Læsetid: 3 min.

Økonomer: Thornings nye vækstinitiativer vil først virke om lang tid

Produktivitets-kommissionen skal bruges som afsæt til, at regeringen i foråret præsenterer en ny vækstpakke, har statsministeren annonceret. Hvis vækstpakken kun skrues sammen af produktivitetsforslag, vil den ikke sætte gang i økonomien foreløbig, vurderer økonomer
30. december 2013

Mens vækstpakker normalt skal sparke gang i økonomien her og nu, har det anderledes lange udsigter, hvis de vækstinitiativer, statsminister Helle Thorning-Schmidt har bebudet, at regeringen vil præsentere i foråret, alene bygger på Produktivitetskommissionens politikforslag.

Det vurderer en økonomiprofessor og en cheføkonom over for Information.

Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, kalder det »usandsynligt«, at man vil kunne spore en væksteffekt ved at gennemføre kommissionens forslag inden for de næste to år.

»Der er næppe mange af de ting, Produktivitetskommissionen anbefaler, der kan gennemføres og få en effekt på kort sigt,« siger Bo Sandemann Rasmussen. »Det er ikke noget, de vil kunne bruge i en valgkamp om halvandet år. Det tager længere tid, før det slår igennem,« siger han.

Den opfattelse deles af Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian. »Det vil være meget få af de ting, der kommer fra Produktivitetskommissionen, der kan mærkes inden for et år eller halvandet eller hvor lang tid, der nu er til næste valg,« siger han.

»Det er ikke noget, der vil sparke økonomien derudad her og nu. Men derimod kommer det måske til at løfte økonomien på sigt,« siger Steen Bocian.

Ingen vælgergevinst

Statsminister Helle Thorning- Schmidt har brugt juledagene på at annoncere, at regeringen forbereder en vækstpakke, der skal lanceres, når Produktivitetskommissionen i foråret har udgivet sin endelige rapport med anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan løftes.

»Nu skal vi videre og gøre Danmark endnu mere klar til det opsving, der kommer. Noget af det første, som vi skal i gang med i det nye år, bliver nye vækstinitiativer,« sagde statsministeren den 25. december til Jyllands-Posten, og pegede som det eneste konkrete element i vækstpakken på Produktivitetskommissionens anbefalinger.

»Nu skal vi have lov til at læse Produktivitetskommissionens rapport, og så kommer der nye vækstinitiativer på baggrund af det,« sagde statsministeren til Jyllands-Posten.

Steen Bocian undrer sig over, hvorfor statsministeren taler om en vækstpakke, medmindre der udover Produktivitetskommissionens anbefalinger også gennemføres en række initiativer, der på kort sigt kan sparke gang i væksten.

»Det er ikke noget, der kommer til at føles som en vækstplan, hvis ikke man pakker det ind i lidt ekspansiv finanspolitik,« siger han.

Også Bo Sandemann Rasmussen siger, at Produktivitetskommissionens anbefalinger er strukturel politik, der ændrer noget grundlæggende i økonomien, men som også vil tage meget lang tid, før det slår igennem.

»Det er noget, man gør, uden at man har en realistisk chance for at få vælgermæssig gavn af det, fordi det tager for lang tid, før effekterne slår igennem,« siger han.

Han roser politikerne for at have taget produktivitetsudfordringen op, for man kan sagtens finde andre tiltag, der har hurtigere effekt på økonomien, siger han.

»Det her er noget, der tager tid, men det er også noget, der er meget vigtigt for den fremtidige velstand,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Den seneste rapport fra Produktivitetskommissionen, der omhandlede potentialet for at øge produktiviteten i uddannelsessektoren, er et godt eksempel på, hvor lang tidshorisont produktivitetsgevinster kan være forbundet med.

»Det vil i princippet tage en generation. Det er de nye generationer, der skal uddannes bedre, og alle dem, der er på arbejdsmarkedet i øjeblikket, får ikke glæde af, at man får højnet niveauet i uddannelsesvæsnet. Det er noget, der vil tage 30-40 år, før man har høstet de fulde effekter. Det tager helt vild lang tid,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

En tiårig horisont

I et interview med Information i slutningen af juni sagde Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen, ligeledes, at man må påregne, at der kan gå lang tid, før man kan mærke produktivitets-gevinster af kommissionens forslag.

»Noget af det kan virke relativt hurtigt, men meget af det vil være længe om at slå igennem,« sagde Peter Birch Sørensen.

»Ofte kræver højere produktivitet, at der bliver foretaget nogle investeringer, eller at der f.eks. indføres en mere hensigtsmæssig regulering, der skaber mere konkurrence mellem virksomhederne. Det fører så gradvist til højere effektivitet, men det er noget, der har en vis horisont,« forklarede kommissionens formand videre og fremhævede, at Produktivitetskommissionen selv har skønnet over effekterne i en tiårig horisont.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

hvilke vækst... verden vækster...vi er overbefolket..selv når der er et brød tilbage...vil i råbe vækst..i ødelægger verden.

Keld Sandkvist, Anne Eriksen, John Vedsegaard, Torben Nielsen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Selv samme vækstplan - brugte en talsmand fra regeringen som bud på at hjælpe de mennesker som står uden nogen form for penge fra 1. januar 2013. Gentagne gange forsøgte journalisten at få svar på, hvad der gøres her og nu. Og hvergang henviste han til denne vækstplan. Iøvrigt en vækstplan, som HTS heller ikke selv har noget personligt bud på - men afventer en rapport.

Hvornår kommer der et oprør i DK- mod den åbenbart enslydende politik i europa - som mere og mere afspejler - ikke en løsning ud af problemerne - men en tilpasning af vores samfund, henimod en sort middelalder - som det bliver mere og mere tydelig, at regeringerne, uanset partifarve - udemærket er klar over kommer, men som de holder hen med evindelige løgne.

Ansigterne på de ministre der kom ud af Det Sorte Tårn - og som leverer politik 180 grader omvendt, end de gik på valg på - signalere mere og mere en viden omkring tingenes kommende tilstand - som hemmeligholdes.

Island har sandsynligvis vist hvorledes det kan gøres - nemlig at smide den internationale bankverden på porten. Men Danmark er låst i et EU jerngreb - hvor bl.a. Draghi stolt tilkendegiver - finansverden og banker er med inde over stort set i hver transaktion en sund/usund virksomhed foretager sig.


This may sound like a technical matter. But the transmission of interest rates is fundamental. The euro area is a bank-based economy. Around three quarters of firms’ financing comes from banks. So if banks in some countries will not lend at reasonable interest rates, the consequences are dire.

Perfectly healthy companies would be forced to close. Credit for new investment would not be available. Not because business models are flawed or because investment projects are too risky, but because firms happen to be located in the wrong place.

Læs hele artiklen omkring Draghi's tale her.
http://www.ecb.europa.eu/press/key/date/2013/html/sp130227_2.en.html

Behøver jeg at fortælle at Draghi er Jesuit!!!

Anne Eriksen, John Vedsegaard, Katrine Visby, Torben K L Jensen, Thomas Krogh, Rune Petersen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Man har i Danmark en total uerfaren regering, der til og med også er umoden, og ikke ved, hvordan man skal løse landets aktuelle problemer.

Man har forstået, at lønniveauet er 20-25% for højt i forhold til Tyskland og Frankrig, og så gør man alle tænkelige krumspring, for at tvinge lønniveauet ned.
Og samtidig har man også forstået, at effektiviteten på arbejdsmarkedet er steget betydeligt i en række andre lande, medens den står stille i Danmark.

Og for at dække sin egen utilstrækkelighed og måske også interne teoretiske uenighed, så etablerer man denne neo-liberale "kommissionen", der så skal blåstemple, det som regeringen i al sin magteløshed foretager sig. - Eller ikkew foretager sig.

Denne "kommission" arbejder på at øge produktiviteten, der er faldet igennem i forhold til de nærmeste samhandelspartnere. Og det er et meget langsigtet arbejde med tidshorisont på 8-15 år. For man kan jo f.eks. ikke tvinge lønnen ned, når man forsat skal betale mange penge på dyre huslån.

Men det man kan gøre her og nu for at lette lidt på den aktuelle situation, altså fremskynde og igangsætte offentlige investeringer, det gør man ikke. Og man gør det ikke, så længe makkerparret, Vestager og Corydon, hele tiden render over til Cepos for at få direktiver.

