Læsetid: 4 min.

Hvorfor har økonomer så svært ved at forudsige væksten?

Når man baserer forudsigelser af fremtiden på, hvad der skete i fortiden, kommer man let til at lave fejl. Sådan forklarer de økonomiske prognosemagere, hvorfor deres prognoser så tit rammer skævt
Vestager præsenterede den Økonomiske Redegørelse i økonomiministeriet torsdag.

Christian Liliendahl

14. december 2013

Fire årtiers erfaring med at lave økonomiske prognoser har ikke gjort økonomerne bedre til at forudsige den økonomiske vækst. Det viser en opgørelse, Information har lavet af fem institutioners økonomiske prognoser siden 1970.

»Jeg tror, at vi alle sammen gør vores bedste for at gøre vores prognoser så præcise som mulig. Men der sker en gang i mellem noget uventet. Og derfor vil du se, at hvis du måler over en periode, så er der forholdsvis store gennemsnitlige fejl på prognoserne,« siger Klaus Rasmussen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Ifølge Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, er årsagen til, at økonomerne har så svært ved at forudse væksten, at de økonomiske prognoser baseres på de sammenhænge, man har kunnet konstatere historisk. Hvis virksomheder eller forbrugere så pludselig ændrer adfærd og begynder at investere eller forbruge i andre mønstre, end de plejede, er det svært at forudsige, hvordan det påvirker væksten.

Blandt andet derfor, forklarer Helge J. Pedersen, rammer prognosemagerne kun rigtigt i fem ud af 179 prognoser i den opgørelse, Information har lavet.

»Med de ekstremt lave renter, vi har nu, burde man forvente, at der var mere gang i virksomhedernes investeringer, end der er. Men der er kommet en ny usikkerhed ind blandt de økonomiske beslutningstagere, der gør, at man undlader at investere,« siger han. Når det er sværere at forudsige virksomhedernes investeringsbeslutninger, bliver det også sværere at forudsige væksten.

Også sekretariatschef i Det Økonomiske Råd John Smidt lægger vægt på, at det er »adfærden«, der er svær at forudsige.

»For eksempel under opsvinget, hvor folk begyndte at tro, at de kunne gå på vandet på boligmarkedet. Det er ikke normalt. Derfor fanger vores modeller det ikke,« siger John Smidt.

Og selv om man ved, at økonomien vil udvikle sig en bestemt retning, så er det svært at forudsige, hvornår vendingen kommer, forklarer han:

»Det kan godt være, at man har en idé om, at på et tidspunkt inden for en kortere årrække, må forbruget begynde at vokse, fordi det ligger på et lavt niveau. Men om det stiger lige præcis i det kvartal eller bare det næste år eller måske først i 2015 er ekstraordinært svært at forudsige.«

Værdiløse prognoserne

Den holdning deler Nordeas cheføkonom. Hvad er det, der udløser kraftige boligprisstigninger? Hvad er det, der udløser, at erhvervslivet begynder at se meget positivt på fremtiden?

»Der er en tendens til, at sådan nogle processer bliver selvforstærkende,« siger Helge J. Pedersen.

Det er dog ikke kun de små omskift i økonomien og den præcise timing, der er svær at ramme. Også store skift i økonomien, det Helge J. Pedersen kalder »paradigmeskift«, har økonomerne svært ved at forudsige. Helge J. Pedersen nævner den nye finansielle regulering, der er kommet efter krisen, som et nyt paradigme, man ikke ved, hvordan påvirker den økonomiske aktivitet. Lægger det for eksempel en dæmper på udlånsaktiviteten og påvirker det derigennem væksten?

Det er dog ikke kun de paradigmeskift, som finanskrisen har medført, der driller. Også udviklinger, som økonomerne længe har kendt til, har de svært ved at ramme rigtigt.

»Kinas stigende dominans i verdenshandlen er noget, der også er svært at få rigtigt indarbejdet i modellerne,« siger Helge J. Pedersen. Og også globaliseringen som sådan er et nyt paradigme, som »modellerne endnu ikke rigtig har været i stand til at tage højde for,« siger han.

»Hvis der kommer et paradigmeskifte i økonomien, så er de økonomiske modeller ikke det papir værd, de er lavet på,« siger han.

Vestager erkender usikkerhed

Da økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, torsdag præsenterede regeringens seneste skøn for den økonomiske udvikling, erkendte hun, at man ikke skal regne for meget med prognosen.

»Der er usikkerhed med den slags, og den kan betyde, at det kan gå både bedre og værre end forudset. Men vi venter, at den stabile genopretning fortsætter,« sagde Margrethe Vestager ifølge Berlingske til torsdagens præsentation af prognosen. Da regeringen sidste år gav sit bud på væksten i 2013 lød det oprindelige bud på 1,7 procent vækst. Det er nu nedjusteret til 0,4 procent.

En anden prognosemager, Nationalbanken, præsenterede onsdag sin seneste prognose for dansk økonomi. De har i samme forbindelse lavet en undersøgelse af bankens egne og en række andre institutioners økonomiske prognoser, dog over en kortere årrække end Information. Nationalbanken finder ligesom Information en usikkerhed på 1 procentpoint i prognoserne.

»Når vi nu skønner en vækst næste år på 1,5 procent, så vil den normale usikkerhed indebære, at det havner et sted mellem 0,5 og 2,5 procent. Altså en forholdsvis stor usikkerhed på skønnene,« sagde nationalbankdirektør, Per Callesen, på et pressemøde i forbindelse med præsentationen af rapporten.

»Vi laver ikke prognoser for at ramme præcis. For det ved vi, at vi ikke gør. Og det kommer vi ikke til,« sagde Per Callesen. Derfor skal man ifølge Per Callesen også være meget forsigtig med at træffe beslutninger på baggrund af prognoser.

»Man skal være overordentlig varsom med ’fine-tuning’ (finjustering ved hjælp af den økonomiske politik, red.) af økonomien. Man kan ikke tilrettelægge og bør ikke tilrettelægge hverken penge- eller finanspolitikken efter at prøve at udjævne de naturlige udsving, der er,« sagde Per Callesen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kalle Nielsen
Kalle Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er der en ganske naturlig forklaring på. Ingen kan spå om fremtiden. INGEN!

Thorbjørn Thiesen, Tina Skivild, Christian Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Og alle disse kloge Åger mener de er deres løn værd, fortjeneste princippet er ikke noget de ved noget om, at i Danmark skal man gøre sig fortjent til sin løn ellers er man en snylter, nasser. Penge nassere, Global varm nassere, Erhvervsstøtte nassere, Medie nassere, porto nassere, alle disse nasse institutioner og hele det politiske apparat af snyltere på det arbejdende folk fatter ikke at de ikke er vise, men dækker deres impotens under navn af, vismænd, husholdere, frelsere.
Det eneste de kan ud over at snakke, er viden om hvordan man får trynen ned i skattekassen. Social nassere af den værste slags.

Thorbjørn Thiesen, Heinrich R. Jørgensen, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Kender du dagen igår og kender du dagen idag så kender du også dagen imorgen.

Tids Uhyret.
4 former for tid:
Den historiske tid: Herskerne.
Forfædrenes tid: nutids begivenheder omkring det hellige stamtræ.
Legendernes tid: Tilbage til den store Stamfader.
Mytiske tid: den principielle symmetri af jordiske hændelser.

Fortiden er ovre, fremtiden er endnu ikke begyndt, og nærmer du dig nutiden så er det ligesom at den fjerner sig.

Einstein: rumtid. tid og rum er det samme.

Heinrich R. Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Kierkegaard om igen: livet leves forlæns, men forstås baglæns.
Vækst giver mening, hvis der mangler noget, der er efterspørgsel på. Ellers må man gå ud fra, at produktionen er tilstrækkelig til at sørge for, at kræfterne kan lægges i de uomgængelige, men ikke-materielle aktiviteter i samfundet.

Matthias Hansson

Svaret er muligvis totalt simpelt:
Fordi økonomerne ikke selv har forstået økonomien.
Fordi deres teorier og modeller er røgskærme.
Fordi finanser, valutaer, økonomier er fiktive størrelser, selvom de blive fremstillet som virkelige.
Fordi begrebet 'evig vækst' er ligeså sygt som logikken i en kræftcelle.

