskab var, at man skulle nedsætte topskatten. Det har jo intet med ligestilling at gøre. Men jeg hilser da velkomment, at de begynder at formulere sig omkring det. Så kan jeg bare sige, måske skulle I gå hjem og tænke jer lidt bedre om.«
At de blå feminister er blevet stille, understreger ifølge Elisabeth Møller Jensen yderligere, at opgøret ikke handlede om ligestilling, men om et liberalt angreb på velfærdsstaten.
– Er det ikke snarere sådan, at de borgerlige vandt ligestillingskampen, når alle de røde ligestillingstiltag er forsvundet fra regeringsgrundlaget?
»Den øremærkede barsel er nu overladt til arbejdsmarkedets parter, og det kan være, de er bedre til at finde ud af det. Men udvik- lingen kommer som sagt. Kvinfo har aldrig gjort sig til et med, at man skulle forbyde købesex. Men jeg synes, at holdningsskredet og idealiseringen af prostitution er bekymrende, for jeg bryder mig ikke om prostitution.«
Serveretten
I 1990’erne ligestillingsdebat var der også ballade. Kvindeligt Selskab blev oprettet som støtteforening for Kvinfo og mobiliserede en masse kendte kvinder som Ritt Bjerregaard og andre kvindelige meningsdannere, institutionen skabte debat ved at servere champagne i Cirkusbygningen til Den Internationale Kvindedag, og Årets Pikhoved blev uddelt for første og sidste gang.
– Hvad er forskellen på den gang og nu i debatten?
»Før var det os, der havde serveretten. Sådan havde det stort set været i alle årene, og så var nogen, der havde fået nok. De ville ikke bare have serveretten, de ville også lukke os. Manfo blev jo oprettet for at nedlægge Kvinfo.«
– Er feminisme ikke en lukket klub for dem, der er enige?
»Man kunne da godt have været pæn og høflig og diskutere nogle af synspunkterne med Manfo. Men det handler jo ikke om ligestilling, det ville være fuldstændig naivt at tro.«
På et tidspunkt ændrer Elisabeth Møller Jensen stil på Facebook, hvor debatten om speltkusser og kønskamp ellers kører på fuldt drøn, og »skruer ned for charmen«, som hun siger. Hun har moret sig offentligt over den anonyme blogger Bitterfissens angreb på en anden blogger, Anne Sophia Hermansen. Og hvis man spørger, om Elisabeth Møller Jensen har fortrudt noget og er blevet klogere, så er det et eksempel.
»Der kom jeg til at dumme mig. Jeg kunne ikke skrive det som direktør for Kvinfo. Men grænserne mellem det offentlig og det private på Facebook skulle jeg lære.« (Elisabeth Møller Jensen skrev på Facebook, at bloggeren Bitterfissens personangreb på en anden blogger, Anne Sophia Hermansen, var morsomt: »Spørger mig selv, om jeg er et dårligt menneske, når jeg morer mig over Bitterfissen Bethanys blog? Bethany gør alt det, man ikke må: Går efter personen. Gør grin med folks navne. Sigter konsekvent under bæltestedet ...« Det blev af kritikere udlagt, som om en statslig støttet »feministisk« institution blåstemplede et perfidt personangreb, red.).
– Kan man være for impulsiv i din position?
»Jeg har en ret god intuition, men nogle gange skal den lige rundt om hovedet. Og det er svært at være spontan, når man taler på vegne af en institution, det kan jeg ikke anbefale.«
I stedet henvender Elisabeth Møller Jensen sig indimellem mere uformelt til andre kvinder og mænd, der ytrer sig i ligestillingsdebatten, hvis hun synes, noget er rigtigt sagt eller godt skrevet.
»Men det er nu ikke strategisk. Faktisk synes jeg, at Kvinfo har forsømt at række ud mod den nye generations kvinder. Vi gjorde det i 1990’erne med Kvindeligt Selskab, men vi kunne have gjort meget mere i de senere år. Men der har været meget arbejde med vores andre projekter.« En anden sag, der har været svær for Elisabeth Møller Jensen, er værdidebatten. I et interview med Politiken siger hun, at det er indvandrerkvindernes egen sag at frigøre sig.
