Baggrund
Læsetid: 7 min.

Mette kan ikke blive mor til sin datter

Mette Kofoed er havnet i en juridisk gråzone og kan ikke kalde sig sit barns juridiske mor. For hendes datter er født af en rugemor i Indien og stammer fra en indisk ægdonor. Det har udviklet sig til en kamp mellem arv og miljø, personlig vilje og dansk lovgivning
Mette Kofoeds datter er født af en rugemor i Indien. Dansk lovgivning betragter den fødende kvinde som mor, derfor kan hun ikke kalde sig sit barns juridiske mor.

Jakob Dall

Indland
18. december 2013

I Barnets Bog skriver forældre personlige noter om graviditet, fødsel og barnets første leveår. Snart treårige Maries blå lærredsbog er ikke som de andres. De første sider viser et billede af en smilende gravid indisk kvinde i sari. Nedenunder står der ’mig i maven... ’ efterfulgt af to hjerter.

Marie er født af en surrogatmoder i Indien, og hun har ingen problemer med at udpege sit fødested Mumbai på verdenskortet, der hænger i stuen i byhuset på Falster. Hun kender sin historie med maven i Indien, for den har hendes mor fortalt.

»Men jeg gruer lidt for, når hun bliver ældre, og jeg skal forklare, hvordan det hele biologisk hænger sammen,« fortæller Maries mor, Mette Kofoed.

Gennem de seneste år har hun fulgt debatten om rugemoderskab. Hvordan hendes handling er blevet kaldt en udnyttelse af fattige kvinder, menneskehandel og fertilitetsturisme. For Mette Koefoed var det en mulighed for at få, hvad 10 års mislykkede fertilitetsbehandlinger og afslag på adoption havde forhindret hende i: et barn.

Der er meget få kvinder, der hidtil som Mette Kofoeds er stået frem for at fortælle om, hvordan hun hyrede en surrogatmoder i Indien og efterfølgende havnede i et bureaukratisk limbo, midt mellem Ankestyrelsen og Udlændingeservice.

Hun endte med at vente et halvt år, inden hun måtte rejse hjem til Danmark med sin datter – og kan den dag i dag ikke kalde sig Maries juridiske mor.

»Jeg vil for alt i verden forhindre, at nogen kommer til at stå i samme situation som mig,« siger hun.

Som en tur i IKEA

I 2010 opgav Mette Kofoed og hendes mand de udmattende fertilitetsbehandlinger. Norske hjemmesider anbefalede en klinik i Mumbai, der kunne hjælpe desperate barnløse med at arrangere surrogatmoderskab. Det var et nyt, spinkelt håb, og de forfulgte det.

Hendes egne æg kunne ikke befrugtes, derfor valgte de at bruge en indisk ægdonor. Her kunne de vælge ud fra faktorer som højde, vægt og uddannelsesbaggrund.

»Jeg kan huske, at vi sad foran computeren, og det føltes lidt som at være i IKEA, når vi skulle vælge. Men det blev aldrig så underligt, at vi stoppede,« siger hun.

I maj 2011 satte de sig i et fly til Mumbai for at møde deres surrogatmoder.

»Hun var den smukkeste kvinde og ikke større end to par træsko, og luften var tyk af taknemmelighed fra begge sider.«

Men den manglende evne til at kommunikere på samme sprog gjorde det også akavet. Sammen skulle de indlede noget stort uden at kunne tale med hinanden.

De underskrev kontrakt og surrogatmoderen blev befrugtet med det embryo, der var skabt af Mette Kofoeds mands sæd og den indiske ægdonor. Surrogatmoderen blev gravid i første forsøg. Det føltes som et mirakel.

En lille prop med gulsot

I juli kom Marie til verden. Hun var en lille prop med sort hår, store kinder og gulsot. Mette følte sig ikke umiddelbart som hendes mor. Der var ikke noget biologisk slægtskab, men hun vidste, at hun ville elske Marie. Lige dér kunne hun dog kun mærke, at det lillebitte barn i kuvøsens gule lys var noget, hun skulle passe rigtig godt på.

I Danmark er det ikke direkte ulovligt at få barn ved hjælp af en surrogatmoder, men tre ting i forbindelse med et surrogatmoderskab er forbudt: Man må ikke betale en kvinde for at give sit barn fra sig, man må ikke annoncere efter en surrogatmoder og en læge må ikke foretage fertilitetsbehandling på en kvinde, der skal være surrogatmoder.

Dansk lovgivning betragter den fødende kvinde som mor – også hvis surrogatmoderen ikke selv har lagt æg til barnet og altså ikke er dets biologisk mor og i en erklæring før og efter fødslen fraskriver sig ret til barnet.

Der findes ikke nogen retningslinjer for, hvordan danske myndigheder skal håndtere sager om surrogatmoderskab. Det er en juridisk gråzone, hvor de danske forældre er afhængige af, hvordan den enkelte embedsmand behandler sagen.

For Mette Kofoed betød det, at hun måtte blive alene i Indien i halvt år med sin datter.

»Vi var naive og blåøjede. Vi regnede med, at vi nok ville være i Indien i 4 uger, og så kunne vi rejse hjem. Efter 14 dage rejste min eksmand hjem for at arbejde. På det tidspunkt troede vi stadig, at det var et spørgsmål om et par dage, før jeg og Marie kunne følge efter.« Men det var kun begyndelsen.

Typisk bliver surrogatmoderskabssager i Danmark behandlet ved, at faderskabet fastslås ved hjælp af en DNA-test. Derefter skal surrogatmoderen endnu engang fraskrive sig ret til barnet, og barnet kan blive familiesammenført med sin far og få lov til at rejse til Danmark. Hjemme i Danmark kan moren så stedbarnsadoptere sit barn.

I Maries sag godkendte myndighederne ikke de indiske dokumenter og bad om at få lavet nye, før sagsgangen kunne fortsætte – og ofte med ændringer, Mette ikke kunne gennemskue årsagen til. Derfor trak det ud.

»Jeg følte, jeg blev kørt rundt i manegen på de mest absurde måder. Jeg følte, at jeg skulle straffes.«

Imens lejede Mette sig midlertidigt ind i et boligkompleks, blandt erhvervsfolk og andre nybagte forældre, der også ventede på sagsbehandling i deres nordiske hjemlande. Hun troede hele tiden, at hun skulle hjem om nogle dage, og nåede et par gange at pakke og smide ting ud. Men så kom der besked fra Danmark med nye krav om nye dokumenter. Og ny uvished. Mere ventetid.

