Læsetid: 4 min.

’Det skaber måske mere angst’

En planlagt vaginal fødsel øger risikoen for lav Apgar-score for barnet. Men det kan være en svær oplysning at tolke for den gravide, og blandt andet derfor valgte man ikke at tage den velkendte risiko med i den officielle patientinformation, fortæller overlæge på Holbæk Sygehus Lone Krebs
En stor rapport, som blandt andre overlæge Lone Krebs har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen i 2005, viser, at to ud af 1.000 af de børn, der er født ved planlagt kejsersnit, har en lav Apgar-score, mens det samme gælder for fem ud af 1.000 af de børn, der er født ved en planlagt vaginal fødsel – dvs. inklusive kopforløsning og akutte kejsersnit.

Frederick R. Mc

7. december 2013

Det kan være svært for den gravide at håndtere viden om risici ved fødsler. Det mener Lone Krebs, som er overlæge på Holbæk Sygehus og hovedforfatter til de officielle guidelines for kvinder, som ønsker at føde ved kejsersnit. Derfor har gruppen bag patientinformationen valgt ikke at skrive, at der er øget risiko for, at barnet får lav Apgar-score, hvis man vælger at føde vaginalt sammenlignet med planlagt kejsersnit:

»Det er svært for en kvinde at vægte, hvis hun har fået at vide, at barnet har risiko for lav Apgar-score og tolker det som iltmangel ved fødslen og hjerneskader, hvad man efter min mening ikke umiddelbart kan,« siger Lone Krebs.

Apgar-score er den karakter fra ét til 10, som beskriver nyfødte børns tilstand. En score på under syv efter fem minutter betragtes som lav, og der er påvist en sammenhæng mellem en lav Apgar-score og lav IQ samt øget risiko for fysiske og psykiske mén. Mange kvinder vil formentlig fokusere på netop denne oplysning, når de skal vælge fødselsmetode, mener Lone Krebs:

»Jeg tror, at man vil være meget fokuseret på at gøre det, der er sikrest for barnet i den her gravi- ditet og ikke tænke så meget frem på de næste,« siger Lone Krebs og nævner, at der er en række øgede risici i de efterfølgende graviditeter, hvis man har fået et kejsersnit, hvilket er nævnt i patientinformationen.

– Så I har været bange for, at man ville fortolke det på en bestemt måde?

»Ja, hvis man skrev det i en brochure … Det med at tolke sådan nogle lave hyppigheder kan være rigtig svært, både for os fagpersoner, men især for brugerne. Det skaber måske mere angst, end det gavner,« siger Lone Krebs.

En stor rapport, som blandt andre Lone Krebs har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen i 2005, viser, at to ud af 1.000 af de børn, der er født ved planlagt kejsersnit, har en lav Apgar-score, mens det samme gælder for fem ud af 1.000 af de børn, der er født ved en planlagt vaginal fødsel – dvs. inklusive kopforløsning og akutte kejsersnit.

Information har tidligere beskrevet, hvordan kulturen på de danske hospitaler generelt favoriserer de vaginale fødsler samt hvordan man benytter sig af tvivlsomme data, når man informerer om risici ved planlagte kejsersnit, fordi der ikke er lavet tilstrækkeligt med brugbare undersøgelser. Det får de planlagte kejsersnit til at fremstå mere risikofyldte, end de i virkeligheden er. Nu viser det sig altså, at lægerne tilbageholder noget af den viden, som de rent faktisk har på området.

Uoverskuelig lang

Lone Krebs mener, at læger har en øget pligt til at informere, når en kvinde ønsker en operation, som ikke er nødvendig ud fra en lægelig betragtning. En vaginal fødsel er derimod ikke et indgreb, og derfor mener hun ikke, at lægerne har samme pligt til at informere om risici:

»Når vi laver sådan et indgreb, er vi nødt til at informere mere om konsekvenserne, end hvis vi lader være med at lave et indgreb. Det var i hvert fald en af de ting, vi nåede frem til, da vi valgte ikke at tage det med.«

– Men der er et afsnit i patientinformationen, som hedder ’Hvilke risici er der ved en normal fødsel?’ Så man tror jo, at her får man de risici, som er relevante?

»Ja. Det må være, fordi en lav Apgar er så sjælden, og det er så uvist, hvilken betydning det har.«

– Ville du være ligeglad, hvis et familiemedlem blev født og havde en Apgar på under syv efter fem minutter?

»Nej, det ville jeg ikke. Men det kan jo også være, fordi barnet havde en sygdom på forhånd, som ikke var relateret til fødslen.«

– Men vi er enige om, at der er øget risiko for lav Apgar ved vaginal fødsel?

»Ja, det er der. Men vi mener ikke, at den er af en størrelse, så den berettiger til, at kvinderne skal oplyses om det, hvis de overvejer at få kejsersnit. Så skulle alle jo overveje at få kejsersnit, og det, tror jeg, vil have mange omkostninger.«

– Bør man ikke lægge alt det frem, som man ved, så kvinderne selv kan tage stilling?

»Jo, det er jeg sådan set enig i.«

– Hvorfor har I så ikke gjort det?

»Så kunne man tage mange ting med, og så ville patientinformationen blive uoverskuelig lang. Om det er det rigtige, vi har valgt ud, ved jeg ikke, men det var det, ekspertgruppen vurderede, da vi skrev den,« siger Lone Krebs og fortsætter:

»Det sker ekstremt sjældent, at et barn har lav Apgar.«

– Under ’risici ved kejsersnit’ har I nævnt, at der kan opstå skade på barnet med operationskniven. Hvor ofte sker det?

»Det sker sjældent. Jeg vil skyde på én ud af 1.000.«

– Men lav Apgar er fem ud af 1.000?

»Ja. Ved du hvad, jeg kan ikke give dig nogen forklaring på, hvorfor det andet er kommet med.«

– Kan du forstå, hvis nogle føler, at de ikke er informeret ordentligt om risici for og imod?

»Ja, hvis man lige præcis har fokus på den information og synes, at den er vigtig, så kan jeg godt forstå det. «

– Er det noget, der skal laves om, så det kommer med?

»Det er noget, vi vil tage op i det kommende år. Så det kan sagtens være, at det skal ændres, så det kommer med.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu