Læsetid: 3 min.

Klarlund dømt for bevidst uredelighed

Professor Bente Klarlund har ikke blot handlet groft uagtsomt. Hun har også begået bevidst videnskabelig uredelighed, skriver UVVU i sin endelige afgørelse. Hun har genbrugt forsøgsmateriale på en måde, så det støtter hendes egne resultater, mener UVVU
Indland
20. december 2013

Professor og overlæge Bente Klarlund, Københavns Universitet, har begået videnskabelig uredelighed i seks videnskabelige artikler, lyder den endelige afgørelse fra Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Udvalget finder, at professoren på nogle punkter har gjort sig skyldig i ’grov uagtsomhed’, mens de andre steder har skærpet ordlyden til ’bevidst’ videnskabelig uredelighed.

Samtidig har UVVU ændret afgørelse i tre andre artikler, hvor de ikke længere finder belæg for videnskabelig uredelighed.

Siden den foreløbige afgørelse blev lækket i juli, har sagen ført til en voldsom debat, hvor en lang række forskere er kommet Bente Klarlund til forsvar. Blandt andet har flere end 70 forskere skrevet under på et åbent brev til UVVU, hvor de protesterer mod den del af sagen, der handler om, at Bente Klarlund har genbrugt det samme forsøgsmateriale til flere forskellige videnskabelige artikler uden at gøre opmærksom på det. Det er ifølge forskerne helt almindelig videnskabelig praksis. Den pointe understregede Bente Klarlund da også i sit svar til UVVU ved at påvise, at et af UVVU’s egne medlemmer, professor Ulla Feldt-Rasmussen, har gjort sig skyldig i det samme – ligesom i øvrigt professor Henrik Galbo, der netop indklagede Bente Klarlund for UVVU.

Men i sin endelige afgørelse præciserer UVVU, at det er den måde, Bente Klarlund har genbrugt forsøgsmateriale på, der er uredelig. I to artikler refererer hun nemlig til tidligere artikler, der er baseret på samme muskelbiopsier, på en måde, så det understøtter resultaterne i de nye artikler. Desuden genbruger hun i fire artikler muskelbiopsier fra tidligere studier med flere forsøgspersoner uden at gøre opmærksom på, at hun på den måde har udvalgt, hvilke forsøgspersoner der skal med i de nye artikler, hvilket potentielt kan bruges til at forvride forskningsresultaterne.

Da Bente Klarlund i sit svar afviser, at det skulle være nødvendigt at oplyse om den slags genbrug, og derfor har UVVU for den del af sagen skærpet ordlyden i forhold til den foreløbige afgørelse til ’bevidst’ videnskabelig uredelighed.

Initiativtageren til underskriftsindsamlingen, professor Niels Borregaard, fastholder dog sin kritik af UVVU. Forsøgsmateriale skal udnyttes optimalt, og derfor mener han stadig, at det samme materiale kan indgå i flere undersøgelser.

»Om man skal gøre opmærksom på det afhænger helt af, hvad det er for en kontekst, det indgår i. Det kan være relevant, men min bedømmelse er, at det er aldeles irrelevant i Bente Klarlunds tilfælde,« siger Niels Borregaard, der er klinisk professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet.

Afventer retssag

En anden stærkt omdiskuteret del af sagen handler om, hvilket ansvar Bente Klarlund som seniorforfatter på en række forskningsartikler har haft for sin medforfatter Milena Penkowas fusk. I en pressemeddelelse til afgørelsen skriver formand for UVVU, retsformand Henrik Gunst Andersen, at det beror på en konkret vurdering, hvornår en medforfatter har medansvar for andres videnskabelige uredelighed.

»Det er UVVU’s opfattelse, at den ledende forfatter af en videnskabelig artikel generelt har et særligt ansvar for artiklens samlede indhold, herunder et ansvar for at have læst det færdige manuskript grundigt igennem inden indsendelse til et tidsskrift,« skriver formanden.

Også den vurdering er Niels Borregaard uenig i: »Hvis det drejer sig om, at det er to uafhængige grupper, der arbejder sammen, som det var tilfældet her, hvor Penkowa var uafhængig forsker, så kan man ikke sige, at der påhviler sidsteforfatter et særligt ansvar,« siger han.

Bente Klarlund tager afgørelsen til efterretning, men er stadig ikke enig.

»Det er på sin plads, at der kan udtrykkes kritik over for fejl og forglemmelser. Men jeg mener grundlæggende, at afgørelsen om uredelighed er forkert. Det støder mig, at man kan blive kendt uredelig uden at have snydt,« siger hun.

På baggrund af den foreløbige afgørelse har hun i oktober lagt sag an mod uddannelsesministeren og UVVU for at få kendt udvalget ulovligt. Den anlagte retssag har ikke haft betydning for UVVU’s færdigbehandling af uredelighedssagen, oplyser Forskning og Innovationsstyrelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sådan går det når man vil sole sig i andres neon, om den så er falsk.