Læsetid: 4 min.

Vejledning til ny offentlighedslov sikrer ikke korte svartider

Selv om både Folketinget og Ombudsmanden, Jørgen Steen Sørensen, lægger stor vægt på, at aktindsigter i fremtiden skal besvares meget hurtigt, åbner Justitsministeriets vejledning til den nye offentlighedslov alligevel for, at besvarelser kan trækkes i langdrag
I Justitsministeriets vejledning til den nye offentlighedslov er der taget forbehold for, at svaret på en aktindsigt kan trække ud – selv om der fra bl.a. Folketingets side er ambitioner om kort svartid.

Nils Meilvang

2. december 2013

Højst syv arbejdsdage til at besvare en almindelig aktindsigt. Højst 40 arbejdsdage til at besvare selv den mest komplicerede aktindsigt ... Sådan lyder målsætningerne for svartider i sager om aktindsigt i den nye offentlighedslov, som træder i kraft fra årsskiftet.

Ifølge Jørgen Steen Sørensen vil Ombudsmandens kontor næste år satse mange kræfter på at holde myndighederne fast på disse målsætninger, som Ombudsmanden for nylig på en høring i Folketinget har karakteriseret som »meget, meget skarpe og meget ambitiøse«.

Målsætningen om hurtige svartider gentages i den vejledning til den ny offentlighedslov, som Justitsministeriet har sendt i høring. Det fremgår således, at det kun vil være »undtagelsesvist«, at en aktindsigt ikke kan færdigbehandles inden for fristen på syv arbejdsdage. Ifølge vejledningen betyder det, at »det i det samlede billede af aktind-sigtssager for samtlige af landets myndigheder mv. ikke må være det normale, at denne frist ikke kan overholdes«.

Vejledningen opererer derfor med ’særlige’ sager (mange dokumenter, som indebærer komplicerede juridiske overvejelser) samt ’helt særlige’ sager (et meget stort antal dokumenter og overvejelser af ganske kompliceret karakter), og for disse to sagstyper kan svartiden være fra 14 og op til 40 arbejdsdage. 40 arbejdsdage svarer til knap to måneder.

Hullet i vejledningen

Trods ambitionerne om kort svartid åbner Justitsministeriets vejledning alligevel op for, at svaret på en aktindsigt kan trække ud. Det kan nemlig bl.a. ske, hvis en myndighed »på grund af tidligere indgivne anmodninger om aktindsigt ikke kan (færdig) behandle den foreliggende anmodning inden for den nævnte frist, selv om anmodningen vedrører et begrænset antal dokumenter«, som der står i vejledningen.

Med andre ord – hvis en myndighed kun har afsat begrænsede ressourcer til at svare på aktindsigter, vil der opstå en pukkel af sager, og dermed får myndigheden reelt en mulighed for selv at kunne styre, hvornår en sag skal besvares.

Journalister og andre, der benytter sig af aktindsigt, kender til de frist-udsættelser, hvor en myndighed udskyder svar på en aktindsigt med en standardformulering, der henviser til netop en pukkel af tidligere sager: »Ministeriet skal beklageligvis meddele Dem, at ministeriet endnu ikke har behandlet Deres henvendelse, hvilket navnlig beror på, at der for tiden er et stort antal sager under ekspedition i ministeriet«.

Information har tidligere beskrevet aktindsigter, hvor den slags enslydende fristbreve indgår op til 19 gange.

På høringen i Folketinget understregede Ombudsmanden, at Folketinget med den nye offentlighedslov også sender et budskab til forvaltningen om at afsætte »rigtig mange ressourcer« til at svare på aktindsigter. Men Jørgen Steen Sørensen understregede også, at hvis disse nye ambitiøse svartider skal overholdes, »skal der ske vældig meget i forhold til realiteterne i dag«.

For som Information i foråret har vist med den første systematiske undersøgelse nogen sinde af svartider i sager om aktindsigt, er det kun godt en tredjedel, der besvares inden for den korte frist. En tredjedel af sagerne trækker ud i mere end én måned, og af disse trækker besvarelsen af halvdelen ud i mere end to måneder.

De retsordførere, der var tilhængere af den nye offentlighedslov, var ikke glade for at høre om opgørelsen, der bygger på oplysninger om svartider i knap 1.400 sager fra ministerierne i 2011-12:

»Ikke tilfredsstillende«, sagde Tom Behnke (K), »nedslående« og »værre end jeg havde forventet«, mente Jan E. Jørgensen (V), mens Jeppe Mikkelsen (R) brugte ordet »kritisabelt«.