Anne Eriksen, John Vedsegaard, Lykke Johansen, Torben Nielsen, Curt Sørensen, Martin Pedersen, Rune Petersen, Mette Hansen, Torben Selch og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Statsministeren er omgivet af mindre kompetente rådgivere og journalisterne følger trop.
De kloge sidder udenfor som altid og journalisterne følger trop.
E del betragter omtalen af statsministeren som det rene Se og Hør og synes at tro, at statsministeren sidder derhjemme og finder på det hele-det er ikke engang underholdende, men alligevel sjovt.
Information/journalisten må have et indledende formål med artiklens indhold, hvad mon det er ??

Er lige nødt til at bide mig selv i læben igen - og gentage noget fra mit eget indlæg - bemærk hans ord!!

Not because business models are flawed or because investment projects are too risky, but because firms happen to be located in the wrong place.

Det der.. det er lige præcis det det drejer sig om - nemlig at omdanne vores velfærdsstat til et område, som Corydon kalder konkurrencestaten.

Henrik Danstrup

For lidt og for langsomt er karakteristika ved de produktivitetsfremmende tiltag ---hvis man bare havde mod til at give den fuld skrald.

En kone og en økonomiprofessor...... who cares.

Det som er problemet for begge størrelser er den vrede og had de lader komme ned over nakken på de svageste grupper i landet.

Det bør der sættes en stopper for.

Anne Eriksen, Erik Jensen , Lykke Johansen, Brian Pietersen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Der bliver ikke nævnt hvilke specifikke initiativer der vil have en effekt eller hvordan.

Desuden så skulle vækstplanen blive baseret på en rapport, som ikke er færdig endnu.

Så jeg, som læser, kan ikke lige gennemskue hvordan eksperterne vil vurdere på noget som ikke er blevet til ud fra et grundlag, som ikke er fastsat.

Så kort og godt - Hvad snakker de om?

Lise Lotte Rahbek, John Vedsegaard, Lykke Johansen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Men det kan være at ekspertudtalelsernes effekt har en gunstig virkning over lang tid.

Torben Selch, Henrik Darlie og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

hvorfor udvikler man ikke noget i statsligregi???

jeg ved godt mange siger de ikke er så dygtige dem i staten.. det er jo derfor de selv er ansat.. men det kunne være at der rent faktisk var nogle dygtige ansat i staten som man kunne grave frem, de siger jo sjældent noget der kan komme igennem de danske medier....som jo også er på statsstøtte og derfor ikke er særlig dygtige.. det siger de selv samtidigt med at de sidder og roser hinanden hele tiden.

vi kommer ingen vegne ved at jeg låner 250.000.000,- kroner og prøver at starte en virksomhed som så skal vækste....

man får ordentlige solide firmaer ved at bygge dem op fra grunden..så er der også en chance for at der er nogle der kæmper for at den skal overleve andet end for pengenes skyld... og her er der alligevel kun få der står med en kæmpegæld hvis det går galt...og penegemændene i baggrunden visker det beløb ud som tab og kigger på den næste i rækken....

det er ikke en særlig god struktur..og den er ikke langtidsholdbar, hverken for firma, ansatte eller samfund...

hvis man laver noget der ikke er godt for samfundet kan det være ligegyldigt...

så der mangler nogle initiativer... noget viden..og tålmodighed..... og måske støtte.

Enhver kan se det tåbelige i at sælge fremtiden, til løsning af aktuelle udfordringer. Hvad man knap nok ænser, er flugtlinien for samfundet som udstikkes i disse strategier. Men holder du lidt længere ud, er der et himmerige for de enfoldige.

Dan Johannesson, Torben Selch, Anne Eriksen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Hvis vi absolut "skal" have vækst, kan man starte med at gøre virksomhedernes muligheder bedre.
Det kan sagtens gøres uden der røres ved lønnen, for eksempel ved at begrænse størrelsen af huslejerne. Mange virksomheder, uden at nævne hvem jeg kender til, betaler enorme summer for lokaler der reelt ikke er prisen værd, i nogle tilfælde burde prisen være mindre end 25% af nuværende.
Hvem der scorer på det, ja det gør iglerne fra finanssektoren.
Nu prøver regeringen sideløbende at reducere mængden af regler, hvilket også vil hjælpe virksomhederne. Al lovgivning skal naturligvis stå i klar tekst, som enhver der taler Dansk kan forstå.

Noget andet er spørgsmålet om hvad velfærd overhovedet er. Jeg er overbevist om at mange gerne vil gå ned i tid, selv om lønnen følger med ned. Fritid må da være velfærd, eller jeg er helt galt på den. Det vil give flere i arbejde og velfærden kan derved deles.
Naturligvis skal der laves forsøgsordninger med det, her kan offentlige virksomheder passende gå forrest.

Man skulle tro at nedsættelse af konsumptiviteten ville være lige så godt som en forøgelse af produktiviteten. Men sådan er det måske ikke.

Kristoffer Larsen

Skal Danmarks generelle velstand og matrielle vækst øges, så kræver det ikke overraskende strukturelle forbedringer. F.eks. en klar forbedring af kvaliteten af folkeskolen og flere der gennemfører en ungdomsuddannelse.

Her og nu kan man dog godt fortsætte sporet med at afskaffe afgifter og skatter der er administrativt tunge og mindsker erhvervslivets konkurrenceevne. Fjernelsen af fedtskatten bør følges op med afgifter på nødder, mandler, chokolade og andre afgifter der ikke findes i lande som Sverige og Tyskland.

Produktivitetskommissionen har endvidere peget på den underskudsfremførselsbegrænsning som regeringen faktisk har indført. Derudover bør der være fokus på lavere selsksbsskatteprocent, afskrivingsregler, færre der betaler topskat og et større beskæftigelsesfradrag.

Fordi udvikling af nye produkter tager tid, kan der gå flere år mellem det tidspunkt, hvor nye innovative virksomheder afholder omkostninger til udvikling, og til at produktet er salgbart.
De kører derfor ofte med underskud i en årrække, før investeringen i innovation begynder at give afkast. Hvis små innovative virksomheder skal beskattes på lige fod med traditionelle virksomheder, hvor omkostninger og indtægter falder i samme år, skal beregningen af deres skattemæssige overskud tage højde for den tidsforskydning. I dag kan kun 60 pct. af tidligere års underskud,
der overstiger 7,5 mio. kr., fradrages i årets skattepligtige overskud. Konsekvensen er, at innovationsaktiviteter i mindre virksomheder beskattes hårdere end almindelig produktion. Det dæmper innovationsaktiviteten. Produktivitetskommissionen anbefaler, at begrænsningen på retten til at fradrage underskud ophæves for ad den vej at give bedre skattevilkår for risikofyldte investeringer i innovation.

http://produktivitetskommissionen.dk/media/159656/Analyserapport%204,%20...(web).pdf

Niels-Holger Nielsen

Realistisk set fører konkurrencestaten ikke til velfærd og i grunden heller ikke til ægte velstand. Ned med skeer skal den, koste hvad det koste vil.

Lise Lotte Rahbek, Brian Pietersen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar

Gud ved om Arbeit macht frei - egentlig betyder arbejde gjort gratis, eller sågar gratis arbejdskraft. Med slet hentydning til diverse "aktiveringstilbud" :)

Dan Johannesson

"Nu skal vi videre og gøre Danmark endnu mere klar til det opsving, der kommer." ha ha ha ha, noget siger mig vores statsminister har været en tur i champagnen et par dage før os andre..

Kristoffer Larsen

Dan Johannesson

Der er faktisk en pæn vækst i de private byerhverv og ledigheden er ikke meget værre end i årene inden boblen.

Ja nu ved vi jo ,at økonomer ofte tager fejl, så lad os nu se resultaterne i 2014 og 2015.
Måske de kloge hoveder ikke er så vise endda. For hvis det er sandt, så er det jo lige meget hvilken statsminister og hvilken politik der føres, så vil det først vise sig om mange år ????? Det tror jeg ikke på. MEN... Vi får ikke de fede tider under Fogh tilbage, han formøblede dem på skammeligste vis, og rendte af gårde. men vi får gode tider igen og det er nok også godt, for mennesker generelt. Regeringen har vist den turde, hvor andre gemte sig, det skal de ahve ros for her på årets sidste dag.

Flemming Scheel Andersen

Helle Walther

Regeringen skal have den ros den fortjener......
Den nærmer sig snart næste valg, så slipper vi for den

Brian Pietersen

langsigtede mål er godt for befolkningen og dermed samfund og alle dem der lever af samfundet, altså de arbejdsløse, syge, politikere spinddoktorer, djøffer mf.

for så laver man en grundig samfundstruktur og den er nød til at kunne smitte af på alle ellers har politikerne simpelthen ikke gjort deres arbejde godt nok...så burde de gå ned i løn..... og så prøver vi igen.