»Hvis jeg havde været klogere, ville jeg jo ikke have fremstillet det, som om det var deres egen sag. For det synes jeg ikke, det er. Jeg synes, værdidebatten var en belastning, og jeg kom til at sige, at jeg ikke ville spændes for højrefløjens vogn. Og det var dumt sagt, for jeg ville jo heller ikke spændes for venstrefløjens vogn.«
Elisabeth Møller Jensen synes, at Kvinfo fandt et svar på kritikken af kvindebevægelsens manglende engagement i indvandrerkvinders ligestilling. Det sker i form af det såkaldte Mentornetværk, hvor indvandrerkvinder kobles med en mentor.
Ikke bare om kvinder
»Det er jo et solidaritetsprojekt. Det, jeg ikke kunne finde ud af sige, det viste vi i praksis i det ligeværdige møde, som mentornetværket er. Det er mentees ønsker, der sætter dagordenen for mentor, som så også bliver klogere. Det kan ikke være dansk, hvid feminisme, der definerer, hvad der er rigtig og forkert.«
Kvinfos støtter har talt om, at Kvinfo og Elisabeth Møller Jensen er blevet »dæmoniseret.«
Og tidligere har Møller Jensen sagt, at Kvinfo for en skare tæt på Liberal Alliance var blevet, hvad Institut for Menneskerettigheder var for Dansk Folkeparti. Men det er ironisk nok i kraft af den borgerlige regering og Dansk Folkepartis værdikamp på ligestillingsområdet, at Kvinfo vokser sig stor i budget og arbejdsopgaver i 00’erne. Der sker gennem Mentornetværket og institutionens Mellemøst- og Nordafrika-projekter for at fremme ligestillingen i den arabiske verden.
Så alt i alt er ligestillingskampen i årene under Elisabeth Møller Jensen kommet til at handle om andet end etniske danske middelklassekvinders rettigheder. Men det er ikke noget, Kvinfo og Elisabeth Møller Jensen er blevet presset til, siger hun. Sådan har det altid været.
»Feminisme er jo meget større, end at det bare handler om kvinder. I 1970’erne var det f.eks. en del af en antiimperialistisk kamp. Det er i de perioder, hvor det forbinder sig med noget større end kvinder, at det rykker. Hvis alt handler om at stille kvinder lige præcis det samme sted som mændene, så sker der ikke ret meget. Det viste den franske kvinderetsforkæmper Olympe de Gouges, da hun skrev kvinder i den franske menneskerettighedserklæring i 1791. Hun tilføjede, at den vigtigste ytringsfrihed var, at kvinderne nu kunne fortælle, hvem der var far til deres uægte børn. Pointen er, at en og en ikke er to. Når man tilføjer kvinden, bliver det til noget helt tredje, og man sætter nye ting i spil f.eks. reproduktive og seksuelle rettigheder. Og så kan du ændre det hele,« siger Elisabeth Møller Jensen.
Måske var det kvinderne selv? Og måske var det på tide?
Jeg sad lige og læste en artikel på Søndag's hjemmeside (don't ask me why), hvor Danmark's mest citerede livsstilsekspert (iflg hende selv), sociologen Emilia Van Hauen fortæller andre kvinder, hvad deres sko siger om dem. Hun har selv 128 par af slagsen. 256 sko!
http://www.soendag.dk/Mode/2013/10/42-emilia-van-hauen.aspx
Selv i denne artikel, som er skrevet af en kvinde, om en kvinde, kan Mette-Line ikke lige undgå at bemærke Elisabeth's nylonere og læbestift. Vildt nok står der ikke noget om hendes sko.
Måske er det så småt ved at gå op for mænd og kvinder at vi ikke er ens. Og at det måske ikke er en katastrofe at vi er forskellige. Så længe vi behandler hinanden ordentligt, går det jo nok.
På det seneste er jeg begyndt at læse en del af kønsdebatten der jo altid kører i Danmark. Det er ufatteligt så få eksempler man finder på kvinder som reelt bliver trynet af mændende i den debat. Tværtimod er alle ledere af regeringspartierne kvinder, krigen mellem TV2 og DDR om diverse programmer og studieværter er domineret af kvinder osv, osv.
