Læsetid: 5 min.

Sekulariseringen udeblev

De seneste godt 30 år har to tredjedele af danskerne beskrevet sig selv sig selv som troende. Den personlige tro står stærkt trods angreb fra nyateister, og selv den spirituelle revolution er udeblevet, viser ny forskning
De seneste godt 30 år har to tredjedele af danskerne beskrevet sig selv sig selv som troende. Den personlige tro står stærkt trods angreb fra nyateister, og selv den spirituelle revolution er udeblevet, viser ny forskning

Lars Wittrock

27. december 2013

På trods af flere års angreb fra nyateister og forskere, der mener at kunne knytte religiøs tro til forskellige steder i hjernen, tror det store flertal af danskerne ufortrødent på ’noget’. For få dage siden strømmede de i kirke til julegudstjeneste, selv om de ikke nødvendigvis er religiøse i klassisk forstand. Religionsforskere taler om, at den sekularisering, mange troede ville indtræffe, er udeblevet.

»Flere og flere tror på noget udefinerbart. Gudsbegrebet er blevet udvidet, og vi er ikke blevet mindre troende, bare troende på en anden måde,« siger Peter Lüchau, religionssociolog ved Københavns Universitet, der er medforfatter til en ny videnskabelig artikel om danskernes religiøsitet og spiritualitet.

Forskerne har kigget på de seneste fire europæiske værdiundersøgelser, og antallet af danskere, der svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de er troende, er steget fra 67,6 procent i 1981 til 72,3 procent i den nyeste undersøgelse, hvor 20,9 procent svarede, at de ikke er troende, og knap syv procent, at de er overbeviste ateister.

Den spirituelle revolution, hvor folk skulle vende kristendommen ryggen for at hellige sig for eksempel clairvoyance eller meditation, er ikke indtruffet, viser forskningen. I stedet kan man konstatere, at det spirituelle eksisterer side om side med det kristne i en mere personliggjort tro.

»Før var man religiøs i fællesskab og havde derfor en meget ensartet religiøsitet, som var defineret af folkekirken. Nu kan man tro på, hvad man har lyst til, og det har vist sig, at folks åndelige fleksibilitet er langt større, end vi regnede med. Det betyder blandet andet, at spiritualitet og det religiøse ligger side om side, men ikke erstatter hinanden,« siger Peter Lüchau.

Gud i kirken

Individualiseringen af troen er altså i højere grad et opgør med kirken end et opgør med selve det at tro.

Men hvad er det så, danskerne tror på, når de siger, de tror? Det har Ina Rosen undersøgt i sin ph.d.- afhandling om den københavnske middelklasses tro. Og hendes interview viser, at folk skelner mellem religion som udtryk for en organisation og det formelle apparat med præster, bygninger, litteratur, skabelsesberetning osv., og så troen, der er noget individuelt:

»Folk tror altså ikke på én religion i udpræget grad. I stedet har folk en fuldstændig ustruktureret tro på, at der må være noget større. Der er selvfølgelig også folk, der er erklærede kristne. Men rigtig mange har en langt mere individualiseret oplevelse af tro, som noget, der handler om en mening med tilværelsen og en forestilling om, at ikke alt kan være tilfældigt. Den slags spørgsmål er jo ikke er koblet til en bestemt religiøs retning, normativitet eller bestemte traditioner. Det vil sige, at man sagtens kan være troende og tilhøre folkekirken, uden at der er en direkte overensstemmelse mellem det, man tror på, og det medlemskab man har.«

Som en af personerne i Ina Rosens interview siger: »Ja, jeg er helt sikkert troende, men jeg tror ikke på den gud, der er lige i den kirke … men man kan godt tro på noget, der er større end en selv, og så er man troende, men det er ikke nødvendigvis en tro, der er defineret i en bog.«

Ikke overfladiske

Ina Rosen mener, det er forkert at anskue danskernes tro,som en form for ’tynd’ religion, og der er heller ikke tale om overfladiske kulturkristne.

»Den måde folk tror på, er udvandet ud fra et teologisk synspunkt. Men ud fra et individuelt synspunkt kan det sagtens give mening,« siger hun.

Problemet er, ifølge Rosen, at når forskere har spurgt folk om deres tro, har de brugt et religionsbegreb, som var teologisk. Og den måde, forskerne spørger på, har betydning for svarene. Spørger man for eksempel, om folk er religiøse, får man langt færre bekræftende svar, end hvis man spørger, om folk er troende.

Ina Rosen sammenligner det med at tage et familiebegreb, der er hundrede år gammelt, og undersøge moderne familier. Så ville en masse sammenbragte regnbuefamilier ryge under radaren, fordi de ikke er identiske med den klassiske kernefamilie, påpeger religionssociologen:

»Ingen ville jo acceptere, at vi skulle leve i et familieløst samfund. Men det er faktisk det, vi gør med troen. Vi siger, det kan godt være, du selv oplever, du tror, men vi er faktisk på vej over i sekulariseret samfund. Jeg kan fuldt ud acceptere, at vi er sekulære, hvis det er det, vi kan påvise. Men vi kan ikke påvise det med et gammelt teologisk religionsbegreb. Hvorfor bliver folk ved med at sige, at de er troende? Det kan vi ikke underkende som tyndt eller kulturkristent, bare fordi det ikke ligner noget, vi kender fra kristendommen.«

I told you so

Men hvad er så grunden til, at folk tror, og sekulariseringen udeblev? Ifølge Peter Lüchau skyldes det, at der er sket et skred i det postmoderne samfund, som betyder, at de ting, der skulle få religion til at dø, er forsvundet. Og det har givet troen en ny plads i det postmoderne samfund.

»Hele pointen med moderniteten var, at nu kunne videnskaben løse alle problemerne. Men den videnskab, der skulle redde os, gav os syreregn, nye katastrofer og alle mulige etiske mareridt inden for det medicinske område. Den troværdighed, som der var, er væk. Samtidig har vi alle ideologierne og nationalismen, som skulle fortælle os, hvem vi var. Det er også faldet på gulvet, og hvad er så tilbage? Der står troen og siger: ’I told you so’. Troens store styrke er, at den altid har kunnet sætte dit liv ind i et større perspektiv. Det kan godt være, du er lille. Men du er en del af noget større, og det kan vi mennesker af en eller anden tosset grund godt lide.«

Trods stor medieopmærksomhed må ateisterne lige p.t. sande, at folk ikke er på vej over i deres arme i stort tal. Heller ikke de foreninger, der arrangerer ikke-religiøse ritualer, tilbyder noget, der er den store efterspørgsel på, mener Ina Rosen:

»Det er ikke mit indtryk, at folk er på jagt efter ritualer,« siger hun.

Og selv om der er en markant stigning blandt danskere, der går i kirke ved særlige højtider, fra 17 procent i 1981 til 32 procent i den seneste opgørelse, bliver vi altså ikke mere kristne i traditionel forstand.

Når danskerne går i kirke i forbindelse med højtiderne kommer de nemlig i højere grad for at bekræfte et socialt fællesskab end for at bekræfte deres tro, siger religionssociolog Ina Rosen:

Danskerne har nemlig ikke brug for det fællesskab, kirken tilbyder. Det får de mange andre steder, og de kan sagtens tro for ’sig selv’, uden at troen behøver at italesættes i et fællesskab.

Religionen, som den er blevet praktiseret, opleves nemlig som noget, der griber ind i vores individuelle friheder. Og hvis der er noget, danskerne ikke bryder sig om, så er det, når mennesker underkaster sig et normsæt, som for eksempel en imam eller Jehovas Vidner definerer, forklarer Ina Rosen:

»Danskerne afviser religion som noget, der griber ind i vores individuelle frihed i form af et normsæt. Man kan godt lide, at folk skal være kritiske og selv tage stilling. Det oplever man som åbent over for verden. Men der er ingen, der tænker, at hvis Fatima vælger at tage tørklæde på, så kan det også være udtryk for et postmoderne refleksivt valg.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sören Tolsgaard
  • Mogens Michaelsen
Sören Tolsgaard og Mogens Michaelsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lækkert hovedløst billede til troens hellige horter.

Henrik Nielsen, Carsten Mortensen, Laurids Hedaa, Tino Rozzo, Claus Kristoffersen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Julehøjtidelighed juleaften i kirken er uforpligtende underholdning a la Vild med Dans og X-faktor. Kun folkekirkens apostle lægger mere i det end traditionel event mens stegen hjemme i ovnen bliver sprød.
Det samme med bryllup og begravelser. Hos os ordnede vi selv Farmors gravsætning i marts måned uden præster og gravere til at trække katafalken. Med det resultat at graverne udsatte beplantning af gravstedet indtil frosten gik i jorden og planterne visnede.
Det samme vil ske hvis DU ikke kommer i kirken: du bliver afvist ved himmeriets port.

Henrik Nielsen, Morten Lind og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Der er i hvert fald en del, der tror på Mammon.

Henrik Nielsen, Esben Lykke, Carsten Mortensen, Morten Lind, Anne Eriksen, Mikkel Nielsen, morten Hansen, Else Marie Arevad, Troels Kirk, Ervin Lazar, Laurids Hedaa, Brian Jensen, Torben K L Jensen, Helge Rasmussen, Torben Nielsen, Fam. Tejsner, lars abildgaard, Brian Pietersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Når danskerne ikke vil være sekulære, så bør de heller ikke klandre araberne i Mellemøsten for, at de ikke er sekulære

nissetro og Mammon dyrkelse.

Man er er i guds vold og kan ikke gøre for det.
Det er klart man er nyreligiøs og tror på "Et eller andet" - når man indser hvad ens livsstil forårsager af død og biologisk ødelæggelse

Martin Mørch, Mikkel Nielsen, morten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Troen melder sin ankomst, når der bliver så underligt tomt efter den seneste power-shopping.

Morten Lind, Niels P Sønderskov og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Og i gamle dage kunne husalteret til en vis grad holde troen fra døren og sekularismen inde i varmen, men det kniber det gevaldigt med nu om stunder. Tv giver bare mere shopping-fornemmelse og overfladelir, glimmer og glitter og kendtes selvfedme, så efter tv - mere tomhed. Det er, som det berømte sorte hul ude i universet, der suger alt stof til sig, hvor det forsvinder, indtil det måske en dag dukker op igen som i et nyt BIG BANG. Efter syndfloden, os.

Morten Lind, Hanne Ribens og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

La os få skilt religion og stat ad... jeg betaler ikke kirkeskat, men synes alligevel ikke at det adskilt nok.

Eneste indvending jeg i øvrigt har med kirker, la vær at rør ved gravpladserne, der er ingen grund til at såre andre.

Martin Mørch, Kalle Nielsen, Morten Lind, Anne Eriksen, Søren Bro og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar

Livets opståen og udvikling har hidtil ikke kunnet forklares, så der har været rum for alle forklaringer, der er udnyttet af skriftlærde til at bilde os de mest vanvittige historier ind og trynet os gennem tiderne.
Livets opståen og hvorfor en humlebi , en blomst ser ud som de gør, er det vi vil vide.
Voyager I er nu mere end 19mia km ude og Voyager II følger efter. Kommer svaret herfra om et ti eller ti millioner år?
Indtil da, kan de messe 'og det skete i de dage' mere og mere skingert.
Til forskel fra troende gennem tiderne, heksebrænding, ja al grusomt, forfølger ikke troende ikke troende men lader dem have deres tro i fred

Torsten Jacobsen

Mon ikke Freud havde fat i noget af det rigtige:

"The gods retain the threefold task: they must exorcize the terrors of nature, they must reconcile men to the cruelty of Fate, particularly as it is shown in death, and they must compensate them for the sufferings and privations which a civilized life in common has imposed on them."

(så vidt jeg ved fra The Future of an Illusion(engelsk titel), 1927

Morten Lind, Anne Eriksen, Hanne Ribens og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Et selvbillede er en definition, dvs. en begrænsning. At opfinde og dyrke noget der er større virker helt uundgåelig som konsekvensen af denne forsmåede selvdyrkelse. Det er den eneste måde man kan dyrke dette smålige på. Nogen kalder det gud, andre kalder det frihed. I realiteten udtrykker det kun det modsatte. Det er begrænsninger, bundethed, modgang og afmagt man dyrker i sin tro.

Maria Guldager, Laurids Hedaa og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

"Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium”
Karl Marx

Henrik Nielsen, Laust Persson, Anders Reinholdt, Andreas Trägårdh, Hanne Ribens, Niels P Sønderskov og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Sq da klart, at om det, man ikke ved, må man tro - kæft, hvor er I dumme ☆♡☆

Laust Persson, Laurids Hedaa, odd bjertnes, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Problemerne kommer først, hvis man ikke kan kende forskel på tro og viden, men alligevel vil bestemme over de andre. Nogen gange er folk så langsomme i hodet

Men bortset fra det, så er opdagelsesrejsen i bevidstheden ret vigtig - så vi kender vores muligheder og dermed er bedre rustet til at undgå fejltagelser.

Laust Persson, Anne Eriksen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

"All these consequences follow from the fact that the worker is related to the product of his labor as to an alien object. For it is clear on this presupposition that the more the worker expends himself in work the more powerful becomes the world of objects which he creates in face of himself, the poorer he becomes in his inner life, and the less he belongs to himself. It is just the same as in religion. The more of himself man attributes to God, the less he has left in himself. The worker puts his life into the object, and his life then belongs no longer to himself but to the object. The greater his activity, therefore, the less he possesses. What is embodied in the product of his labor is no longer his own. Ther greater this product is, therefore, the more he is diminished. The alienation of the worker in his product means not only that his labor becomes an object, assumes an external existence, but that it exists independently, outside himself, and alien to him, and that it stands opposed to him as an autonomous power. The life which he has given to the object sets itself against him as an alien and hostile force." -- Marx, Economic and Philosophic Manucripts of 1844
http://www.deleonism.org/glossary.htm

Torben Kjeldsen, Niels P Sønderskov og Søren List anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Riget, magten og æren.

Mennesket skabte gud i sit eget billede, fordi det er den mest effektive genvej til den hellige treenighed: rigdom, magt og berømmelse.

Martin Mørch, Andreas Trägårdh, Hanne Ribens og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ham Marx, han var jo helt psykedelisk - dette ran af individets autonomi som religionen har institutionaliseret har mange forbrydelser på sin sorte samvittighed - bl.a. denne individets fremmedgørelse fra sit eget indre liv, så masserne er nemmere at kontrollere. Opium for folket - ligesom man idag tror, at opium skaber misbrugere, når det i virkeligheden er undertrykkelse og fremmedgørelse, som knækker mennesker ud i rusens momentane glemsel.

Niels-Holger Nielsen

Hvis alle tror på hver sit, så er der vel mere tale om en slags overbevisning/holdning, end der er tale om tro i gængs forstand. 'Tro, håb og kærlighed er fint, riv kirkerne ned.' Er det ikke det folk siger? Når de alligevel kommer mere i kirkerne er det måske netop ritualer, de søger. Artiklen og sociologerne er totalt forvirrede.

Jens Thaarup Nyberg

"Danskerne afviser religion som noget, der griber ind i vores individuelle frihed i form af et normsæt. Man kan godt lide, at folk skal være kritiske og selv tage stilling"

Det nye normsæt, individuel frihed, kritik og stillingtagen, kan vel nok gå an i privatsfæren, hvor noget udefinerbart bagvedliggende ikke forstyrrer.

Fordelen ved at være ateist er, at man kun kan blive glædeligt overrasket - måske - overrasket i hvert fald

Mette-Line Thorup skulle have ønsket sig en ordbog i julegave. Det gummiagtige begreb "tro" har ingenting med sekularisme at gøre.

Jeg får lyst til at bringe et citat af Slavoj Zizek: ”Videnskab og religion har byttet plads: I dag er det videnskaben, der sørger for sikkerheden, som religionen tidligere garanterede. I en underlig omvending er det sådan, at religion er et af de steder, hvorfra man kan udfolde kritiske tanker i forhold til dagens samfund. Den er blevet et af modstandens steder.”

Laust Persson, Anders Reinholdt, randi christiansen, Steffen Gliese og Thomas Gitz-Johansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

I al beskedenhed, Niels Holger N, så vendte jeg sætningen om, så syndfloden kom først, så os. Det er altså ikke Ludvig den XV´s eller kapitalisternes gamle "Efter mig (os), syndfloden", men det, der vågner op efter syndfloden, der er os.

Niels-Simon Larsen

Det sædvanlige roderi med begreberne i artiklen.
Som ateist håber jeg sandeligt, folk er fulde af tro, ligesom jeg selv er: Demokratiet, det gode i mennesket, tro på at vi får afskaffet kapitalismen og indført et sekulært samfund, hvor vi kan leve i fred med hinanden. Det er selvfølgelig langt ude at tro på den slags, men jeg er salig min tro.