Morten Lind, Henrik Darlie, Olav Bo Hessellund, Thorbjørn Thiesen, Heinrich R. Jørgensen, Jørn Holm-Pedersen, Nicolai Niemeyer, Lise Lotte Rahbek, Claus Madsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, randi christiansen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

Ja, renterne er lave, men hvad betyder dette? Når alle renter i alle lande er lave! Stort set intet! Og ja, alle klassiske økonomer tror på/mener, at når renterne er lave, ja så vil virksomhederne investere mere og bedre mv. Og ja, det er er nogle af dem, der vil. Nemlig de virksomheder som er enkeltmandsejede og indgår i det Marx kaldte for den enkle vareproduktion; alle andre virksomheder er kun interesserede i en ting: 10-12% afkast af deres investeringer; hvis de ikke får det hvert år, fyrer de topchefen. (grundfos er et godt eksempel....)

Morten Lind, Nicolai Niemeyer og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Spørg Maslov hvorfor folk i Danmark ikke handler rationelt og i tråd med hvad økonomernes beregninger forudsætter. Og han vil svare 90 % af Danskerne mangler ikke noget der kan købes for penge.

Troels Eske Ortvad

Interessant, at der ikke rigtig kan regnes på konsekvenserne af det tiltagende, globaliserede marked, når vi nu har været godt i gang en del år. Da modelberegningerne har så stor usikkerhed indbygget, kan man heldigvis altid gøre som aktiestrategen, og tjekke trenden (nej, ikke aktietrenden), og så ser det ikke alt for rosenrødt ud. Det er da også bare for irriterende, at der ikke er nogen boble rundt om hjørnet.

De økonomiske prognoser er bare en smart - og dyr - måde at frigøre sig fra ansvaret for ens beslutninger.
Og vi idioter er så optaget af at skændes om prognoser, økonomer, udvikling, DJØFfer og den slags, at vi ikke formår at forlange af politikerne nogle bud på, hvad det er for et samfund, de ønsker for os. Vi lader os bilde ind, at vi er havnet i 'den nødvendige politiks' epoke, mens sandheden er, at netop dette udsagn burde få os til at slå os på lårene af grin: Ja, når nu man ikke rigtig kan sige noget om, hvad fremtiden vil blive til 'af sig selv' (ceteris paribus, som de så siger), kunne vi så ikke lige så godt begynde at arbejde for at skabe ting, og forhold, som vi gerne vil have vores fremtid skal indeholde.
Da jeg var barn var mit land fattigt - trods det mødt vi op efter hver sommerferie til en nyferniseret skole. Og hver dag blev gulvene vasket. Og flere gange om dagen blev wc'erne (ja, det hed de) i skolegården gjort rene. Vi var dengang så fattigt et samfund, at min far kun kunne regne med at posten ude i vores bette stationsby blev omdelt to gange.
Nuvel, jeg havde ingen smartphone til 5000 og intet abbonnement til 300 om måneden. Så fattige, ja, det var vi jo.
Jeg kunne godt ønske mig, at f.eks. der mellem skinnerne på Ølgod station, bare een gang om året blev fjernet 5-10 centimeter af det lag af cigaretskodder og filtre, der ligger der. Det kunne der da godt være et job i.

Morten Lind, Olav Bo Hessellund, Per Torbensen, Martin Elsøe Holst, Thorbjørn Thiesen, Heinrich R. Jørgensen, Nicolai Niemeyer, Kurt Lindy Hansen, Michael Madsen, randi christiansen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Kalle Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Faktisk er det forholdsvis logisk at man ikke kan spå om fremtidens udvikling, med baggrund i fortidens viden, fordi der i fremtiden er tusindvis og atter tusindvis af ukendte faktorer man ikke kan tage forbehold for.
Hvis bare en større faktor ændrer sig af disse tusinder og atter tusinder af mulige, så passer fortidens, "der plejer at ske dette eller hint" ikke mere.

Det sætter politikken omkring 2020 i relief som den kæmpeløgn det nu engang er.
Ingen aner et pluk om behovet i 2020 for arbejdsudbud f.eks.
Eller rentens størrelse. Eller kursen på aktier. Eller....??

Vidste økonomerne det, så havde de scoret kæmpe gevindster på børsen allerede og lå under sydens palmer.

Derfor er det politikernes fornemste opgave, at løse befolkningens problemer nu og her, høj som lav, tykke og tynde, brune, sorte , hvide, kristne og muslimer, af den simple grund at det er hvad politikerne magter.
Ingen siger at man af den grund skal efterlade en kæmpegæld eller et underudviklet samfund til eftertiden, men eftertiden bygger nu en gang på det fundament et nuværende velfungerende , helt samfund udgør.

Fremsyn er glimrende som mål, men at forestille sig at man kan ramme økonomiske nøgletal, bare nogenlunde præsist, i 2020 er simpelt hen en sort løgn, der kun skal bruges til at forlede folket.

Per Torbensen, Heinrich R. Jørgensen, Kurt Lindy Hansen, Anders Reinholdt, Michael Madsen, randi christiansen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg synes nationalbankdirektør Per Callesens udtryk er hele artiklen værd:
"»Vi laver ikke prognoser for at ramme præcis. For det ved vi, at vi ikke gør. Og det kommer vi ikke til,« sagde Per Callesen. Derfor skal man ifølge Per Callesen også være meget forsigtig med at træffe beslutninger på baggrund af prognoser."

Jeg er helt enig med Flemming i det absurde i politikeres meget præcise svar på hvad deres politik har i 2012. Det værste er dog, at pressen æder disse påstande om at x eller y giver 5.000 ekstra job i 2020. Hver eneste gang en politiker siger den slags vrøvl, så burde selv journalist-praktikanter kortslutte interviewet indtil politikeren får formuleret alle forbeholdene. Det er og bliver pressen der lader politikerne slippe af sted med at gøre det.

Morten Lind, Steffen Gliese, Olav Bo Hessellund, Herdis Weins, Thorbjørn Thiesen, Heinrich R. Jørgensen, Henrik Christensen, Nicolai Niemeyer, Anders Reinholdt, Michael Madsen, Christian Pedersen, randi christiansen, Karsten Aaen, Curt Sørensen, Flemming Scheel Andersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

@Karsten Aaen

"Ja, renterne er lave, men hvad betyder dette? Når alle renter i alle lande er lave! Stort set intet!"

Det er faktisk ikke korrekt. I Danmark betyder det rent praktisk nu at man hare kunne lave rentefradragsloven (eller rettere sagt skattelovene omhandlende kapitakindkomst) om uden offentlige sværdslag.

Dette betyder at man har tildelt bankerne en konkurrencefordel i forhold til realkreditten.

Og den eneste grund til at dette har kunnet lade sig gøre er at renten er så lav.

Morten Lind, Heinrich R. Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Skulle man for alvor udnytte den lave rente politisk så er her et godt råd.
Fjern rente fradragsretten helt. Det vil ikke koste alverden for den enkelte husejer alligevel. For at undgå borgerkrigslignende tilstande kunne man jo indlægge den garanti at beslutningen vil blive taget op til overvejelse næste gang diskontoen overstige 4 % pa.

Flemming Scheel Andersen

En så lav rente i så lang tid er jo faktisk et sygdomstegn.
Det fortæller en historie om et meget lille lånebehov, fordi aktiviteten er lav og at det til stadighed skønnes at være en bedre og mere sikker forretning at modtage renter frem for at løbe risiko ved produktion og investeringer i fast ejendom.
Prisen på penge er lav fordi penge ikke er efterspurgt til investeringer, hvilket vidner om et historisk lang periode med et lavt aktivitetsniveau.
Aktiviteterne er så ikke standset men flyttet.

Tilbage er mangel på arbejdspladser, mangel på tryghed hvilket giver usikkerhed om indtægter i fremtiden, både for den enkelte og for samfundet.
I den situation investeres der ikke i ejendomme, fabrikker og boliger, hvorfor prisen på penge er lav.

Derfor er det en sandhed med modifikationer at det er godt at renten er lav.

Det er godt for dem der ikke behøver at låne, fordi de kan låne og lettere geninvestere med gevinst uden at løbe nogen større risiko og dermed multiplicere deres rigdom.

Men for de der har behov for lån er det skidt, fordi de har ofte ikke en indtægt eller har frygt for at miste den de har og tør/kan simpelt hen ikke optage lån uanset at prisen på renter er lav.

Man sætter ofte renten ned for at øge aktiviteten i samfundet.
Sker denne vækst ikke på trods af rentenedsættelse, så er der noget fundamentalt galt med de muligheder borgerne har for at udnytte tilbuddet om at låne penge billigt.
I danmark er der oplagt det galt at der mangler tillid til at man trygt kan investere og være sikker på at have en indkomst at betale tilbage med.

Henrik Christensen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Michael Madsen, Michael Kongstad Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Er det endelig ved at være pinligt at lade som om, man kan overskue de 'dynamiske effekter'? Hvilket jo ellers har været et af neolib'ernes yndlingsmantraer og centrale argumenter for at give skattelettelser og flere penge til dem, der allerede har bevist, at de ikke forstår at bruge dem på noget fornuftigt. Vor Herre på lokum for nogen båtnakker - de aner ikke, hvad der foregår, og hvad de selv egentlig laver - og imens de glor dumt, og tror de ser smarte ud i deres dyre tøj, så løber Goldman Sachs og andre med danske realværdier og betaler med flitterstads og spiritus > 8 mia papir $. Det er på høje tid, at Enhedslisten vågner til dåd - måske kan det stadig nås at få et kritisk flertal med på den store omstilling til økologisk økonomi.

Michael Kongstad Nielsen

Det helt klassiske spørgsmål: - hvorfor overså økonomerne krisen i 2008?
Når man ikke kunne forudse den, er man dømt ude. Men det går lynhurtigt i glemmebogen. Nej, det var nogle udefra kommende faktorer, som vi ikke kunne gøre for, det var ikke os, det var de andre, der var dumme.
Og boligboblen, den kunne man ikke lægge ind i prognoserne og planerne, for så ville hele det dejlig opsving jo forsvinde. Sådan nogle lyseslukkere kan vi virkelig ikke have. Og hvad med vores egne ejendomme? Nej, må vi så bede om nogle ordentlige økonomer, der forstår at ride med på en bølge.
Fremover kunne jeg godt tænke mig at se nogle prognoser, der forudser, at aktieboblen brister og indekset falder med 20-30%, at landbrugsejendommes værdi falder med noget tilsvarende, at renten stiger til 4-5%, og 2-3% på F1 lån.

Thorbjørn Thiesen, Karsten Aaen, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Michael Kongstad Nielsen

Alle,...også de mest tungnemme økonomer, kunne forudse både krisen og boligboblen, hvis de brugte deres dertil indrettede forstand.
Spørgsmålet var ikke om disse kriser kom, men alene hvornår.

Den spådom var ikke spor svær, men blot ganske traditionel viden. Efter en opgangstid, så kommer der uvægerlig en krise. Efter syv fede år kommer syv magre, spådomme så gamle som Bibelen.

Problemet kommer først med kravet om præcision i tid og mængde, hvilket selvfølgeligt er umuligt at honorere.

Michael Kongstad Nielsen

Flemming Scheel - jo, men problemet var, at de fleste havde lagt biblen godt til side, ja, fortrængt den simpelt hen. Og alles indre dybe viden om kapitalismen tilbagevendende kriser, eller hvis man ikke er Marx-inspireret, så almindelig bondelogik om, at træerne vokser ikke ind i himlen, og man måtte stoppe dette boblehalløj, blev tilsidesat i alle officielle politiker og alle bankers drift, så selv kloge hoveder bagefter måtte tage sig til netop hovedet.

randi christiansen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Michael Kongstad Nielsen

Jeg holder mig til almindelig bondelogik så, da den viser sig at være mest stabil, træfsikker og holdbar.

randi christiansen, Per Torbensen, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu erindrer jeg altså at nogle økonomer, vist de økonomiske vismæmd, helt tilbage i 2006/2007 foreslog VK-regeringen at der blev ført en skrap og stram penge og indkomst-politik, netop for at dæmme op for al den økonomiske vækst der var dengang, for at økonomien ikke skulle blive overophedet, og bryde sammen (som motoren på en bil).

Og vi kan vel alle huske daværende Fogh Rasmussen, statsminister i DK, som mente at økonomerne tog fejl, og at lærebøgerne skulle skrives om. Det viste sig så, at det skulle de jo så ikke...

randi christiansen, Herdis Weins, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Vi har faktisk en dansk økonomiprofessor vist i Australien, der udvandrede i protest over at ingen ville høre på mandens advarsler. Og han var ikke alene.

Herdis Weins, Thorbjørn Thiesen og Kurt Lindy Hansen anbefalede denne kommentar
Kurt Lindy Hansen

Flemming Scheel Andersen:

Jeg er virkelig glad for, at du nævner denne økonom. Han blev, som jeg husker det, i mails og på anden vis bedt om at holde mund. Han var ansat på Københavns Universitet.

Flemming Scheel Andersen

Manden hedder:

"Jakob Brøchner Madsen (født i Randers) er en dansk professor i økonomi der siden 2006 har været professor ved institutet for økonomi ved Monash Universitet i Australien. Han er kendt for op gennem 2000'erne at have gjort forudsigelser om finanskrisen"

Og er ganske morsom og lærerig at google, ligesom han på sin hjemmeside har el del materiale om sine "bandlyste" forudsigelser.
http://da.wikipedia.org/wiki/Jakob_Br%C3%B8chner_Madsen

Steffen Gliese, Kalle Nielsen, randi christiansen, Per Torbensen, Thorbjørn Thiesen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Set fra grækernes og andre underpriviligeredes vinkel, syns jeg ik rigtig, det kører så godt med trickle down - bortset fra alt det lort, der blir lukket ud - hold op for en fest i herskernes klub. I USA lever 1/3 under fattigdomsgrænsen, i UK er 60% af befolkningen fattige, i DK er fattigdommen steget med 260 %. Trickle down?
Derfor må vi nu spørge os selv :
>Er det nødvendigt at regulere den ansvarlige finanssektor > adskille spekulationsdel og ordinær bankdrift.
>Er det nu ejerne af gælden, som bestemmer over skyldnerne > regeringerne,
>og hvordan defineres retsstaten.

Peter Ole Kvint

Der er fem mulige spådomme: Ned; Aftagende; Ligeud; Stigende, Op.

Hvis jeg siger: Ned, så bliver jeg skældt ud, nu for at være Pessimist, selvom jeg får ret om et halvt år.
Hvis jeg siger: Op, så bliver jeg skældt ud, nu for at være Optimist., selvom jeg får ret om et halvt år.
Hvis jeg siger: Ligeud, så bliver jeg skældt ud, nu, fordi jeg ikke har forudsagt noget, selvom jeg får ret om et halvt år.
Derfor kigger jeg altid på salget af dyre luksus genstande og liebhaver-boliger, og gætter ud fra dette hvad de rige gerne vil høre.

En tur i arkivet - denne kommentar er ca. 2.5 år gammel.

30. juni, 2011 - 11:32 #

Bare rolig. Økonomerne er sikre på (som vands frysepunkt) at der snart vil komme fuld beskæftigelse og derefter:

Mangel på arbejdskraft !!!

Det er jo hele formålet med forringelsen af folkepension og efterløn.

Ellers kommer vi til at spilde ressourcer på at sende oldinge på meningsløse aktiveringskurser.

Hvis manglen på arbejdskraft udebliver, reduceres forringelsen af folkepension og efterløn til en "fordelingspolitisk svinestreg" af den type, der burde medføre generalstrejke, optøjer o.s.v.

Det er ikke 2 år siden skatteyderne måtte betale for banksektorens "gyldne håndtryk".

Slut på arkiv.

Tilbage til nutiden: Mindst halvdelen af de forudsigelser præsten kommer med til søndagsgudstjenesten kan enten dokumenteres, at de kommer til at passe - eller kan i det mindste ikke modbevises - i hvert fald ikke før man er død, og ved selvsyn se, hvad der passer.

En præst hvor 36 ud af 37 påstande kunne dokumenteres forkerte, ville blive fyret med det samme.

Hvad nytter det at være verdens mest ateistiske land, hvis dets indbyggere fortsat tror på økonomer ?

Peter Ole Kvint, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Der var to danske økonomer der gjorde meget stærkt opmærksom på den tilstundende krise. Deres navne på dette link:http://www.debtdeflation.com/blogs/2009/07/15/no-one-saw-this-coming-bal...,

Den nye bog af Dr. Geoff Davies :''SACK THE ECONOMICS'' er en dejlig afsløring af mainstream økonomernes katastrofale fejltagelser Bogen er holdt i et sprog der gør den let læselig for lægmand.

Det mest katastrofale er at de ikke selv vil indse det . Deres største kvalitet er at ignorere en hver form for kritik og så fortsætte med deres tåbeligheder så demokratiet bliver undergravet.

Steffen Gliese, Kalle Nielsen, randi christiansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Medier og mainstreamøkonomer må være købt - af hvem? Goldman Sachs? Og de andre lakajer - politikerne, undtagen EL - fortsætter med at servicere dem, der 'ejer' (hajer følger deres natur) gælden, den finansielle sektor, den ny tids herskere. Hvordan kunne, kan, det ske, og hvordan kan det standses? Hvordan kan folket tage råderetten over egen ejendom tilbage? Nu hvor hajerne under dække af skindemokrati har narret og tvunget de forsvarsløse og godtroende masser til at sælge for 'spiritus og flitterstads' > fjernsyn, friværdi og frygt for fremtiden?

Vi må nok på gaden igen - vi må mobilisere folket og bakke op om Enhedslisten, de eneste ærlige mennesker på Borgen, de eneste som taler folkets sag. EL har brug for folkets hjælp. Så kan vi samle de socialistiske mandater = dem der vil samarbejde om økologisk miljø-og socioøkonomi
- så vores stemmer ikke længere kan ignoreres og køres over og ud på sidespor af vækst-og konkurrencestatens ignorante fortalere. Det bliver stadig mere nødvendigt med modstand mod deres 'nødvendige politik' - en politik, som ødelægger.

randi christiansen

Tak for link til 'Sack the economics' som giver to væsentlige pointer : den uproduktive gæld i finanssektoren skaber kriser - og mainstreamøkonomer, the 'neo-classical' economic doctors, vil kurere problemet med metoden som skabte problemet - hvor dumt er det lige.

Citat fra artiklen :

"This financial tsunami was caused by the bursting of asset price bubbles driven by excessive levels of debt, but the bursting of those asset bubbles hasn’t eliminated the debt—far from it. Instead, economic performance for
the next decade or more will be driven by the private sector’s attempts to
reduce its debt levels, and this will depress economic activity for years.
Unlike a tsunami, a debt crisis is a wave of destruction that keeps on
rolling unless the debt is deliberately eliminated.

Everything that is being done by policy makers around the world is instead trying to restart private borrowing. A better analogy is therefore not a tsunami but a drug overdose—and our “neoclassical” economic doctors are attempting to bring the patient back to health by administering more of the same drug.

See more at: http://www.debtdeflation.com/blogs/2009/07/15/no-one-
saw-this-coming-balderdash/#sthash.91bvw3CU.dpuf "

randi christiansen

Og læg mærke til udtrykket : '... unless the debt is deliberately eliminated.' eller tillad mig, som jeg plejer at udtrykke det : eksproprier gælden. Køb den tilbage til en rimelig pris. Vi har ikke brug for fede hajer, der mæsker sig i resterne af, hvad der kunne være en velfungerende biotop for alle.

Pengeskabelsen skal tilbage til staten. Og pengene skal kanaliseres ud i samfundet som konkrete offentlige investeringer i bedre infrastruktur, miljøforbedring etc.

Og så skal størsteparten af verdens gæld simpelthen afskrives eller renten skal følge inflationen, så gælden ikke vokser.

Vi skal væk fra gældsfinansieret økonomi.

Flemming Scheel Andersen

Kalle Nielsen

Der er masser af veje, masser af måder at gøre tingene bedre på end de der vælges og bedst kan karakteriseres som gift for samfundet.
Vi skal for at forstå meningen med det der foregår, forstå hvor mange andre bedre muligheder der er fravalgt, for lige netop at vælge denne, den mest skadelige, for samfundet.

Først da kan vi forstå at vore repræsentanter ikke har valgt noget "nødvendigt" ,"tilfældigt", eller endda "sikkert".
Ej heller har de valgt ud af desperation i et kaotisk uoverskueligt og ukendt område, hvor reaktionerne på aktioner er ukendte.

Man har alene valgt at gå den ene vej man har, for at opnå visse ting og har fravalgt umådelig mange andre , bedre, muligheder, for at kunne opnå disse ting.
De ting man så ønsker at opnå, behøver så ikke nødvendigvis at være i befolkningens interesse.

randi christiansen

Men ikke desto mindre Flemming er det som værende i befolkningens interesse man over for et vælgerflertal åbenbart lykkes med at sælge denne ide om 'den nødvendige politik' i en vækst-og cancerramt konkurrencestat > nedskæringer for de fattige, skattelettelser til de rige og fællesskabets ejendom privatiseres - til fordel for hvem, fællesskabet? Var de 8 mia GS dollars nødvendige for at få finansloven til at hænge sammen? Og hvem får glæde af de penge? Svært at gennemskue alle disse skuespil i et stadig mere mørklagt flertalsdiktatur, hvor embedsm/k og skuepolitikere er lakajer for den finansielle magt, for dem, der 'ejer' gælden.

Undskyldningernes holdeplads er åbenbart meget stor for økonomer.

Lige så skråsikre de er med deres prognoser, lige så skråsikre er de med alle deres undskyldninger.

Hvad med lidt mere erkendelse og selverkendelse i stedet for at skyde skylden på forbrugerne, de handler da mere økonomisk fornuftigt end bankerne har gjort i flere år.

Når forbrugerne handler som de gør skyldes det vel også de yderst uklare meldinger der kommer såvel fra regering som fra den finansielle sektor.

Forbrugerne vil ikke miste det de har, ligesom de finansielle institutioner nødigt for meget grundet krisen, og fik staten til at finansiere sine tab i stedet med borgernes skattepenge.

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Richard Sørensen

Mens vi venter på næste boble og efterfølgende kollaps, kunne det være rart om National Banken overtog styringen af bankernes udlån. Bankerne skal yde fuld dækning for de lån de udsteder, herved bremses det låne og spekulationscirkus som finder sted. Vil bankerne spekulere bliver det i så fald for egen regning, for National Banken sidder på bankernes fulde dækning.
Boligejerne bliver fri for de oppustede priser, fordi bankerne ikke mere vil låne dem til værdier der ikke eksisterer.
Den driftige fabrikant vil få kronede dage, fordi bankerne netop vil satse på ham. For det er der, værdier bla. skabes. Da Nationalbanken styrer alle værdier og penge, og da der er dækning for alle gældspenge kan folketinget igen begynde at styre pengestrømme på demokratisk vis.

Politikere har i hele mit voksenliv gemt enhver beslutning bag 'nødvendighed' dikteret af økonomiske prognoser. Dette kan der være mange årsager til og ingen af dem hører til i et demokratisk samfund.

Ja, økonomerne har gang på gang bevist at de er enormt ringe til at forudsige fremtiden, men det er alligevel ganske formidabelt at se så mange floskler om 'tid' i een tråd.

Mennesker er ikke så svære at modellere som de går rundt og tror de er, derfor er social dynamik et hastigt voksende område indenfor matematisk modellering. Det bliver dog svært for folk at forstå hvordan man kan modellere den slags opførsel, men det er ikke meget mere anderledes end alle de andre forudsigelser vi alle går og laver hver dag.

God viden om fortiden sammenholdt med systemers typiske egenskaber giver et ret stærkt fundament til at udlede modeller, men ak ja(!), økonomer har da bevist ved utallige lejligheder at de er enormt ringe til deres job; men det er absolut ikke fordi fremtiden er uforudsigelig!

randi christiansen

"Man skal være overordentlig varsom med ’fine-tuning’ (finjustering ved hjælp af den økonomiske politik, red.) af økonomien. Man kan ikke tilrettelægge og bør ikke tilrettelægge hverken penge- eller finanspolitikken efter at prøve at udjævne de naturlige udsving, der er,« sagde Per Callesen." Nye toner eller har politikerne bare ikke lyttet ... ?

Og Morten - det er nok snarere fordi prognosemagerne har udeladt vigtige parametre i deres forudsigelser, som fx 'forbrugernes adfærd' - her kunne modebranchens trendforecasters være mere nyttige - eller måske betydningen af alle de sorte penge i skattely - af hele den del af det finansielle marked, som kun investerer i profit og ikke i produktion. Uforudsigelige og uregerlige parametre eller kikkerten for det blinde øje? Som sagt - en kunstner og fashionista kan gøre det bedre. Mvh randiphinest@gmail.com

@randi:

Min anke var nok lidt upræcist. Jeg synes der var en ophobning af usaglige kommentarer hvor folk forkaster tanken om at man kan forudsige fremtiden med modellering; det kan man altså temmelig godt i mange systemer, der findes også eksempler på dette indenfor social dynamik osv. Der er ikke noget nyt i at modellere menneskelig adfærd, men det er bare ikke økonomerne der kan det.

Jeg er helt enig i problemet med 'prognosemagere' osv., men jeg pointerer bare at det ikke skyldes disciplinen 'matematisk modellering'! Det er enormt vigtigt at adskille de to elementer.

randi christiansen

Klart, at jo flere faktorer man kan lægge ind jo mere præcis forudsigelse. Når mainstreamøkonomer udelader vægtige faktorer, er det jo derfor helt god nat prøve at bilde os ind, at deres forudsigelser kan sige noget relevant. Har altid været sort snak i mine ører.