Når man i Sverige prøver at få afskaffet ordene han og hun, og erstatte dem med ordet høn, føler jeg mig diskrimineret på mit eget køns vegne. Jeg har ikke 128 par sko, og det har jeg ikke noget imod at man differentierer når man omtaler mig som han.
Nogen gange ville jeg ønske at jeg var til mænd, men jeg har desværre en svaghed for kvinder, og heldigvis findes der stadig kvinder som kan lide af få et (verbalt) klap i nummi ;)
Det er selvfølgelig svært at finde ud af, hvem der finansierer Damefrokosten, når den er baseret 100% på frivillighed. Man kunne så også bare have researchet lidt i stedet for at fyre halve sandheder af.
Ethvert menneske, mand eller kvinde, der godter sig over andres prostatacancer, som Møller Jensen gjorde i forhold til Jørgen Leth, har for evigt mistet retten til at blive lyttet til.
Man kan ikke holde ild i et bål, der er brændt ud.
De, der prøver alligevel, er ualmindelig stædige - for ikke at bruge et af de udtryk, der er nævnt i artiklen.
Hvis nogen igangsatte en "maskulinisme"-bevægelse, ville alle ved første øjekast se, det var dumt og ondt. Mine damer og herrer, den desværre endnu eksisterende "feminisme"-bevægelse, er præcis ligeså dum og ond.
De blå feminister er liberalister !
Følgelig er de røde feminister socialister.
Hvad med nogle smukke violette nuancer - humanister ?
Så spare skatteyderne kvinfo-millionerne.
Til det andet køn: jeg håber I får en bedre formand i afløseren - for den ovenstående har da virkelig ikke gjort andet end at f.se husleje af for sin løn! Jeg kan ikke se, at hun har gjort eller flyttet noget for ligestillingen overhovedet gennem sit virke - og burde det ikke kunne forventes af Kvinfos direktør???
Tillad mig - for 117. gang - at gøre opmærksom på, at Kvinfo finansieres af staten med 30 millioner om året!!
Tredive millioner hvert eneste år. - og for hvad? Varm luft hæftet op med ingenting.
Nu går "direktøren" så - og fred være med hende. Hun har, i alle henseender overskredet sidste salgsdag for længe siden.
Men kunne det ikke være en oplagt anledning til helt at nedlægge skidtet, eller i det mindste stoppe den urimelige finansiering
Stemmen er nu legitim nok, det er mere fremgangsmåden. Der er lidt flere nuancer, som støtten, der viser, at staten ikke helt tager emnet alvorligt. Hvorfor forske i et køn? skal de kæmmes for lus? :p
Nej, man prøver aldeles ikke i Sverige at afskaffe kønnet; man prøver ikke at lade kønnet være begrænsende for både piger/kvinder og drenge/mænd. Og må jeg så ikke godt fortælle at ordet hen i Sverige er inspirereret af det finske sprog! Her har man altså kønsneutrale pronominer:
"Finsk-ugriska språk
Alla pronomen är könsneutrala. De personliga pronomenen för tredje person singular och plural är hän och he på finska, tema och nemad på estniska, och ő och ők på ungerska. Det sistnämnda används för personer eller djur."
kilde: http://sv.wikipedia.org/wiki/K%C3%B6nsneutrala_personliga_pronomen#Finsk...
Og vi tager lige en til:
"På indonesiska/malajiska finns inget grammatiskt kön överhuvudtaget. Ordet dia betyder både "hon", "han", "henne", "honom", och ofta också "hennes" respektive "hans".
Og sørme om vi ikke lige tager en til:
"Persiskan saknar spår av grammatiskt kön: "han", "hon" och "den"/"det", uttrycks alla med pronomet u. Denna vaghet har möjliggjort en flexibilitet i hur könet hos både mänskliga älskare och den älskade gudomen i persisk poesi kan tolkas."
Som man kan se er der altså flere sprog som har kønsneutrale pronominer...
@Karsten Aaen: Du behøver ikke tage udenlands - på fx Vendelbomål eksisterer intetkøn også:
http://da.wikipedia.org/wiki/Vendelbom%C3%A5l#Grammatik
Kønnet benyttes blot ikke så lemfældigt som du eller visse hysteriske svenskere lægger op til. Den slags er Orwellsk newspeak.