Jeg ved ikke, hvad man skal bruge den slags artikler til, ud over at det give arbejde til nogle.

Kjeld Jensen, Kalle Nielsen, Anders Reinholdt, Andreas Trägårdh, morten Hansen, Michael Kongstad Nielsen, Hanne Ribens, Troels Kirk, Laust Holst, Laurids Hedaa, Niels P Sønderskov, Carsten Hansen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Kristian Stensland

«Kunnskap er subjektiv» hevdet Kierkegaard

– Ifølge de logiske forutsetningene som vitenskapen hviler på er forestillingen om et uendelig univers en umulighet. Dermed er det ikke så urealistisk å betvile en hard rasjonalistisk dominans – uten å radikalt forkaste forstanden.

Det er forskjeller på tenkere som kan klassifiseres som eksistensialister, men det finnes likevel endel fellespunkter, de hevder at virkeligheten delvis er absurd, at den ikke kan forstås alene ved bruk av fornuften, og at man derfor må benytte ikke-rasjonelle erkjennelsesmetoder som tro, følelser, intuisjon, vilje. «Kunnskap er subjektiv» hevdet Kierkegaard. «Den eksistensielle tenker» er dermed subjektivt engasjert, og sannheten for en slik tenker består i hans livsanskuelse. - Forholder man seg til begge deler, er filosofien langt overlegen til naturvitenskap. Det avhenger av hvorvidt man møter seg selv på et dypere plan. Men man må først løsrive seg fra en institusjonelt fundert måte å tenke på. Å ikke bare tenke lineært og konvergent. Vitenskapen påstår heller ikke at den besitter sannheter med stor S, bare at den til enhver tid presenterer den mest plausible, troverdige kunnen innen eget fagfelt. «Desto mer vi finner ut av – jo mer innser vi at vi ikke vet.» Likevel tok humaniora og naturvitenskap en gang ut separasjon, og i dag arter forholdet seg mer som en skilsmisse. Vi står ovenfor flere spørsmåI, men vil vitenskapen noensinne være tilstrekkelig? Det hevdes at forstanden vår, evnen til begrepsmessig tenkning, til en viss grad gir et feilaktig bilde av tilværelsen. Den arbeider først og fremst i romlige, statiske begreper. Til forskjell fra forstanden, som forblir utenfor det den erkjenner, trenger intuisjonen inn i det den erkjenner, den er i direkte kontakt med sin gjenstand uten bruk av symboler og gir absolutt viten. Forstanden er likevel et nyttig hjelpemiddel i tilværelsen, nettopp fordi dens domene er det romlige og naturlovenes nødvendigheter. Den er primært et praktisk orienteringsmiddel for handling – ikke for erkjennelse av den egentlige virkelighet.

Eksistensialismens far, Søren Kierkegaard, ville i likhet med Sokrates fortelle oss at visdommens kjerne ikke ligger i en viten, men i en dyp innsikt i vår egen mangel på den. Det hevdes at matematikken er sannhet, ellers er det aller meste blitt tuftet på inntil nå ufullstendig viten. Kierkegaard definerer videre tro som spenningsforholdet mellom den utilstrekkelige erkjennelse av virkeligheten (den objektive uvisshet) og individets lengsel mot det absolutte (den subjektive tilegnelsesprosess i lidenskapelig inderlighet). - Universet vil bare fortsette å ekspandere, uendelig eller asymptotisk, men hva finnes utenfor utvidelsen ytterste ytterkant? Det er videre ikke mulig å forme testbare hypoteser utover det observerbare univers, dets totale "størrelse", alder, eksistensen av parallelle univers (multivers) og lignende ideer. Derfor må dette behandles mer fra et filosofisk og religiøst ståsted enn fra et utelukkende astrofysisk. Det finnes forskjellige forklaringsmodeller for uendelighet i religiøs sammenheng, men felles for dem alle er at det er visse ting som ikke kan forklares med det menneskelige språk og er innenfor en menneskelig fatteevne, og som derfor må regnes som mysterier. I gitt sammenheng er uendelighet en av Guds egenskaper i betydningen «evig». I en verden der ikke alt rasjonelt kan forklares, bør man derfor i sin sannhetssøken ta hensyn til det irrasjonelle rundt oss , som f.eks universet eller "det rommet universet ekspanderer i" - Den åpenbare uendelighet utenfor utvidelsen ytterste ytterkant. Kan man gripe uendeligheten ved bruk av vår intuisjon? Ja, da er man på sett og vis, i erkjennelsen av det uendelige – allerede en troende.

– I en tredimensjonal virkelighet som vår er en begrensning av dimensjonene i noen som helst retning en selvmotsigelse, det vil alltid være noe bakenfor. Hvilket vel beviser at dimensjoner er et rent subjektivt fenomen. Man burde dermed forkaste alle «teoriene» vedrørende uendelighet og heller ta det i bruk rent subjektivt. Har man først erkjent det irrasjonelle til stede, bare for tanken kan dette virke absurd, ikke for troen – åpnes samtidig opp for erkjennelse av andre mulige paradoks.

Kristendommen knytter seg heller ikke essensielt til menneskets rasjonelle evner, men til den inderlighetens subjektive lidenskap som bare et enkelt eksisterende menneske kan være i besittelse av. Det er noe du nærmer deg med den største lidenskap og inderlighet. Det sies at man i troen tar spranget ut på troens "70 000 favner dyp". Hvorvidt kristendommen er sann, er derfor ikke et spørsmål vi kan forholde oss til teoretisk eller akademisk. For et menneske som "forstår seg selv i eksistens" – er det et spørsmål om liv eller død. Det er ikke noe du bare sitter og diskuterer for diskusjonens skyld. Det går dypere enn det rent argumentative og intellektuelle nivået vi til normalt befinner oss på. Det er noe du nærmer deg med den største lidenskap og inderlighet. Den kristne troen er et slags opplevd paradoks – en forbindelse mellom Gud og menneske (det enkelte). Den kristne tro er dernest til syvende og sist heller ingen blind tro. Det avgjørende kristne kommer inn ved troen på den personlige Kristus, troen på paradokset. Troen er en subjektiv tilegnelsesprosess i lidenskapelig inderlighet (Joh 5, 39-41). Vi må altså skille mellom det filosofiske spørsmålet om Gud eksisterer og enkeltindividets forhold til det samme spørsmålet. Overfor slike spørsmål står det enkelte mennesket helt alene.

Ervin Lazar, Steffen Gliese, Arne Thomsen og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar

Vores folkekirke og vores kristendomsundervisning i skolerne har et seriøst problem.... Religionen hænger ikke sammen!

Årsagen er i første omgang Det Gamle Testamente, som har et helt andet budskab end Det Nye Testamente.

Indtil vi får en ny reformation, hvor Det Gamle Testamente slettes fra den kristne kirke, så vil der være problemer med tolkningen af gudsbilledet. Den onde gud i Det Gamle Testamente og den gode gud i Det Nye Testamente - de kan ikke forliges, uanset hvor meget velmenende teologer forsøger på at lappe på det. Der er ikke tale om den samme gud - End of Story...!

Den næste årsag er, at der er lagt for stor vægt på dels Johannes Åbenbaring og dels administratoren Paulus' ord i Det Nye Testamente, og en mere balanceret og revideret udgave af Det Nye Testamente er nødvendig for at få et mere sandt billede af den tidlige kristendom.

Alt i alt, så bør Folkekirken gennemgå en ny reformation....!

Jeg kan i øvrigt anbefale John Shelby Spong's bog: "Why Christianity Must Change or Die - A Bishop Speaks to Believers in Exile".

randi christiansen, Alexander Carolinus og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar

Jeg har det lidt svært med den artikel !.

Jeg ser ingen grund til at betvivle at sekulariseringen er over os.

Alene den kendsgerning at folk ikke vil binde sig til den traditionelle religion, men opfinde deres egen form for tro og holde den indenfor egen bevidsthed, betyder for mig at religion er på vej ud.
Institutionaliseret religion er yt og erstattet med eget tankespind som ikke vedkommer andre og som derved ikke involverer hverken lovgivning eller andre mennesker omkring en selv.

Hvor vil forfatteren egentlig hen ?.
Er det ikke bare et halmstrå personen klamrer sig til ?

Brian Pietersen

Lilli

lige meget hvor meget i ændrer troen for at få folk til at hoppe på limpinden.. er det jo løgn og latin det står for.

Hanne Ribens, Laurids Hedaa og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

Så vidt jeg har forstået, er der INGEN videnskab, der har nået resultater, der uigendriveligt er i stand til at bevise, at Gud ikke eksisterer (Hvad Gud så end måtte være).
End ikke begrebet "Liv" kan forklares.
Derfor er ateister på lige så tynd is i deres tro, som religiøst troende.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Per Torbensen, randi christiansen, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Johnny Hedegaard.

Sludder.

Troen på skabende guder er u-begrundet tro.

Troen på videnskabelige teorier er begrundet tro.

En kæmpe forskel.

Dana Hansen, Søren List, Hanne Ribens og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar

Troen på skabende guder er opfundet af uvidende mennesker for tusinder af år siden.

Siden har videnskaben bevist at:

- Liv opstår naturlig ved tilstedeværelsen af flydende vand og aminosyrer.
- At universet består af milliarder af galakser med milliarder af stjerner. Jorden er ikke centrum.
- At livet her på jorden har udviklet sig gennem 1½ milliard år og menneskets tilstedeværelse kun er ca. 2-4 millioner år gammel.

Skulle det komme hertil, at religiøse mennesker fastholder at lige præcis deres gud er nødvendig, da videnskaben ikke endnu kan forklare hvad der var før universets opståen, så må det konstateres at deres gud er reduceret til skaberen af et utal af sole og planeter.

At skabe liv er der intet behov for guder til !

Brian Pietersen, Kalle Nielsen, Troels Kirk og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar

Men ovenstående er naturligvis et sidespring.

Artiklen drejer sig ikke om hvorvidt guder eksisterer eller ej; Artiklen handler om hvorvidt folk tror på et eller andet der er større end en selv.

Sören Tolsgaard

Som forventeligt træder forums vante kor af ateister, marxister og nihilister straks i alarmberedskab, når spørgsmålet om religiøs eller åndelig tro berøres og naturligvis ikke mindre, når det antydes, at sådanne fænomener er i fremgang.

Man kan med rette gøre gældende, at disse fænomener i vor tid i højere grad er individualiserede. De er ikke længere i så høj grad i hænderne på erklærede autoriteter, som almindelige mennesker føler sig tvunget til at følge. Den enkelte formulerer selv sit livssyn, om end det som regel stadig er inspireret af diverse - nu i højere grad selvvalgte - læremestre.

Kristian Stensland beskriver ovenfor den proces, som mere alvorligt tænkende mennesker i reglen må gennemleve i rationalitetens senmoderne tidsalder, hvor naturvidenskaben og materialismen ganske vist for en tid har kunnet gøre sig gældende som nye livsanskuelser med et frelsende budskab, hvilket dog for mange har vist sig at være en blindgyde.

Vel er der, som Lilli Wendt gør gældende, behov for reformation i folkekirken, og sagen er jo den, at folkekirken faktisk er i konstant udvikling, fordi dens struktur i høj grad er demokratisk. Der findes progressive fløje, men majoriteten afgør naturligvis, hvor langt den samlede folkekirke flytter sig. Det er i vor tids ekstremt individualiserede verden faktisk en stor kunst at holde divergerende synspunkter under samme hat i så udstrakt grad, som det endnu er tilfældet, og det skyldes formentlig i høj grad, at majoriteten har en relativt tolerant opfattelse af andres trosliv, som folkekirken derfor også finder plads til. Jeg medgiver gerne, at der kunne være plads til endnu større tolerance, dog ikke nødvendigvis ved at luge ud i de bibelske skrifter, men ved at tage tolkningen af dem under revideret behandling. Det gamle testamente er således et væsentligt grundlag for det nye, men skal i høj grad opfattes mytologisk, og bliver vel heller ikke taget alt for bogstaveligbt af de fleste.

At Carsten Hansen i en noget vrængende bemærkning henslynger, at den individualiserede religiøsitet eller spiritualitet ikke længere vedkommer andre eller involverer hverken lovgivning eller andre mennesker omkring en, er dog en temmelig forhastet slutning. Genopdagelsen af, at et åndeligt fællesskab er muligt under mere tolerante former, også i folkekirkens regi, har stor betydning, bl.a. fordi højtider og bisættelser nu engang hører menneskelivet til, og fordi det opleves som kulturel rigdom, at vi hertil stadig kan anvende de templer, som forfædrene har bygget og vedligeholdt igennem århundreder.

Vel er det ikke altsammen lige smukt, hvad der har fundet sted, men i fornyelsens ånd er det muligt at reformere det gamle uden at rive det hele ned. Som Kristus sagde: Jeg gør alting nyt!

Per Torbensen, randi christiansen, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Artiklen reflekterer vel bare over en ny undersøgelse, der lidt overraskende konkluderer, at der ikke er sket noget særligt med de troende over de seneste tredive år. TV2 strammer den godt nok og refererer Information for, at der er flere troende i dag. Jo, fire-fem procentpoint måske.

I de samme tredive år har det jo været lidt muntert, at en stor del af disse 'troende' strømmer til de ellers gabende tomme kirker her til jul, og det er da interessant at se på hvad der mon foregår i folks hoveder. De bedste til at se på det er så nok ikke lige disse religionsforskere, og nogle af jeres kommentarer viser da også at fx psykologer og sociologer ville have bedre greb om det.

Mit eget bud er, at grundskolen også på dette punkt har fejlet. Denne gang delvis lovgivers skyld, fordi der imod bedre viden er fastholdt et mildt sagt mudret grundlag for undervisningen i kristendom og anden religion. Grundlaget skulle selvfølgelig være kritisk og videnskabeligt som i alle andre fag, men har fortsat været missionerende. Lærerne har som sædvanligt også deres del af skylden fordi de ikke har magtet at forholde sig klart og selvstændigt til det mudrede grundlag. Herefter kan man ikke forlange at almindelige mennesker med almindelig intelligens skal være i stand til selv at finde ud af suppedasen.

Søren List, Laurids Hedaa og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

Carsten Hansen
At betegne min udtalelse som "sludder" er........noget sludder.
En argumentation der er i familie med "Min far er stærkere end din far".

Jeg spurgte engang en fysiker (forsker) om hvorvidt forskning på højt niveau afliver ens personlige tro.
Hans svar var at, lidt firkantet sagt, selv store, anerkendte fysikere/forskere blev delt i to grupper: De der "tror" på videnskaben, og de der stadig forundres over alle uforklarlighederne og derfor aldrig kunne drømme om at afvise Gudsbegrebet. Og endda for nogles vedkommende selv er/bliver religiøse.

Eller som en anden fysiker sagde om forskning: "Det er som at kigge Gud over skulderen".

"Vores egen" store videnskabsmand, Jens Martin Knudsen, var også religiøst orienteret.
Han udtalte engang i et interview:
"Videnskab er ikke sandhed. Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har. Hver gang du laver en ny opdagelse, føjer mysteriet sig dybere og dybere og til syvende og sidst ender vi jo ved spørgsmålet:Hvorfor? - Og det skal videnskaben ikke forklare".

Anders Reinholdt, H.C. (Hans Christian) Ebbe, randi christiansen, Laurids Hedaa, Steffen Gliese og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Michael Johansen

1. Det er vel ikke særlig overraskende at vi tror på alle mulige forskellige ting i dag, end vi gjorde for bare 50 år siden. Informationssamfundet er eksploderet, den sociale determinisme er langt mindre udtalt i dag. Men vigtigst af alt har mennesket vel altid søgt efter mening og mønstre gennem tilværelsen, vi kan vel faktisk ikke rigtig undgå det ville nogen nok mene.

2. Mon ikke mange fejlfortolker ordet ateisme i den undersøgelse? Mange vedkender sig ikke at være direkte ateist fordi de ikke tror på en gud, mens de samtidig mener at de tror på noget andet: "noget derude", en større mening, spiritualitet, sjælen osv. Men dette kan jo sagtnes være kompatibelt med at være ateist hvilket jeg tror der er mange der misforstår.

Hvis "gud" eksisterer og er så almægtig, som de hellige prædiker, må han enten være impotent eller ondsindet - måske begge dele.
Eller også har han tilsyneladende bare givet op.

Troen på videnskab, Carsten Sørensen, er en tautologi. Det er de principper, mennesker opstiller på utilstrækkeligt grundlag. Det er nøjagtig ligeså meget en trossag som religionen.

Alexander Carolinus og H.C. (Hans Christian) Ebbe anbefalede denne kommentar

Sider