»Jeg vidste aldrig, om jeg var købt eller solgt. Jeg ringede jævnligt til Udlændingestyrelsen og Ankestyrelsen og græd og kom nok også til at råbe ad dem. Det værste var weekenderne, for der vidste jeg, at alle holdt fri, og at der ikke skete noget i to dage.«

I juli kom beskeden om, at familiesammenføringen var gået igennem. Den seks måneder gamle Marie kunne på et midlertidigt dansk indrejsepas flyve hjem sammen med sin mor. I passet står der, at Maries nationalitet er indisk, og Marie lever i dag i Danmark på en opholdstilladelse. Næste projekt er at søge om dansk statsborgerskab. Økonomisk endte rejsen med at koste over en halv million kroner.

Men mens maven voksede i Indien, var der imidlertid sket noget med de kommende forældre i Danmark. Mette Kofoeds mand ville skilles. 10 års børneprojekt havde ædt forholdet op. Det skulle få afgørende betydning for Mettes juridiske forhold til sin datter.

I løbet af det halve år i Indien var hun den eneste, som Marie havde tilknytning til. Men da hun og Marie kom hjem, udviklede skilsmissen sig. Ved en retssag blev det afgjort, at Mette og hendes mand fik delt forældremyndighed. Marie bor nu hos sin mor i ni dage og fem dage hos faren. Men selv om Mette Kofoed har delt forældremyndighed, kan hun ikke stedbarnsadoptere på grund af uenighed med eksmanden. Det betyder, at hun ikke kan blive sit barns værge, og hun ikke kan få SU som forsørger.

»At det er kvinden, der føder barnet, der er mor, mener jeg er håbløst gammeldags. For alle er det så selvfølgeligt, at jeg er Maries mor, når jeg fortæller min historie. Men jeg kan bare ikke blive den juridiske mor,« siger hun.

Ingen skældud

I dag vil Mette Kofoed have surrogatmoderskab reguleret og tilladt, så ingen ender i samme usikkerhed som hende selv. For turen til Indien har haft en meget høj pris, erkender hun.

»Jeg synes, det er frygteligt, at Marie på et eller andet tidspunkt finder ud af, at der ikke er nogen, der er hendes juridiske mor. Det er kun et papir, men jeg tror, det betyder noget.«

– Men det er konsekvensen af et valg, du traf for tre år siden. Er det ikke din egen skyld?

»Jeg havde aldrig nogensinde kunnet gennemskue, at det her ville være konsekvensen af, at vi brød loven. Jeg synes ikke, at det er min skyld, Marie ikke bliver sidestillet med andre børn. Jeg har ikke gjort andet end at kæmpe i tre år for at få de rettigheder, som jeg synes, vi har krav på.«

Hun fornægter ikke sin rolle som en, der udbytter i den globale ulighed. Men hun vægter den indiske kvindes ret til at bestemme over sin egen krop højest.

»Det eneste, der kan bekymre mig er, at det er fattige, uudannede kvinder, der ikke kan tale engelsk, så man ikke kan tale direkte med dem. Det er vigtigt at få sikret, at tingene foregår på en ordentlig måde.«

I dag har Mette Kofoed sendt billeder af Marie til surrogatmoderen. Hun vil gerne vise taknemmelighed og anerkendelse for et stykke arbejde, som var ’ud over det sædvanlige’.

Hun fortæller også alle, der undrer sig over, at Mette er lys og Marie brun, historien om begyndelsen på Maries liv. Og hun har aldrig mødt nogen negative reaktioner, kun nysgerrighed.

»Jeg har ventet på, at nogen vil ringe og skælde mig ud, men jeg ved ikke, hvor de bliver af. Det kan være, at det ændrer sig nu.«

 

Af hensyn til treårige Marie bruger Information ikke hendes rigtige navn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Kunne dette savn om at få et barn ikke dæmpes lidt ved en "merit" ordning til børn der har brug for reserveforældre, når deres egne forældre ikke kan varetage deres børns behov.
Tænk om der kunne knyttes varige bånd mellem sådanne familier - så blev barnet der var født i familier med dårlige opvækst betingelser gives en fast forbindelse til en familie, der ville hjælpe og støtte dette barn og samtidig fik medansvar og omsorg for et barn de kunne betragte som en del af deres familie.
Bare en tanke - hvormed udsatte børn fik et kærligt og fast forhold til en reservefamilie og denne barnløse familie fik et barn de kunne give omsorg og kærlighed.

morten Hansen, Flemming Scheel Andersen, Bjarne Nielsen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

Eks-mandens sæd + indisk ægdonor (ukendt?) + betalt indisk rugemor.

»Men jeg gruer lidt for, når hun bliver ældre, og jeg skal forklare, hvordan det hele biologisk hænger sammen,«

Nå, virkelig?!

Christian Pedersen, Sven Felsby, Benny Jensen, Jack Jönsson, Claus Wøbbe, morten Hansen, Geert Larsen, Rune Petersen, Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Flemming Scheel Andersen, Jette M. Abildgaard, Per Torbensen, Lykke Johansen, Kjeld Hansen, Bjarne Nielsen, Troels Ingvartsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Som om at shoppe i Ikea!........
......næe.....det ER at shoppe, bare ikke i Ikea.

Benny Jensen, Jack Jönsson, Claus Wøbbe, morten Hansen, Geert Larsen, Rune Petersen, Tove Lodal, Flemming Scheel Andersen, Jette M. Abildgaard, Per Torbensen, Lykke Johansen, Bjarne Nielsen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Er det egentlig så skidt, at det er sådan ??

Markus Hornum-Stenz

Kan ikke rigtigt beslutte mig for om det her er

- en imponerende historie om en vred kvinde, som ikke vil finde sig i at naturen har budt hende det lod at være ufrugtbar og tager kampen op
eller
- en tragisk historie om hvordan et barn får grundlagt et fra starten udfordret liv, idet forbrugersamfundets "det skal jeg da ha'"-tankegang møder en biologisk, social og juridisk virkelighed, som ikke kan følge med alle de individualiserede behov.

Sven Felsby, Dana Hansen, Benjamin Bach, Troels Ingvartsen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Bjarne Nielsen og Søren Rehhoff anbefalede denne kommentar

Uanset (sted)moderens motiver, er der stor risiko for, at barnet, identitetsmæssigt, bliver fuldstændigt rundbarberet, når hun bliver ældre. I endnu højere grad, hvis ægdonoren er anonym.

Den fagre nye verden kan også blive for fager.

Lars R. Hansen, Claus Wøbbe, Levi Jahnsen, morten Hansen, Ruth Gjesing, Troels Ingvartsen, Geert Larsen, Flemming Scheel Andersen, Jette M. Abildgaard, Lykke Johansen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg synes det er modigt af Mette Kofoed at stå frem, men det er en skam at så mange spørgsmål står ubesvarede tilbage. Det er journalistens ansvar, og jeg synes ikke det ansvar er forvaltet godt nok. Det er som om man har villet undgå at stille de svære, kritiske spørgsmål, og dermed kommer Mette Kofoed for mig til at fremstå som en meget jeg-centreret, ureflekteret person.

Det er hun muligvis også, men ved at undlade at spørge kritisk ind til centrale aspekter i denne historie, giver journalisten ikke Mette Kofoed muligheden for at svare for sig.

Jeg er med på at der ikke er tale om et kritisk interview, men dette forsøg på ukritisk og objektivt blot at fortælle kildens historie, gavner ikke nogen. Det er historien alt for kontroversiel til.

Så lad mig stille et par spørgsmål, som jeg i den grad savner svar på i denne artikel:

- hvorfor kunne parret ikke godkendes til adoption?

- hvordan forholder Mette Kofoed sig til diskussionen omkring brugen af rugemødre? Anerkender hun at der er risiko for udnyttelse? Og er hun i så fald ligeglad?

- overvejede Mette Kofoed på noget tidspunkt at acceptere sin barnløshed som et grundvilkår - en begrænsning i hendes tilværelse som hun måtte forlige sig med?

- Hvilke tanker om barnets ret og tarv gjorde Mette Kofoed sig inden og efter kvinden der fødte barnet var en del af historien?

- hvordan forliger Mette Kofoed sig med, at hun hverken er barnets mor i biologisk eller juridisk forstand?

Markus Hornum-Stenz, Christian Pedersen, Sven Felsby, Claus Wøbbe, morten Hansen, Dana Hansen, Joelle Jelsted, Troels Ingvartsen, Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Herdis Weins, Lykke Johansen, Søren Rehhoff og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg kan godt forstå at danske myndigheder kræver ordentlig dokumentation.
Ud fra artiklen ser jeg ikke kvinden som offer for urimelig behandling.
Påstanden om at børneprojektet er årsag til en skilsmisse er subjektiv, udokumenteret.

Offeret her er barnet, som aldrig skulle have været "produceret" på den måde.

Jack Jönsson, Claus Wøbbe, morten Hansen, Jørn Andersen, Troels Ingvartsen, Geert Larsen, Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Felix Zelda Xavier, Lykke Johansen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Olesen

Nu var ægdonoren jo så anonym. Rugemoderen var ikke den samme som ægdonoren.
Men efter selv at ha' været igennem dele af den mølle, som forfatteren af artiklen, kan jeg godt forstå hende aversion mod 'myndighederne', det er ren Kafka.

// Jesper

»Jeg synes, det er frygteligt, at Marie på et eller andet tidspunkt finder ud af, at der ikke er nogen, der er hendes juridiske mor. Det er kun et papir, men jeg tror, det betyder noget.«

Det er langt være, at barnet aldring kommer til at vide om hun har en biologisk mor. For det har hun nemlig ikke i normal forstand.

- Barnets tarv tilsidesættes fuldstændigt i sådan en sag og det er uacceptabel. Der skal være grænser for, hvad der lovligt kan købes for penge. Derudover er der etiske og moralske grænser tillige naturligvis.

- En af de grænser er nået ved rugemødre.

Jack Jönsson, Bjarne Nielsen, Claus Wøbbe, Levi Jahnsen, morten Hansen, Dana Hansen, Troels Ingvartsen, Geert Larsen, Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Felix Zelda Xavier og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Manden er biologisk far, som ikke gennemfører det, han i enighed med Mette har sat i gang.
Hvad har han foretaget sig, som den der er nærmest til det og tillader Mette dette.
Hvad har Mette foretaget sig for at hjælpe manden juridisk til sit faderskab - som første og nemmeste led i en fornuftig proces.
"Men selv om Mette Kofoed har delt forældremyndighed, kan hun ikke stedbarnsadoptere på grund af uenighed med eksmanden." ????
Artiklen er en ensidig fremstilling, som får kvinden til at fremstå som en egoist, der ikke vil anerkende faderens biologiske "ret".
Pigen er blevet stridens objekt. En speciel udgave af et almindeligt problem i egoisternes land, med så lidt respekt for familiens ansvar.
Det ville klæde Informations Junker at supplere med svar på disse spørgsmål.

Bjarne Nielsen, Levi Jahnsen, Dana Hansen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Som ved al anden 'kontroversiel' samfundspraksis når vi ingen vegne ved forbud og kriminalisering - tværtimod. I en fremtid ikke alt for langt væk ruges børn i kapsler. Lad os i sted arbejde for internationale ordnede forhold.

Levi Jahnsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Felix Zelda Xavier

Svarer det ikke lidt til at bygge uden hensyn til fredningsbestemmelser og lokalplaner med den bagtanke, at bare byggeriet er stort nok, så får det nok lov til at blive stående? Nu går jeg jo ikke ind for at rive børn ned, men måske skulle man overveje om enhver dansk mand skal have ret til at hjemtage resultatet af sin sperm. Eller om man skal stille krav til, at der har været et reelt forhold, og at der er grunde til, at moderen ikke kan tage sig af sit barn.

erik mørk thomsen

Hvad skal man kalde en sådan artikel, hvor der ikke er stillet de nødvendige spørgsmål, for at få sagen belyst.
Adoption, hvorfor kunne Mette Kofoed og hendes mand ikke få tilladelse til det?
Kravende for en sådan tilladelse, er desværre jo ikke ret høje, så det er tankevækkende, med den mangle tilladelse.
Børn,hvornår er det blevet en rettighed, at man skal havde et barn, nærmest lige som andre forbrugs varer?
Hvilket problemer, stå moren ( ikke Mette Kofoed, der kun er en købe/forbruger) med bag
Tanken om, at havde solgt et barn,lige som en anden vare, må ikke være let at leve med.
Hvilket problemer, her under psykiske problemer, har barnet en forstøre risiko for at få sener.
Børn, der er blevet adopteret/tvangsfjernet som lille, har desværre en større risiko, for at få psykiatriske sygdomme, sener i livet.
Ingen af disse spørgsmål.eller nogle, der er bedre, stilles der i artikel.
Rent faktisk, er den stillet op på en måde, a t det lige så godt kunne være en hver andet vare, der er blevet købt, og køber bagefter opdager, at der er problemer med købeloven.
Og selv om barnet er købt og solgt, bør et barn, ikke være en vare, der kan købet og sælges, efter lyst.

Bjarne Nielsen, Dana Hansen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Erik Mørk Thomsen

Efter selv næsten, at blive afvist som egnet til adoption, kan jeg sige, at det er nok at din sagsbehandler ikke lige synes om dig.
Og du glemmer jo at barnet netop ikke er adopteret, barnets biologiske far, er barnets Danske far.

Det faktum, at det er hårdt for et ægteskab at gå gennem kunstig befrugtning og adoption processen, skyldes i høj grad også omverdenens snævertsynede, fordomme og mangel på empati. Tro mig, når man har måtte kæmpe med næver og klør i årevis for, at få sine unger, så vil de blive elsket, værdsat og behandlet godt.

// Jesper far til to hjemmelavede drenge.

Vibeke Rasmussen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

". For Mette Koefoed var det en mulighed for at få, hvad 10 års mislykkede fertilitetsbehandlinger og afslag på adoption havde forhindret hende i: et barn."

Der skal en voldsom trang til at få opfyldt "moderskabets velsignelser" til, for at forfølge dette ønske i 10 år?
Måske ville mange på et tidspunkt have resigneret og affundet sig med sin barnløse skæbne, hvis ikke adoption var en mulighed
Eller hvis man ikke kunne affinde sig dermed, ransage sin samvittighed og om ens eget ønske retfærdiggjorde de omkostninger målet for eget behov for kærlighedsbevis måtte opleve senere.

Og hvis trangen til moderskab (som jo så alligevel ikke blev effektueret) stadig var større end hensynet til barnets og dets mors omkostninger, om så ikke en mindre sum af pengene var bedst givet ud på lidt forberedende samtaler hos en psykolog/psykiater i håbet om at egoet blev en smule mindre.

Bjarne Nielsen, Dana Hansen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Jeg vil anerkende denne adoptivmor for hendes mod i at stå frem med den mangel på klogskab, hun har fremvist.
Hun har forventet, at dette barn kunne blive hendes uden videre, eller hvad? Og hun har i forvejen fået afslag på adoption? De har brugt en halv million på dette projekt, og hun skal til at studere på SU? Man kan kun undre sig over, hvordan eksmanden ville fremstille hele dette menageri.

Bjarne Nielsen, Dana Hansen, Kjeld Hansen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

Undrer mig over at unge mennesker i dagens Danmark ikke kan finde ud af at affinde sig med det når de ikke kan få ALT.....

Christian Pedersen, Bjarne Nielsen, Dana Hansen, Jørn Andersen, Per Torbensen, Kjeld Hansen, Troels Ingvartsen, Carsten Mortensen og Geert Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Om føje år er det kun tabere der føder deres (egne) børn og de farme vi nu hører om i Nigeria vil alt efter hvor mange penge man har til rådighed være overalt og være fra snavsede slumvirksomheder til luksus institutioner i hele den 3. verden. I vor del vil der selvfølgelig også være rugemødre og advokaterne kan gnide sig i hænderne over alle de sager de skal føre for og mod rugemødre, manglende betaling, misbrug under graviditeten og nedslag i prisen på grund af legemlige og psykiske fejl ved det endelige produkt.

Ja, det er jo 'unaturligt'... Ligesom det er 'unaturligt' at modtage andre menneskers blod. - At modtage blod og transplantationer er måske også ... 'Kannibalisme' som Lars-Henrik Shmidt kaldte det i en årrække?

Den moralske pegen fingre har her fået sig et tilsyneladende helt legitimt offer...

Hvorfor dog ikke gå lidt konsistent ind i den moderne verden og acceptere alskens 'unaturlige' ting såsom blodgivning, organtransplantation og rugemødre?

Det virker ærligt talt lidt gammeldags konservativt - men det er jo altid rart at kunne kaste sig over andre med problemer...

Vibeke Rasmussen

Surrogatmoderen bliver omtalt – og nærmest tingsliggjort – som 'maven(!) i Indien', 'mens maven(!) voksede i Indien' og kvindens størrelse sammenlignet med 'to par træsko'. Valget af hende blev af parret oplevet 'som at være i IKEA'(!), hvilket dog ikke fik dem til at stoppe søgningen; og som 'anerkendelse for et stykke arbejde'(!) får surrogatmoderen tilsendt billeder af barnet.

Der er så meget i retorikken omkring tilblivelsen af dette lille menneskebarn, der byder mig imod, noget der på en eller anden måde bliver endnu mere grelt, når man får oplyst, at parret ikke verbalt har kunnet kommunikere med surrogatmoderen.

Og følgende bemærkning er muligvis en sproglig smutter, men ikke desto mindre en meget uheldig formulering:
"Dansk lovgivning betragter den fødende kvinde som mor – også hvis surrogatmoderen ikke selv har lagt æg til barnet …"

Nogle gange kan det være i orden at regne med tilgivelse efter at have handlet uden tilladelse. Denne sag, hvor parret bevidst har brudt loven, hører efter min bedste overbevisning ikke til dem.

Bjarne Nielsen, Levi Jahnsen, Dana Hansen, Sten Christensen, Flemming Scheel Andersen, Jørn Andersen, Per Torbensen, Kjeld Hansen, Troels Ingvartsen, Carsten Mortensen og Geert Larsen anbefalede denne kommentar

»Jeg følte, jeg blev kørt rundt i manegen på de mest absurde måder. Jeg følte, at jeg skulle straffes.«

Jeg 'føler' at vi alle bliver kørt rundt i manegen på den mest absurde måde .
Hvad havde du forventet, en præmie for at have gjort noget der i princippet ikke er lovligt ?

Sven Felsby, Jack Jönsson, Bjarne Nielsen, Dana Hansen, Tove Lodal, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Kjeld Hansen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

Karen von Sydow
18. december, 2013 - 10:57 #
Skriver :
'Som ved al anden 'kontroversiel' samfundspraksis når vi ingen vegne ved forbud og kriminalisering - tværtimod. I en fremtid ikke alt for langt væk ruges børn i kapsler. Lad os i sted arbejde for internationale ordnede forhold.'

Over my cold dead body bliver det !
Hvad er det for nogle 'internationale ordnede forhold' du fantaserer om ?
Jeg har f.ex set et længere interview med en 'videnskabsmand' der argumenterer for at forplantning er et alt for alvorligt emne til at lade mennesker selv styre det,
Næ, det man skal gøre er at udtage æg fra de unge Kvinder og derefter sterilisere dem - når drengene får 'krudt i bøssen' afgives der et antal sæd-prøver der nedfryses, hvorefter de også får snittet . Derefter kan folk der gerne vil formere sig så ansøge om lov til at mixe celler, naturligvis efter at diverse gen-tests har afgjort deres 'kompatibilitet' ..
Fy for Satan siger jeg bare - Over my cold dead body !

Bjarne Nielsen, Dana Hansen, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

@ Lars Jørgensen:

Det er sgu for bekvemt at afvise indvendinger mod denne praksis som 'konservativ bagstræberiskhed'.

Hvis du ikke kan se forskellen på en blodtransfusion eller organdonation, og så brugen af en såkaldt 'rugemoder' - så synes jeg i al ubeskedenhed at du diskvalificerer dig selv fra diskussionen.

Jeg er til gengæld enig med dig i, at man skal vare sig for 'moralsk at pege fingre' af andre. Forståelse er vist en bedre vej frem. Måske du kunne gøre dig lidt større anstrengelser for at forstå, hvorfor nogle (også jeg selv) har store problemer med uden videre at acceptere dette aspekt af den 'moderne verdens' velsignelser?

Geert Larsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Moderskabet er helligt og skal behandles som den gave, Gud kan give enhver alkoholiseret teenager i gyden bag et værtshus. Jeg har mødt en del splittede ægtepar, der er brudt sammen under jagten på den lim, der skulle give deres samvær en form for mening. Og tilsvarende en del par, der netop holdt sammen for barnet skyld - hvilket barnet tidligt opfattede og hadede. Vi træffer så mange underlige valg, og bortset fra det i mine øjne helt upassende projekt med en rugemor, er det sgu da i orden med disse nu opsplittede forældre, der bare VIL det der barn....

Hvad er det der kvalificerer Mette Kofoed til at være Maries juridiske mor?

Ingenting.

Det tætteste hun er på Marie er at hun har været gift med Maries biologiske far. Hun (de) har fået et æg fra én ukendt kvinde og lejet en livmoder af en anden kvinde. Så der er tale om at kvinde nummer to var rugemor for kvinde nummer et.

Kan Mette Kofoed adoptere sin mands barn? Muligvis. Men hun kan ikke købe det.

Bjarne Nielsen, Dana Hansen, Troels Ingvartsen, Flemming Scheel Andersen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar

Glad for og se at debatten er i gang.....

Ja, man kan godt sige at der mangler store og vigtige spørgsmål i denne artikel, men det var ikke en kritisk artikel og derfor er de udeblevet. Det er ikke ensbetydende med at de ikke kan eller vil besvares…
Jeg svarer neden under på nogle af de spørgsmål der bliver stillet i kommentarerne…
- Det er under ingen omstændigheder let at blive godkendt til adoptanter i Danmark. Ikke destod mindre blev vi godkendt til det to gange, men med to gange kræft hos min eksmand, ville man ikke give os en tredje godkendelse.
- Jeg er under ingen omstændigheder ligeglad med om kvinder i verden udnyttes, og det er en af grundene til jeg blander mig i debatten. I Indien, er det et ”gammelt” erhverv at være rugemor. Kvinderne der føler sig privilegeret, og det giver dem en mulighed for at opnå store drømme for sig selv eller deres ”egne” børn.
Med hensyn til kommunikationen mellem rugemor og ”kommende forældre” så foregår det med tolk, såfremt rugemor ikke taler engelsk.
- Jeg har gjort mig mange tanker om mit barns ret og tarv. Jeg gør mig stor umage med at fortælle hende om hendes tilblivelse, og jeg vil 100 % støtte hende i forhold til eventuelle ønsker om at finde sin biologiske mor. Det er sådan, at selvom ægdonorer er anonyme i Indien, så har vi både hendes billede og navn og vi har selv valgt hende.
- Jeg forliger mig fint med ikke at være biologisk mor, men mindre fint med ikke at være juridisk. For det første så er det kompliceret i forhold til helt almindelige ting og for det andet syntes jeg det er ærgerligt at mit barn ikke må have en mor på papiret.
Tak for at I blander jer... alle sammen.

Mette Kofoed - Der mangler oplysninger om din eksmand. Han er jo biologisk far.
Jeg er ikke jurist, men det forekommer mig, at en juridisk runde gennem ham kunne være en udvej.

Først og fremmest - hvor er du sej, at du står frem!
Jeg føler virkelig med dig! Og er rystet over at høre folks kritik herinde! Uden at vide det, vil jeg gætte på, at cirka 95 pct at dem, som hagler dig ned, selv har børn og ikke har en realistisk chance for at vide, hvordan det føles ikke at kunne få "livets gave"...!
Det store issue her er faktisk det med at du ikke er hendes biologiske mor. I min verden er det fuldstændig ligemeget, hvem der på papiret er ens mor. Bare man er et ønskebarn og bliver elsket ubetinget! Og det er da vist tilfældet her, ikk?!
Der er alt for mange mennesker i den her verden, som får masser af børn, uden de overhovedet er egnet til det eller har lyst til det. Skal man så have så ondt i røven over, at en kvinde får sit største ønske opfyldt og det barn formentlig får et fantastisk liv? Det synes jeg bestemt ikke!
Og nej, det er ikke synd for de rugemødre i Indien, det er deres store drøm at blive rugemor. Det er under ordnede forhold, og det gør, at de fx kan købe et hus eller deres børn kan læse. Og det er lovligt at mænd kan være sæddonor her i Danmark - er det så så slemt at udleje sin livmoder i 9 mdr?
Jeg håber inderligt, at det bliver lovligt her i Danmark!
I siger at man bare kan adoptere - det er desværre bare ikke lige til... Ikke altid nemt at blive godkendt som adoptant, og ventelisterne er voldsomt lange pt. Man kan sagtens komme til at vente over 8 år på et barn.
Der er en, som har et forslag med man kan aflaste børnene til de lidt mere belastede familier. God ide - men problemet er, at de familier oftest ikke vil have hjælp og skal tvinges til det gennem kommunen.

Torsten Jacobsen

Hvis vi nu løfter blikket fra denne konkrete sag, og forholder os til sagen som en legaliseret og reguleret prakis i Danmark (som etisk råd åbenbart lægger op til):

Der er for mig at se nogle meget konkrete problemstillinger, som vil gøre en sådan praksis nærmest urimeligt svær at forsvare.

- hvordan vil man forholde sig til 'rugemoderens' tarv? Hvordan vil man sikre sig at en førstegangsfødende på forhånd og på realistisk måde kan forholde sig til det faktum, at hun skal give et barn væk, som hun har båret i ni måneder? Hvad hvis hun fortryder, når tiden kommer? Er det bare ærgeligt?

- hvor stor viden har vi om det bånd, som knyttes mellem mor og foster i de 9 måneder graviditeten varer? Selv om der ikke er genetisk slægtskab, er det svært at afvise tanken om, at barnet knyttes på en unik måde til moderen allerede inden fødslen. Hvad betyder dette bånd for barnets udvikling og tilknytningsevne i de første måneder efter fødslen? Er der tilstrækkelig viden på dette område, til at vi uden videre kan godkende en 'rugemoderpraksis'? Jeg tror det ikke.

- hvad sker der i de tilfælde, hvor 'rugemoderen' ikke leverer den ønskede 'vare'? Barnet kan vise sig at have medfødte 'defekter', som ikke udelukkende kan siges at være genetisk betinget. Hvad nu hvis værtsparret ikke vil have det barn de har bestilt? De kan hævde at 'rugemoderen' har drukket alkohol under graviditeten, eller at hun på anden måde har udvist en adfærd der forklarer barnets medfødte 'defekter'. Hvordan vil man regulere sig ud af en sådan ulykkelig situation?

- hvad stiller man op hvis værtsparret dør under graviditeten, f.eks. I et trafikuheld?

Hvad siger en tilhænger som Karen von Sydow til disse spørgsmål? Er de blot udtryk for en urimelig moraliseren, og irrationel frygt for det 'unaturlige'?

Christian Pedersen, Bjarne Nielsen, Vibeke Rasmussen, Joelle Jelsted, Flemming Scheel Andersen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Kære Mette Kofoed
Tak for, at du svare på debatten.
Håber, at du vil svare på et spørgsmål.
Hvorfor er det så vigtigt for dig, at få et barn?
Ok, jeg har 4, men de er alle sammen komme "tilfældigt", altså ikke noget med planlægning, heller ikke fra deres møder siger, så vidt, jeg ved..
Men netop derfor, var de velkommen, da de kom.
Du har brugt 10 år af dit liv på det, og desværre for dig og din mand, er I to gange blevet forhindre i, at få et barn, som adoptanter, på grund af din mand kræftsygdom.
Nu virker det på mig, og det er ikke for at såre dig, at det er blevet en tvangstanke for dig, at få et barn.
Koste, hvad det må koste, som dit ægteskab.
Når din eksmand været forståenden gennem 10 år,2 alvorlige sygdomme,overfor dit ønske, om at få et barn,undre det mig, at nu, hvor I har købt et barn, ikke vil give dig fuldt ligestilling, rent juridisk.
Og så er jeg tilbage til spørgsmålet, er det fordi, det er gået, fra at være et ønske, om at få et barn, til en tvangstanke, om at få et barn.
Med mine bedste ønske, for dig, din eksmand, og i særdeles, barnet.
Erik

Troels Ingvartsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Louise Thomsen, med al respekt, men det er til gengæld ikke særlig sejt af dig, at du ikke kan gi' din egen mening til kende uden samtidig at lange ud efter "de folk herinde", som er skeptiske og/eller kritiske, "hagler ned" som du kalder det, over for fænomenet – eller som simpelthen bare giver udtryk for en anden mening end din?

Når du skriver, at "det er ikke synd for de rugemødre i Indien, det er deres store drøm at blive rugemor", håber jeg, at du gør dig klart, at det ikke er rugemor-funktionen, de drømmer om, det måtte være indlysende for enhver (kvinde), nej, det er betalingen for at bære en anden, fremmed kvindes barn, der betyder noget for dem? Fordi det giver dem mulighed for, som du rigtigt skriver, fx at give deres – andre! – egne børn en bedre tilværelse. Ville det ikke være storslået, hvis disse rige mennesker fra velstående vestlige samfund i stedet for at forvente et barn som modydelse, simpelthen blot forærede pengene til den fattig familie? Uden at forlange noget til gengæld. Og med hensyn til de "ordnede forhold"? Ja, 'ordnede' som oftest under fangelejr-lignende forhold, med en stribe restriktioner, men uden sikkerhedsnet, hvis noget skulle gå galt. For nu at sige det lidt groft, men ikke helt usandt, så er disse kvinder reduceret til at agere ægproducenter og rugemaskiner. Det er efter min mening uværdigt for samtlige involverede.

Du skriver også, at "det er lovligt at mænd kan være sæddonor her i Danmark - er det så så slemt at udleje sin livmoder i 9 mdr?" Mener du helt seriøst, at de to ting kan sidestilles!?

Derimod vil jeg give dig helt ret i, at det desværre er alt, alt for besværligt at 'matche' de mange ufrivilligt barnløse voksne med de mange allerede fødte forældreløse børn. Det er et problem, jeg personligt mener, det ville være langt mere frugtbart at prøve at løse.

Og måske skulle man også prøve at ændre holdningen hos adoptanter og få dem til at se det positive i at adoptere børn, som er ude over det nuttede babystadie. Der er vist alene her i landet mange lidt ældre forældreløse børn, som ingen vil 'have'. Ikke engang uden at skulle betale!

Mvh

Christian Pedersen, Helge Rasmussen, Troels Ingvartsen, Bjarne Nielsen, Herdis Weins, Dana Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Vibeke Rasmussen:
Jeg synes, som sagt, at det er flot, at Mette som en af de få tør at stå frem. Og ja, jeg synes hun bliver haglet ned. Men måske jeg bare er snævertsynet.
Og jo, det var da meget bedre, hvis man bare forærede pengene til en fattig indisk kvinde uden at forvente nogen modydelse. Men vi ved vist begge, at sådan hænger verden ikke sammen. Desværre. Og nej, jeg har ikke ondt af de indiske kvinder. Beklager! Jo, jeg ville da ønske for dem, at de var bedre stillet generelt. Men spørger du en indisk kvinde, er det hendes drøm. Men jeg har set forholdene for dem, og hørt om mange erfaringer fra folk der været dernede. Og de har det faktisk godt under graviditeten. Det er ikke fangelejr-lignende forhold. Ihvertfald ikke ved de store anerkendte klinikker. Jeg skal ikke kunne udtale mig om situationen, hvis man vælger en af de billige klinikker på landet. Men det håber jeg bare, at folk ikke gør. Der vil altid være dårlige eksempler desværre.
Jeg kan seriøst ikke se problemet i rugemoderskab. Hvis jeg havde lyst til at bære min søsters barn, fordi hun ikke kunne - hvorfor skulle jeg så ikke have lov?
Hvad angår de ældre forældreløse børn her i landet, som ingen vil have, vil jeg gerne høre nærmere om det? For det er jeg ikke klar over ihvertfald.

Sten Christensen
Kald du det bare prostitution. Mener ikke disse ting kan sammenlignes. Men hvis du sammenligner de to ting, hvorfor er så kun den ene ting lovlig? Hvilket jeg synes er helt forrykt. Men det er ikke det her emne relevant.

Sten Christensen

"I dag vil Mette Kofoed have surrogatmoderskab reguleret og tilladt, så ingen ender i samme usikkerhed som hende selv." Citat
Det er så heldigvis ikke noget Mette Kofoed kan bestemme.
"»Jeg havde aldrig nogensinde kunnet gennemskue, at det her ville være konsekvensen af, at vi brød loven. Jeg synes ikke, at det er min skyld, Marie ikke bliver sidestillet med andre børn." Citat af Mette Kofoed
Jo Mette Kofoed og mand, det er netop jeres skyld, man kan ikke fralægge sig ansvar efter forgodtbefindende, enhver voksen er ansvarlig for sine handlinger også selvom de ikke lige passer 'en, sådan er det i et demokrati som det danske, er det utilfredstillende så er mulighederne at flytte til et andet land, Indien f.eks. Tænk på ovenstående argument i munden på en spritbilist. En del love er jo netop lavet fordi vi ikke altid evner at gennemskue konsekvenser.
Jeg synes alt i alt artiklen giver indtryk af en omgang forkælet flæberi.
Og til oplysning for Louise den ligegyldighed at jeg ikke har børn, Jeg kan i øvrigt ikke se at det skule have indflydelse på holdninger og etik om man har børn eller ej.

