Nordisk boligboble truer dansk økonomi

Dansk økonomi risikerer at blive hårdt ramt, hvis boligboblerne i Norge og Sverige brister, fordi de to nabolande er blandt Danmarks største samhandelspartnere, lyder advarslen fra flere økonomer
28. december 2013

Mens de danske boligpriser er faldet markant siden finanskrisen, er boligpriserne fortsat med at stige i både Sverige og Norge. Boligpriserne er nu så høje, at det tyder på overophedning, og den nordiske boligboble udgør en potentiel risiko for dansk økonomi, siger danske økonomer.

»Der er uomtvisteligt nogle meget store boligprisstigninger, som har skabt en meget sårbar situation,« siger Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere vismand i Danmark og Sverige.

»Jeg vil ikke male fanden på væggen, men der er nogle klare risikomomenter,« siger Peter Birch Sørensen, der er økonomiprofessor på Københavns Universitet og ligeledes tidligere overvismand.

Hvis boligpriserne falder, vil det give økonomisk afmatning i Sverige og Norge, og »det kan godt komme til at gøre ondt på de danske eksportmuligheder«, siger Peter Birch Sørensen. Både Norge og Sverige er blandt Danmarks fem største samhandelspartnere.

Også Torben M. Andersen siger, at der vil være en »afsmitningseffekt«. »Vi ved, at udviklingen hos vores samhandelspartnere har stor betydning for os.«

Peter Birch Sørensen afleverede i foråret en rapport til de svenske økonomiske vismænd, hvor han når frem til, at det svenske boligmarked er overvurderet med ca. 15 procent. I Nordea forventer man, at det norske boligmarked over de kommende to år vil falde med et sted mellem 15 og 20 procent, siger bankens cheføkonom, Helge J. Pedersen.

»Der har været mange tegn på klassisk overophedning på boligmarkedet i Norge,« siger Helge J. Pedersen. Også han siger, at det vil påvirke den danske eksport negativt, hvis boligpriserne i Norge og Sverige falder.

Mens det kan have konsekvenser for eksporten og dermed Danmarks vækst og beskæftigelse, hvis en nordisk boligboble brister, så frygter de danske banker ikke, at prisfaldene vil påføre dem tab. Og det selv om de har udlån for ca. 300 mia. kr. i de to lande.

»Vi har ikke en fornemmelse af, at det er et stort problem,« siger Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i bankernes interesseorganisation, Finansrådet. Selv om de danske banker tabte store summer, da boligboblen i Danmark bristede lige op til finanskrisen, så vurderer heller ikke Nationalbanken, at boligboblen i Norge og Sverige udgør en risiko for den finansielle sektor i Danmark.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Torben  Knudsen

Lad os få noget jammer frem, vi ringer til eksperterne og ja boblerne brister, samtidigt med at Norge har sporet usandsynlig mineralforekomster imellem Jan Mayen og Svalbard og svenskerne, jamen det går bare derudaf og i Danmark går det strygende på alle markeder, selv landbruget har sært ved at skjule et lille smil.
At blive truet er naturligvis alvorlig, men er vi truet af andet end kvaliteten af journalistikken?

Brugerbillede for Karsten Aaen

Svenskerne tog fat om boligproblemerne i deres land for mere end 20 år siden, da de havde en fire gange, hvis ikke fem gange så stor økonomisk krise som vi har nu i Danmark i 2013. Og de devaluerede deres valuta, den svenske krone med 20-25%. Og det er det, som bl.a. er med til at Sverige har en god økonomi i dag. En anden ting som sikkert er stærkt medvirkende er at de svenske ejerforhold til huse og ejerlejligheder er en del anderledes end de danske (man taler om hyresrätt og om bostadsrätt); noget lignende har man i Norge.

Og så vidt jeg ved kan man ikke i Norge og Sverige? belåne sin bolig, altså belåne friværdien? Ligesom der vist heller ikke findes afdragsfrie lån i Norge og Sverige...
Det, de her økonomer glemmer at fortælle os er dette: Tyskland er Danmarks største eller 2. største samhandelspartner. Og her går det faktisk temmeligt dårligt; ingen tyskere har råd til at købe varer mv. pga. Angela Merkels (borgerlige) sparepolitik.

