Læsetid: 4 min.

Ida Auken: Miljø-lovgivningen er blevet kaotisk

Miljøministeren vover et øje og indleder en sprængfarlig proces med at rydde op i de mere end 50 love og 500 bekendtgørelser, der gør reguleringen uoverskuelig og upopulær. På høje tid, siger miljøretsprofessor
Dagens miljølovgivning er bygget op om en håndfuld hovedlove med den ældste af dem, naturfredningsloven, helt fra 1917. Nu skal de mange love og bekendtgørelser reformeres.

Jørn Deleuran

10. december 2013

Nu vil miljøminister Ida Auken (SF) gøre, hvad ingen miljøminister har vovet de seneste to årtier: Sanere den vildtvoksende jungle, som dagens miljølovgivning udgør.

Mere end 50 love og 500 bekendtgørelser fortæller i dag danske virksomheder, landbrug, kommuner og borgere, hvad de skal, hvad de må og ikke må. Et ofte bureaukratisk mareridt som resultat af en mangeårig knopskydning, hvor nye love, regler og bekendtgørelser løbende er kommet til som konsekvens af EU-lovgivning, nye miljømæssige udfordringer eller blot regeringsskift med ledsagende skift i miljømæssigt ambitionsniveau.

»For mig handler det om at bevare en legitimitet for Danmarks miljølovgivning, som i dag ofte kommer i modvind, fordi den opleves som meget bureaukratisk,« siger Ida Auken, der i dagens kronik bebuder en omfattende reformproces med omskrivning og forenkling af det miljølovsmæssige bureaukrati.

»Hvis man kunne få kogt dagens godt 50 love ned til måske 15 med f.eks. en ny ressourcelov og en ny natur- og biodiversitetslov, så vil det kunne guide detailreguleringen bedre.«

Nøgleordene for reformen er mere vægt på muligheder og ikke blot forbud, mere målrettede og selektive tilsyn med virksomheder samt fokusere på, hvad der kommer ud af en given produktion eller landbrugsbedrift i form af forurening eller belastning frem for på, hvordan man indretter produktionen. Reguleringen skal så at sige ud af staldene.

Arvegods og knopskydning

Initiativet bydes velkommen fra alle sider – og fra alle sider er der også bevidsthed om, at det er en politisk sprængfarlig og meget ressourcekrævende proces.

»Det er en stor og tung opgave, der kræver både historisk, internationalt og juridisk overblik, og jeg tror, man i Miljøministeriet slår korsets tegn for sig.

Men man er nødt til at gøre det. Det er ikke et spørgsmål, om man kan – man skal simpelthen,« siger professor i miljøret og offentlig forvaltning Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet.

»Jeg har arbejdet med det her siden 1970’erne, og i dag må jeg sige, at det eksisterende lovkompleks er meget vanskeligt at anvende – dele af det betragter jeg som uanvendeligt.«

Dagens miljølovgivning er bygget op om en håndfuld hovedlove med den ældste af dem, naturfredningsloven, helt fra 1917.

»Vandforsyningsloven er fra 1936, vandløbsloven fra omkring 1940, og miljøbeskyttelsesloven, som blev vedtaget i 1973, er på en række områder en videreførelse af de gamle sundhedsvedtægter fra 1858,« påpeger Ellen Margrethe Basse.

I 1991-92 blev det forsøgt at reformere miljølovgivningen.

»Men det blev i høj grad en sammenskrivning af de eksisterende love, hvor man indskrev nogle rent politiske program- erklæringer om bæredygtighed, som ikke havde nogen juridisk betydning. Derfor er meget stadig baseret på tingene, som de så ud i 1970’erne.«

De seneste årtiers knopskydning skyldes i høj grad EU, som fik reguleringskompetence på miljøområdet i 1987, og hvor udviklingen de senere år er gået hurtigt.

»Hver gang der kommer et direktiv fra EU, finder man et eller andet sted at putte det ind i de eksisterende love, eller man laver en ekstra lov og lægger den oven i de gamle. I dag har vi nok 10 forskellige love, der regulerer det samme vand,« mener miljøretseksperten.

Hastigheden og ambitionerne

Hos Dansk Industri (DI) har man længe efterlyst en forenkling af miljøreglerne.

»Det er en god idé at sætte denne proces i gang, vel vidende at det kommer til at tage tid og kræve mange kræfter i Miljøministeriet,« siger miljøpolitisk chef Karin Klitgaard, DI.

»Vi vil gå konstruktivt ind i det, for det er så vigtigt at få det løst. Og så tror jeg, at diskussionen om, hvorvidt miljøbeskyttelsen er høj nok, skal tages et andet sted. Vi får ikke forenklet lovgivningen, hvis vi starter med at diskutere søernes tilstand. Dette er ikke en diskussion om miljøets tilstand. Det er en diskussion om at fastholde aktivitet i Danmark.«

DI ønsker som Auken, at en reformeret miljølovgivning lægger større vægt på mulighederne, end tilfældet er i dag.

»Vi ønsker, at man i højere grad går i dialog med f.eks. virksomheder, der skal have en større miljøgodkendelse, og siger ’hvordan får vi det her til at lykkes?’, fremfor at begynde at opstille barrierer om, hvad man ikke må. Man skal have lidt mod til at kaste sig ud i det, der ikke er fuldt dokumenteret, for at give plads til de gode ideer.«

»Og så mangler vi noget hastighed i processerne,« understreger Karin Klitgaard.

Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, kalder det »meget glædeligt, at miljøministeren nu vil rydde op i den kaotiske miljøregulering.«

»Landmændene bruger unødig lang tid på at sætte sig ind i reglerne og forstå dem. På en række områder bliver EU-lovgivningen overimplementeret, fordi en række målsætninger og bekendtgørelser er delegeret fra Folketinget til ministeriet og ud i styrelserne. Denne overimplementering kan vi komme til livs med en mere klar lovgivningsproces,« siger Lars Hvidtfeldt.

Faren for konflikt

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) er direktør Susanne Herfelt enig i, at der er brug for en gennemgang af miljølovgivningen for at skabe større gennemsigtighed og overskuelighed.

»En gennemgang af miljølovgivningen skal have som mål at få en progressiv regulering, så miljøbeskyttelsen til stadighed forbedres. Der er behov for regulering, som fremmer innovation og ikke låser udviklingen fast i dagens teknologiske muligheder,« siger Susanne Herfelt.

Hun nævner øget fokus på adfærd, øget brug af afgifter og øget producentansvar som vigtige elementer.

»Desværre er det tidligere set, at forenklingsøvelser har ført til svækkede miljøstandarder,« advarer direktøren.

Ida Auken krydser fingre for, at alle aktører er villige til at »løsne grebet et øjeblik.«

»Når man laver regelforenkling, sidder alle typisk og holder stramt på deres egen tilgang. Her er der behov for, at alle løsner grebet et øjeblik, for at vi kan gøre tingene på en ny måde. Det her kræver bred opbakning,« siger hun.

Processen i gangsættes nu via en særlig arbejdsgruppe i Miljøministeriet, som skal gøre det muligt for ministeren at lægge et forslag frem i begyndelsen af 2015.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

Man må jo så håbe at Ida Auken vil arbejde for at fjerne de restriktioner der blokkerer for at man kan genoptage udviklingen af et økologisk mere ansvarligt landbrug.

Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.