Læsetid 2 min.

Et år i reformernes tegn

Det sidste år har budt på en strøm af initiativer og tiltag, der vil præge danske universiteter og forskning de kommende år
8. januar 2014

Danmark har fået sin første innovationsstrategi, der blev lanceret af regeringen op til forrige årsskifte. Strategien skal skabe bedre rammer for dansk erhvervsliv og sikre en tættere kobling mellem forskning, uddannelse og innovation. Folketingets partier har siden besluttet en gennemgribende reform af det danske innovationssystem med oprettelsen af en ny innovationsfond på 1,5 mia. kr. årligt. Fonden skal i fremtiden sørge for, at de mange investeringer i forskning omsættes til konkrete løsninger og anvendelse.

En anden af årets vigtige begivenheder var evalueringen af Danmarks Grundforskningsfond, der hvert år uddeler 400 mio. kroner til dansk forskning. Et panel af internationale eksperter var blevet bedt om at se på, om fonden gør sit arbejde godt nok. Konklusionen var klar. Grundforskningsfonden er en stor succes, der har afgørende betydning for danske forskere. Evalueringen kunne vise, at forskningscentre støttet af fonden er blandt de bedste i verden, når det handler om international gennemslagskraft. Det var panelets anbefaling, at fonden bør sikres en væsentlig finansiering fremover, der kan sikre dansk forskning på højeste niveau.

Fremtidens arbejdsmarked

På universiteterne har tiden heller ikke stået stille. Københavns Universitet uddelte i midten af året 420 millioner kroner til tværvidenskabelige forskningsprojekter. Aarhus Universitet tilendebragte sin berømte og berygtede reformproces under forkortelsen FUP – den faglige udviklingsproces. På danske universiteter synes at herske en evig reformproces. Ledere og politikere vil se hurtige resultater, selv om vi har med forskning og uddannelse at gøre. Discipliner, der ofte kræver tid og tålmodighed. Det bringer os videre til årets slutning, hvor vi fik Produktivitetskommissionens anbefalinger til uddannelsesområdet. Kommissionen advarer mod for mange arbejdsløse humanister og lavt timetal på universiteterne. På trods af fine tal offentliggjort i Kandidatundersøgelsen 2013, der viser, at flere og flere humanister ansættes i det private erhvervsliv, må humaniora endnu gang stå for skud. Et åbenlyst spørgsmål til Kommissionen er, om det er fortidens eller fremtidens arbejdsmarked, der skal bestemme dansk uddannelsespolitik. Med væksten i naturvidenskabeligt uddannede i Indien og Kina er det næppe her, fremtidens arbejdspladser ligger. Det er regeringen nødt til at tage med i sine overvejelser, hvis Danmark skal overleve som videnssamfund.

Ind på midten

Internationalt har forskning været højt på den politiske dagsorden. EU-Kommissionen har for nylig lanceret det nye rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, der omfatter hele 525 milliarder kroner. Programmet er sat i verden for at hjælpe Europa ud af krisen og skabe nye arbejdspladser. Det skal ske ved, at forskere, myndigheder og virksomheder arbejder tæt sammen om at løse tværgående udfordringer som energi, sundhed og klima.

Forskning og uddannelse er trukket ind på midten i dansk og international politik. Her vil de blive stående i det nye år. Skal man kigge i krystalkuglen, bliver den store udfordring at skabe de rigtige rammer for samarbejde. Både i de mange tværvidenskabelige forskningsprojekter og i internationaliseringen af dansk forskning er samarbejde blevet den altoverskyggende faktor. Men hvordan sikrer vi de bedste rammer for stærke internationale netværk? Svaret har vi måske fået til næste nytår.

 

 

David Budtz Pedersen er projektleder for Humanomics Research Centre, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu