Læsetid: 1 min.

Uddannelsesminister erkender årelang forskelsbehandling

Danske studenter med et internationalt gymnasiebevis har siden 2007 systematisk fået undervurderet deres karakterer, når de ville søge ind på danske videregående uddannelser. Nu lover uddannelsesminister Morten Østergaard (R) at ændre den ulige behandling. Men det burde være sket for flere år siden, siger professor
2. december 2013

Efter flere års pres erkender Uddannelsesministeriet nu, at studenter med en eksamen fra et af Danmarks internationale gymnasier ikke er blevet behandlet på lige fod med almindelige gymnasieelever, når de har fået omregnet deres eksamensbevis til den danske 7-trinsskala. I et svar til Folketinget lover uddannelsesminister Morten Østergaard (R) at ændre det grundlag, karaktererne bliver omregnet på fra de internationale gymnasier (IB).

»Omregning bør ske så retvisende som muligt, så man hverken stilles ringere eller bedre med en international gymnasial eksamen,« skriver Morten Østergaard i folketingssvaret.

Siden 7-trinsskalaen blev indført i 2007, har Undervisningsministeriet omregnet den særlige IB-skala ud fra en formodning om, hvordan afgangskaraktererne for elever med en almen gymnasial uddannelse (STX) ville fordele sig. Hvert år har STX-eleverne dog scoret højere end forventet, men alligevel har ministeriet fortsat med at konvertere IB-karaktererne ud fra det fejlagtige skøn.

Det har medført, at de internationale elever har fået undervurderet deres karakterer, og det har gjort det vanskeligt for dem at komme ind på en videregående uddannelse.

Flere år for sent

Morten Østergaard oplyser, at man ikke før nu har haft det statistiske grundlag for at ændre omregningen. Men ifølge professor i statistik Peter Allerup, Aarhus Universitet, kunne ministeriet have rettet op på skævheden allerede til optagelsesåret 2009-2010, hvor 7-trinsskalaen havde været i brug et fuldt år.

»Det er for dårligt, at det ikke er sket endnu,« siger Peter Allerup.

Uddannelsesministeriet har imidlertid fundet, at der var behov for at inddrage flere års bedømmelser efter den nye karakterskala for at sikre, at skalaen var ordentlig indkørt.

Konservatives undervisningsordfører Lene Espersen glæder sig over ministerens tiltag, men undrer sig over langsommeligheden.

»Hvis omregningen bliver ved med at være skæv, skal det så igen tage tre-fire år, før der bliver rettet op?« spørger hun.

Den nye omregning forventes klar til februar 2014, så den får effekt for de IB-studenter, der skal søge ind på de videregående uddannelser til marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gitte Bailey Hass

@ Jette M. Abilgaard: Ja ja...men kun de "egne", der tager FREMMEDE studentereksamener :)

Heinrich R. Jørgensen, Lars Dahl, Merete von Eyben og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

En helt overordnet betragtning:
Lad os sige at der i det danske samfund såvel som i stort set ethvert andet land på kloden faktisk er en udbredt konsensus om ønsker og målsætninger:
- At vi har drevet rovdrift på naturen, og at vi således skal tage hånd om naturgrundlaget og genoprette balancen mellem menneskets behov og naturens behov.
- At fordelingen af velstand og indflydelse er blevet mere og mere skævvredet over en lang årrække, og at demokratiets fundamentale lighedsprincip skal genoprettes.
- At vi skal befri vores samfund for det herskende regeltyranni, så enkeltpersoner og lokalsamfund genvinder handlefriheden til selv at vælge hvordan de vil at løse deres egne problemer.

Heroverfor oplever samfundets borgere så hvordan de herskende systemer og metoder bare kværner derudaf, og altså bringer samfundet længere og længere væk fra ovenstående ønsker og målsætninger. Dvs. mere rovdrift, mere ulighed, flere regler fremfor mindre/færre. Borgerne har således en meget konkret oplevelse af et demokratisk underskud og et dysfunktionelt politisk system, og begynder at drømme om begivenheder som kunne ryste systemet og fremtvinge reformer.

Det er formentlig derfor at der er en så enorm interesse i ethvert tilløb til politisk skandale, hvor en minister bliver taget i fejl eller embedsmisbrug, som eventuelt i denne sag, eller i GGGI-sagen, i Thornings skattesag, statsløsesagen osv.

I mine øjne reagerer vi hver gang på disse sager, som om de har potentialet til at bringe det demokratiske underskud for en dag og igangsætte en omfattende politisk reform. Og hver gang løber de mere eller mindre ud i sandet. Jo, der er ministrer der må gå af, og således får befolkningen en luns kød. Men systemet forbliver intakt.

Fremfor at hænge i denne forestilling om systemændring gennem den kritiske enkeltsag, tror jeg at vi som borgere ville være bedre tjent med at insistere på, at vores grundlæggende ønsker og målsætninger bliver taget alvorligt, og ganske enkelt begynder at måle politikerne på deres villighed til at reformere systemerne og lukke det demokratiske underskud.

Merete von Eyben

Gitte Baily Hass: Du har desværre så ret. Da jeg stolt kom hjem (på besøg) med en Ph.D fra UCLA, et af USA's eliteuniversiteter, fik jeg at vide, at "det er ikke en rigtig doktorgrad." Jeg følte mig i den grad som en kvindelig Erasmus Montanus, der ikke skulle komme her og tro, jeg var noget. For at gøre det yderligere ironisk blev jeg optaget på grundlag af min cand.phil eksamen fra KU. And get this: UCLA var villig til at finansiere mine årelange studier af dansk litteratur, indtil jeg som 57 årig fik min doktorgrad!
Og dengang jeg søgte job som engelsklærer på et lokalt college var der ingen problemer med at konvertere min danske eksamen i engelsk til en lignende amerikansk. På den måde fik jeg et job, og en masse amerikanske studerende fik lært at skrive deres eget sprog.

De pæredanske studenter fra Europaskolernes danske afdelinger er i nøjagtig den samme situation som IB-studenterne med en klart unfair omregningstabel for karakterne for den europæiske BAC. De har også måttet betale for Danmarks diskriminerende holdning.
Birgitte