Og derudover skal man betale kapitalvindingsskat af de penge, man tjener, når man sælger sit hus eller sin ejerlejlighed/hyresrätt for sidste gang, altså når man ikke længere køber en anden bolig for dem. En idé, jeg bestemt også mener var værd at overveje at indføre i Danmark. Og lad os så få boligbeskatningen gjort reel, så folk betaler de penge, som deres boliger reelt er værd i dag, ikke de penge, som de var værd i 1998 eller 1999.

Brugerbillede for Enriquo Longo

Danmark tog også fat på problemet for godt 20 år siden.

Søren Ramsing, (sf) Kirsten Jacobsen (Fremskridtspartiet) mig selv (sagde hunden) samt andre begavede borgere dannede "Demokratisk realkredit".

Formålet var at forhindre finansielle supermarkeder og belåning af mursten til andre formål end byggeri.

Det skete i erkendelse af slut 80'rnes "Sorte lån" og stribevisvis af overbelåningssager hvor kondemneringsmodne ejendomme var belånt med mange gange værdien.

Det lykkedes Demokratisk Realkredit at få lavet ændringer, men efter et par år skulle også regeringen Nyrop have boostet økonomien, og hans efterfølger, Fogh gik helt amok og de afdragsfrie lån blev en realitet.

Min konklusion må efter at have fulgt området tæt i over 20 år være; at Finansverdenen og skiftende regeringer har haft en fælles interesse i at frigøre midler. Banker og realkreditinstitutter i at øge indtjeningen og både Nyrop og Fogh har brugt den opsparede boligværdi til at skabe omsætning når de samme regeringer ikke havde styr på økonomien.

Oprindelig var realkredit et møde mellem den der skulle låne og den der kunne udlåne - obligationer.

Sådan er det ikke mere.

Jeg håber ikke det sker i Norge og Sverige.

De norske forhold er beskrevet på Nordeas hjemmeside:

"Du kan vælge mellem serielån og annuitetslån. Ved serielån betaler du mere til at begynde med, og mindre i takt med at lånet tilbagebetales. Ved annuitetslån betaler du det samme beløb hele tiden.
Begge låntyper tilbydes med fast eller variabel rente. Løbetiden er op til 25 år. Hvis du ønsker et lån med fast rente, skal du mindst låne 200.000 NOK.
Begge lån kan du – som i Danmark – få på baggrund af individuel kreditvurdering og med pant i fast ejendom."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben R. Jensen

Boligboblen i 2008 skyldtes en verdensomspændende liberalisering af boliglån, som Norge og Sverige ikke deltog i. De stigende priser kan derfor også være et positivt udtryk for, at økonomien er i fremgang i de to lande.
Vi mangler stadig at se effekten af de afdragsfrie lån, hvor redningen kan være vækst og beskæftigelse inden for de nærmeste 3 år.
Boligpriserne er primært båret frem af en generel indkomstfremgang og sikkerhed for indkomst de kommende år, hvilket de nuværende reformer ikke bidrager til, Reformerne reducerer mange familiers indkomst til fordel for nogle få, som åbenbart vælger at placere overskuddet i banken eller udlandet frem for at forbruge eller investere i arbejdspladser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Finanssektoren er en kræftsvulst for samfundet, der skal rydes op efter finanskrisen fra 2007.

Det er paradoksalt, at politikerne på tinge ikke indser, at afhængighed af en privat finanssektor, der skader samfundet, skal komme til ophør snarest muligt.

Der er ingen grund til at problematisere opgaven, i første omgang er det overtagelse af opgaver, bankerne ikke selv magter i dag.

Det skal være et krav, at alle lønkonti overføres til en statsbank, hvor danskerne også kan have deres opsparing.

Flere opgaver kan senere, adskildt fra denne ordning overtages, men adskillelse og simplificering er kodeordet, for sund bankforretning.

Det er pinligt, at politikeren ikke træder i karakter.

Brugerbillede for Torben R. Jensen

Enrique

Jeg tror vi er nogenlunde enige, men jeg fik ikke skrevet, at effekten af afdragsfrihed og de andre liberaliseringer under Fogh-regeringen var stigende boligpriser - og dem har vi haft.
Min bemærkning er derimod rettet mod den efterfølgende regning, når der efter 10 år skal afdrages på lånene.
Risikoen for stigende renter er en ekstra usikkerhed, hvor vækst normalt fører til stigende renter. Et opsving i verdensøkonomien kan derfor føre til, at vi i Danmark får en ny krise med mange boliglån, som ikke kan betales. Højere renter vil desuden for staten betyde større rentefradrag og dermed mindre skatteindtægter. Så krisen efter Fogh er bestemt ikke afblæst, selvom vi skulle få vækst.
Det afgørende, når vi taler boligpriser, er, at eventuel vækst fordeles ud på flest muligt, så de små huse også har købere. Men det sker ikke så længe den økonomiske fortsat er baseret ny-liberale teorier med Vestager som arkitekt. Alternativet er "gammeldags" socialdemokratisk økonomistyring med Keynes som forbillede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Torben R. Jensen 28. december, 2013 - 10:38

Der er opsving i verden, men ikke her, i BRIKS landene ruller det på skinner, lidt langsommere en før krisen 2007, men der er 1mia. mennesker i Indien og Kina der vil have råd til en bil snart, men ingen er afhængig af vesten mere, det er problemet og det hedder NWO eller New World Order.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Truslen kommer ikke fra Norge, men den konstante indsprøjtning af kunstig økonomi som ECB Bank og FED i USA laver, hver måned. Aftalerne for Grækenland, Irland, Italien - løber jo stadigvæk - i aftalerne er der jo stadig ECB penge der overføres, i rater. Den dag de sidste lån udbetales til disse lande, og hvis FED muligheder for at pumpe 75-85 milliarder dollars ind i systemet hver måned - stopper, så tror jeg BOBLEN for alvor sprænger.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Rigtigt!

Torben Selch.

Samtidig med det, holder vi os selv i en kunstig gælds bobbel, der er pustet op for tidligere, det vil sige før 2007, at holde liv i vestens økonomi, hvilket nu er slut.

Helt slut!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Politikkere vil bilde os ind, vi med vækst skal kæmpe os ud af krisen, med mere forbrug og gældsætning i oppustede boligpriser, men det er en illusion for vi skal indstille os på, at skabe økonomisk stabilitet.
Vi i vesten er ikke attraktive, som vækst område, jo før vi indser det, des bedre vil vi komme videre.

Det er ikke en katastrofe, hvis man forbereder sig, men det bliver det, hvis man fortsætter ud af det fejlslagne spor.

Vækst er godt, hvis der investeres i velfærd, hvis uligheden mellem dem der har og dem der ikke har, bliver meget større, får vi problemer i Danmark.

New World Order blivet årets ord 2014, vent og se!

Statsbank nu!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Ja skaberne bag NWO - Rockefeller og især deres "fødselshjælper" Rothschild er i "sangens tjeneste" hverken loyal eller illoyal overfor USA eller Europa - de går efter global kontrol. Deres loyale "placerede venner" styrer så de centrale dele af den absolutte top af bankverdenen - primært i FED og ECB bank, og hele pyramiden af struktur derunder.

Som Draghi skriver, så drives 3/4 af alle virksomheders drift og fremgang af banklån. Såfremt banksystemet fejler - vil selv gode sunde virksomheder gå til grunde. Det er bankerne der driver erhvervslivet.

Omdrejningspunktet er jesuitterordenen.
Selv Draghi har gået i en jesuit skole. Paven idag jesuit.
http://www.bibliotecapleyades.net/vatican/esp_vatican37.htm viser jesuitternes magt og ordner.

Hvis man søger på de største ledere indenfor præsidenter i USA, FED især - så er de jesuitter, eller har gået i jesuit skoler/universiteter.
http://en.wikipedia.org/wiki/Association_of_Jesuit_Colleges_and_Universi...

Søger man på eksempelvis Bill Clinton på wiki, bingo - Georgetown University.

Jesuitterordenen styrer efter En verden En kontrol. Dygtigt, ihærdigt, veluddannet og med umiddelbart stort empatisk engagement i det sociale - men alligevel.

Søger man videre - for at finde bindeleddet mellem Jesuitter (frimurerne, hemmelige ordner, Vatikanet, The City i london) begynder Zionisme at dukke op.
Som man kan udlede - er jesuitter både inde og udenfor den egentlige katolicisme - ligesom zionisterne ikke behøver at være decideret pro-jøder.
Begge kan godt tildele store skader og smerte mod deres "egne" - i en større sags tjeneste. Deri ligger NWO.

Hvad der så kommer ud af den verdens kontrol, eller ønske om samme - er nok til at holde mange konspirations teorier i luften :)

Universitets studerende fra Schweiz fandt frem til at ca. 147 virksomheder, styrer omkring 6500 af de absolut største virksomheder i verdenen - og kontrollerer omkring 60% af verdens økonomien. Så vidt jeg kan se er Bank og England stadig ejet af Rothschield familien.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Enriquo Longo

Philip B. Johnsen

"Det er pinligt, at politikeren ikke træder i karakter."

Problemet er jo netop at politikerne har brug for at kunne frigøre midler til forbrug. Og det sker lettest ved at lette på lånebremsen. Men det er som at "Pisse i bukserne"

Jeg er helt på linie med dig vedrørende statsbank og jeg vil gå lidt videre:

Man kunne ekspropriere samtlige huslån - overnight. Sætte rente til netto rente og herefter fjerne fradragene for huslån.

Det giver en skævvridning at fradragene er forskellige efter huspriserne. Derved subsidieres de velhavende områder mere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Philip B. Johnsen
Hvis 3/4 af alle økonomiske investeringer og indkøb i en virksomhed forgår via en bank. Hvis både rød blok og blå blok - anerkender at banker er "too big to fail" - og de bidrager til at opretholde den magtstruktur. Hvorledes tror du så de ville styre en statsbank. Du nævner jo selv NWO - du ved både HTS og Corydon holder møde og bifalder styringen via bl.a. Bilderberger.

Hvis der er nogen bank der skal styres uden NWO kontrol - så må det være en Folkets Bank - og ikke en Stats Bank. Vel og mærket en Folkets Bank - der har øjne og ører åbne for at NWO eksisterer - og bevidst holder sig udenfor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Enriquo Longo

De finansielle insititutioner må holdes adskildt, så der ikke kommer domino effekter i økonomien.

Det er ganske enkelt forkasteligt, at man ikke sikre dette, politikkerne må træde i karakter, "det er pinligt", for finanssektoren bruger dette til pression af staten, gennem overførsel af privat gæld til offentlig gæld, ved gebyrer og anden snyltring på borgerne, så ejerne kan få gigantisk afkast.

Statsbank nu!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Torben Selch 28. december, 2013 - 12:20

Principielt er jeg enig, men vi må, som vælgere, kunne presse politik igennem ved, at vælge de politikkere der vil den brede befolkning det bedste, ved at udstille det usle spil, så alle kan beskue det store tyveri, der forgår i den danske finanssektor.

Statsbank er løsningen.

Ingen lønkonto i nogen privat bank og en mulighed for opsparingskonto, så giver NemID også, for første gang mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Ja tror vi er enige. Men spørgsmålet er om samfundet kan ændre karakter, eller om folket i det små må vise muligheder - for at tingene kan gøres anderledes.

Jeg tænker mere på en bank (lønkonto) som er styret som et kollektiv/andels bevægelse - MEN uden rente. Dvs. du rent faktisk skulle betale et gebyr for at få administreret dine penge (løn, computere etc.)
Hvis så banken voksede - og kunne deles i 2 - således at bank2 kunne låne penge ud (rente frit, men med afbetaling og administrations gebyr (inflation og administration) - dvs. låne penge ud til bolig og evt. en byggegrund. Fidusen skulle så være, at når ejeren dør - tilfalder boligen banken/fællesskabet - og kan sælges ud igen.

Modellen er vist arabisk (da dele derfra - anfægter rentebegrebet - som værende djævlen selv og af jødisk oprindelse).

Kunne det være sådan en model du tænker på?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Torben Selch

Det er en nødvendig omlægning, min fornærmelse er, at befolkningen har luret, at den er gal i finanssektoren og noget må gøres, men det må blive en proces for, at funktionalitet kan fortsætte, med resten af verden, hvor opdeling af finanssektoren, er en svær, men nødvendig første forhindring.

Problemet med politikkerne er, at der næsten ingen der har forståelse, for samfundet i folketinget, sådan virker det i hvert fald.
Stort set ingen, har nogen erfaring i det almindelige samfund, det kan være en af årsagerne, men at Nationalbanken er svag, det er også meget alvorligt, der er dårligt samspil, alvoren syntes ikke gået op for Nationalbanken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Karsten Aaen.

Der er mig bekendt afdragsfrie lån i Sverige og IMF har også advaret imod en svensk boligboble.

Norge har store olieressourcer og skulle nok kunne imødegå en nedgang i konjunkturerne.

"While interest-only mortgages in Sweden and Denmark helped households keep up payments during the crisis, consumers now rely too much on the loans, according to Oscar Heemskerk, vice president and senior credit officer at Moody’s.

“We see vulnerability in that model,” he said in a June 5 interview in Stockholm."

http://www.bloomberg.com/news/2013-06-06/moody-s-questions-safety-of-nor...

http://www.thelocal.se/20130906/50100

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Der forventes endvidere en pæn vækst i Tyskland på 1,9 % i 2014 og dermed forsat gode muligheder for dansk eksport.

http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/konjunktur/ifo-geschaeftsklimainde...

http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/konjunktur/verbraucherstimmung-kon...

Tyskland har som andre lande også udfordringer med ledighed og beskæftigelse.

Det ser man også i Danmark med de 30.000 + der har mistet deres dagpenge og hvor der ikke er beskæftigelse til disse. Primært som følge af den ringe konjunktur, dels som følge af diskrepans mellem kvalifikationer og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Christensen

Det er altså bare for meget, at mange eks. Karsten Aaen har en mening om det svenske boligmarked, uden at gide sætte sig ind i de svenske låneforhold. I Sverige låner man ikke i Realkredit, men via banken. Dvs. at lånene har en variabel rente. Man har i teorien mulighed for at belåne op til 90% af boligens værdi. Så man kan belåne i sin friværdi, og man kan vælge kun at afdrage en del af lånet.

Som i alle andre økonomier så er boligmarkedet dynamisk og priserne er selvfølgelig steget i de områder det er attraktiv at bo i. Samtidig er dele af markedet selvfølgelig presset af den stærke immigration.

De fleste udenlandske vurderinger er af den opfattelse at det svenske boligmarked er ganske overvurderet, som nævnt i indlæg overfor. Og det er klart at mange svenske boligejere vil blive hårdt ramt, når og hvis der sker en rentestigning. Eller hvis man vælger at stramme afdragsreglerne, men det gør man næppe. En del her synes at glemme at den svenske regering er ca. 10 gange så liberal som Løkke regeringen, for nu at lave et hurtigt skud.
Samtidig er der tegn på at den svenske økonomi ikke er så stærk som den har set ud.

Selvfølgelig havde de afdragsfrie lån en betydning for boligproblemerne i Danmark, men hvis man tror at det er den eneste årsag, så glemmer man at spørge hvorfor en række andre lande i Europa, uden lignende låneforhold også fik en bolig boble.
Vi har haft lang værre boligsituationer tidligere ( vi er nogen der kan huske 16% lån, eller bare 9% uden afdragsfrie lån)

Men artiklen mangler lige et element, nemlig at aviser og også politikere igennem de sidste år har fremhævet den svenske boligmodel som sikrere og bedre end den danske. Det kan kun skyldes at man laver journalist ( og politik) efter devisen, vi hører ikke noget om problemer i Sverige, så må alt gå godt. Sverige ar fået en ekstrem ukritisk dækning i danske aviser. Der er problemer i Sverige, der rækker langt udover de problemer som indvandringen giver, hvis det ikke lykkedes at give bare en del af dem en beskæftigelse, hvor de også kan betale bare lidt i skat. En del af finansieringen er bl.a. skabt gennem nedskæring på hospitaler, på ældreomsorgen og skolesystemet.

Ethvert land, hvor boligpriserne stiger pænt, for nu at sige det forsigtigt, og hvor renten er lav i en lang periode, kommer selvfølgelig i krise, når renten stiger. Det vil da sikkert også gælde Danmark igen ( og undertegnede).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Leo Nygaard 28. december, 2013 - 17:12

Der vil komme sporadiske opsving, men det er, hvordan de bliver brugt, der vil definer vores fælles fremtid, for den økonomiske magt balance er skiftet, det er en realitet, vi må lære at leve med, der bliver ikke sendt 1mia. biler produceret i Danmark til kunderne i Indien og Kina, det er bare et faktum, at væksten er flyttet, hvis det er den ukontrolleret hæmningsløse vækst til finanseliten, man savner fra nullerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Den svenske og norske ejendomsbeskatning må være en mare for danske økonomer. I Sverige er der kun en mindre løbende skat (kan desværre ikke komme ind på dors.dk) i disse dage men alligevel har de rentefradrag. Det samme gælder i Norge.

Her er mere om IMFs advarsel.

However, Sweden’s main challenge is to further strengthen financial stability. This
requires additional steady improvements of banks’ funding and liquidity positions,
and—over the medium term—addressing high household debt and accelerating
mortgage amortization

Also, credit to households continues to expand faster than disposable income,
with mortgage amortization low by international standards. For example, the average Swedish mortgage amortizes over a period of more than 140 years.

Re-considering tax incentives. Consideration should be given to a phased-in reform to better balance the tax treatment of household assets. For example, lowering tax deductions for mortgages and increasing residential property taxation would reduce the incentives towards the build-up of excessive household debt over the medium term.

o.s.v.

http://www.imf.org/external/pubs/ft/scr/2013/cr13276.pdf

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

Karsten Aaen
27. december, 2013 - 23:56

Det Norske boligmarked er meget anderledes end det Danske, det er for ikke bare at grave ud til et nyt hus, man skal ofte sprænge masser af klipper væk først, det er dyrt lige så dyrt som at bygge husene. Den Norske stat yder (stort set) rentefri lån til den slags, men lige som i Danmark er det indviklede love, så jeg gider ikke sætte mig ind i alt det. I Norge kan en almindelig arbejder ofte have råd til at bo i et hus til 7-8 millioner.

Danskerne låner jo ofte for at få råd til at betale finansiglerne, hvorfor mange huse også er så belånte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Gundesen

Jeg har boet i Stockholm siden 2007 og fölger derfor utvikningen på närmaste hold. I Danmark har jeg inden 2007 boet i både ejer- og lejebolig i köbenhavnsområdet

Först et par faktuelle forskelle ml Stockholm og köbenhavn. Befolkningstilväksten i Stockholm er betydeligt höjere end CPH, enkelte vurderinger påpeger at den er dobbelt så höj som i CPH, med en nettotilflytning på ca 50.000 prs/år.
Lejeboliger er i stortset ikke eksisterende i Sthlm, alternativet er 2.hånds kontrakter, vilket som oftast betyder en höj frekvens af skift i bopäl, hvilket tx ikke fungerar for en börnefamilie.
Ved köp af bolig kräver alle banker en udbetaling på min 15% og dette er et ufravigeligt krav. Et lånebevis udstedes også i de tillfälle jeg kender till med udgangspunkt i gällande renteniveau +3%pp.

Et andet vigtigt forhold som har betydning for priserna i STHLM er, at der findes et betydligt större önske/krav om at bo "innan för tullarna", og i en helt specifik bydel, dvs stockholmare identificerer sig i meget höj grad med hvor man bor, hvor man i CPH er mere fleksibel det har ikke den store betydning om man bor på FRB eller på Ö-bro (sidste er naturligtvis min personlige oplevelse af forskellene).

Dernäst har der de seneste par år väret et tydligt trendbrud i STHLM blandt börnefamiljer, som idag bliver boende i deres "for små" lejligheder, og ikke längre flytter till förstäderna, dvs et stort flertal fravälger hus/have.

Fra 2007 og til idag er snit kvm-priset i STHLM steget fra ca 50.000 til nästen 70.000 kr, vilket med ovennävnte i tanke ikke må anses som foruroligende, der har dog under sidste halvdel af 2013 väret en betydlig prisstigning i visse bydele på op til 12% på 6 mdr, og det kan naturligtvis anses som foruroligende, at visse lejligheder säljes til 200.000 kr/kvm, og det er ikke unaturligt at en god lgh säljes till 80-90.000/kvm, men for os som befinner os midt i dette föles det ganske trygt/naturligt.

anbefalede denne kommentar