Læsetid: 6 min.

Internationale studenter bliver afvist i Danmark

Siden 2007 har Uddannelsesministeriets omregning af IB-karakterer til den danske karakterskala systematisk gjort det sværere for internationale elever at komme ind på de danske universiteter end på udenlandske topuniversiteter som Oxford. Nu håber Lewis Nyaga og Naiyun Wu, at det bliver anderledes for dem, når de skal søge om optagelse til foråret
’En ny omregning vil helt sikkert gøre det mere attraktivt for mig at læse i Danmark. En forskel på 0,9 er ret meget på den danske skala, så hvis jeg får 8,9 i stedet for 8, kan jeg muligvis læse et bedre sted,’ siger Naiyun Wu, der er i gang med sidste år af sin IB-uddannelse på Langkær Gymnasium. Foto: Martin Dam Kristensen

’En ny omregning vil helt sikkert gøre det mere attraktivt for mig at læse i Danmark. En forskel på 0,9 er ret meget på den danske skala, så hvis jeg får 8,9 i stedet for 8, kan jeg muligvis læse et bedre sted,’ siger Naiyun Wu, der er i gang med sidste år af sin IB-uddannelse på Langkær Gymnasium. Foto: Martin Dam Kristensen

2. december 2013

I kantinen på Langkær Gymnasium i udkanten af Aarhus sidder Lewis Nyaga og Naiyun Wu og kigger ud på efterårsvejret. De er i gang med det sidste år af deres International Baccalaureate (IB), og de tænker allerede på foråret, hvor de skal søge om optagelse på deres drømmeuddannelser i Danmark. Problemet er bare, at det er tvivlsomt, om de får gennemsnittet til at komme ind.

I de seneste fem år har IB-elever mødt modstand, når de har søgt om optagelse på danske videregående uddannelser. Deres karakterer er nemlig blevet omregnet til danske karakterer på et fejlagtigt grundlag, og dermed ryger de længere ned i køen i forhold til andre danske studenter.

Det har betydet, at mange internationale studenter har måttet søge til udlandet, hvor de har nemmere ved at komme ind på selv topuniversiteter, selv om de lige så gerne ville læse videre i Danmark. På samme måde håber Lewis Nyaga og Naiyun Wu at læse videre i Danmark, men de ved, at de ikke selv er herrer over det.

»Hvis jeg ikke kan komme ind på den uddannelse, jeg gerne vil læse i Danmark, så må jeg tage til udlandet,« siger Lewis Nyaga, der gerne vil læse økonomi.

Flere af landets studievejledere genkender problemet. Per Mejer Larsen, der er Centerleder hos Studievalg Sjælland, har kun beskæftiget sig med IB-elever i to måneder. Alligevel har han allerede oplevet elevernes ærgrelse og er bekymret for, hvilke konsekvenser det kan have for det danske uddannelsessystem.

»IB-eleverne føler ikke, at de får fuld valuta for deres karakterer efter omregningen. Det fylder meget i deres verden, og det kan selvfølgelig have indflydelse på, hvor de ender henne. Vi er gået glip af nogle gode studerende i det danske system, fordi de rykker udenlands,« siger han.

Fejlagtigt skøn

Siden 7-trinsskalen blev implementeret i skoleåret 2007-2008, er IB-karaktererne blevet omregnet på baggrund af en formodning om, hvordan karaktererne på den almene gymnasiale uddannelse (STX) fordeler sig. Dog opnår STX-eleverne højere karakterer end forventet, og dermed stemmer konverteringen ikke overens med virkeligheden. Det betyder, at IB-studenternes omregnede karakterer forbliver på et niveau, der giver dem ringere mulighed for at blive direkte optaget på uddannelserne på kvote 1.

På de prestigefyldte universiteter Cambridge og Oxford i Storbritannien kræver det eksempelvis 38-42 IB-point for at komme ind, mens det på Københavns Universitet i øjeblikket kræver minimum 43 IB-point. Ifølge en rapport fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet er det da også kun 72 pct. af IB-studenterne, der bliver optaget på videregående uddannelser i Danmark, mens det samme gælder 81 pct. af de almindelige danske studenter. Af samme rapport fremgår det også, at mere end hver tredje IB-student, der søgte om optagelse på danske videregående uddannelser i 2009, blev afvist. Det samme gjaldt mindre end hver femte STX-student.

I andre europæiske lande er der generelt bedre muligheder for IB-elever end i Danmark. I Sverige kræver det eksempelvis kun 40 IB-point for at få den omregnet til en topkarakter. I Tyskland kræver det 42 point, og i Norge 43 point. Mens det i Danmark kun er den i IB-sammenhænge yderst sjældne topkarakter 45 point, der omregnes til et 12-tal.

Mia Eskelund, der er næstformand i organisationen Danish Students Abroad, mener, at den skæve omfordeling har fået IB-studenterne til at flygte til udlandet.

»Jeg tror, at mange er taget til udlandet næsten pr. automatik, da karakteromregningen har udgjort en barriere for at blive optaget i Danmark,« siger hun.

Ny omregning på vej

I flere år har IB-studenter gjort opmærksom på skævheden, blandt andet i Information. Også Foreningen af Danske IB-skoler har krævet, at omregningen baserer sig på de faktiske karakterer for STX-studenterne, siger formand Anders Kloppenborg.

»Det går ud over IB-eleverne, når karaktererne oversættes til den forventede karakterfordeling. Konsekvensen er, at studenterne fra den danske gymnasieuddannelse tager kvote 1-pladserne fra IB-studenterne,« siger han.

Nu har uddannelsesminister Morten Østergaard (R) så lovet, at omregningstabellen bliver revideret til februar, så den får effekt allerede for de IB-studerende, der skal søge ind på videregående uddannelser til marts.

Det er endnu uvist, hvordan den nye omregning kommer til at se ud, men IB-skolerne vurderer, at det kan betyde en stigning på op til 1,6 karakterpoint på den danske 7-trinsskala.

På Langkær Gymnasium er Lewis Nyaga og Naiyun Wu overbeviste om, at det vil få indflydelse på deres fremtidige valg af studie. Lewis Nyaga forventer at opnå et resultat på 30 IB-point. Indtil nu er det blevet omregnet til 6,3 på den almindelige karakterskala, men holder IB-skolernes vurdering, stiger hans gennemsnit til 7,3. Det betyder sandsynligvis forskellen på, om han bliver optaget på økonomi-studiet på Københavns Universitet eller ej.

For Naiyun Wu vil en ny omregning betyde en karakterstigning fra 8,0 til 8,9.

»En ny omregning vil helt sikkert gøre det mere attraktivt for mig at læse i Danmark. En forskel på 0,9 er ret meget på den danske skala, så hvis jeg får 8,9 i stedet for 8, kan jeg muligvis læse et bedre sted,« siger han.

Langsom reaktion

Peter Allerup, der er professor i statistik på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, vurderer, at Uddannelsesministeriet kunne have ændret den skæve omregning for flere år siden. Der-med ville flere hundrede IB-studenter været blevet sparet for at blive afvist på det fejlagtige grundlag, når de har søgt ind på danske uddannelser.

Allerede til optagelsesåret 2009-2010 kunne ministeriet således have baseret en ny omregning på de faktiske karakterer, for da havde 7-trinsskalaen været i brug et fuldt år, siger Peter Allerup.

»Et års tid burde være passende, før man kan bruge de eksisterende tal for 7-trinsskalen. Det er for dårligt, at det ikke er sket endnu,« siger han.

Uddannelsesministeriet mener imidlertid, at der har været brug for flere år med 7-trinsskalaen for at sikre, at den var indkørt, inden man lavede en ny omregnings-tabel for IB-karakterer.

Ifølge Jens Storm, der er kontorchef på Kontoret for Uddannelsesanalyse, er det nemlig en proces, der kan tage lang tid.

»På et tidspunkt siger vi, at nu har vi bedømmelser nok efter 7-trinsskalaen til at overgå til faktiske tal – så vi altså ikke længere baserer vores omregning på modelberegningen fra dengang, man indførte skalaen,« siger han.

De konservatives undervisningsordfører, Lene Espersen, mener, at ministeriet bevidst har undgået at ændre omregningen for at stille den almene gymnasiale uddannelse i et bedre lys:

»Det er min påstand, at de danske myndigheder bevidst har nedvurderet IB-uddannelsen for at få skabt et billede af, at en dansk gymnasieuddannelse er af højere kvalitet,« siger undervisningsordføreren.

Jens Storm mener dog ikke, at der er et problem i systemet, men erkender, at ministeriet har tænkt på, hvilke konsekvenser en ændring af karakteromregningen vil få for STX-eleverne.

»Hvis vi ændrer omregningen, så den bliver mere gunstig for IB-eleverne, bliver der altså ikke flere studiepladser. I stedet flytter vi bare rundt på, hvem der får de forskellige studiepladser. Hvis en ændret omregning fører til, at en IB-elev, der før ville få et snit på 8,5, nu får et snit på 10,5, flytter han sig ofte fra gruppen af afviste til gruppen af optagne. Konsekvensen er så, at en anden studerende, som før var over barren, ikke længere bliver optaget,« siger han.

Tilbage på Langkær Gymnasium er frokostpausen forbi.

Klokken ringer, Lewis Nyaga og Naiyun Wu skal tilbage til undervisningen.

Om mindre end otte måneder har de gjort sig fortjent til studenterhuen med de mange flag og er klar til at fortsætte deres uddannelse i Danmark – om alt går vel.

»Det er godt nyt, at de endelig sætter fokus på IB-uddannelserne og IB-eleverne. Men uanset hvilket studie jeg vælger, skal jeg jo stadig selv sørge for at få de nødvendige karakterer,« siger Lewis Nyaga.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Lars Lund
  • Jette M. Abildgaard
Pia Qu, Lars Lund og Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette M. Abildgaard

''....systematisk gjort det sværere....''

Er der nogen...blot en.....af de Internationale konventioner, hvor Danmark ikke systematisk oedelaegger mon???

Kan nogen naevne en....bare en ???

Jette M. Abildgaard

''....systematisk gjort det sværere....''

Er der nogen...blot en.....af de Internationale konventioner, hvor Danmark ikke systematisk oedelaegger mon???

Kan nogen naevne en....bare en ???

Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan man tror, der ser ud hjemme i Danmark. Men når jeg ser på Danmarks situation i verden. Er dette da topmålt idioti.

Steffen Nielsen

Forskellen i adgangskrav kunne også skyldes at danske studerende må gange deres karaktergennemsnit med 1,08 hvis de starter på en videregående uddannelse indenfor to år efter de har færdiggjort deres adgangsgivende eksamen. Dette må alt andet lige have været med til at presse adgangskravene op på de danske universiteter sammenlignet med andre lande.

Nogen der ved om studerende fra udlandet har mulighed for denne hurtigstart bonus?

anker fjeld simonsen

INTET steds, sikkert i verden, er hierarkierme värre end i Danmark, selc ikke på det ka-tolske Nevvmaninstitutet, en universitetshöjskole i traditionelle uppsala, hvor den pavelige suveränitet synes at kunne inspirere verdslige rektorer til at opföre sig som paver med bandlysning.
EFTER den officielle ideologi er tallet blevet dommer, fantrasilösheden i relation til den ud-valgte professor, der kan belönne og straffe efter ideologisk overbevisning. Han vil ha kopier af sig selv, der passer ind i den demokratiske fordeling, f.eks, således på politstu-diet at arbejdsgivere er tilfredse med uddannelsen, så at ideologien fastholdes som for-dom og intet nyt händer, ingen arbejdslöse, meget få. Det må så väre liberalökonomisk teknik. INTET Nyt under solen, kun en teknisk gennemprövet og kontrolleret gammelhed, der kan bruges som benzin til at tjene penge. TALLET, det hellige tal som elitokratiets adgangsbegränsning til de store pengetal. Hvad vil de der udländinge da her - jo, hvis det er om at kvalificere sig til köjere lönninger, er det nok det rette sted, hvis lärerne er de rigtige.Eller er det mere interessant at citere den legendariske venstrefinansminister THORKILD LIVREM KRISTENSEN, der på sit dödsleje närmest skreg LIBERALISER, LIBERALISER, Höjere undervisning er i ad-gangsegränsningens spändetröje, og det er naturligvis bedre end mentalsygehusets, men det er jo ikke det morsomste at blive sammenlignet med.

Det overses endnu engang, at danske universiteter udfører en meget specifik uddannelsesopgave, der ikke har en skid med internationale studenter at gøre, men derimod handler om at kunne opretholde og besætte institutioner i Danmark på baggrund af kontinuitet, indsigt og pietitsfølelse. Noget, jeg må indrømme, jeg vægter en hel del højere.

Katharina Bille

Jeg sidder som pæredansk Pre-IB studerende (et forberende år til IB) og skal søge ind på IB næste år. Jeg er sammen med rigtig mange af mine klassekammerater og de IB studerende på skolen, utrolig glade for at det bliver taget op til diskussion, at IB karaktersystemet ikke svarer til den danske 7-trinsskala, hvilket gør det svært for IB studenter at søge ind på universiteter, som der bliver gjordt opmærksomt på i artiklen.
Det der ikke bliver nævnt er, at forskellen ikke kun er i karakterskalaen, som også i de niveau fagene er delt ind i.

Der er på de fleste IB skoler tre niveauer af matematik: Math Higher (A), Standard (B) and Studies (C), hvoraf faget tages 2 år, ligegyldigt hvilket niveau det bliver taget på (eventuelt plus Pre-IB matematik som afsluttes som C niveau matematik på STX).

I STX systemet bliver niveau af fag regnet ud efter hvor lang tid faget tages. A, B, C. Det bliver konverteret til IB matematik som at Math Studies svarer til et C niveau fag, selvom det er taget i 2 år og i Pre-IB'ers tilfælde, er matematik C allerede afsluttet inden påbegyndelse af IB programmet. Så selvom matematik bliver studeret i 3 år, svarer det til et enkelt års studie på STX.
Jeg synes at fag-niveauer derfor også skal gen-evalueres til, om de passer med det danske system.

(Steffen Nielsen: Det er ikke muligt for IB studerende at gange deres gennemsnit)

"Konservatives undervisningsordfører Lene Espersen glæder sig over ministerens tiltag, men undrer sig over langsommeligheden." nu var det jo under den blå regering fejlen opstod og kunne være rettet, skulle der virkelig en rød regering til for at rette så lille en fejl?

Poul Erik Thomsen

Som far til en datter, der blev IB-student for halvandet år siden, har jeg sat mig ret godt ind i reglerne og er helt enig i, at omregningen, efter de nuværende regler, ikke er fair for de IB-studerende.

(Til Steffen og Katharina)
De IB studerende kan IKKE multiplicere deres gennemsnit, hvis de har flere end 3 høj-niveau fag, men de kan godt multiplicere med 1.08 hvis de starter inden for 2 år.

IB-erne får 6 karakterer plus en kombineret karakter for en stor opgave + et mindre fag.
De 6 fag kan hver give fra 1 til 7 og opgaven kan give fra 0 til 3 point.

Hvis man i IB får 3 seks-taller (svarer til 10 i det danske system) og 3 syv-taller (svarer til 12) og derudover får 3 point i den ekstra opgave bliver det konverteret til 10.6 på den danske skala. Det burde ihvertfald give mindst 11.

Derudover bliver der ikke givet mange syv-taller, især ikke i højniveau fagene. For eksempel gives der i biologi på verdensplan ca 4% 7-taller og så vidt jeg er orienteret blev der givet endnu færre i engelsk.

Det er slet ikke unormalt, at der på en skole med næsten 100 studerende ikke gives nogen 7-taller overhovedet i for eksempel højniveau matematik, høj-niveau biologi eller højniveau engelsk.

Med de nuværende regler kan jeg kun sige:
Hvis man har brug for et højt gennemsnit for at komme på universitetet i Danmark, så lad være med at læse IB. Desværre, for jeg synes uddannelsen er knaldgod, men hårdt arbejde.
Til gengæld er der mange steder i udlandet, hvor man godt er klar over at IB topkaraktererne ikke hænger på træerne, så det er nemmere at komme ind dér.

Katharina Bille

Jeg havde hørt forkert og har nu fået opklaret, at det er som IB studerende muligt at gange sit gennemsnit med 1,08 hvis man starter en videregående inden for 2 år, ligesom danske studerende.

anker fjeld simonsen

Det fundamentalt forkerte i det her, om man overhovedet evner at gange 2 med 1.08, er at gå dybere op i resultatet, som vist nok er .2.16. EL SYSTEMO har kun tiil formål at slavebinde dem der tror på det, det man lärer sig, er nok det samme, med det ene eller det andet tal som repräsentant for det, og det er absolut närmest af negativ värdi at få neuroser på grund af at väre indlemmet i et eller andet systems spilleregler möntet ud i begyndermatematik.
Men man skal ha lidt mod for at at ignorere og lade väre med at deltage i sådanne ärekränkende småborgersammenligninger, og holde af det man beskäftiger sig med i stedet.

Poul Erik Thomsen

Til Anker
Jeg ved ikke rigtigt om jeg forstår hvad du mener, og det er jo nok heller ikke meningen, men jeg kan garantere dig for, at hvis som ung virkeligt brænder for at blive læge / læse medicin på et universitet i Danmark, så er det ikke småborgersammenligning, hvad du kan gange med. Det simpelthen et spørgsmål om du kommer ind eller ej.

Det var dæleme på tide!!
Jeg er selv en der har været fanget i dette helvede, jeg ville gerne læse antropologi på Københavns Universitet, men med det skyhøje karakter gennemsnit (10.9) det fag holder sig kunne jeg glemme alt om det.. Men det "sjove" er at hvis jeg på det pågældende tidspunt jeg bestod og søgte havde fået to point mere så kunne jeg have søgt og muligvis sikret mig en plads hos Oxford University, jeg fik 34 point (med nuværende omregning = 8,0) mod 36 point som minimum hos Oxford. MEN jeg ville IKKE på Oxford jeg ville på KU, ansøgte første gang direkte efter endt eksamen, men forstod ikke reglerne for ansøgning - min fejl. Man skal nemlig som IB elev søge allerede i Marts frem for i Juli, som alle andre danske studerende. Dem der er bevidst med systemet ved at Marts også er datoen for kvote 2 ansøgere, begrundelsen er at der bla er mere papirarbejde i forbindelse med disse typer ansøgninger... Jo og nej, som IB elev får du nemlig først dine resultater i Juli, altså er der ikke rigtig noget at behandle for universiteterne til derefter.
Tilbage til min situation, når man søger i Marts får man en mail om hvordan en sags skal behandles; kvote 1 eller begge, den misforstod jeg og svarede kvote 1 - jeg var naiv og tænkte KU var bevidst om problemerne omkring konverterings skalaen (det var de måske). Jeg fik pænt at vide at jeg ikke havde fået en plads.
Jeg stod så lige med et "tvunget" sabatår, jeg valgte at bruge det på den bedste måde jeg kunne se; opkvalificering i historie, samt et højskole ophold. Jeg tog dog ingen chancer da jeg søgte anden gang og søgte derfor også i England (jeg vil jo have min uddannelse - fremdriftreformen anyone?). Jeg sørgede for at inkludere alt hvad KU vil have til kvote 2 ansøgninger denne gang, endnu et afslag. Ikke underligt når der kun bliver optaget omkring 10 på kvote 2.
Jeg er altså endt i England stik mod min vilje med en regning på godt ca.300.000 kr alene for uddannelsen og bolig - selv hvis jeg modregner den SU jeg får så er det over 300.000kr. Dette beløb er for andre højere da de skal betale for alle 3 år - £9000 om året for uddannelsen + omkring £4500 for bolig i London området. Jeg er heldig og betaler kun for 2 år da mit universitet har valgt ikke at opkræve noget for dette år hvor jeg er på ERASMUS udveksling til Københavns Universitet (ja du læste rigtigt - jeg ville på KU og det kom jeg).
Jeg ville rigtig gerne hører om der er andre der ligesom mig har været tvunget til udlandet, for tror bestemt ikke jeg er den eneste. Da debatten om IB konverteringen kom frem tidligere på året kan jeg huske at have læst en artikel hvori en venstre politiker sagde at det er vores egen skyld, vi vidste hvad vi gik ind til. Det gjorde jeg ikke - i hverfald ikke før det var for sent da jeg begyndte mit 2. år af IB og mødte de frustrerede 3. års elever.

Der er så meget jeg kunne sige om den skala - arbejder lige nu på et åbent brev til ministeren hvori jeg vil klargører de problem stillinger jeg ser, baseret på mine oplevelser. Jeg har et sidste spørgsmål som jeg håber nogen vil kunne hjælpe mig med at afklarer, hvis der i loven om uddannelse står at IB elever er sidestillet med STX etc. elever er der så et juridisk ansvar hos ministeriet for dem der er blevet tvunget ud af landet grundet en unfair behandling af deres karakterer? (det er jo en del penge hvis bare der er 10 om året der har været tvunget ud siden 2008 - hurtig hovedregning er for alene uddannelsen, hvis taget i England: 13.932.000 (9000x3x8.9(valutakurs)x10(elever)x6(år med syvtrinsskala))

anker fjeld simonsen

poul erik
thomsen, men det er da ikke nogen avanceret 3-eller flerdimensionel matematik, sikkert ud fra det synspåunkt, at den matematik må selv de mest forstokkede professorer kunne beherske.