Troels Ingvartsen, Bjarne Nielsen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
Sten Christensen

Hvis man ikke kan se problemet med rugemødre så var det måske en ide at skærpe de små grå celler i hjernen.
Et problem er bl.a. At det så giver rige muligheden for at købe sig til et barn uden bøvlet med graviditet og fødsel, jeg har tidligere læst om rige amerikanere der hyre en billig mexicansk kvinde som rugemor og senere beholder hende som den der tager bøvlet, så slipper amerikanerinden for at være gravid, føde og kan bagefter nøjes med "kvalitetstid" med barnet, den mexicanske kvinde klare resten, børn som legetøj for voksne!

Flemming Scheel Andersen, Troels Ingvartsen, Bjarne Nielsen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Det kan konstateres, at Louise Thomsen ikke mener, at der under graviditeten opstår føles for det barn, en mor bære, og derfor er et barn, bare en vare, så alt andet.
Og som vi rige hvide, kan købe af fattige, til en billig pris,ligesom vi gør med alt andet, vi selv ikke gider.

Flemming Scheel Andersen, Troels Ingvartsen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kan jo næsten blive helt opmuntret af, at de relevante myndigheder og juraen lægger så mange hindringer i vejen for denne type syge egoisme.

Nutildags er det teknisk muligt at goere en del ting som er i strid med naturen. For noget tid siden saa jeg en dokumentar om 60-70(+)-aarige kvinder der ved kunstig befrugtning og hormonbehandlinger blev gravide, typisk eksempel paa den voksnes egoisme ved at gennemtrumfe sin vilje til at EJE et barn, uomset at det bliver foraeldreloes som meget ung, eller muligvis ikke faar de optimale forhold i livmoderen.
Havde dog adrig hoert om en handling der var saa langt ude som den artiklen beskriver. Kvinden her er paa ingen maade mor til barnet.
Problemer er at visse handlinger ikke kan forbydes med alle konsekvenser. Altsaa, nu er det for eksempel forbudt at jeg saelger min nabos hus, men hvis jeg alligevel goer det og en tredje koeber det, saa er konsekvensen godt nok at jeg ryger i faengsel, men foerst og fremmest at koebet er juridisk ugyldigt, det eksisterer ikke.
Tvaertimod er det uhyre svaert (eller snarest umuligt) at indse hvad konsekvenserne skal vaere i en saadan sag, for man kan jo ikke bare sige at den lille pige er juridisk ugyldig.

Jesper Frimann Ljungberg

Nu har jeg aldrig været bange for at stikke snuden frem.
Og for at være helt ærlig så var rugemor da også noget, som jeg personlig nåede at snakke med min kone om, hvis vi skulle fejle i adoptions møllen. Vi var så heldige, da vi blev godkendt i runde 2, så blev fruen gravid med det samme.

Men jeg må indrømme, at jeg bliver skuffet når jeg læser kommentarerne her. Jeg viste ikke at så mange fra DF der skrev på det her forum. Jeg mener f.eks. der er flere spg. som man let og elefant går uden om, for at komme over og trampe i moralen mudderet.

Der er den rent juridiske situation i det her, hvordan hjælper man Mette, og ikke mindst hendes datter ?

Der er spørgsmålet om, hva' gør vi for at sikre at vi danskere i fremtiden, får vores børn i en alder (her peger 3 fingre tilbage på mig selv som midt i fyrrerne har en dreng på et par måneder), hvor det biologisk faktisk kan lade sig gøre ?

Hvad gør vi for at afhjælpe, hvad der ser ud som værende, en faldende frugtbarhed hos både mænd og kvinder ?

Hvad gør vi for at adoptions processen bliver mere menneskelig, således at vi kan hjælpe flere forældre med, at hjælpe børn der har brug for forældre ?

Igen jeg kan ikke la' være. Hvis det havde været en udvisnings sag om en lille pige der skulle udvises til Tyskland fordi det var det første land hun var kommet til som flygtning, så havde det ikke skortet på støtte.
Hvor er den medmenneskelighed og medfølelse henne, som er det som jeg i min naivitet mener burde være et af venstrefløjens adelsmærker.

// Jesper

Mette Kofoed,

Man kan ikke argumentere om følelser. Et stærkt ønske hos en kvinde om et barn med faderens gener er hvad det er. En følelse. Et behov. Biologisk og psykologisk er det sikkert et forståeligt behov. Men også et meget egoistisk behov?

Spørgsmålet er, hvad opfyldelsen af behovet betyder for ens medmennesker.
Jeg kan se en masse problemer i denne form for prostitution og kun den ene fordel, at kvindens behov opfyldes, men det overskygges af, at der i sidste ende er en frustreret ikke-mor og et barn uden rødder og ikke-moren er skilt fra barnets far.

Den eneste fordel ved anerkendelse af rugemødre ville være, at man kunne forestille sig danske lovregler omkring hele proceduren. En af betingelserne burde være, at en aftale med en rugemor gav rugemoren en juridisk reel ret til at fortryde og beholde barnet, idet hendes følelser efter fødselen meget vel kunne være mindst lige så anerkendelsesværdige som hos den rige danske kvinde og mand, der har købt barnet.
Det er en uhyggelig tanke, at en rugemor efter 9 måneders graviditet ikke har lov til at føle sig knyttet til barnet og ønske at være dets mor.
Generaliseringen om at indiske kvinder er lykkelige for at være rugemødre vidner om herrefolks-tænkning. Indiske kvinder er lige så forskellige som danske, og denne generalisering er måske det allermest nedværdigende i din holdning. Den reducerer indiske kvinder til ensartede undermennesker med samme behov.
Men biologisk er indiske kvinder næppe meget anderledes indrettet end Mette.

Når Mette kan have et så stærkt behov for noget så abstrakt som et barn med sin mands og en indisk kvindes gener, så kan en indisk kvinde lige så vel havne i en situation med et mindst lige så stærkt behov for at beholde det barn, hun har haft et tæt forhold til og talt til gennem maven i 9 måneder.

Forskellen ligger formentlig i holdningen til, hvad man vil gøre i forhold til andre mennesker for at tilgodese egne behov?

Sten Christensen, Flemming Scheel Andersen, Torsten Jacobsen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

@Jesper Frimann

Jeg synes Mette Kofoed har begået en stor fejl. Havde jeg været en del af hendes nære netværk ville jeg af al magt have forsøgt at overbevise hende om ikke at handle som hun har gjort.

Men det er menneskeligt at fejle. Og nu hvor situationen er som den er, ønsker jeg kun det bedste for alle involverede parter. Barnet har kun emotionel tilknytning til én mor, og det er Mette Kofoed. Derfor er det naturligvis kun ret og rimeligt at Mette Kofoed i juridisk forstand betragtes som sådan.

Din bemærkning om at man må være fra Dansk Folkeparti, hvis man stiller spørgsmålstegn ved din, Mette Kofoeds og andres opfattelse af at anvendelsen af 'rugemødre' er helt i orden, siger vist mere om dig selv og din evne til at sætte dig i andres sted, end om de folk du kritiserer for manglende medfølelse og medmenneskelighed.

