Unge med vietnamesiske rødder forhindres i at få statsborgerskab

Selv om de er født og opvokset i Danmark, bliver børn af vietnamesiske bådflygtninge mødt med næsten uopfyldelige krav, når de vil have dansk statsborgerskab. De unge er havnet i en uholdbar situation, siger eksperter

	Det er absolut ikke ligetil at opfylde de krav, man som barn af vietnamesisk bådflygtning skal opfylde for at få dansk statsborgerskab. Det ved Cuong Van Tran, Jens Tran Phan (nedenfor) og Lone Tran, der alle har prøvet igen og igen uden at nå frem til en permanent løsning.

Det er absolut ikke ligetil at opfylde de krav, man som barn af vietnamesisk bådflygtning skal opfylde for at få dansk statsborgerskab. Det ved Cuong Van Tran, Jens Tran Phan (nedenfor) og Lone Tran, der alle har prøvet igen og igen uden at nå frem til en permanent løsning.

Jakob Dall
30. december 2013

En række unge, der er født og opvokset i Danmark, er blevet fanget i et juridisk tomrum og kan derfor ikke få dansk statsborgerskab. De unge har vietnamesiske rødder og har bestået alle nødvendige prøver, men de mødes med kravet om, at de først skal løsnes fra det vietnamesiske statsborgerskab, som de ifølge de danske myndigheder har arvet efter deres forældre.

Og som Cuong Van Tran, Jens Tran Phan og Lone Tran fortæller i dagens avis, er det absolut ikke noget nemt krav at indfri, selv om de har prøvet og prøvet. De kan simpelthen ikke skaffe den dokumentation, som den vietnamesiske ambassade kræver for formelt at løse dem fra deres angivelige vietnamesiske statsborgerskab.

Alligevel bliver Justitsministeriet ved med at råde de unge til på ny at kontakte ambassaden.

Cuong Van Tran, Jens Tran Phan og Lone Tran føler, at de er havnet i et sort hul, hvorfra de ikke kan komme op igen. Og de tre unge udgør kun en del af en større gruppe unge med vietnamesiske rødder, der reelt er afskåret fra at blive danske statsborgere.

Ifølge ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder er de unge endt i »en urimelig situation«.

»Det er uholdbart, at man har en ordning, der udsætter folk for alle de besværligheder og den urimeligt lange ventetid, før de kan få dansk statsborgerskab. Det bør man finde en løsning på, og det bør man gøre nu,« siger hun.

Ingen studierejse til Japan

22-årige Cuong Van Tran studerer til arkitekt på Kunstakademiets arkitektskole i København. Til foråret skal hans hold på studierejse til Japan, men efter al sandsynlighed kommer Cuong ikke med på den tur. Han kan nemlig hverken få et dansk pas eller et fremmedpas.

I efteråret 2011 blev Cuong optaget på et lovforslag om dansk indfødsret med den betingelse, at han inden den 30. april 2014 blev løsnet fra sit vietnamesiske statsborgerskab. Men når Cuong har henvendt sig til den vietnamesiske ambassade, skal han dokumentere, at hans forældre overhovedet er vietnamesiske statsborgere. Og det kan han ikke, for ambassaden kræver dokumentation, som hverken han eller hans forældre kan fremskaffe. Hans forældre, der i sin tid kom til Danmark som bådflygtninge, har ikke de papirer, som ambassaden kræver. I slutningen af 1970’erne flygtede tusinder af vietnamesere i små fiskerfatøjer fra Vietnam, og oftest havde flygtningene ikke andre ejendele med end det tøj, de stod og gik i.

Det har dog ikke fået Justitsministeriet til at ændre indstilling. I et brev fra marts i år fastholder Indfødsretskontoret tværtimod kravet om løsning. Begrundelsen er, at »ifølge de for ministeriet foreliggende oplysninger« er det »principielt« muligt »for flygtninge og efterkommere af flygtninge at søge om og opnå vietnamesisk pas«. Derfor opfordrer Indfødsretskontoret Cuong til på ny at kontakte den vietnamesiske ambassade »og søge om at blive registreret som vietnamesisk statsborger«.

»Jeg har to hovedpiner hver gang, jeg tænker på det: For det første er jeg frustreret og sat i en situation, som jeg slet ikke er vant til, nemlig hvor jeg ikke har nogen indflydelse på, hvad der skal ske. Min tilgang til livet er dansk, men pludselig får jeg at vide, at det er jeg slet ikke. På det personlige plan er det clash svært at forstå og kapere,« siger Cuong.

