Læsetid: 3 min.

PET samarbejdede med apartheid-styret indtil 1985

Den sydafrikanske sikkerhedstjeneste South African Security Services var interesseret i danskere, der støttede befrielsesbevægelsen ANC, men ’sandsynligvis’ har PET ikke givet oplysninger til den sydafrikanske efterretningstjeneste, mener PET-kommissionen
En demonstrant arresteres under protesterne i Soweto i 1976, hvor 125 skoleelever blev dræbt af politiet. Politiets Efterretningstjeneste samarbejdede på det tidspunkt med Sydafrikas sikkerhedstjeneste, South African Security Services. Massakren fik ikke PET til at afbryde samarbejdet.
14. december 2013

Mandelas død har endnu en gang aktualiseret diskussionen om Danmarks stillingtagen til apartheid. Ikke blot holdt borgerlige politikere som Pia Kjærsgaard (DF) og Brian Mikkelsen (K) længe fast i støtten til det sydafrikanske regime, også på myndighedsplan blev samarbejdet ved i lang tid.

I 1968 besluttede ledelsen af Politiets Efterretningstjeneste at indlede et formaliseret samarbejde med SASS. Det skulle være en »uofficiel kontakt« med et par møder om året, hvor de to tjenester ifølge PET-Kommissionens beretning fra 2009 bl.a. drøftede »terrorisme og konkrete sager om kriminelle aktiviteter«.

SASS’ interesse i oplysninger om apartheidstyrets kritikere var åbenbar: I 1980’erne udvidede det trængte regime sine angreb på apartheidmodstandere både i nabolandene i det sydlige Afrika og i Europa. Således blev den britiske anti-apartheidbevægelses kontor i London raseret af en bombe, og flere fremstående apartheidmodstandere blev dræbt eller lemlæstet af brev- eller bilbomber.

Først i 1985 valgte PET at indstille det uofficielle samarbejde og de halvårlige møder med SASS, fordi »man af politiske årsager var afskåret fra at besvare de sydafrikanske forespørgsler«, som kommissionen skriver. Det uformelle samarbejde fortsatte altså hele ni år efter Soweto-massakren i 1976, hvor 175 skoleelever blev dræbt af politistyrker og blev først indstillet to år efter, at opstandene i de sorte townships tog fart fra 1983.

PET-Kommisionen har ikke fundet »tegn på«, at PET har udleveret oplysninger om danskere til SASS, men garantere 100 procent tør kommissionen ikke. I 1989 ransagede politiet Sydafrikakomiteens lokaler i København og beslaglagde bl.a. medlemskartoteket, som PET fik adgang til, og kommissionen vurderer her, »at PET sandsynligvis ikke har videregivet oplysninger fra ransagningen til den sydafrikanske tjeneste.«

Samlede information

Ifølge sydafrikaneren Hennie Heymans, tidligere politimand og medlem af den berygtede Security Branch, kendte sikkerhedstjenesten »godt til dansk bistand til sydafrikanske studerende og ’frihedskæmpere’, og vi kendte til skandinavernes missionærvirksomhed i det sydlige Afrika. Vi havde vores egne politispioner og agenter i diverse lande.«

Selv har Hennie Heymans dog aldrig set informationer fra PET: »På et personligt plan stødte jeg aldrig på information, der stammede fra den danske efterretningstjeneste. Det er sandheden. Men samtidig vil ingen efterretningsofficer udpege en kilde. Vi fra den gamle politistyrke i Sydafrika beskytter stadig vores kilder.«

Professor Gavin Cawthra, leder af center for forsvars- og sikkerhedsstyring på Wits Universitet, påpeger, at den sydafrikanske sikkerhedstjeneste var »ret effektiv til at infiltrere ANC og alle græsrodsorganisationerne«.

»Sydafrika var altid meget bekymret for den internationale anti-apartheidbevægelse. Og den var relativt stærk i Danmark. Så jeg er sikker på, at den sydafrikanske efterretningstjeneste samlede så mange informationer om den, som de kunne. Nogle gange iværksatte de hemmelige operationer, men jeg kan ikke huske at have hørt om det i Danmark. Hvis Danmark og Sydafrika delte oplysninger, så var de sandsynligvis selektivt udvalgte.«

Alle blev registreret

I 1980’erne rettede PET stor opmærksom mod den danske anti-apartheidbevægelse. Det fremgår af PET-Kommissionens beretning, at der blev oprettet emnesager om bl.a. Sydafrikakomiteen i København, fordi, som kommissionen skriver, komiteen »havde markeret sig som en meget militant gruppe«. Fra midten af 1980’erne havde PET fået tilladelse til, at »tilknytning til BZ-miljøet« var tilstrækkelig registreringsgrund, og på den baggrund kunne anti-apartheid aktivister over en bred front registreres:

»Der var således flere BZ-aktivister blandt medlemmerne, og det var en kendt sag, at de havde taget aktivt del i flere af aktionerne«.

Ikke mindst havde de danske udløbere af den internationale boykotkampagne mod olieselskabet Shell PET’s interesse. Der var ifølge kommissionen størst fokus på de aktiviteter, der udsprang fra BZ-miljøet, nemlig »brandstiftelse, groft hærværk, ulovlig indtrængen, tyverier, telefonchikane, rudeknusninger, bemaling, overskæring af påfyldsslanger«, ligesom Shell og dets danske datterselskaber blev udsat for en »hetz«, der medførte »økonomiske tab«.

PETs efterforskning mod anti-apartheid-aktiviteterne bestod bl.a. af »posttilbageholdelse, telefonaflytning, ransagninger, kildeindberetninger, korrespondance med udenlandske efterretningstjenester samt observation«, skriver kommissionen.

Den nu afdøde tidligere PET-agent Anders Nørgaard deltog således i flere af Sydafrikakomiteens aktioner, bl.a. protesterne mod SAS’ ruteflyvninger til Sydafrika, hvor startbanerne i lufthaven blev forsøgt blokeret.

Kommissionen noterer, at skønsmæssigt ca. 1.500 personer i alt deltog i aktiviteterne:

»Skønt der var tale om et forholdsvis lille antal personer, organiserede de sig i et større antal grupper, der ofte befandt sig i indbyrdes kampe«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Svenningsen
  • Jan Pedersen
  • Jette M. Abildgaard
  • Rune Petersen
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Steen Sohn
Vibeke Svenningsen, Jan Pedersen, Jette M. Abildgaard, Rune Petersen, lars abildgaard, Dorte Sørensen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

det beviser jo bare at man skal være forsigtig med, hvem man udnævner til terrororgarnisationer.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Gert Romme, Maria Jensen, Marianne Raabye, Jette M. Abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Skal vi ikke hellere snakke om, hvor forargeligt, det er, at Jørgen Dragsdahl engang havde et møde med en KGB agent i et tog?

Claus Jensen. Vi kan også snakke om Konservativ Ungdom marcherede rundt iført ridebukser og skrårem i 30,erne, nazismen var jo ikke så slem.
Eller Schlüters regering der ikke ville indføre sanktioner mod apartheidstyret i 80,erne, for de var jo ikke så slemme, de hvide i Sydafrika.
Venstre- Konservative har altid været glade for de totalitære regimer, så længe det ikke var kommunister.

Tilde Klindt, christel gruner-olesen, Claus Jensen, Poul Eriksen, lars abildgaard, Søren Bro, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Gert Romme og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Galanakis

Søren Bro: Det vigtigt at huske at ANC både bombede civile (http://en.wikipedia.org/wiki/Church_Street_bombing), og lynchede rigtig mange sorte, som samarbejdede med hvide. (Google "necklacing")

Selv om jeg er enig i hvad de prøvede at opnå, så må jeg sige at de til tider brugte modbydelige metoder. Hvis man bruger terrorisme for at fremme sit agenda, er man vel en terrororganisation. Også hvis man prøver at opnå noget fornuftigt.

PET-Kommisionen er ikke neutral, og finder kun, det de leder efter. Og kan noget ikke bevises sort på hvidt, fastslår kommissionen, at der ikke findes noget bevis. Og endelig er der jo også "Forsvarets Efterretningstjeneste" (FE).

Men jeg tror lige så godt, man kan gøre sig det klart, at danskere der var mod apardhaid-styret i Sydafrika, blev registreret enten hos "South African Security Services" (SASS) eller hos "South African Bureau of State Security" (BOSS).

Siden 1954 har en anden dansk organisation Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejdet meget tæt sammen med USA-baseret "Central Intelligence Agency" (CIA) , og det er så tæt, at USA havde fast mandskab gående hos FE, og derfor kendte alt til indholdet i disse registre. At det var sådan viste Kajsergadesagen eller skandalen i 1969 meget tydeligt.

Men danske PET arbejdede også tæt sammen med britiske "Security Service" (MI 5). Og Thatcher,hende med sloganet "Labour isn't working", var ligesom USA´s præsiden, Donald Regan, meget varm tilhænger af apardhaid-styrene i både Syd-Afrika og Rhodesia, og derfor fortsatte Det Forenede Kongerige med at være største investor og handelspartner. I øvrigt anså Thatcher, at ANC var en typisk terrororganisation så sent som i 1987. Og der er ingen tvivl om, at det MI 5 vidste, blev videregivet til apardhaid-staten.

Endelig var der som omtalt både CIA og "ha-Mossad le-Modiin ule-Tafkidim Meyuhadim" (Mossad). Begge arbejdede også dengang aktivt i Danmark, og der er ingen tvivl om, at det USA vidste, det vidste Mossad også, og Israel var meget varm tilhænger af det Syd-Afrikanske "apardhaid-paradis" I øvrigt arbejdede Israel allerede i 1977 på at forsyne Syd-Afrika med atom-våben.

På denne baggrund tror jeg, det er ret utænkeligt, at der ikke blev videregivet et omfattende antal danske statsborgere til Syd-Afrika.

Holger Madsen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Michael, jeg husker,også benzin i dæk om halsen osv, men det hele viser bare, at det er vanskeligt på forhånd at vælge side, se bare Syrien, desværre lykkes ikke alle forsøg på fløjlsrevolutioner.

Diverse pyromaner muntrede sig i denne periode med at afbrænde Shells tankstationer i Danmark - hvilket var idiotisk, blot skadede sagen og ikke på nogen fornuftig måde havde politisk mening. Jeg har derfor intet problem med at PET prøvede at stoppe dette, men det giver dem ikke fri adgang til at overvåge alt og alle.

PETs direkte samarbejde med Apartheids bødler er velkendt, og ufattelig dumt - selvom ANC og Mandela stod på USAs terrorliste indtil for fem år siden. PET samarbejdede i følge rapporten naturligvis også mere lokalt med de daværende fascistiske regimer i Grækenland, Portugal og Spanien inden for samme nylige tidsperiode.

Poul Eriksen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar

Michael Galanakis
"Hvis man bruger terrorisme for at fremme sit agenda, er man vel en terrororganisation."

Nej - kun hvis hovedformålet med en organisation er at skabe frygt giver det mening at benævne den som terrororganisation - og det er altså ikke nok at dens konkurrenter er bange for den. ANC har fx også sponsoreret fodboldstævner men det gør den vel ikke til en sportsorganisation?

Nu da Stasis arkiver for længst er åbnede kunne man jo gå videre med at åbne Pets.
Man skulle jo nødigt kunne sammenligne os med det gamle DDR.

@ Peter Poulsen

Jeg går ikke ud fra at du her henviser til successen med Winnie Mandelas Fodbold hold.

En sort plet på det hellige navn der til alle tider vil blive vanskelig at vaske af.

@Michael Galanakis
Hvem definerer terror og hvorfor? Hvad er forskellen på det og en legitim frihedskamp? Må man svare vold med vold?

Der er faktisk grund til at gentage, at PET-kommissionen ikke var en hverken uafhængig eller neutral foranstaltning. Den var politisk udnævnt, kostede alt for meget og sad i 14år, hvilket af naturlige årsager havde gjort dens kommissorium forældet. Altså en politisk syltekrukke. Derfor er der naturligvis grund til at lytte nærmere til mindretalsudtalelserne. Og det ér ikke det,vi lytter til i artiklen. Den udbredte handel med informationer efterretningstjenester imellem vil fremdeles være endog særdeles diskutabel - alene på det grundlag, at såvel kompetenceniveauet som validiteten af en politiserende interesse, kan betvivles. Altså om tjenesternes repræsentanter går politiske interessers ærinde, snarere end offentlighedens. Der problemer nok med mørklægningsloven, så når inkompetencen udspiller sig indenfor i tjenesterne, må offentligheden naturligvis tænke sit med hensyn til at bevare en, i dette tilfælde, sund mistillid. Ikke mindst fordi 1980-erne har udgjort et rent ud sagt mørkt kapitel for PET's nuværende problemer med anseelsen (læs desværre: offentlig mistillid til tjenesten). Der findes med andre ord rigeligt med erfaringer i offentligheden, som imødegår både PET-kommissionen som PET selv...

Med venlig hilsen

Michael Galanakis

Peter Poulsen: Det virker ikke som en special anvendelig definition af terrororganisation. Så kan jeg bedre lide den ordbog.dk bruger:
større netværk af mennesker, der deler en fælles ideologi eller overbevisning, og som planlægger og udfører terroraktioner - hovedsageligt på stater, personer eller virksomheder, som modarbejder eller har modstridende overbevisning af dem.

Rune Biskopstö Christensen: At bombe civile, og sætte ild til sine landsmænd er ikke et svar på vold. Det er en initiation af vold. Hvis du virkelig synes de nævnte metoder er acceptable, har vi ikke nok tilfælles for at diskutere.

@Michael Galanakis
Du lægger ord i munden på mig. Mine spørgsmål var retoriske og et forsøg på at få dig til reflektere yderligere over begrebet 'terror'.
Nazisterne kaldte den danske modstandstandsbevægelse for en terrororganisation og deres kamp og handlinger er indbegrebet af din definition på en terror.
Nu kan det være jeg ligger ord i munden på dig, men jeg føler ligsom du siger at ANC's kamp var illegitim fordi de brugte 'terror'. Men det kommer an på hvordan du bruger dine begreber. Terror og frihedskamp er værdigmæssigt modsatte begreber, men bruges afhængigt af hvem der taler, om de samme mennesker, der udfører de samme handlinger. Hvis du lever under et undertykkende autoritært styre, har du så ret til frihedskamp, eller skal det fordømmes som terror?

@Michael Galanakis
I så fald er ANC ikke en terrororganisation efter ordbog.dk (kan i øvrigt ikke finde den på nettet?) . Den anvendte definition kræver umiddelbart at det er organisationen som helhed der er involveret i aktionerne, og altså ikke blot en del af denne. Den synes endvidere at antyde at organisationen overordnet set ikke har andre formål end disse aktioner, selvom dette punkt er uklart beskrevet.

Michael Galanakis

@Rune Biskopstö Christensen:
Det var ikke meningen at sætte ord i munden på dig, det beklager jeg.
Frihedskamp kan gå ud på at ramme militære mål, overtage bydele, eller bare sabotage. Det gør frihedskamp til et bredere begreb end terrorisme. Terrorisme går blot ud på at slå civile ihjel for at sprede frygt.

Det er hvad jeg mener med terrorisme og frihedskamp. De ideologier som ligger bag, ændrer ikke mit ordvalg. Selvfølgelig synes jeg ANC havde ret til frihedskamp, men derfor fordømmer jeg stadig de civildrab de har udført.