Oluf Jørgensen, forskningschef for mediejura på Journalisthøjskolen og tidligere medlem af Offentlighedskommissionen, var ikke i tvivl, da han blev præsenteret for opgørelsen. Nogle aktindsigter bliver trukket i langdrag med vilje i centraladministrationen:

»Det gør man, fordi det er bekvemt, og det hænger sammen med den lukkede embedsmandskultur, der stadig præger centraladministrationen,« som Oluf Jørgensen udtrykte det.

Ombudsmanden har for to måneder siden kritiseret, at Forsvarsministeriet havde ventet 19 måneder med at besvare en aktindsigt fra Information om overgreb på tilbageholdte i Irak. Den lange svartid betød, at dokumenterne var blevet lagt ind under den kommission, der skal undersøge Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Ifølge ombudsmanden var der ikke sket nogen reel sagsbehandling i 13 måneder. Sagen havde med andre ord bare samlet støv.

»Mere end halvandet år er naturligvis alt for længe at vente på et svar, når man anmoder om aktindsigt. Det skærpende ved denne sag er, at den lange ventetid i sidste ende kan have betydet, at journalisten slet ikke fik sin aktindsigt,« sagde Jørgen Steen Sørensen, der fandt det »meget uheldigt, at Forsvarsministeriet i kraft af sin lange sagsbehandlingstid er kommet i en situation, hvor spørgsmålet om bevidst trænering overhovedet kan opstå.«

Ombudsmanden klar til klager

Den nye offentlighedslov giver mulighed for, at man selvstændigt kan klage over svartiden, hvis en aktindsigt ikke er besvaret inden for 14 arbejdsdage. Klagen skal indgives til den myndighed, der er øverste klageinstans, som snarest sender klagen videre. Så har myndigheden syv arbejdsdage til at begrunde den lange svartid, hvis ikke aktindsigten forinden besvares. På dette tidspunkt vil der altså være gået en måneds tid. Klageinstansen har så yderligere 20 arbejdsdage, dvs. endnu en måned, til at besvare klagen. Helt undtagelsesvist kan den højere myndighed også vælge at give aktindsigten.

Denne nye klagemulighed er ikke i sig selv en garant for kortere svartider. For som der står i vejledningen, så kan bl.a. en eventuel pukkel af tidligere sager netop »begrunde, at fristen ikke overholdes«.

Svartider bliver ifølge Jørgen Steen Sørensen netop et af »de store spørgsmål«, som Ombudsmanden forbereder sig på at behandle klager over, når den ny offentlighedslovs ambitiøse frister træder i kraft fra første januar.

Ombudsmanden har gennemført en »intern kapacitetsopbygning« og vil selv bestræbe sig på at behandle klagesager lige så hurtigt som den »meget håndfaste« frist, myndighederne får, sagde Ombudsmanden på høringen i Folketinget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • Henrik Christensen
  • Dorte Sørensen
Jette M. Abildgaard, Henrik Christensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi har set, at massive angreb på en myndigheds hjemmeside, kan lægge hjemmesiden ned.

Kan man forestille sig, at man ved en koordineret massiv fremsendelse af mangfoldige begæringer om aktindsigt på samme måde kan "lamme" et ministerium eller en styrelse , så al normal sagsbehandling suspenderes i en længere periode ???

Jette M. Abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det vi ser, Robert Kroll, er en fortolkning, der gør, at ministeriets embedsmænd og ministeren kan 'lamme' demokratisk aktindsigt uden de store anstrengelser. Og uden, at de, der ønsker at kigge tvivlsomme beslutninger i efter i sømmene, kan gøre noget ved det.
Og selvom der i artiklen herover ikke en eneste gang er anvendt ordet demokrati, så er det demokratiet, der her er truet.
Og det er en alvorlig sag, så alvorlig, at jeg for min del synes, at aktindsigten som demokratisk instrument skulle indføres i Grundloven.

Olav Bo Hessellund, Jette M. Abildgaard, Henrik Christensen, Michael Madsen, Rune Petersen, Gert Romme og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Kære Lars Dahl kl 13.40

Man kan ikke være minister i Danmark uden at have et solidt folkeligt mandat i ryggen - en regering kan jo ikke sidde , hvis den ikke har støtte fra et flertal i Folketinget og dermed fra et flertal af vælgerne.

Hvis vælgerne vælger politikere, der begrænser aktindsigt , så er begrænsningen bestemt på demokratisk vis - og hvis vælgerne vælger politikere , der udvider aktindsigten, så er udvidelsen bestemt på demokratisk vis !

I øvrigt hænger demokratiet mere på om folk "gider" møde op til politiske møder, "gider" skrive til deres politikere og "gider" bruger stemmesedlen ved valgene .

At opfatte politikerne i Danmark som nogen, der er imod vælgerne og kører deres eget løb på tværs af folket , virker lidt paranoidt

Kære Lars Dahl kl 13.40

Man kan ikke være minister i Danmark uden at have et solidt folkeligt mandat i ryggen - en regering kan jo ikke sidde , hvis den ikke har støtte fra et flertal i Folketinget og dermed fra et flertal af vælgerne.

Hvis vælgerne vælger politikere, der begrænser aktindsigt , så er begrænsningen bestemt på demokratisk vis - og hvis vælgerne vælger politikere , der udvider aktindsigten, så er udvidelsen bestemt på demokratisk vis !

I øvrigt hænger demokratiet mere på om folk "gider" møde op til politiske møder, "gider" skrive til deres politikere og "gider" bruger stemmesedlen ved valgene .

At opfatte politikerne i Danmark som nogen, der er imod vælgerne og kører deres eget løb på tværs af folket , virker lidt paranoidt

Robert Kroll

Det kan godt ske, at det for dig virker lidt paranoidt, hvis nogen påstår at nogle politikere kører deres eget løb på tværs af folket. Men så er der godt nok mange paranoide...

Og i hvert fald skal man ikke være paranoid for at fastholde, at regeringstoppen kører på tværs af deres eget partipolitiske bagland, regeringsgrundlag, valggrundlag, og tidligere oppositionsudtalelser. Det er meget svært at argumentere for på troværdig vis, at denne regeringstop fører politik i overenstemmelse med de som valgte dem og de politiske partiprogrammer, kongresbeslutninger m.m. som de repræsenterer.

Janus Agerbo, Jacob Jensen, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen, Lars Dahl, Dan Johannesson, Tue Romanow og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

"På høringen i Folketinget understregede Ombudsmanden, at Folketinget med den nye offentlighedslov også sender et budskab til forvaltningen om at afsætte »rigtig mange ressourcer« til at svare på aktindsigter. "

Man kunne jo også bare automatisk lægge alt det ud som der åbenlyst kan gives aktindsigt i. Hvis man vil gøre noget for at forbedre offentligheden i forvaltningen, så er det bedre at udvikle transparente informationssystemer end fortsætte lønkrone-spildet ved kopimaskinen. Det virker meget gammeldags, at aktindsigt stadig primært er noget med papirkopier og sorte tuscher.

@ Kroll.
Jeg mener, det er en fejltagelse at antage, at parlamentarismen, altså det at man vælger nogen, er det væsentligste indhold i et demokrati.
Jeg mener, at muligheden for - i løbet af valgperioderne - at kigge politkerne efter i sømmene også er helt centralt for demokratiet. Jeg står endda på det standpunkt - som f.eks. også Peter Hansen forfægter - at vi kan have et demokrati, hvor politikerne udvælges ved lodtrækning.
Et andet væsentligt kendetegn ved et demokrati er, at det er en retsstat, således at borgerne hele tiden kender deres rettigheder og pligter, og således at de politikere, der er valgt til magten til at udforme lovene respekterer disse.
Alt levende har naturligvis en tidsmæssig træghed, således at der kan gå nogen tid før forskellige idealer slår igennem i praksis.
Jeg mener således at det er grundlæggende forkert, at affærdige den demokratiske kritik med, at vi har de politikere, vi har stemt på.
Et godt bevis på, at den holdning kan være helt gal er historien om, hvordan Hitler kom til magten i mellemkrigsårene. Det skete, jo tilsyneladende på demokratisk vis.
Jeg mener som Kalle NIelsen, at vi principielt burde have helt åbne akter. (Der vil selvfølgelig være nogle sikkerhedsmæssige osv. ting, hvor vi skal beskytte nationen i relation til andre evt. fjendtlige nationer. Men alle andre politiske dokumenter burde vi uhindret kunne få adgang til.
Fortrolige mundtlige forhandlinger skulle selvfølgelig bestå. Og vi kunne måske endda blive sparet for journalistiske rygtesmede, der i tide og utide kolporterer det ene og det andet uholdbare rygte for at påvirke politik - og deres medies salgstal.

Janus Agerbo, Henrik Christensen og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

Lars Dahl skrev:
"Og vi kunne måske endda blive sparet for journalistiske rygtesmede, der i tide og utide kolporterer det ene og det andet uholdbare rygte for at påvirke politik - og deres medies salgstal."

God pointe - man kan blive helt glad ved at tænke på, hvor mange spekulationshistorier vi kunne slippe for, hvis det som kan søges aktindsigt i automatisk blev lagt ud som automatiseret daglig rutine. Og glad ved tanken om, hvor mange personaleressourcer der kunne bruges på noget mere meningsfuldt.

Jette M. Abildgaard

Robert Kroll,

I dit andet indlaeg skriver du bl.a. ''Hvis vælgerne vælger politikere, der begrænser aktindsigt , så er begrænsningen bestemt på demokratisk vis - og hvis vælgerne vælger politikere , der udvider aktindsigten, så er udvidelsen bestemt på demokratisk vis !''

Korrekt Robert......udfordringen her, at denne regering netop IKKE goer hvad aftalen ellers var med de vaelgere der stemte den ind...og, lige netop derfor (en af aarsagerne) bryder regeringen jo alt og nej, dette er IKKE stemt ind demokratisk! Saa vidt jeg er orienteret, saa stemte Danskerne en roed regering ind...i stedet fik I en regering der er mere blaa end I nogensinde foer har haft...saa igen...I har intet, absolut intet demokrati og, denne lov oedelaeger den allersidste rest....og nej, de fleste Danskere er netop ikke yderligt hoejreorienterede...som denne regering mere end tydeligt signalerer at vaere...vel!?

Ligeledes maa der jo vaere en aarsag til, at det netop er saa vigtigt for denne moerkeblaa regering at faa lukket af for alt, ikke sandt!?

Da du var barn...hvis du stjal kager fra kagedaasen, hvor vidt ville du da gaa for at din mor ikke fandt ud af det??

Og...helt praecist hvad er det denne regering (og ikke mindst den tidligere) er saa forhippet paa at skjule for de Danskere der troede paa de fik en roed regering?? Man lukker, slukker og gemmer sig ikke, hvis der ikke er en aarsag til det, vel!?

Jeg kender et par af aarsagerne til de gerne vil gemme sig......find alle de andre Robert og alle andre Danskere og, lad os faa det ros ud...meget langt ud fra vort lands styre!! Start evt. med at finde ud af hvilke mennesker Jeres embedsmaend er, hvor kommer de fra og, hvilke(t) politiske partier tilhoerer de? Det er jo de mennesker der bestemmer over* Jer.....ikke sandt!? I er noedt til at vide hvem de er.....tag beskyttelsestoej og briller paa naar I starter denne eftersoegning...jeg kan garantere Jer, det I finder ikke er rart...ikke rart for nogen i Danmark.....ikke en eneste Dansker..udover embedsnetvaerket selv og nej, det har intet...absolut ingenting at goere med demokrati!!

* Naar man blilver bestemt over af andre, da lever man ikke i et demokrati!

Argumentet om at et flertal har valgt dette, er ikke i overensstemmelse med hvad vælgerne valgte dem på, derfor er det ikke en demokratisk proces, men helt i tidens ånd, fascisternes leg med vælgerne, der kun kan beskrives som dyr i et offentlig cirkus - hvor deres medbestemmelse og selvforståelse er reduceret til en herskendes sekts legetøj.

Og angående grundloven, så har den været sat ud af drift i en hel del år efterhånden, uden at det af den grund har rynket et bryn derude.

Husk leverpostejen!

Til sidst vil jeg lige genopfriske hukommelsen hos dem der skulle have miste den nye paragraf som uden at være skrevet, står med neon overalt;

De nepotistiske rettigheder:

Bla bla bla

Og kvinderne har jo vist at også de kan være chauvanister, for bekæmpe alt det kan vi, men kompetent og kraftfulde kærlige udsagn, om indbyrdes afhængighed på kloden jorden, er der ingen der endnu har intellekt til:

chauvinisme, begreb brugt om ekstrem nationalisme, dvs. om en overdreven og skrydende nationalfølelse. Udtrykket er fransk og stammer fra årene efter Napoleonskrigene. Det er antageligvis en vis Nicolas Chauvin, der har lagt navn til begrebet; han havde været soldat i arméen og forblev kejsertro efter Napoleons fald i 1815. I et fransk lystspil fra 1831 optrådte en pralende rekrut ved navn Chauvin, der blindt hyldede fædrelandets ære og militære storhed.

Jette M. Abildgaard

Soede Klara Liske,

Nogle gange har jeg den fornemmelse (set udefra), at det virker lettere at ignorere sandheden, end rent faktisk forholde sig til den...lidt som lige her og nu, hvor baade du og jeg har skrevet lidt om faktiske forhold i vort land......

stilhed....100% stilhed....:(:(

Hold dampen oppe Klara...du goer det rigtige!!!!!

God dag!

Kære Jette M. Abildgaard ( 2. dec kl. 22.19)

Vælgerne stemte således, at vi fik et Folketing med et økonomisk set blåt flertal.

Vilkåret for de radikales deltagelse i den ”røde regering” var, at det demokratisk valgte Folketings blå flertal afspejledes i den økonomiske politik (- det havde de radikale faktisk udmeldt før valget).

Og hvis en politik er i o m vælgernes flertal og dermed det flertal, som vælgerne har indsat i Folketinget, så er det da demokratisk set OK ?

Hvis S og SF havde insisteret på, at regeringen skulle føre en ren rød politik, så ville R aldrig have gået med, og så ville en blå regering have været en realitet.

Du har således ikke belæg for at sige, at danskerne stemte en rød regering ind.

Objektivt set , så gør den socialdemokratiske statsminister faktisk en ganske god socialdemokratisk indsats, når man tager Folketingets sammensætning og dermed hendes reelle muligheder i betragtning.

@ Kroll. Du har ret i, at vi bør gå langt for at forsvare en socialdemokratisk ledet regering over for den slags vanvid, som vi oplevede med VKO. Og du har ret i, at det er sådan, at der er sammensat et folketing, hvor den eneste mulighedfor 'rød' deltagelse i en regering var, at slå sig sammen med de radikale.
Men det er blot ikke pointen i denne tråd. Her er pointen, at ingen partier gik til valg på at forringe offentlighedsloven, og at denne forringelse ikke er nogen mindre administrativ tilretning af regelsættet.
Offentlighedsloven er en af krumtapperne i demokratiet, forstået på den måde, at det er denne lov, der regulerer, hvordan, hvornår og hvorvidt borgerne kan få den indsigt i den politiske beslutningsproces der skal til for at borgerne kan forholde sig kritisk til politikernes beslutninger. Altså: En åben offentlighedslov er krumtappen i et levende demokrati. OG det bliver ikke en klap demokratisk af, at et spinkelt flertal osv. mingelerer en lov af, der svækker borgernes muolighed for at være aktive og kritiske deltagere i den politiske proces.
MEN det er i tidens strømning. Og det er en mulighed, der er opstået, fordi folks lede ved politikerne og Christiansborg og pressen osv. har nået et punkt, hvor det hele virker lige meget - selvom det slet ikke er det.
Og jeg kan slet ikke lade være med at tænke på hvordan Weimarrepublikken kollapsede - en realdemokratisk konstruktion - der blev underløbet pga. folks træthed med den politiske proces, den økonomiske krise osv. Og vi ved nu, at de der greb den gyldne mulighed havde helt andre mtovier end nogen kunne tiltro dem. Og vi ved, at de sikker og kulturbevidst surfede på folkestemninger - helt som det sker i dag.
Altså en åben offentlighedslov er en krumtap i den demokratiske proces, som består af meget mere end valg hvert fjerde år.

I bliver bare nødt til at se Morten Bødskov i denne video, hvor han taler for mere åbenhed, med baggrund i politikernes ikke altid lødige omgang med økonomiske midler mm. Nu er han så selv kommet til magten og det lader jo til at han selv mener at det er den anden politiske side, der har et problem med svindel, ministerbiler og hvad har vi. Egentlig ganske utroligt og skræmmende. Nu har de selv magten og hvad sker der så ?
Mere åbenhed, ja det lyder flot. Det ville bare lyde flottere hvis den samme tone fra tiden i opposition fortsatte. Men måske man bare får den der helt store åbenbaring når man griber/får magten og derved kan se det lys alle os marginal-borgerer ikke kan se?
http://www.youtube.com/watch?v=Tvi4A1NTOkE