Læsetid: 2 min.

Læger har tilbageholdt viden om risiko ved vaginal fødsel i årevis

Siden 2005 har danske læger vidst, at der er større risiko for, at barnet kan tage skade, hvis moderen føder vaginalt end et planlagt kejsersnit. Alligevel har de ikke taget oplysningen med i den officielle information til fødende. Kvinderne kunne blive skræmt, lyder forklaringen
7. december 2013

Læger og jordemødre har siden 2005 tilbageholdt viden om risikoen ved vaginale fødsler i deres officielle vejledning til gravide. Der er ellers omtrent dobbelt så stor risiko for, at barnet får en lav såkaldt Apgar-score, hvis man vælger at føde vaginalt sammenlignet med et planlagt kejsersnit. Det fremgår af en omfattende rapport, som nogle af landets førende fødselslæger og jordemødre har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen i 2005. Rapporten konkluderer således, at der er en »signifikant sjældnere forekomst af lav Apgar-score efter planlagt kejsersnit end efter planlagt vaginal fødsel«. Apgar-score er en karakter fra 1 til 10, som beskriver nyfødte børns tilstand.

En score på under 7 efter fem minutter betragtes som lav, og der er studier som viser, at børn med lav Apgar-score har øget risiko for at få en lav IQ, samt fysiske og psykiske mén. Risikoen burde være taget med i de officielle retningslinjer, mener Lone Hvidman, som er overlæge på Skejby Sygehus:

»Det må handle om at informere de gravide så godt som muligt,« siger hun.

Og derfor vil det »være relevant at medtage information om lav Apgar-score«, siger hun og understreger, at man også bør nævne, at hyppigheden er meget lav både ved planlagt kejsersnit og ved planlagt vaginal fødsel, samt at lav Apgar-score kun i få tilfælde fører til, at barnet får det dårligt på sigt.

Overlæge på Holbæk Sygehus og medforfatter til både rapporten fra 2005 og patientinformationen i 2006, Lone Krebs, fortæller, at man undlod at tage informationerne med, fordi man var bange for kvindernes reaktion:

»Så skulle alle jo overveje at få kejsersnit, og det tror jeg vil have mange omkostninger,« siger Lone Krebs og tilføjer: »Det skaber måske mere angst, end det gavner.«

Også hun understreger den lave risiko som et argument for ikke at tage den med. I alt vil fem ud af 1.000 børn, som er kommet til verden med en såkaldt ’planlagt vaginal fødsel’ have lav Apgar-score, hvilket blandt andet kan skyldes iltmangel under fødslen. Imidlertid har man i patientinformationen medtaget nogle risici ved kejsersnit, som er uhyre sjældne, blandt andet risikoen for, at barnet bliver ramt af operationskniven, hvilket sker ved ca. ét ud af 1.000 kejsersnit.

Information har tidligere beskrevet, hvordan kulturen på hospitalerne favoriserer de vaginale fødsler, samt at man overvurderer risikoen ved kejsersnit, når lægerne informerer de fødende. Den 23. november skrev Information om den øgede risiko ved at føde vaginalt – baseret på en ny ph.d.-afhandling, som altså blot bekræfter den viden, der fremgår af rapporten fra 2005.

Lone Krebs og andre fødselslæger vil nu overveje, om risikoen for lav Apgar-score skal skrives ind, når patientinformationen skal revideres i 2014.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • elsebeth haals christiansen
elsebeth haals christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Ifølge Information skal alle snittes.

Mona Jensen, Markus Hornum-Stenz, Katrine Visby, Mette Hansen, Anne Eriksen, Geert Larsen, Brian Pietersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Graviditet er ingen sygdom og vil man have en behandling der ikke er livsnødvendig skal man selv punge på et privathospital for det kan ikke været meningen at offentlige hospitaler skal belastes med en ny modedille.

Mette Hansen, Erik Hayek, Niels Jespersen, Brian Pietersen, olivier goulin, Dana Hansen, Rune Petersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Det sikreste er en kunstig livmoder... Livet er fuld af risiko.

Mette Hansen, Anne Eriksen, Lars Dahl, Niels Jespersen, Brian Pietersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

"...dobbelt så stor risiko for, at barnet får en lav såkaldt Apgar-score, hvis man vælger at føde vaginalt sammenlignet med et planlagt kejsersnit."
.
Man kan tilsyneladende vælge mellem to etiske holdninger, der på hver deres måde støtter sunde vaginalfødsler:
1. Man kan ønske, at vi i Danmark har så få kejsersnit så muligt, uanset konskvenserne for børnenes sundhed. Ifølge denne holdning opfattes apgar-statistikker og lignende sekundært. Holdningen tager sit udgangspunkt i kulturelle eller religiøse dogmer, da der jo ikke er sundhedsfaglig belæg for denne holdning. Spørgsmålet er derfor om den overhovedet er etisk, og ikke blot dogmatisk, og dermed i virkeligheden uetisk.
2. Man kan ønske at Danmark har den bedst mulige fødselssundhed, herunder bedst mulig apgar-score. Ifølge denne holdning kan det forsvares, at man forsøger at konvertere risikobetonede fødsler, og akutte fødsler til planlagte kejsersnit, indtil statistikken er udjævnet, og sundheden dermed er væsentligt forbedret for vaginalfødsler.
.

Rettelse:
Ifølge denne holdning kan det forsvares, at man forsøger at konvertere risikobetonede fødsler, og akutte kejsersnit til planlagte kejsersnit, indtil statistikken er udjævnet,

Også hun (Lone Krebs) understreger den lave risiko som et argument for ikke at tage den med. I alt vil fem ud af 1.000 børn, som er kommet til verden med en såkaldt ’planlagt vaginal fødsel’ have lav Apgar-score, hvilket blandt andet kan skyldes iltmangel under fødslen.
.
Lone Krebs undlader behændigt at nævne at den lave risiko (5 ud af 1000) selvfølgelig kun gælder de planlagte vaginalfødsler der rent faktisk er forløbet planlagt. Den del af vaginalfødslerne der ender i relativt farlige akutte kejsersnit taler vi nødigt om :-)

Anne Eriksen, Niels Jespersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Naturen er ikke perfekt. Langt fra.

Hvad sker der ved at erkende dette, og tage de nøvendige skridt til at gøre det lidt bedre?

Er penge igen argumentet?

Robert Kroll, Majbritt Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Alex Jensen anbefalede denne kommentar

Siden Adam og Eva har lægerne forslået kejsersnit.
Hvem betaler journalisten, kan hun ikke nås af chefredaktionen??

Dorte Sørensen

En bemærkning til "Jan Nygaard06. december, 2013 - 22:52 #
Det sikreste er en kunstig livmoder... Livet er fuld af risiko."

Hvis en sådan blev normal så ville mænd og kvinder rigtig blive ligestillet. Ingen arbejdsgiver kunne længere afvise unge kvinder i "frygt" for barselsperioder i forhold til mænd.

Men vil en sådan norm være til fordel for barnet?

Brian Pietersen

Allan

hvis man synes det er så farligt at sætte børn i verden, bør man måske la vær.

Helge Rasmussen, Alan Strandbygaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg er stadig uklar med hensyn hvad journalisterne mener med planlagt vaginal fødsel versus - som jeg forstår det - ikke-planlagt vaginal fødsel, også kaldet den "naturlige" fødsel. Og er der forskel mellem den planlagte vaginale fødsel, den ikke-planlagte vaginale fødsel og kejsersnit?

Kristian Villesen

Lige lidt afklaring:
Jesper: Tallet 5 ud af 1000 er inklusive akutte kejsersnit. Rapporten fra 2005 er en af de få, hvor man skelner mellem de forskellige typer af kejsersnit.

Marietta: En planlagt vaginal fødsel dækker over gennemførte vaginale fødsler, kopforløsninger og akutte kejsersnit - det burde have fremgået tydeligere i denne forsideversion - det fremgår af historien inde i avisen. Det er den måde, man gør det op på, når man skal sammenligne riskoen med planlagt kejsersnit.

Kære Kristian Villesen. Jeg forstår ikke hvordan du kan vinkle din artikel på denne måde når der næsten helt øverst, under afsnit resultater i rapporten fra 2005; (Medisinsk teknologisk vurdering af kejsersnit på moders ønske), står følgende: Hvad angår moderen, så findes der ingen studier som sammenligner komplikationer blandt raske gravide, som får foretaget kejsersnit udelukkende på moders ønske med gravide som planlægger at føde vaginalt. Danske registerdata viser en øget risiko for infektion og reoperation efter planlagt kejsersnit. Komplikationerne bør sammenholdes med risikoen for sphinkterruptur og indgreb som intrauterin palpation (livmoderen føles efter) ved planlagt vaginal fødsel. Alvorlige komplikationer som hysterektomi og tromboemboli er meget sjældne. Der er imidlertid behov for en nærmere analyse af de sjældne, alvorlige komplikationer til kejsersnit i validerede udtræk fra de danske regi- stre. Der er ligeledes behov for yderligere forskning i risikoen for alvorlige komplikationer i en efterfølgende graviditet. Med hensyn til risici for barnet, så har man ikke sikkert kunnet påvise nogen gevinst for barnet ved planlagt kejsersnit, hverken hvad angår perinatal mortalitet, morbiditet eller handicaps på længere sigt. Der synes at være en øget forekomst af respirationsproblemer efter planlagt kejsersnit som er knyttet til gestationsalderen. Danske registerdata viste, bortset fra en svagt nedsat risiko for lav Apgar score efter planlagt kejsersnit, ingen signifikant forskel i hyppighed af udvalgte komplikationer for barnet ved de to fødselsmåder. Det er overraskende, at der ikke i den danske registrering var samme forskel på hyppigheden af respiratorisk morbiditet efter planlagt kejsersnit og planlagt vaginal fødsel samt gestationsalder som i udenlandske studier. En mulig forklaring kan være, at registreringen af koder for respirationsproblemer ved overflytninger af børn efter vaginal fødsel eller akut kejsersnit har andre årsager (f.eks. iltmangel eller mistanke om lungebetændelse) end ved overflytninger af børn født ved planlagt kejsersnit (surfaktantmangel). Dette bør belyses ved validering af registeroplysninger. Det bør ligeledes undersøges om prognosen for børn som overflyttes med respirationsproblemer (indlæggelsesvarighed og senkomplikationer) er den samme ved de to fødselsmåder.

Jens Falkesgaard, Markus Hornum-Stenz, Jens Dybro Frederiksen, Thomas Krogh, Karin Jønsson, Brian Pietersen, Karsten Aaen, Geert Larsen, Anne Eriksen, Lise Pedersen, Claus Jensen og Jørgen Tietze anbefalede denne kommentar
Kristian Villesen

Helene: Det citerede modsiger da på ingen måde historien. Historen er at man tilbageholder de data som påviser risiko for vaginal fødsel(lav apgar) mens man videregiver de data som viser risici ved planlagt kejsersnit.

Matthias Hansson

Pas på naturen, den er farlig. Videnskaben har nu endelig bevist, at den ikke er bæredygtig!

... Eller kunne der være andre årsager til, at naturlige fødsler er blevet 'farlige'? At udøve sin egen natur i et i stigende grad unaturlig miljø er åbenbart ikke så let længere.

Kunne der også være andre grunde til, at nogen kunne være interesseret i, at kvinder vil vælge at få skåret dem selv midtover? Angst? Smertefrihed? Kommercielle bagtanker? 'Dr. Knivs' drømmescenarium? Karriereplanlægning og kontrolfreakness?

Hvor er viden om, hvad det er for et barn, der skabes ved en fysiologisk-mental overspringshandling?

Mona Jensen, Jens Falkesgaard, Katrine Visby, Brian Pietersen, Anne Eriksen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

For en lille snes aar siden, snakkede jeg med en aenaestesilaege, der forklarede hvorfor man i Danmark var saa stor tilhaenger af, at kvinder skulle foede 'naturligt'. Der var slet og ret ikke anaestaesilaeger nok til, at man kunne give alle foedende kvinder epiduralblokade, endsige kejsersnit.

Om dette stadig er tilfaeldet, skal jeg ikke kunne sige.

Forældres adskillelse fra barnet i fosterpleje, yngelpleje og opdragelse nedbryder det humane - det bliver den sociale programmeringen som overtager.

Vor herre behøvede ikke at advare. Der var kun èn metode. I dag ville han advare mod mod lægevidenskaben.
Særlig den, der ændrer noget inde i moderne menneskers hoveder.

Majbritt Nielsen

Matthias Hansson
07. december, 2013 - 13:15 #
I tilfælde du ikke skulle vide det. Så er naturen ikke perfekt og er ikke en bevidst enhed, der sætter alt ind på at redde alle de børn den kan.

Det er forældre, jordmødre og læger(forhåbentligt)
Det er de sidst nævntes job at gøre hvad de kan for at forhindre at det går galt. Derfor tager de også "misteltenen i ed", når de kan.
De går i detaljer og der laves forskning på området. Prøver at lære hvad de kan gøre anderledes næste gang, forhindre der bliver en næste gang. På den måde får vi de detaljer at vide som tidligere af generationer ikke vidste.
OG derfor ikke kunne agere på.
Jeg ville være ret nysgerrig for at vide om du bare lige så nonchalant som du skriver. Også ville være lige så nonchalant hvis det var dit barn, der var et af dem som kunne have været redet enten fra at dø eller få for lidt ilt under fødslen.
Bare ville sige, Pyt, det er "naturligt" at mit barn desværre døde eller fik en hjerneskade af en fødsel?

Jesper Hansen og Jens Dybro Frederiksen anbefalede denne kommentar

Også under kejsersnit dør børn - og deres mødre. Men man beskylder ikke tilhængerne af rutinekejsersnit for nonchalance af den grund.

Et interessant etisk aspekt åbner sig i øvrigt: skal vi til at skose de mødre der valgte at føde vaginalt, hvis barnet får cerebral parese/bliver spastisk?

Jens Dybro Frederiksen, Brian Pietersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det er ikke nemt at vide, hvad de forskellige udgovelser er, der henvises til i artiklen. Helene Beck har fået fat i "Medicinsk teknologisk vurdering af kejsersnit på moders ønske" fra 2005, som åbenbart er et af de omtalte dokumenter. Men i hvilken officiel udgivelse helt præcis er det, man burde kunne finde oplysninger om apgar-score m.m.?

Hint til Information: Fordelen ved en online avis er, at man kan linke til andet og mere end andre avisartikler.

Hvis det her er rigtig, kan man da kun undre sig over, at Vor Herre ikke har udstyret alle kvinder med en lynlås på maven.

Mette Hansen, olivier goulin, Tom Schmidt, Hanne Ribens, Brian Pietersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Man ønsker åbenbart curlingbørn helt fra starten af barnets liv.
Hvor herre bevars!!

Katrine Visby, Anne Eriksen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Planlagte fødsler på grund af weekend og andre "helligdage" skulle undgåes - det må være rigtigt at føde på det tidspunkt, veerne indfinder sig. Kejsersnit gives til de fødsler, hvor der er fare for barnet eller moderen, da selve indgrebet på ingen måde er ufarligt og giver længere ubehag til moderen derefter. Tro jeg på...

Mette Hansen, Katrine Visby og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Kristian Villesen
07. december, 2013 - 13:12 #
Helene: Det citerede modsiger da på ingen måde historien. Historen er at man tilbageholder de data som påviser risiko for vaginal fødsel(lav apgar) mens man videregiver de data som viser risici ved planlagt kejsersnit.

Goddaw mandøkseskaft ...
Du problematiserer det her langt ud over hvad tal-materialet berettiger .
Og så er du forarget over at 'man tilbageholder de data osv osv'
men SAMTIDIG brokker du dig over at man medtager data :
"Imidlertid har man i patientinformationen medtaget nogle risici ved kejsersnit, som er uhyre sjældne, blandt andet risikoen for, at barnet bliver ramt af operationskniven, hvilket sker ved ca. ét ud af 1.000 kejsersnit."

Og jeg ved fra en mangeårig jordemoder i omgangskredsen at der er RIGTIG god grund til ikke bare at hælde tal i hovedet på de unge poptøser med plastik-patter og omskårne designer-vaginaer, de vil næsten sikkert som Amen i Kirken insistere på kejsersnit, selv om der ikke er medicinsk grund til at foretage det .
Desuden kan kejsersnit, som det også fremføres, medføre komplikationer ved efterfølgende graviditeter .

Ka' du ikke finde en anden 'skandale' at kaste dig over, feks en der er fugls føde i ?

Det er kvinderne, som skal bestemme over deres egne kroppe og bl a vælge den form for fødsel, som de foretrækker.

"Gamle dages" religiøst / ideologisk betingede tvangsforskrifter, for hvordan en "god kvinde" bør opføre sig og vælge i alle livets forhold, må være et overstået kapitel i oplyste lande.

(Religiøse fantaster og betændte ideologier har stort set altid haft travlt med at "regulere kvinderne".)

Josephine Lehaff

Kunne det være. at det man i virkeligheden skulle gøre var, i det hele taget at bruge noget mere tid på at fortælle piger om vores kroppes evner og begrænsninger. I stedet for at håne "poptøser med plastik-patter og omskårne designer-vaginaer" (ikke at jeg nogensinde har mødt sådan en) kan det være man skulle bruge noget tid på at lære kvinder at forstå vores kroppe. Jeg er ikke gravid og har heller aldrig været det, så denne debat har været min introduktion til fødsel, og jeg kan ikke sige meget andet, end at jeg bliver mere skrækslagen, jo mere jeg hører om det. Men måske hvis vi fik en lidt mere løbende introduktion, ville det være lettere at forholde sig til graviditet og fødsel. Det nytter ikke det store at latterliggøre piger for deres unaturlige forhold til kroppen, når vi dagligt konfronteres med så mange unaturlige kroppe (læs: reklame og underholdningsbranchen).

Majbritt Nielsen og Jens Dybro Frederiksen anbefalede denne kommentar

Er rigtig træt af Kristian og Informations prioritering i denne sag som får lov til at køre langt ud over, hvad indholdet kan bære. Selvfølgelig er det farligt at leve men vi skal sgu ikke ha lægerne til at lege mekanikere på alle områder. Er der ikke vigtigere sager som trænger til lidt fokus?

Brian Pietersen, Geert Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Forleden så jeg fremtidsfilmen - The Island.
De der har set den, ved hvorfor jeg nævner den her.
Et samfund viser sig at være et reservedelslager for velhavende i et "civiliseret land.
Så ved vi, hvad retningen er.

Kan kun anbefale at undgå at overbelaste og udvide fødselsgangen unødigt - for ikke efterfølgende at nedsætte fornøjelserne ved tæt omsluttende omgang med det andet køn - or whatever ..

Nu skal man lige huske på, at det faktisk var Gud, der pålagde kvinden at føde sine børn i smerte. Før syndefaldet smuttede de ud som en sveske.

Så der er ikke noget galt med vaginalmetoden, som sådan.

/O

I den aktuelle debat lyder det som om apgar score er den eneste valide måde at vurdere forløsningsmetoder på.
Der findes undersøgelser, som viser at barnet på sin vej gennem fødekanalen indtager vigtige bakterier, som starter fordøjelsessystemet på en god måde. Undersøgelserne viser at der er større risiko for at lide af overvægt, og vistnok også allergi hvis man er forløst ved kejsersnit.
At opstille anbefalinger for sådan en praksis er ikke enkelt. At køre en ensidig og forenklet artikelserie kan ende i noget direkte usandt.

Anne Eriksen, Jens Falkesgaard, Jens Dybro Frederiksen og Sven Felsby anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

En bekendt har født i vand to gange. Hun er også uddannet jordemoder, så man må sige, hun er forud på point. Men der blev ikke snittet, der ville også have været noget værre griseri.

ulrik mortensen

En interessant videnskabelig artikel fra 2010, man ikke behøver at være medicinsk ekspert for at forstå: http://www.kon.org/urc/v9/holt.html

" For the well infants in this study, no statistically significant difference was noted in the Apgar scores or oxygenation between vaginal or c-section births."

Sundhedsstyrelsen har sat alt ind på at give lægerne et så stærkt grundlag som muligt til at advare de kommende mødre mod at vælge planlagt kejsersnit. Man er oven i købet gået så langt som at manipulere med statistikerne, af hensyn til befolkningens følelser.
Alligevel vælger 13% planlagt kejsersnit, hvilket kan ses som et udtryk for at lægerne har svigtet totalt. Det er en fiasko! At lægerne ikke med sundhedsstyrelsens overdrevne skræmmekampagne har evnet at overtale alle til vaginalfødsel, er jo ynkeligt. Lægernes advarsler er åbenbart ikke overbevisende nok.
.
Så må lægerne, af hensyn til folkestemningen, tage langt skrappere midler i brug, for at få de fødende til at makke ret. Målet helliger midlerne. LSD kunne være en oplagt mulighed. Lægerne må åbenbart uddannes langt bedre i hjernevask, subliminal message og tortur, så vi kan få overbevist alle de fødende om, at vaginalfødsler er til deres eget bedste.....ellers!

Josephine Lehaff, dit indlæg er et fremragende eksempel på hvorfor 'man' har valgt at formidle oplysningerne som man har, nemlig for IKKE at skræmme kvinderne fra sans og samling.
Mht "poptøserne med plastik-patter og designer-vaginaer", så findes de altså iflg jordemoderen i omgangskredsen: Unge kvinder der er sygeligt optaget af deres udseende, fik de første silikone-indlæg i myndigheds-gave, har fået omskåret kønslæberne så 'de ikke hænger udenfor' osv osv .
De skal bare HØRE om risikoen for at sprække og straks siger de 'kejsersnit' .

Hvis endelig information vil skrive om noget skandaløst i forbindelse med fødsler skulle med hellere tage fat i den bizarre praksis der eksisterer i mange lande med at man på den ene side af fødegangen fremkalder provokerede aborter på sunde og raske fostre helt op til 24. uge medens man på den anden side kæmper for at redde fostre født i 22. uge eller tidligere .
(Det står ikke helt så grelt til i Danmark da vi stadig har 12-ugers abort-grænsen, men det skal nok komme . For Disse for tidligt fødte fostre taler vi ikke om risici der knap kan opgøres i promiller men om alvorlige komplikationer der måles i procenter !)

Josephine Lehaff

Jeg er generelt ikke så glad for at blive beskyttet fra viden, og jeg tror bestemt ikke nogen kvinde, poptøs eller ej, får et sundere forhold til sin krop af at den behandles som et faretruende mysterium.

Jens Dybro Frederiksen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Thorslund

Den risikosikre fødsel
Information har en ofte berigende dækning af sundhedspolitik såvel i USA som i Danmark. Gennem de senere år er leveret gode analyser af, hvordan det amerikanske hospitalssystem både er dyrere og mindre effektivt end det danske, fordi der foregår overbehandling. Sundhedspersonalet vil undgå risikoen for erstatningssager, hvis der sker hændelser ifm. behandling, som hypotetisk kunne være forhindret ved ekstra undersøgelser. Tankevækkende nok anbefaler Information nu samme praksis i Danmark i forbindelse med fødsler. Den åbenlyst naturlige fødsel vaginalt sættes i anførselstegn, når journalisterne gennem de seneste par uger har argumenteret for, at flere kvinder bør tilbydes planlagt kejsersnit. Ikke som særlig foranstaltning, men som standard tilbud. Parolen er åbenbart, hellere et operativt indgreb, med alle de risici, det indebærer, end de risici, som fødsler altid udgør, men som stadigt indebærer et af verdens laveste niveauer for spædbarnsdød eller skade.
PS. Måske er det også værd at medtænke fødslens psykologiske betydning for barnet.

Kristian Villesen:

Den undersøgelse, Ulrik Mortensen henviste til, havde også meget færre deltagere, og danske forhold og amerikanske forhold behøver ikke være de samme. Denne norske undersøgelse må formodes at være mere sammenlignelig med den danske undersøgelse:

"Planned cesarean versus planned vaginal delivery at term: comparison of newborn infant outcomes.

Toril Kolås, Ola D Saugstad, Anne K Daltveit, Stein T Nilsen, Pål Øian
Department of Obstetrics and Gynecology, Innlandet Hospital Trust, Lillehammer, Norway.
American journal of obstetrics and gynecology (Impact Factor: 3.28). 12/2006; 195(6):1538-43. DOI:10.1016/j.ajog.2006.05.005
Source: PubMed

ABSTRACT The purpose of this study was to examine neonatal outcomes among women with a planned cesarean and a planned vaginal delivery at term.
This prospective survey was conducted on 18,653 singleton deliveries that represent 24 maternity units during a 6-month period. The data were retrieved from the Medical Birth Registry of Norway and analyzed according to intended mode of delivery.
Compared with planned vaginal deliveries, planned cesarean delivery increased transfer rates to the neonatal intensive care unit from 5.2% to 9.8% (P < .001). The risk for pulmonary disorders (transient tachypnea of the newborn infant and respiratory distress syndrome) rose from 0.8% to 1.6% (P = .01). There were no significant differences in the risks for low Apgar score and neurologic symptoms.
A planned cesarean delivery doubled both the rate of transfer to the neonatal intensive care unit and the risk for pulmonary disorders, compared with a planned vaginal delivery."

Hvis du er interesseret i en oprigtig dialog med læserne i stedet for at komme med disse små defensive indspark, som ikke overbeviser nogen, så må du først fremlægge materiale, der viser, hvad der rent faktisk bliver kommunikeret til de gravide.

En avisartikel er ikke en videnskabelig afhandling, men derfor behøver man ikke omhyggeligt at undgå at citere fra eller nævne ved navn de kilder, man bruger eller kritiserer. Det fremmer ikke troværdigheden, og resultatet er, som du ser, at læserne googler sig frem til forskellige mere eller mindre relevante undersøgelser på må og få.

Du har ikke svaret på det centrale spørgsmål, stillet af adskillige læsere, der kan opsummeres således:

Der er meget, der ikke bliver nævnt over for de gravide, det de får at vide repræsenterer en faglig vurdering af, hvad der giver et passende indtryk af risiko og fordele, så hvorfor skulle lige netop det, du fokuserer på her, forvrænge det samlede billede?

Ikke bare undgår du at svare på det, men du undlader som sagt også at fortælle, hvor man kan finde (retningslinjerne for) den omtalte "officielle vejledning til gravide" og dens faktiske ordlyd, så man selv kan afgøre om lige præcis den ene undladelse, du har fokuseret på, er afgørende for helhedsindtrykket.

Johnny Hedegaard

Dorte Sørensen
07. december, 2013 - 07:42 #
"..........Men vil en sådan norm være til fordel for barnet?"
Ingen børn fødes "til fordel for dem selv".
Alle børn der fødes er resultatet af en (egocentreret?) beslutning, et ønske hos forældrene, om hvad der vil være godt for dem (forældrene).
Evt. lav Apgar-score er ikke nødvendigvis indikation på et kommende dårligt liv i åndeligt armod og kørestol med fast hjælper døgnet rundt.
Men i det moderne samfund er der ikke plads til en frisure med sideskilning i den forkerte side. I et "videns-samfund" skal alle have samme frisure og intelligensmæssigt være på professor-niveau.
Det er så samfundets krav til borgeren.
Det har intet med borgerens tarv at gøre.
Summa summarum: Den enkeltes tarv er underordnet ønsker og krav fra noget andet og større.
Løsningen er derfor hverken kunstig livmoder eller rugemødre fra Indien.
Løsningen er intelligente robotter og computere.
Mennesket er og vil kun være i vejen for den teknologiske udvikling.

Claus Jensen henviser til en norsk undersøgelse:
"The risk for pulmonary disorders (transient tachypnea of the newborn infant and respiratory distress syndrome) rose from 0.8% to 1.6% (P = .01)."
.
Det er jo slet ikke en sundhedsstatistik. Det er snarere tale om en vurdering af barnets gispelyde (de såkaldte "pulmonary disorders"), når det begynder at trække vejret. En vurdering der selvfølgelig kun er mulig, fordi barnet ikke ligger i fødselskanalen. Statistikken er sundhedsfaglig irrelevant, da den ikke siger noget om børnenes sundhed efter fødslen. Statistikken er dog brugbar, fordi den er velegnet til at forstærke skræmmekampagnen. Ethvert gisp fra barnet kan jo kaldes "pulmonary disorders".
.
"Compared with planned vaginal deliveries, planned cesarean delivery increased transfer rates to the neonatal intensive care unit from 5.2% to 9.8% (P < .001)."
.
Der er ingen tal der viser at folk født ved planlagt kejsersnit har flere åndedrætsproblemer efter fødsel end folk født ved vaginalfødsel. Tallene for "increased transfer rate" har derfor ingen komparativ relevans for børns sundhed. Der er simpelthen ingen tal der viser hvilken betydning et besøg på intensiv afdelingen, efterfølgende har for barnets åndedræt eller fremtidige sundhed. Derfor er det vel egentlig også mærkværdigt at de norske læger ikke har forsøgt konstruere en endnu mere chokerende statistik, til deres skræmmekampagne.
.
Man kan for eksempel undre sig over at nordmændene ikke forlængst har besluttet at sende samtlige kejsersnitbørn på intensiv. Så ville man jo kunne henvise til en langt mere skræmmende "increased transfer rate" fra 5.2% til 100%, ved planlagt kejsersnit.

Kristian Villesen

Claus. Her er et link til Sandberg-rapporten, som er de officielle guidelines.

http://www.dsog.dk/sandbjerg/Maternal%20Request.pdf

Navnet på MTV Rapporten fra sundhedsstyrelsen er allerede bragt frem i denne tråd og kan findes via google. Jeg kendte ikke den norske undersøgelse. Vil kigge på den i morgen. Umiddelbart tænker jeg, at forskellen kan skyldes, at man i den danske har forsøgt at begrænse sammenligningen, så det kun er 'almindelige' graviditeter der er talt med. Hvis man tager de mange planlagte kejsersnit med, som skyldes at der er problemer i graviditeten, vil man få et andet resultat. Har ikke undersøgt metoden i den norske, så det er kun et gæt.
Kristian

Jesper Hansen:

Jeg troede, du var ivrig efter at diskutere apgar-score, ikke definere tidspunktet for, hvornår man skal betragtes som værende født.

Men hvis du heller vil skifte emne til de utallige mere eller mindre fupdiagnoser, læger kommer med for at gøre graviditet til en sygdom indtil andet er bevist, kan jeg henvise til denne tråd: http://www.information.dk/480565

"Umiddelbart tænker jeg, at forskellen kan skyldes, at man i den danske har forsøgt at begrænse sammenligningen, så det kun er 'almindelige' graviditeter der er talt med. Hvis man tager de mange planlagte kejsersnit med, som skyldes at der er problemer i graviditeten, vil man få et andet resultat. Har ikke undersøgt metoden i den norske, så det er kun et gæt."

Det er muligt, dit gæt er rigtigt. Jeg kan ikke selv downloade undersøgelsen lige nu.

Men i det mindste kom vi da på det rene med, at siden vi kun ser på normale graviditeter, så vil din kritik, alt andet lige, føre til, at kejsersnit burde være obligatorisk og kun skulle fravælges på "maternal request".

Tak for linket, jeg ser, det er det samme, jeg har haft fat i.

Selvom man "favoriserer" vaginal fødsel på den måde, at man anser det for default-positionen, der aktivt skal fravælges, hvis graviditeten skønnes normal, så har man behandlet risici ved kejsersnit og vaginal fødsel ens, idet man kun opregner ummidelbare komplikationer for barnet.

• Sammenlignet med en normal fødsel er der flere børn, der får vejtrækningsbesvær, som kan kræve overflytning til børneafdeling.
• I sjældne tilfælde får barnet også problemer med den omstilling af kredsløbet, der sker fra foster til nyfødt, hvilket kan kræve intensiv behandling i form af respirator og blodtryksunderstøttende medicin.
• I meget sjældne tilfælde opstår der skade på barnet forårsaget af operationskniven,

Vaginalfødsel:
Alvorlige fødselsskader er meget sjældne, og hvis ikke der har været specielle komplikationer under din graviditet eller ved en tidligere fødsel, er der ikke videnskabelig dokumentation for, at det er sikrere for barnet at blive født ved kejsersnit.

At man ikke specificerer, men blot nedtoner risici ved vaginalfødsel, viser en bias, som er utilfredsstillende,

Ved risiko for moderen er man dog mere meddelsom og medtager faktisk en risiko for barnet:

Der er ca. 3 ud af hundrede kvinder oplever skader på endetarmens lukkemuskel som i sjældne tilfælde kan give varige problemer med at holde på luft og afføring.
• Der er lidt flere kvinder som oplever urininkontinens de første 3 måneder efter en normal fødsel
• Der er ca. 1 ud af 10 af de kvinder, som planlægger en normal fødsel, der får foretaget akut kejsersnit under fødslen

Som det ses, har man medtaget akut kejsersnit som en risikofaktor, klart den største, ved vaginalfødsel, og det uddybes i den forbindelse, at: "Generelt er et planlagt kejsersnit forbundet med færre komplikationer end et akut kejsersnit".

I praksis gør man altså moderen opmærksom på forskellen mellem planlagt og akut kejsersnit, selvom man traditionelt ikke har taget hensyn til den i de fleste videnskabelige undersøgelser. DU har dog ret i, at det er misvisende ikke klart at skelne mellem maternel dødelighed ved planlagt og akut kejsersnit.

Men hvis man virkelig bare var ude på at skræmme, hvorfor har så ikke medtaget nogen af de senere effekter, kejsersnit mistænkes for at have på barnet, øget risiko for autoimmune sygdomme, diabetes osv.?

Og hvorfor understreger man ikke her de utallige undersøgelser, som viser, at moderen i høj grad kan gøre noget selv for at formindske risikoen for komplikationer - inklusive lav apgar-score og akut kejsersnit - ved vaginalfødsel med den rette kost og motion?

Jeg synes godt man kan medtage apgar-scoren, som du forslår, men det betyder, at man må give det fulde billede, et meget fuldere billede end de få, begrænsede punkter, der opstilles i den nuværende vejledning.

Sider