»For det andet viser hele processen, at myndighederne bare holder fast i formalia og jura. Konsekvensen for mig er umiddelbart, at jeg ikke kan følge mit studie og tage på udlandsrejse,« tilføjer han.

Studerer danske sproglyde

21-årige Lone Tran er født i Danmark som datter af vietnamesiske bådflygtninge. I dag studerer Lone logopædi på Syddansk Universitet i Odense på tredje semester. Selv om uddannelsen ifølge hende fokuserer på »danske sproglyde med henblik på at hjælpe danske børn med sprogvanskeligheder«, kan hun ikke selv blive dansk statsborger.

Siden Lone var lille, har hun været i pleje hos Ulla og Leo Roed, som hun opfatter som sin familie. Lige som Cuong blev Lone i 2011 optaget på et lovforslag om tildeling af statsborgerskab på den betingelse, at hun senest den 30. april 2014 bliver løst fra sit vietnamesiske statsborgerskab.

Trods talrige henvendelser til den vietnamesiske ambassade er det ikke lykkedes for Lone at dokumentere, at hendes biologiske forældre er vietnamesiske statsborgere.

Alligevel fastholder Justitsminsteriet kravet om, at hun skal løses. Dog røbes der i et brev fra marts 2013, som Indfødretskontoret sender til den vietnamesiske ambassade, en begyndende tvivl hos embedsmændene i Indfødsretskontoret. Således efterlyser embedsmændene informationer om, hvilken fremgangsmåde Lone skal følge, hvis hun vil registreres som vietnamesisk statsborger, når hun er født i Danmark af vietnamesiske statsborgere.

Ministeriet understreger over for ambassaden, at det er »meget vigtigt« at få oplysninger om, hvordan unge født i Danmark kan dokumentere, at de er vietnamesiske statsborgere. Trods flere rykkere har Indfødsretskontoret ikke fået svar fra ambassaden.

»Det er en mærkelig omvej at gå, når jeg vil være dansk statsborger, at jeg først skal overtale Vietnam til at gøre mig til vietnamesisk statsborger, hvorefter jeg skal løses fra det for at blive dansk statsborger. Jeg ønsker at blive dansker. Jeg tænker og føler mig som dansker og ikke som vietnamesisk statsborger,« siger hun og tilføjer: »Konsekvensen er, at jeg ikke kan komme i udlandspraktik med mit studie, og det er et eksempel på, at selv om jeg er født i Danmark, så har jeg ikke samme vilkår som mine venner og medstuderende.«

Lones plejefar Leo Roed, som i dag er folkepensionist efter en karriere i bilbranchen, har brugt utallige timer på at skaffe et dansk statsborgerskab til sit plejebarn.

»Ja, det fylder meget i hverdagen både for os og for Lone. Vi synes, det er et overgreb mod Lone, at hun får at vide, at hun ikke hører til i Danmark, selv om hun er født her og har boet her hele sit liv,« som Leo Roed siger.

Også 22-årige Jens Tranh Phan fra Silkeborg har flere gange forsøgt at få den vietnamesiske ambassade til at løse ham fra hans vietnamesiske statsborgerskab. Det har været forgæves.

Jens studerer til finansøkonom og er færdig med første semester.

Han har fremsendt kopi af forældrenes fødselsattester til den vietnamesiske ambassade, og ifølge ambassaden er papirerne i april 2012 videresendt til Vietnam til nærmere undersøgelse uden, at der endnu er kommet svar. Men ifølge et seks måneder gammelt brev fra ambassaden til Justitsministeriet oplyser attesterne ikke, at Jens’ forældre er vietnamesiske statsborgere.

I september har Indfødsretskontoret opfordret Jens til »på ny« at kontakte ambassaden for at høre, »hvilke dokumenter der kan være tale om, og om muligheden og proceduren for, at De fremskaffer yderligere dokumenter via vietnamesiske myndigheder i Vietnam«.

»Det er som en karrusel, der drejer rundt og rundt uden at komme videre. Hver gang jeg forsøger at gøre noget og komme videre, så skal jeg forklare min situation helt forfra. Det gør mig frustreret, sur og til sidst også ked af det, for hele processen er så latterlig, når jeg er født i Danmark,« siger han.

Jens har undervejs fået hjælp fra Mette Bjerregaard, der er mor til hans tidligere kæreste. Hun anslår, at hun har ringet »50-60 gange« til Udlændingeservice og Indfødsretskontoret for at hjælpe Jens.

»Hele den sagsgang har stået på, siden Jens blev 18. Jeg bliver næsten helt ophidset af at tale om det,« som hun siger.

»Hver gang, jeg har fortalt andre om det, så tror de ikke på det. Folk tror, at når man overholder alle regler og er født i Danmark, så bliver man dansk statsborger. Det har været vanvid med vanvid på.«

Som opfølgning på Indfødsretskontoret har Jens for tre måneder siden sendt et anbefalet brev til ambassaden og stillet de spørgsmål, som ministeriet foreslog i september.

»Der er ikke kommet noget svar. Og jeg ved ikke, om der nogen sinde kan komme en løsning. Der er ikke hul igennem nogen steder,« siger Mette Bjerregaard.

Endt i urimelig situation

Information har bedt indfødsretsekspert Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder at se på tre konkrete sager, som Information har fået aktindsigt i. De dokumenterer, hvordan unge danske med vietnamesiske rødder har forsøgt og forsøgt at blive løst fra deres forældres vietnamesiske statsborgerskab. Sammenfattende mener hun, at de unge er endt i en »urimelig« situation.

»Hvis det viser sig at være grænsende til det umulige eller uforholdsmæssigt besværligt at blive løst fra et vietnamesisk statsborgerskab, fordi de unge ikke kan fremskaffe de nødvendige papirer, som ambassaden kræver, så kan man gøre ét af to: Enten lade være med at stille krav om løsning, da kravet efter indfødsretscirkulæret ikke skal stilles, når det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst. Eller anse de unge for statsløse, da de jo faktisk ikke er vietnamesiske statsborgere, når de ikke er registreret som sådanne og ikke kan blive det.«

Eva Ersbøll henviser her til FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR’s guidelines nr. 1 om definitionen på en statsløs person.

»Hvis en stats lovgivning kræver, at børn, som fødes i udlandet skal registreres på en ambassade for at få forældrenes statsborgerskab, så er ambassadens stillingtagen afgørende. Hvis registrering af en person afvises, så skal den pågældende betragtes som statsløs,« forklarer hun.

Adjunkt i menneskerettigheder på Aalborg Universitet Jesper Lindholm mener, at de unge danske med vietnamesiske rødder de facto er statsløse:

»De unge har et påstået statsborgerskab i Vietnam, som de vietnamesiske myndigheder ikke vil lade dem nyde godt af. Formelt set er de i de danske myndigheders øjne vietnamesiske statsborgere, men det er de unge ikke reelt, når de har ufatteligt svært ved at godtgøre deres vietnamesiske statsborgerskab. Derfor er de unge de facto statsløse,« mener han.

Ifølge Jesper Lindholm må de unge hurtigt anerkendes som danske statsborgere, og han peger på de samme to muligheder som Eva Ersbøll.

»Et statsborgerskab, som kun findes på papiret, er lige så ringe som at være statsløs. Ja, det er måske endda værre, fordi man ikke kan komme nogen vegne,« siger han.

»Tilsyneladende har ingen gjort noget for at hjælpe de unge med at få afklaret deres juridiske status, således at de kunne få en nem adgang til statsborgerskab, hvis de er de facto statsløse. De har ikke fået den nødvendige rådgivning, fordi de danske myndigheder åbenbart ikke mener, at det er den danske stats ansvar.«

Jesper Lindholm peger på, at de danske myndigheder i stedet lader det være op til den enkelte at få løst problemet.

»Det er kritisabelt, fordi det lever ikke op til ånden i FN-konventionen fra 1961, hvor landene har forpligtet sig til at undgå statsløshed,« siger han.

Hvornår er det forgæves?

Der er i det gældende indfødsretscirkulære mulighed for at se bort fra kravet om løsning. Hvis det er »dokumenteret, at den pågældende har gjort et seriøst, men forgæves forsøg på at blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab«, kan Indfødsretskontoret undlade at stille betingelsen om løsning.

Information har spurgt ministeriet, hvor meget der skal til, før ministeriet føler sig overbevist om, at der er gjort forgæves forsøg. Men ministeriet ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Justitsministeriet ønsker heller ikke at oplyse, hvor mange unge danske med vietnamesiske rødder, som har fået stillet kravet om at blive løsnet fra forældrenes statsborgerskab. Indfødsretsudvalget har fået oplysningerne, men de er fortrolige.

Toppen af et isbjerg

Information har gennemgået lovforslagene om tildeling af indfødsret fra 2003 og til dato efter personer født i Danmark med vietnamesisk statsborgerskab. Ifølge gennemgangen har 16 unge siden 2003 fået dansk statsborgerskab uden betingelse om løsning, mens syv har fået betingelsen.

Senest har en ung dansker med vietnamesiske rødder fået stillet den betingelse i det lovforslag, som daværende justitsminister Morten Bødskov fremlagde i oktober, og som Folketinget vedtog den 19. december.

Men formentlig er de syv kun toppen af et isbjerg. Derudover findes der nemlig et antal unge danske med vietnamesiske rødder, som på forhånd har opgivet et dansk statsborgerskab.

Information har talt med 22-årige Danny Trung Anh Hoang fra Århus. Han studerer til ingeniør på fjerde semester, men fordi han kender den situation, Jens Tranh Phan er endt i, har han selv og hans lillesøster undladt at søge dansk statsborgerskab, fortæller han.

Selv har Danny forgæves forsøgt at få et fremmedpas. Han har fået afslag og er blevet afvist henvist til at få et vietnamesisk pas.

Men heller ikke Danny kan dokumentere over for den vietnamesiske ambassade, at hans forældre er vietnamesiske statsborgere. Han er derfor i samme situation som mange andre unge danske med vietnamesiske rødder: De kan hverken få et dansk pas, et fremmedpas eller et vietnamesisk pas.

I realiteten er Danny og hans lillesøster stavnsbundet til at være inden for Danmarks grænser.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Foto: 
Maria Tuxen Hedegaard
Foto: 
Martin Dam Kristensen

Fakta

Statsborgerskab med betingelse

Hundredvis af udlændinge får hvert år dansk statsborgerskab på den betingelse, at de i løbet af to år skal løses fra deres hidtidige statsborgerskab.

Mens det for de fleste går glat, så har det i flere år vist sig umuligt for unge danske med vietnamesiske rødder at indfri det krav.

Deres forældre er typisk kommet til Danmark som bådflygtninge, og de har ikke de dokumenter, som de vietnamesiske myndigheder forlanger.

Kommentarer

Brugerbillede for Marianne Rasmussen

Det her er under al kritik. Hvor svært kan det være at se, at disse unge reelt er statsløse?

Det er et modbydeligt menneskesyn, det danske justitsministerium lægger for dagen. Vi kan ikke være disse kafkaske forhold bekendt. Det er mennesker, der handler om - mennesker som tilmed er født og opvokset her i landet.

»Et statsborgerskab, som kun findes på papiret, er lige så ringe som at være statsløs. Ja, det er måske endda værre, fordi man ikke kan komme nogen vegne,«

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

»Tilsyneladende har ingen gjort noget for at hjælpe de unge med at få afklaret deres juridiske status, således at de kunne få en nem adgang til statsborgerskab, hvis de er de facto statsløse. De har ikke fået den nødvendige rådgivning, fordi de danske myndigheder åbenbart ikke mener, at det er den danske stats ansvar.«

Det er jo nærmest omvendt kafkask, når bureaukratiet på den måde ligefrem direkte vender ryggen til. Eller dobbelt-kafkask med baglæns skrue?

Brugerbillede for Gert Romme

De er jo borgere i samfundet, og bidrager både til direkte og inddirekte skatter gennem arbejde og forbrug.

Udtrykket "minister" udspringer af "ministro", og betyder tjener. Så måske er det mere end rimeligt, at nogen beder denne arrogante og ophøjede minister, om at tage kontakt med ambassaden for at bringe orden i tingene. Det burde jo være ministerens forbandede pligt.

Brugerbillede for Soritty Hem

Jeg står præcis i samme situation som de tre ovennævnte og synes det var på tide, at dette emne kommer frem i offentligheden.
Jeg håber snart at regeringen gøre noget ved dette problem !!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Rasmussen

Nu har TV2 taget sagen op: http://nyhederne.tv2.dk/politik/2013-12-30-unge-vietnamesere-kan-ikke-f%...

