Læsetid: 3 min.

Nyt smagsdommeropgør blev ikke til noget

SRSF-regeringen ville ’foretage en sanering’ i VK-regeringens mange råd, nævn og udvalg. Men en ny opgørelse fra finansministeren viser, at den kun har nedlagt 10 flere end den har oprettet. Ikke overraskende lyder det fra eksperter og politikere til højre og venstre
3. december 2013

Regeringens bebudede opgør med de mange såkaldte statsautoriserede smagsdommere, og ikke mindst de borgerlige af slagsen, blev ikke til noget.

En ny opgørelse fra finansminister Bjarne Corydon (S) afslører nemlig, at SRSF-regeringen har videreført 292 af den tidligere VK-regerings råd, nævn, udvalg, centre og såkaldte priser. Selv har regeringen oprettet 55, nedlagt 65 og sammenlagt fire råd, nævn og udvalg i perioden siden valget i 2011. Det på trods af at regeringsgrundlaget lægger op til at kopiere daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) opgør med, hvad han i nytårstalen 2002 beskrev som et »sandt vildnis af statslige råd, nævn og institutioner«, der var skudt op under den daværende SR-regering.

»Regeringen vil effektivisere ved at foretage en sanering i de mange råd, nævn, udvalg, politiske forskningsinitiativer, institutter mv., der er oprettet under den tidligere regering,« står der i regeringsgrundlaget, efter at Socialdemokraterne og SF oprindelig gik endnu længere i deres økonomiske plan ’Fair Løsning 2020’.

Her indregnede de to nuværende regeringspartier i alt en årlig besparelse på 100 millioner kroner, som skulle findes ved at fjerne »forskningsbevillinger, råd og nævn til borgerlige debattører«.

I dag mener både venstre og højre side i Folketinget, at regeringen er stødt ind i det samme problem som Anders Fogh Rasmussen. Nok nedlagde VK-regeringen i første omgang 130 råd, nævn og udvalg (hvoraf alene Miljøministeriet måtte vinke farvel til 30). Men siden opfandt den selv 88.

»Nu skal det selvfølgelig ikke være et spørgsmål, om man kan lide folk eller ej. Men der er bestemt for mange råd, nævn og udvalg,« siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen. »Og en del bruges til at legitimere regeringens politik. Ofte skydes spørgsmål hen til dem, og når de så kommer frem til noget, så smider regeringen det alligevel i skuffen – men så har den undgået debatten i en periode. Andre gange så følger man rådet, fordi eksperterne har sagt det! Så det kan være politisk bekvemt i både den ene og den anden retning at have sådan nogle råd, nævn og udvalg,« siger han.

Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, mener, at »det er udtryk for, at embedsvældet sejrer hver gang«.

»De forskellige regeringer har alle ambitioner om at nedbringe antallet af råd, nævn og udvalg – men når det kommer til stykket, har de ikke styrken til at gøre det. Man kan roligt barbere ned også her, så man ikke bare sidder og møder sig ihjel,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Ifølge Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, er det reelle antal af råd, nævn og udvalg endda endnu større. I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse kommer Peter Munk Christiansen frem til, at der ved udgangen af 2010 var 443 råd, nævn og udvalg (uden at han medregner centre og priser) Årsag: Finansministeren medregner kun dem, som har såkaldte selvstændige budgetter: »Men tallene viser trods alt, at der ikke er så meget politisk farve i de her råd, nævn og udvalg, som nogle gerne vil gøre det til. Det er ikke sådan, at man generelt kan sige, at blå regeringer hader dem, og røde regeringer elsker dem. Råd, nævn og udvalg har heller ikke nogen særlig ideologisk-politisk funktion. De har en praktisk-politisk funktion, hvor de enten forbereder beslutninger – hvilket faktisk efterhånden sker sjældent – eller også rådgiver de eller administrerer,« siger Peter Munk Christiansen.

Kollegaen ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, professor Asbjørn Sonne Nørgaard, hæfter sig ved, at regeringsgrundlaget endte med kun at tale om en »sanering«.

»Det skyldes selvfølgelig, at rigtig mange råd, nævn og udvalg er lovbestemte og regulerede – så de helt store slag bliver ikke taget. Og det er egentlig nok også meget godt. Godt nok griner man lidt af de mange af slagsen og spørger, om vi virkelig har brug for dem. Men alternativet er jo ikke, at man ikke kommunikerer eller løser opgaverne. Det sker bare på en anden måde. I stedet er det nu gennemskueligt,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, understreger, at der ikke skal være flere råd, nævn og udvalg, end hvad der er »meningsfuldt«.

»Vi prøver at have en tilgang, som alene handler om saglighed, og hvad der er væsentligt at have af råd og nævn og ellers ikke bruge flere skattekroner end højest nødvendigt. Men omvendt heller ikke gøre som Anders Fogh Rasmussen og drastisk nedlægge råd, nævn og udvalg alene for at demonstrere handlekraft.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Råd og nævn er en super billig måde at lade dem, der faktisk brænder for en sag, administrere, og til gengæld give dem et klap på skulderen med lidt mad og drikke og høflige titler.

Alternativet er at ansætte professionelle embedsmænd til at arbejde med ting, der muligvis rager dem en høstblomst, og at lade dem fortsætte, når de er brændt ud, men ikke er klar til at gå på pension.

Enten skal politikere absolut opfinde en mening om alting og ansætte forvaltere af alting. Eller også skal vi lade råd og nævn udklække ideer og administrere deres egne møder og aflevere deres rapporter til politikerne, der bare kan acceptere, at entusiasterne har forhandlet en løsning.

Det er en sejr for real-demokratiet, at både V-O-regeringen og SF-R-regeringen har accepteret fornuften i systemet i stedet for at sabotere entusiasterne.

Danmark er ikke kun et bureaukrat-land, men også et forenings-land, så der er faktisk en tradition for frivilligt arbejde.

Nu har regeringen kun siddet 50% af tiden og haft rygende travlt med at rydde op, få balance i økonomien, og lave reformer, samt skaffe vækst og arbejdspladser. Der er to år tilbage ca, mon ikke de får ryddet op i de overflødige ting. Ting tager tid.
Man kunne jo droppe en del af de overflødedige samråd, oppositionen indkalder til om ting, de godt kender svaret på, og som koster en hulens masse penge.

Man kunne så bruge tiden på at lave politik, og finde pragmatiske løsninger på en konstruktiv måde, i stedet for den bokserings mentalitet V er fortaler for, senest i går med en kolerisk Løkke i ringen. Han må have noget han skal bevise.
Bedøm regeringens resultater på valgdagen, også på artiklens område.