Morten Balling
13. december, 2013 - 14:16 #
"Måske er det så småt ved at gå op for mænd og kvinder at vi ikke er ens."
Jeg ved ikke lige hvor den kom ind. Enhver ved da at mennesker ikke er ens.
Der blev kæmpet for ens rettigheder for begge køn, ikke ensretning.
Hvor mange gange skal det gentages, eller er det bare at læse/høre det man vil og så tro på det?
Jeg er taknemlig for ligestillings-kampen. Jeg er ikke afhængig af at jeg skal have en fars, brors eller ægtemands tilladelse til at hæve penge i banken. Eller tjene mine egne penge. Jeg er ikke socialt udstødt, fordi jeg kunne vælge lever alene. Eller fordi jeg kunne vælge at bo med en kvinde.
Det arbejde jeg har, tjener jeg min løn på. Jeg får ikke almisser af en venlig/"nådig" ægtemand.
Jeg kræver min ret og gør hvad kan for at udføre min pligt.
På lige fod med mænd.
Hvilket det ikke altid har været... Men sjovt nok, så er det altid det der glemmes. At det at kvinderne fik ligestilling og så dryppede af på manden.
For mænd har heller ikke altid været ligestillet, mand og mand i mellem.
Min tidligere arbejdsgiver, hans lærlinge fik jo mad i deres køkken som en del af deres løn. Men hvis læredrengene var for lang tid om at komme ud. Så var det ikke usædvanligt at han sparkede ud efter dem. For at de skulle komme afsted.
Ville nogen af jer mænd, have fundet jer i det, i dag?
En af mine gamle naboer er pensioneret landmand.
Han kunne fortælle om ydmygende møder i banken, for allernådigst at låne penge til produktions-udvidelse. For han var jo bare en lille landmand, med et par heste. Ikke rigtig en man tog seriøst.(heldigvis for Marshal-hjælpen, svækkede det bankens enerådighed en del)
Hvor mange af jer mænd ville have fundet jer i den behandling i dag?(uden i det mindste at klage )
@Karsten
Man kan også sige at ord som han og hun er med til at nuancere sproget. Der findes mange ord som relaterer til køn. Menstruation, ægløsning, sæd, forhud osv.
Når man med kultur højt hævet i højre hånd farer frem imod biologi falder kæden af. Det er ligeså langt ude, som når creationister prøver at anfægte evolution.
Årsagen til kønsdiskrimination ligger netop i kultur. Den går mindst tilbage til dengang, hvor vi mennesker var jægere og samlere. Kvinderne var konstant gravide (ellers blev de sat udenfor flokken), og da de skulle amme børnene var det mest praktisk at de ikke bevægede sig for langt væk fra bopladserne, og derfor var det dem som samlede. Mændene var fysisk stærkere end kvinderne, hvilket var en fordel når de skulle jage. Faktisk er der forskning der tyder på at mænd er blevet fysisk stærkere, netop fordi de var nødt til at jage og evolutionen styrede.
Tidligere idag stod jeg og røg en smøg, mens jeg pustede røg efter barnevogne der passerede forbi på gaden. Seks ialt. Tre var skubbet af kvinder og tre var skubbet af mænd.
Det er ikke det store statistiske materiale (nok til en exit poll), men der er alligevel sket en del på de sidste 12.000 år. Jeg ville personligt føle mig undertrykt, hvis jeg var kvinde i Saudi Arabien, men jeg har svært ved at se, hvad kvinderne har tilbage at kæmpe for i Sverige. Men jeg er jo også mand...
@ Majbritt:
Den med mænd og kvinder som skulle være ens kom for mig personligt ind i billedet i 70'erne blandt rødstrømperne på skolen jeg gik på, og de mandlige lærere som gik med nederdel fordi de prøvede at score rødstrømperne.
Jeg kan godt huske mænd der lå på sofaen og kommanderede med konen, og jeg oplever det sågar stadigvæk. Dengang havde jeg mere ondt af de kvinder som fandt sig i det, end jeg har idag.
Jeg mener at man gjorde drengene i min generation til syndebukke for vores fædre, så på den måde er jeg ligeså taknemmelig for ligestillingen som du er. I mit univers skal man behandles ens, uanset køn, race osv.
Som du selv pointerer kan du idag arbejde, stemme, køre bil osv. Det kan vi kun være enige om at kvinder selvfølgelig har samme ret til som mænd.
Men når man kigger på udviklingen i samfundet idag, og snakker om kvindekvoter på visse uddannelser, synes at det ville være ligeså relevant med kvoter for de skaldede og de rødhårede. Når jeg læser Ditte Giese prøve at hægte kvindelig jalousi fra NYPost sammen med skarpladt kvindehad, kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet og tænke "Chill Ditte". Når en kvinde i et debatindlæg samme sted opfordrer kvinder til at se mere porno, glimrer feministerne ved deres fravær i debatten.
Mht til bankerne, er min sidste oplevelse med dem, at jeg prøvede at få opgraderet mit børne Visakort til et voksen et af slagsen, men blev så frustreret at jeg gik, fordi jeg skulle dokumentere mit liv og min økonomi tilbage til dengang hvor de mandlige lærere i nederdel ;)
Morten Balling:
Om kvinders magt i medierne - 5 ud af 31 spindoktorer er kvinder. Og læs her http://journalisten.dk/m-ndene-sidder-p-medierne
Jeg tror, vores samtid generelt er blind for de herskende magtstrukturer. Et stort videnstab.
Morten Balling
Du skriver: "Den går mindst tilbage til dengang, hvor vi mennesker var jægere og samlere. Kvinderne var konstant gravide (ellers blev de sat udenfor flokken), og da de skulle amme børnene var det mest praktisk.. "
Tak for dagens første store grin.
Interessant artikel: "Kvinderne bestemmer alt":
http://go.tv2.dk/articledag/id-37797435:kvinderne-bestemmer-alt.html
Feminisme er en slags protest eller modstandsbevægelse mod en
mandsdomineret kultur.
Den kultur er for længst passe i vores del af verden og kvinderne er, med enkelte undtagelser, mindst ligeså magtfulde som mændene.
Derfor er feminismen færdig i vores del af verden. Den har ingen eksistensberettigelse eller legitimitet. I dag fungere feminismen primært som et værktøj til at straffe mænd for tidligere tiders mandsdominerede kultur - og selvom man måske kan forstå hævnmotivet - lige som man kan forstå efterkommere af slaverne kræver godtgørelse - så bliver det næppe rigtigt populært.
@Eva:
Det skal i bare være glade for, for når jeg en dag bliver flink enevældig konge er spindoktorerne nogle af de første der ryger op ad muren :)
Spøg til side. Skal vi have en ligestillingskamp, der kører videre i 2014 fordi i gerne vil være spindoktorer? Mændene sidder også på IT branchen, hvor lønningerne er gode, men sjovt nok, når indernettet ikke virker, ringer i kvinder altid til en mand.
@Lise Lotte:
Det er altid en fornøjelse at få dig til at grine, også selvom jeg ikke helt ved om du griner med eller af mig. Tror du kvinderne stæsede afsted med et spyd i den ene hånd, og ungen under armen, mens de prøvede at fange en mammut? Tror du mændene passede ungerne imens? Børnedødeligheden dengang var ekstremt høj, så hvis flokken skulle overleve var kvinder i store træk gravide fra de fik menstruation første gang til de døde. Det er antropologi i den nedkogte version :)
Morten Balling
Din logik omkring evigt fødende, ammende eller gravide kvinder i et jæger/samler-fællesskab med nagelfaste kønsroller og manglende mobilitet,
fordi hele flokkens hunkøn var konstant repoducerende, er meget meget morsom på min indre tegnefilmstrimmel.
Hvordan ville du selv samle forråd med en tumling på armen og et brød i ovnen og trusler om at blive strittet ud fra fællesskabet, hvis du ikke var gravid, mens ungerne døde omkring benene på dig? :-D
Antropologien mangler kilder til jæger/samler-samfundets sociale liv, fordi der lissom ikke er så meget materiale at fortolke på,
men det har du så lige leveret. Med et slag på tasken, kan vi sige. ;-)
Jeg skal være den første til at indrømme at antropologi er baseret på nogle ret spinkle kilder. F.eks. så jeg en kvindelig antropolog argumentere overbevisende for, at det formentlig ikke var mændene som havde eller udviklede opgaven med at beherske ilden. Det havde mandlige antropologer ellers taget som en selvfølge i mange år :)
Personligt har jeg min viden om antropologi fra diverse universitets kurser fundet på nettet og Wikipediasurfing. Ift. f.eks. kosmologi, astronomi, biologi, historie og filosofi er det ikke dér, hvor jeg har brugt mest tid, men døgnet har kun 24 timer.
