Læsetid: 1 min.

Søvndal trækker sig fra ministerpost

Udenrigsminister Villy Søvndal træder tilbage fra sin ministerpost. Det skyldes helbredsårsager
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF). Foto: Christian Liliendahl

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF). Foto: Christian Liliendahl

11. december 2013

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der for øjeblikket er på sygeorlov, trækker sig fra posten senere onsdag.

I en pressemeddelelse skriver Søvndal:

Jeg har fået det klare råd, at jeg ikke kan fortsætte for fuld kraft som hidtil, og det tager jeg konsekvensen af. Jeg vil ikke gøre noget halvt – særligt ikke i jobbet som udenrigsminister, det er det simpelthen for vigtigt til. Det er en tung beslutning, men det er den rette for mig og min familie – og hverken Danmark, regeringen eller SF kan være tjent med en udenrigsminister på mindre end fuld kraft.

Ifølge TV2 News vil Søvndal blive afløst på posten af den nuværende skatteminister, Holger K. Nielsen, der ligesom Søvndal har en fortid som formand for SF.

Posten som skatteminister vil ifølge TV2 News gå til den nuværende transportminister, Pia Olsen Dyhr (SF).

Villy Søvndal blev ramt af en blodprop i hjertet i slutningen af oktober, og kort efter blev Søvndals kone, Heidi Perto, ramt af et hjerteanfald.

Derfor meddelte Søvndal i begyndelsen af november, at han ville tage en kortere orlov for at pleje familien og vende tilbage til sit arbejde som udenrigsminister 20. december.

Med Søvndals afgang er der åbnet op for en større ministerrokade i kølvandet på, at justitsminister Morten Bødskov (S) tirsdag måtte forlade posten, efter at Enhedslisten ikke længere har tillid til ham.

Det er endnu ikke sikkert, hvem der skal afløse Bødskov på posten som justitsminister, ligesom der ikke er sat navn på Pia Olsen Dyhrs afløser i Transportministeriet.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Gud, jeg troede han havde trukket sig forlængst!

Matthias Hansson, Flemming Scheel Andersen, Peter Poulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nå, OK. De siger, Hækkerupperne er mest sandsynlige til justitsen; men jeg synes, der er en endnu mere oplagt kandidat, udenfor Folketinget, som også er en Hækkerup, nemlig Eva Smidt.

jens peter hansen

Måske skulle han aldrig have været udenrigsminister, især når man betænker hvor mange ministatsmænd der giver deres besyv med her på Informations blogs for oversete politiske vismænd.
Han går faktisk af fordi han er SYG, så ville det ikke være en smule anstændigt at tage det ad notam og ikke pisse mere på ham.

John Vedsegaard, Benny Larsen, Henning Bjerg, Else Damsgaard, Jan Nielsen, HC Grau Nielsen, Søren Dideriksen, Steen Sohn, Mikkel Mortensen, Hans Larsen, Anne Eriksen, Lasse Damgaard og Jonas Bech anbefalede denne kommentar

Jeg lider selv af et svært tilfælde af politikerlede, men Villy Søvndal er syg og hans kone ligeså. Kunne man måske udvise en smule respekt og lade manden gå i fred, i stedet for at lufte sine sarkastiske holdninger?

Brian Pietersen, Henning Bjerg, Jan Nielsen, HC Grau Nielsen, Søren Dideriksen, Mikkel Mortensen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Nemlig - lad os være lidt mere fintfølende end folketingsmedlemmerne og håbe at Søvndal og konen begge bliver raske snart ;.)

Martin Bæksgaard Jakobsen

Det må dejligt at have en ministerpension, der kan brødføde ham og konen når de er syge, så han ikke behøver arbejde.
Så med al anstændighed intakt, så er der mange, der er i en langt værre situation end dem, som ikke har modtaget skyggen af respekt. Heller ikke af den regering Søvndal nu forlader.

Hvilket lægger en dæmper på min sympati, som jeg egentlig ikke bryder mig om...

Henning Bjerg, Kim Øverup og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det var da også på tide. Til hans held må man så konstatere at det har været yderst begrænset hvad der har været af vigtige udenrigspolitiske projekter. Så selvom han har været en omvandrende joke og direkte pinelig for vores land, så er det ikke endt i en katastrofe aka. det løkke præsterede.

Villys tid som udenrigsminister vil formentligt være glemt inden der er gået 14 dage.

Men tegner til at blive en god dec. mdr.

Vi kommer af med Teknokraten Bødskov, Villy skrider og ryger AV også så kan man næsten ikke håbe på mere, det skulle da lige være HTS og Fredriksens afgang, men det er nok ret urealistisk. desværre.

Flemming Scheel Andersen

Selvfølgeligt er det synd for Søvndal at han og fruen er syge og de ønskes god bedring,

Jeg studsede dog over at Søvndal havde valgt at forlænge sin egen sygeorlov p.g.a. fruens sygdom?? Er det en mulighed alle folk har?
Og så endda uden at skulle møde op til forhør og trusler på det lokale jobcenter efter 3 ugers sydom uanset tilstand, hvis sygedagpengene skulle bevares???

Der er stadig forskel på folk og deres repræsentanters vilkår så det basker!!

Nå værst bliver det for Viasat nu, med kun en havenisse tilbage, må de finde en helt ny reklamekampagne.

Steffen Gliese og Martin Bæksgaard Jakobsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Det må dejligt at have en ministerpension, der kan brødføde ham og konen når de er syge, så han ikke behøver arbejde."

Ja penge er ikke alt, men det hjælper nok at have dem! Svært at finde sympatien frem, når man ved, at Villy og co. havde en historisk chance for at gøre en positiv forskel, men ikke brugte den.

Niels Engelsted

Steen, ja, det havde været bedre, hvis Villy Søvndal ikke havde efterladt så megen bitterhed. Men så kan man også sige, at det kun skyldes, at mange har haft helt andre forventninger til ham, og det kan på sin egen måde også tale til mandens ære. Mennesket Søvndal ønskes ihvertfald et langt og godt otium.

Anne Eriksen, John Vedsegaard, Brian Pietersen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Matthias Hansson

Villy fra Søvnens Dal vågnede en dag ved et mørklakeret skrivebord, så sig om i lokalet og tænkte: Hvad laver jeg her, hvem er jeg, og hvor kommer jeg fra?

Så gik det op for ham, at det bankede på døren. Han børstede et par spindelvæv af sig og åbnede døren. Et kontorbud stod med en blok og en kuglepen og sagde:
'Hvis du bare vil skrive under her, så skal jeg ikke forstyrre længere'. '
Hvad drejer det sig om?' spurgte Villy fra Søvnens Dal.
'Det er bare noget med en krig, de vil have os til at medvirke i. Det er bare en formalitet'. Villy skrev under. Så var det, han bemærkede det med 'udenrigsminister' og mumlede for sig selv:
'Jamen, jeg er jo bare skolelærer'.