Flemming Scheel Andersen, Miguel Tuells og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Torben Jacobsen,

Jeg er enig om at Mette Kofoed har begået en fejl og synes især at det gælder om at sikre barnet, der stort set er at sammenligne med et adopteret barn, bortset fra at forældrene ikke af myndighederne blev fundet egnede som adoptivforældre.

På trods af dette lader det ikke til at nogen betvivler Mette Kofoeds ret til at have barnet hos sig.

Hvad der bedst tjener barnets interesser kan man ikke afgøre ud fra en avisartikel.

Jeg kunne komme i tanker om mange andre forhold end den juridiske ejendomsret til barnet, der efter min mening er vigtigere for at barnet vil vokse op uden skader fra sin adoptivmors handlinger.

Torsten Jacobsen

@Bjarne Nielsen

Jeg tror ikke man kan underdrive betydningen af den tilknytning som barnet udvikler til sin primære omsorgsperson i de første måneder og år af dets liv.

Som det fremgår af artiklen var Mette Kofoed barnets primære omsorgsperson i hvert fald de første 6 måneder, og alene af den grund mener jeg der skulle være meget tungtvejende grunde til at underkende dette mor-barn forhold.

Jeg ser forøvrigt intet i artiklen som antyder, at Mette Kofoed ikke er en fantastisk mor. Som sagen står giver det for mig at se ingen mening at den danske stat nægter at anerkende det meget virkelige, følelsesmæssigt funderede mor-barn forhold som jo altså eksisterer uanset om juristerne vil det eller ej.

At fjerne et 3-årigt barn fra sin mor (hvis det er det du antyder) er et så voldsomt overgreb mod begge parter at det slet ikke bør overvejes, med mindre der er ekstremt tungtvejende grunde til det. Det ser jeg som sagt ingen tegn på her.

Torsten Jacobsen

Jeg tror ikke man kan overdrive betydningen.... Skulle der naturligvis stå i mit indlæg ovenfor

Jesper Frimann Ljungberg

@Torsten Jacobsen

Mht. fodfejl og råd. Tror jeg ikke at du og jeg er specielt uenige. Jeg ville også have rådet Mette og hendes mand til at gøre tingene anderledes. Det er IMHO en meget rodet situation de har bragt sig selv i.

Jeg synes også din praktiske og humane tilgang til det faktuelle problem er meget tæt op af hvad jeg mener. Nemlig at lige meget hvad man mener om sagen, så varetager man barnets tarv bedst ved at gøre netop som du siger.

Med hensyn til at lange ud efter moral high ground elfenbenstårn moralister, så synes jeg stadig, at jeg har en pointe. Og jeg synes stadig af DF bemærkningen er yderst relevant. Nok ikke specifikt på dig, du virker trods alt som et rimeligt fornuftigt menneske med en fair share af empati.

Men du laver altså en stråmand med hensyn til mit syn på rugemødre

Hvis du ser på hvad jeg faktisk skriver i forhold til, hvad dine fordomme mener jeg skriver, så vil du se, at jeg advokerer for forebyggelse, ændringer i vores samfund etc etc.

Jeg har forståelse for den situation, som barnløse har. Jeg har selv været der, det er det jeg skriver og opfordrer andre til at ha', altså forståelse og lidt empati.
Fordi jeg selv har været i situationen, hvor surrogat blev nævnt (af mig selv), betyder ikke at jeg mener, at det skal legaliseres generelt.

Og jeg mener stadig, at der er kommentarer i denne tråd, der foranlediger en til at tro at Indre Mission har en del medlemmer her.

// jesper

Enn tragisk historie om en kvinde der er blevet offer for sine egne tvangstanker , og som skulle have været i behandling derfor, for længe længe siden.

jens peter hansen

Hvad har Indre Mission med rugemødre at gøre ?? Meget kan man vel sige om IM, men de tager da fostret alvorligt!!

erik mørk thomsen

Jesper Frimann
Hvis vi ikke er enig med dig, så er vi åbenbart DF eller IM..
Nu pådutter man kun andre noget, hvis ens egne argumenter ikke er i orden.
Hvilket dine ikke er.
For du foreholder dig ikke til de vigtigste spørgsmål.
Er det en rettighed, at skal havde et barn, for at opfylde, sine egne behov?
Er det i orden, at børn bliver en handlesvarer, på lige fod med fladskærme?
Selve Mette Kofoed historie er kun interessant, idet den belyser, jeg har ret til, at købe det, jeg vil, ud fra mine ego behov.
Det er det, vi fleste, stiller spørgsmålet om, er en sådan ego holdning i orden?
Prøv at foreholde dig til disse spørgsmål, istedet for, at pådutte andre noget, som du ikke ved en skid om.
Men nu skal jeg vil kaldes nazi, fordi jeg tillader mig, at være uenig med dig.
Velbekomme

Bjarne Nielsen, Christian Pedersen, Tino Rozzo, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Nogle at de restriktioner/ regler, som indiske surrogat-mødre kan blive pålagt:

"The rules of the surrogacy house
• It is compulsory for the surrogate mothers to live in the house
• Surrogates are not allowed to have marital relations during the pregnancy
• The couple, hospital or doctor are not responsible for any risks or complications
• The surrogate house has a matron who looks after the women and gives them any medication
• Sunday is the designated family day when the women's husbands and children can visit
• Women can be a surrogate up to three times under Dr Patel
• Some of the women are employed by couples after the birth to look after the child or even wet nurse them while they remain in India sorting out the paperwork and immigration visas required to take the baby home."
http://www.bbc.co.uk/news/magazine-24275373

Karsten Aaen, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

@Jesper Frimann

Fair nok, jeg trækker min stråmand tilbage :)
Jeg er enig med dig i, at det virker som om nogle i denne og andre kommentartråde til tider glemmer, at der som regel befinder sig rigtige, levende mennesker bag artiklernes indhold. Og at disse mennesker jo nok læser med, i det omfang artiklerne berører dem og deres situation direkte. Jeg må med skam melde at jeg gennem tiden sikkert også har glemt det en gang eller to i tidens løb.

Din opfordring til medfølelse og forståelse er i mine øjne derfor både på sin plads og positiv, men den taber altså lidt af sin kraft, når du samtidig klistrer letkøbte prædikater på andre debattører. Det øger i hvert fald ikke forståelsen, parterne imellem.

Og så er det vel heller ikke helt rimeligt overfor mennesker fra Dansk Folkeparti eller Indre Mission? Deres 'alternative' verdenssyn til trods, er de da ikke alene skyldige i nogen gange at (for)dømme andre mennesker på for fattigt et grundlag? Den synd forfalder vi vist til alle sammen, en sjælden gang imellem ;)

Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider