Nyhed
Læsetid: 2 min.

Im-lov sætter barnets tarv i anden række

Den efterladte forælders evne til at integrere sig går i nyt lovudkast forud for barnets tarv i sager som den om syvårige Im Nielsen fra Thailand. Vi risikerer at svigte de børn, der har mest brug for hjælp, lyder kritikken
Indland
17. december 2013

en 11. november blev den 11-årige Im Nielsen og hendes thailandske mor udvist til Thailand, fordi hendes danske far var død af kræft. Det udløste et ramaskrig, som fik politikerne til at vedtage en særlov, som betød at Im kunne vende tilbage til Danmark. Foto: Mette Nielsen
 

Da samtlige partier i Folketinget på nær Dansk Folkeparti i november gik sammen om en lovændring, der skulle give syvårige Im Nielsen fra Thailand ret til at opholde sig i Danmark, var politikerne og den danske offentlighed optaget af at sikre lille Ims ve og vel og at hjælpe andre børn i samme situation.

Men nu viser det lovudkast, som Justitsministeriet netop har sendt i høring, at barnets tarv kommer i anden række. Hvis et udenlandsk barns danske forælder dør, som det skete i sagen om Im Nielsen, er det nemlig først og fremmest den efterladte forælders evne til at integrere sig, der afgør, om barnet kan få lov at blive.

I lovudkastet fremgår det således, at en inddragelse af den efterladte udlændings og dermed også barnets opholdstilladelse kan »undlades«, hvis »udlændingen har udvist vilje og evne til at integrere sig her i landet.« Derimod indgår barnets tarv i lovbemærkningerne som en faktor, der sammen med andre hensyn kommer i anden række. »Herudover forudsættes blandt andet hensynet til eventuelle børn,« som der står, »at skulle indgå i vurderingen«.

Børnepolitisk rådgiver Inger Neufeld fra Red Barnet er kritisk over for lovændringen.

»Det nytter ikke at lave sådan en lov, der kun tager hensyn til de børn, hvis forældre har overskud nok til at blive integreret. Vi risikerer at svigte de børn, der måske har allerstørst behov for hjælp,« siger hun.

EL: Helt forkert

Ifølge professor i jura på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen kunne man »få den tanke, at formålet er at begrænse praksisændringen til de tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle er særligt velintegreret i det danske samfund,« men som professoren påpeger, stemmer det »ikke helt med det indtryk, man kunne få af debatten om Im for fire uger siden.« Dengang udtalte eksempelvis SF’s udlændingeordfører Karina Lorentzen til DR om Ims situation: »Alle kan se, at det er urimeligt. Den her sag er så åbenlyst forkert, at vi skal have fundet en løsning på problemet.« I dag siger Karina Lorentzen, at man »måske« skulle »have lagt mere vægt på barnets behov,« men at barnets interesser ofte vil være »sammenfaldende med morens.«

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen var med til at indgå aftale om en lovændring på baggrund af sagen om Im Nielsen. »Det er helt forkert, at loven lægger vægt på forældrenes evne og vilje til integration og ikke på barnets tarv. Jeg tog det op med Morten Bødskov, men der var ikke opbakning fra de øvrige partier til, at barnets tarv skulle være det afgørende,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der 'gemmer' sig hundredevis af ulykkelige sager nede i Udlændingestyrelsens arkiv i Ryesgade-komplekset, hvor en herboende dansk forælder er afgået ved døden, som så har betydet at familiesammenførte (typisk en mor og et eller to børn) er blevet smidt ud af landet.

Politikerne er kyniske og interesserer sig kun for de sager der er helt nye. Dem medierne er vilde med.

Derimod 'skider' politikerne rent ud sagt på at den umenneskelige praksis har foregået i de seneste 15 år og mere ...

Henrik Darlie, Heinrich R. Jørgensen, Peter Andersen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Hvis gældende lov havde været lavet ordentligt - så ville der ikke have været behov for en "IM-lov".

Im-sagen finder så en god løsning - og det er fint.

Det ubehagelige problem er reelt, at der ud af jordens ca 7 milliarder mennesker vel(meget lavt regnet) er mindst 1 milliard i så stor nød (fattigdom, sygdom, sult, undertrykkelse o s v), at man af humanitære årsager ikke ville kunne smide dem ud, hvis de først var kommet ind i landet.

Hvis man vil bevare den danske velfærdsstat ( gratis lægehjælp , gratis skoleundervisning, diverse sociale ydelser o s v), så kan man ikke have fri og ubegrænset indvandring .

D v s, at der skal ske afvisninger af udefra kommende mennesker, og lige meget hvorledes denne afvisning udformes, så vil en masse derved blive dårligt og umenneskeligt behandlet.

Hvis indvandringen bliver "for voldsom, , så går vælgerne på demokratisk vis bare hen og stemmer på politikere, der vil stramme op, så reelt er det vælgernes flertal, der fastlægger, hvad politikerne på Christiansborg kan gøre eller ikke gøre i disse sager.

Jeg undrer mig, og er stadig utroligt flov over at være dansk.

Hvordan har Justitsministeriet egentlig tænkt sig, at denne lov harmonerer med FN´s Børnekonvention, som Danmark underskrev i 1991?

Og hvordan har de øvrige partier bag denne Im-lov tænkt sig den i forhold til Børnekonvention?

- Er de alle fuldstændig indifferente analfabeter, der ikke kan læse en lovtekst?
- Er de blot helt ligeglade med de opgaver, de har påtaget sig for samfundet?
- Eller kører de på autopilot, og lader deres spndoktorer og andre ikke-demokratiske gøre jobbet for sig?

Jeg forstår det i hvert fald ikke, og måske burde disse selvoptagne politikere fortælle lidt om, hvad de ikke evner et forstå og hvorfor. Der foregår simpelt hen ingen information i denne banenrepublik.

FN's "Konvention om Barnets Rettigheder" handler om beskyttelse af børn og deres rettigheder. Og den forpligter ratificerende stater til at arbejde for at sikre de samme basale rettigheder for alle børn – uanset etnisk baggrund, religion, handikap, social status o.a. Og i dette sammenhæng er børn defineret som ENHVER under 18 år.

Torsten Brinch, Lars Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Grundlovens § 44, stk. 1 er beregnet på situationer som tilfældet Im Nielsen.

Teksten er:
"Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov."

En person der ikke har indfødsret (også kaldet statsborgerret) har ikke mulighed for at ansøge om at blive tilstået indfødsret (også kaldet statsborgerskab).

En sådan person er per definition 'udlænding'. Begrebet betegner en person, der i princippet er staten/riget/nationen uvedkommende, da vedkommende ikke er blevet lovet noget.

Enhver nuttet udlænding, som folketingets majoritet synes skal adopteres af familien Danmark, kan dette vælge at tilstå statsborgerskab. Folketinget kan naturalisere hvem dette vil - der er ingen formelle kriterier, som skal være opfyldte.

Det er ganske enkelt at naturalisere personer som Im Nielsen. Det er præcis samme procedure, som anvendes når rigets prinser har knyttet amorøse bånd til en ungmø i det kulturfremmede, som siden hjemtages til kongeriget for at gøre en ærbar prinsesser af vedkommende. Vedkommende naturaliseres gennem en lovakt, og udlændingen er dernæst statsborger i det danske rige.

Der er mange gode grunde til at ændre indfødsretsloven og meget mere i samme boldgade. Der er dog ingen årsag til at anledningen til det lovarbejde, skal begrundes med case Im.

@ Heinrich R. Jørgensen

Folketinget kunne ikke drømme om at give Im og hendes mor statsborgerskab med det samme.

Næh, hendes mor skal gå rystende gennem processen med midlertidig opholdstilladelse, sprogkrav osv. og så håber politikerne at moderen misser chancen og foretager sig et eller andet der gør, at opholdstilladelsen for moderen trækkes og hun så tager barnet med sig tilbage til Thailand.

Al lovgivning inden for udlændingeområdet om det kommer fra SF eller DF drejer sig om, at forhale, besværliggøre, umuliggøre, stresse og i det hele taget gøre opholdet i Danmark så ubehageligt som overhovedet muligt, så vedkommende finder et andet refugium.

Heinrich R. Jørgensen

Morten Winnerland:
"Al lovgivning inden for udlændingeområdet"

... burde egentligt kastes på bålet, i erkendelse af at der aldrig burde være udarbejdet nogen omfattende lovgivning der særskilt angår 'udlændinge'.

Ræson: En person, der i relation til et konkret land (eller stat, rige eller nation) betegnes 'udlænding', er en person, som landet ikke kendes ved. Det er en person, som landet ikke har konkrete, individuelle forpligtelser overfor. Hvorfor lovgive om et begreb, der per definition er den territoriale entitet kaldet 'landet', uvedkommende?

Selvfølgelig opholder der sig personer på dansk grund, der ikke har opnået statsborgerskab og heller ikke er stillet muligheden for statsborgerskab i udsigt (har ikke opnået statsborgerret). Teknisk set er de alle 'udlændinge', eller hvis man vil være knapt så formel og korrekt, kan man med samme effekt kalde dem 'fremmede', 'gæster' eller 'besøgende' i stedet. Så hvorfor tales der ikke om 'fremmedlovgivning' eller 'gæstelovning'? Nogle af de der besøger riget, betegnes 'turister' -- hvorfor er der ingen 'turistlovgivning'? Andre kaldes måske 'udvekslingsstuderende' i almindelighed -- hvorfor ingen 'udvekslingstudielovgivning'?

I princippet burde det være simpelt, at udarbejde en kortfattet lovgivning der regulerer hvem der gives adgang til riget, hvor længe og på hvilke betingelser. Navnlig hvis lovgivningen blev funderet på forståelige værdier og logiske principper, snarere end tommetykke kompendier med alskens detailregulerende forskrifter.

Når de såkaldte 'politikere' vedbliver med at udarbejde omfattende 'udlændingelovgivning', er det nærliggende at formode, at der er årsager til at de har pålagt sig et bizart og unyttigt Sisyfos-projekt. Enten kan politikerne ikke gennem- og overskue den lidet nyttige strategi de praktiserer, eller/og også er den retoriske præmis om at de mange personer der omfattes af den såkaldte 'udlændigelovgivning', skulle være 'besøgende' og 'gæster', ikke sandfærdig.