Faktum er dog så vidt vi ved (og det er nu engang måden videnskab fungerer på), at gennemsnitslevealderen i stenalderen var meget lav, børnedødeligheden var høj og fødselsraten var høj. Det er også almen konsensus at mændene jagede mens kvinderne samlede og passede poderne. De bagte til gengæld temmeligt sikkert ikke brød.
Det var det jeg mente da jeg påstod at kønsroller kan føres tilbage til kultur i stenalderen. Jeg er ret overbevist om at have læst den med de udstødte kvinder et sted, men det kan snildt være min hukommelse som har opfundet den ;)
KVINFO står til skræk og advarsel, når man gør en speudovidenskabelig studiekreds til et offentlig finansieret organ.
Det er skræmmende, hvordan Elisabeth Møller Jensen i alle de år har forblindet politikere med sit tågesnak, som helt konsekvent har haft politisk slagside. At hun så her på falderebet til tiltrængt pensionering kommer med sin bedagede feminisme logik noch einmal, understreger blot hvor vanvittigt det har været at smide gode offentlige millioner efter den kaffeklub.
Morten Balling
Konsensus om en konstrueret fortid, som der er meget få kilder til, og hvor det sociale liv i den grad ligger åben for fortolkning? Du kan godt selv se, at den ikke holder som argument. Vi ved der har levet mennesker på kloden og går ud fra, at de har levet af at samle naturens afgrøder og jage dyr. Men vi VED ikke ret meget mere.
Så kan man begynde at teoretisere og danne konsensus-opfattelser og paradigmer, men viden bliver det ikke.
Jeg kommer ofte til at støje lidt, når nogen vil begrunde nutidforhold som 'naturlige'med begrundelse i en fjern fortid, som der er mere teori end viden om. Det er nu engang en svaghed jeg har.
Om det er noget naturligt for mit køn og om jæger/samlere også grinede - det kan man danne sig teorier om.. :)
Det er da godt at der findes kvindesagsorganisationer der støttes af staten. Det er imidlertid nok ikke så godt at det er de samme der sidder med magten så længe at magtfuldkommenheden stort set er blevet det eneste der er tilbage. Gamle sure mænd er ulidelige, magtfulde sure kvinder ligeså.
@Toke Andersen
Når jeg bevæger mig rundt i de nedre dele af samfundslaget, har jeg svært ved at få øje på at Kvinderne skulle være lige så magtfulde som mændene, medmindre at de har en forstående og god mand. Så længe vi kæmper for et mere egalitært samfund, vil feminismen altid være relevant! Det der gør 'feminister' irellevante, er f. eks. hvis de bruger deres position til specifikt at argumenterer for topskattelettelser, dvs. aktivt tilstræber et mindre egalitært samfund. Jeg vil gå så vidt som til at sige at disse mennesker slet ikke er feminister, men uærlige elitære intellektuelle som aktivt fører klassekamp på bekostning af feminismens principper.
Ligeledes vil jeg sige at feminismen bliver irellevant, hvis den stopper med at kæmpe for lighed, men i stedet kæmper for kvindens lige ret til at være undertrykkende, hvilket jeg synes er et symptomatisk træk for de 'blå feminister.'
Det billede!! Hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg tro, det var en overklassekvinde fra de nordlige forstæder. Er det ironisk? Eller er det for at vise, at en del af kvindebevægelsen mere ser det som et personligt projekt - med sit på det tørre - end som en økonomisk- social frigørelse? Uanset hvad, så er det lysår fra det billedet viser til det der er hverdagen for de fleste manglende-ligelønsramte kvinder.
Ad ligeløn - skulle der ske det, at Mette Frederiksen bliver statsminister efter næste valg, mon hun så vil sørge for at ligelønnen indføres, eller vil hun være lige så bovlam som Helle Thorning. Og SD skylder stadig at indføre tvungen barselsorlov til mænd. Eller det må SD måske ikke for DF?