"Ifølge seniorforsker Eva Ersbøll er der i det danske indfødsretscirkulære en undtagelse, der bør kunne hjælpe de unge, hvis de ikke kan løsnes fra deres oprindelige statsborgerskab.
I den danske aftale om indfødsret - under kapitel 2 §4 står:
"Krav om løsning stilles dog ikke over for personer med flygtningestatus her i landet eller over for personer fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst."
Ifølge Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen gør myndighederne ikke tilstrækkeligt for at hjælpe de unge til et dansk statsborgerskab.
Man stiller urimelige krav, når man siger til unge mennesker, som er født og opvokset her i Danmark, at de skal løses fra et påstået vietnamesisk statsborgerskab, som Vietnam ikke anerkende, de har, siger hun til TV 2."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

Hvad med om Karen Hækkerup og embedsmændene i JM fik fingeren ud af r..... og kom i gang med at fremsætte det lovforslag om dobbelt statsborgerskab, som er aftalt i regeringsgrundlaget, og som der er flertal for i Folketinget. Jeg ved godt, man ikke kan gennemføre alting på en gang. Men nu har regeringen altså siddet i mere end 2 år. Og der har været flere andre lovforslag på indfødsretsområdet. Så hvad i alverden er det, der nøles efter?

Det ligner ren og skær obstruktion. Og da især når det kombineres med historier som denne, hvor embedsmænd sidder og vogter særdeles nidkært over et krav, som der er politisk flertal for helt at afskaffe for ALLE.

Brugerbillede for Jens  Andersen

Dobbelt statsborgerskab kan være en god idé i nogle tilfælde, men det er ikke den optimale løsning her. Vietnam skal ikke tvinges til at tage imod personer, der aldrig har boet i - eller endda været i - Vietnam. Det er et dansk problem, at vi ikke vil give de samme rettigheder til gule danskere som til hvide.
De unge mennesker har intet reelt med Vietnam at gøre, og det burde enhver fornuftig person kunne se. Desværre er den slags en mangelvare blandt såvel politikere som embedsmænd.

Hvis Vietnam vil give rettigheder til de berørte, så er det da glimrende. Ligesom det er glimrende, at både Tyskland og Sverige tillader, at de danskere, der ikke må bo i Danmark med deres ægtefæller, kan bo der. Måske er det snart på tide, at teknokratregeringens reformamok også rammer anstændighedsområdet.

Brugerbillede for Lars Hansen

@Jens Andersen

Dobbelt statsborgerskab ville i denne sag alene betyde, at de unge kunne slippe for kravet om at dokumentere, at de er blevet frigjort fra deres vietnamesiske statsborgerskab. For det behøver man jo ikke dokumentere, hvis det helt generelt ikke er et krav, at man kun må have et statsborgerskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Hansen

Torben Nielsen:

For 20 år siden skrev vi 1993. Dansk Folkeparti blev dannet i 1995. Så nej.

Grundloven er i øvrigt ikke blevet ændret siden 1953, så også her skyder du forbi, da noget ikke pludselig kan blive i strid med Grundloven, hvis det ikke har været det hele tiden, eller hvis Grundloven ændres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Andersen

@ Lars Hansen:
Ja, det er jeg klar over. Og konkret kan det også være en løsning. Men hvorfor skal de overhovedet være vietnamesere? Hvorfor skal de have et halvt vietnamesisk statsborgerskab? De er danskere fra Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

Fordi Danmark i lighed med de fleste andre lande tildeler statsborgerskab efter "blod" og ikke efter "jord". Hvilket jeg i øvrigt synes er et fornuftigt princip. Der skal bare være en let adgang til at skifte statsborgerskab (eller supplere med et dansk) for unge, som er født i Danmark af udenlandske forældre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

Jan Hansen. Det mener jeg ikke jeg gør. Det er ikke grundloven der er ændret, men indfødsretsloven, som tidligere tilstod mennesker født i DK indfødsret.

Ja netop! Alting var anderledes før dansk folkeparti...

Jeg mangler en kommentar fra vor lærde ven med den grønne trekant?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Hansen

Torben Nielsen:

Dvs. det her er forkert?
"18.2. Erhvervelse af indfødsret

Indfødsretslovgivningen har siden 1898 bygget på afstamningsprincippet, dvs. børn erhverver ved fødslen som udgangspunkt forældrenes statsborgerskab. Der kan nærmere herom henvises til afsnit 18.2.1 nedenfor. Nogle andre lande anvender territorialprincippet, dvs. børn født på landets territorium erhverver som udgangspunkt statsborgerskab i det pågældende land.

18.2.1. Afstamningsprincippet

Afstamningsprincippet har gennem tiden fundet forskellige udformninger i indfødsretslovene.

Et barn født i ægteskab erhverver indfødsret ved fødslen, hvis enten faderen eller moderen er danske statsborgere, jf. Lbek. 422 7. juni 2004 § 1. Før den 1. januar 1979 fik et barn født i ægteskab kun indfødsret ved fødslen, hvis faderen var dansk
Et barn født uden for ægteskab erhverver indfødsret ved fødslen, hvis moderen er dansk. Er kun faderen dansk, får barnet indfødsret, hvis det er født her i riget, jf. Lbek. 422 7. juni 2004 § 1. Før den 1. februar 1999 fik et barn født uden for ægteskab ikke indfødsret, hvis kun faderen var dansk.
Der kan nærmere herom samt om visse overgangsordninger henvises til Birgit Kleis og Niels Beckman, Indfødsretsloven med kommentarer, 2004, s. 40 ff.
I overensstemmelse med afstamningsprincippet gælder der særlige regler for senere erhvervelse af indfødsret for børn født uden for ægteskab samt for adoptivbørn.
Har dansk mand og udenlandsk kvinde barn sammen, inden de indgår ægteskab, erhverver barnet - hvis det ikke har erhvervet indfødsret ved fødslen - indfødsret ved ægteskabets indgåelse (erhvervelse af indfødsret ved legitimation). Det er dog en betingelse, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år, jf. Lbek. 422 7. juni 2004 § 2.
Et adoptivbarn erhverver indfødsret ved adoptionen, hvis barnet er under 12 år og adopteret ved en dansk adoptionsbevilling eller ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2. Det er en betingelse, at barnet er adopteret af et ægtepar, hvor mindst en af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger, jf. Lbek. 422 7. juni 2004 § 2 A. Før den 1. februar 1999 var det en betingelse, at begge forældrene var danske statsborgere og havde bopæl her i riget. Adoptivbørn, som ikke automatisk opnår indfødsret ved adoptionen, behandles lempeligt i forbindelse med ansøgning om indfødsret ved naturalisation, se afsnit 18.2.3.2."

Kilde: https://www.djoef-forlag.dk/services/JFonline/html/formularbog/0975_KAP1...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Vi står ved en korsvej. Terrænet hælder nedad mod den sorte vej, og det er nu vi skal dreje den anden vej, selvom det er op ad bakke.
Skær igennem og giv disse mennesker statsborgerskab. Lav en liste, og stil lovforslaget. Det kan enhver gøre. Slut punktum. Enhver anden politisk beslutning er i familie med de sorte nationalistiske tendenser der er at se i verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

@ Jan Hansen. I denne sammenhæng er lovens bogstaver helt irrelevante. Prins Henrik, prinsesserne Alexandra, Mary kunne jo så ikke få dansk statsborgerskab. Sagen er at der skal træffes politiske beslutninger og ikke gås i skjul bag ord. Eller hvis nogen ryster i bukserne, så send skidtet til folkeafstemning, så vi kan få den danske folkesjæl på bordet, og vide hvad det er for en nation, vi tilhører.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

"....at de først skal løsnes fra det vietnamesiske statsborgerskab, som de ifølge de danske myndigheder har arvet efter deres forældre."
Dette er åbenbart en dansk embedsmandstolkning.
De unge er født i Danmark af flygtninge og derfor ikke registreret i Vietnam. Hvorfor så ikke bare acceptere dette. Så står de uden og kan tildeles et dansk uden konflikt og uden bureaukratiske fif som dobbelt statsborgerskab.
Skylden skydes fra sig over på Vietnam.
Det hele lugter af uansvarlige embedsmænd, der ikke tør. Så ender sagen på politikernes bord, hvor man skal tage stilling til om lovgivning er nødvendig. De konsulterer derefter administrationen og parterne kan spille ping-pong et stykke tid.
Spildtid. Typisk dansk bureaukrati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Hansen

Lars Dahl:

Undskyld, men vi lever i et retssamfund, så den eksisterende lovgivning kan aldrig være irrelevant. De nævnte kongelige har modtaget dansk statsborgerskab via en vedtaget lov. Så der er formelt ingen forskel her (bortset fra, at de i praksis ikke har skulle opfylde de normale krav for naturalisation).

Så vidt jeg kan udlede af den ovenfor nævnte tekst, så har Danmark anvendt afstamningsprincippet siden 1898, hvorfor påstande om, at vi indtil en gang i 90'erne anvendte territorialprincippet, ganske enkelt forkert.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for uffe hellum

"Forløst" fra vietnamesisk statsborgerskab...

Jeg må brække mig over dansk racistlovgivning, når den er allerbedst.

Hvorfor i alverden bliver Danmark ved med at nægte dobbelt statsborgerskab? Bare sådan en lille chikane af folk, der tillader sig at have rødder udenfor andedammen... USA, Sverige, Uganda, og andre nationer uden mindreværdskomplekser har ikke sådan nogle regler.

Hvorfor i alverden kan USA tildele statsborgerskab til alle født indenfor grænsen, plus alle med mindst en amerikansk forælder, mens Danmark ikke tør have sådan en liberal tilgang?

I stedet for nationalistiske statsborgerregler, er vi nødt til at have regler, der lader dem med korttidsophold betale for services, mens permanente slipper gratis, eller har en nem måde at betale tilbage.

Sverige tillader, at skatten på huset bliver et lån i huset, som først betales ved salg eller dødsfald. I USA skal du selv betale din uddannelse, men lønniveauet er meget højere. Det kan godt lade sig gøre, at tillade mennesker frie bevægelighed, imens pengene, som skal betale en offentlig service, forbliver bundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

Snøfte historierne står allerede i kø, og har gjort det i årevis.
Stakler og ofre, meningsløse tab i kampen for at holde Danmark dansk osv.
Tårekanalerne får frit løb.
Se nu på hvad lovene og paragrafferne siger.
For det ER lovene og paragrafferne der, uanset hvor belastende, skaber det samfund som det vi lever i.
Uanset om vi ønsker det eller ej, er det samfundet som er skabt af dem vi valgte til at repræsentere os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

@uffe hellum

"Hvorfor i alverden bliver Danmark ved med at nægte dobbelt statsborgerskab? "

Efter min mening er det fuldstændigt åndssvagt, men det ville være ok hvis man uden videre kunne stritte folk ud til deres andet land.
Særligt efter vold, drab, voldtægt.. men det kan jo allerede, men gør det ikke.
Det er helt i orden at have voldspsykopater i Danmark, for de kan vel, efter løsladelse, medvirke til at presse lønningerne og øge konkurrenceevnen og dermed øge velstanden for en lille lukket kreds af dem der i forvejen scorer.
Det er i hvert fald udelukket at udelukke dem.
Lad os ikke skjule det længere.. velstand er på bekostning af velfærd.
Flere penge til færre borgere, og færre penge til flere borgere.
Det er blot prisen vi "skal" betale for at være globale og omstillingsparate.
Det er i hver fald præmissen.
Det er så mystisk.. en bekendt sosu assistent fortalte mig at vedkommende skulle gøre rent hos borgere i store huse hvor manden har arbejde eller hvor konen har travlt med at købe ind.
Jamen dog..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Boye

Uffe Hellum

Dobbelt statsborgerskab eksisterer da i enkelte tilfælde.
Mine tre børn er alle født i Italien, med en italiensk mor og en dansk far, vi blev gift i Italien, børnene blev anmeldt til det danske konsulat ved fødslen.
Vi har boet både i Danmark og Italien, og mine tre børn har alle dobbelt statsborgerskab, de har to pas. Når vi bor i Danmark, stemmer de til danske folketingsvalg. Til italienske valg kan børnene brevstemme, da det ikke kræver bopæl i Italien at have stemmeret.
Så det kan lade sig gøre, men kun fordi at min kone altid har bibeholdt sit italienske statsborgerskab, og jeg har bibeholdt mit danske statsborgerskab.
Nu skriver jeg børnene, men den yngste er 18 år og den ældste er 38 år.
Normalt skal man vælge ved det fyldte 18 år, men p.gr.af en gammel bilateral konvention , der aldrig er blevet ophævet, beholder de det dobbelte statsborgerskab til de dør.

anbefalede denne kommentar