Læsetid: 2 min.

AE-rådet: Østeuropæere fortrænger danskere fra job

Man bør tage højde for, hvor mange danskere der står uden job, fordi østeuropæere arbejder i Danmark. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal, der viser, at østeuropæere i Danmark betaler mere i skat, end de får udbetalt i danske velfærdsydelser
8. januar 2014

Det medfører udgifter til dagpenge og kontanthjælp til danskere, når østeuropæere i Danmark arbejder i job, som ellers kunne været gået til danskere. Det bør man tage højde for, når man regner på, hvor store skatteindtægter og velfærdsudgifter østeuropæere tegner sig for i Danmark. Det mener Lars Andersen, der er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»I en økonomisk krise som den nuværende er der mange danskere, som mangler arbejde. Hvis ikke der var et udbud af østeuropæisk arbejdskraft, var der flere danskere, der kunne have haft et job. Det er i hvert fald det korte sigte,« siger Lars Andersen og tilføjer:

»Og det bør på en eller anden måde tages med i beregningerne.«

Han understreger dog, at effekten er afhængig af perspektivet.

»På lang sigt er det, der afgør vores velstandsniveau, hvor stor arbejdsstyrken er. Og hvis vi øger arbejdsstyrken med flere østeuropæere, så har det en positiv effekt.«

I sidste uge kunne Information berette, at østeuropæere fra Polen, Litauen, Rumænien og syv andre EU-lande fra 2009 til 2011 bidrog med mere til den danske statskasse, end de fik udbetalt i velfærdsydelser.

Beregningerne stammer fra et udvalgssvar til Beskæftigelsesudvalget fra Finansministeriet, og de dækker indkomstskatter og -overførsler i de nævnte år. I 2011 var der eksempelvis indkomstskatter for 2,2 milliarder kroner, mens der var udgifter til velfærdsydelser for 0,9 milliard kroner til østeuropæiske statsborgere med permanent bopæl i Danmark.

Svært regnestykke

AE-rådet lavede sidste år en beregning, der anslog, at det vil indbringe statskassen et sted mellem 51.000 og 251.300 kroner, hvis et ledigt LO-medlem erstatter en østarbejder i Danmark.

Men man når ikke frem til et korrekt resultat, hvis man blot ganger antallet af østarbejdere i Danmark med det beløb. Ingen ved jo, hvor mange danskere der kunne have fået de job, som østeuropæerne har, siger Lars Andersen.

Selv om beregningen er svær at foretage i praksis, bør man dog alligevel forsøge at tage højde for det, mener han.

Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet, er mere usikker på, om man bør medregne de danskere, der sendes på overførselsindkomst, fordi østeuropæere i stedet får de job, som danskerne kunne have fået.

»Det kommer meget an på, hvorfor de er her,« siger han om østeuropæerne. »Har de fået jobbet, fordi den pågældende virksomhed ikke kunne finde nogen med tilsvarende kva- lifikationer, så er det klart, at det ikke er en relevant betragtning.«

»Men hvis man lige så godt kunne have ansat en dansker, og østeuropæeren kun er her i seks måneder, så skal man også have med, at danskeren ryger på overførselsindkomst.«

I praksis bliver det svært at lave en beregning af, hvor mange danskere østeuropæere har »fortrængt« fra det danske arbejdsmarked, siger Torben M. Andersen.

»Det beror netop på en stillingtagen til, om østeuropæeren har fået jobbet i stedet for danskeren. Det kan vi i sagens natur kun gisne om,« siger han.

Han understreger – ligesom Lars Andersen – at der en »kæmpeforskel« mellem det lange og det korte sigte.

»På længere sigt bliver meget svært at finde empirisk belæg for, at der er sådan en fortrængningseffekt. Men den kan selvfølgelig godt være der på kort sigt, især når vi har en økonomisk krise, hvor hovedproblemet er manglen på job.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Pietersen
  • Dorte Sørensen
Brian Pietersen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her har AE fat i noget rigtigt. Se blot på transport, landbrug og snart også industri.

Når man i sin tid gik ind for arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU, var det en følge af, at man nogle år i forvejen havde givet kapitalen fri bevægelighed. Og dengang havde man ment, at arbejdskraften - også den danske, ville flytte sig til løntunge lande.

Dette fungerede ikke rigtigt, og samtidig kom flere Øst-Europæiske lande med i EU, i øvrigt på samme tid som EU blev udpræget super-liberal. Og herefter var det meningen, at lønniveauet ville flade ud til nærlig samme løn- og leveomkostningsniveau i hele EU-området. - Altså den konservative ideologi.

Og det er her, vi nu står. Og det er nu indlysende, at med den mangel på initiativer der har været, tager dette rigtig lang tid, og i mellemtiden løber øst-europæer med alle lavlønsjob. Men var det egentlig ikke også den skjulte liberale mening.

Man kan ikke lovgive sig tilbage igen, hvad der også vil være forkert. Til gengæld må man tvinge politikerne til at tænke i nye baner. Man må simpelt hen have alle medlemmer at EU op på samme nuveau - både hvad angår løn, leveomkostninger, offentlig standard, uddannelsesniveau og arbejdsvilkår.

Man kan da ikke tænde og slukke for den fri bevægelighed i EU afhængig af konjunkturerne. Det er grundlæggende RETTIGHED, vi alle sammen har fået som EU-borgere. Fuldstændig som en jyde også har RET til at flytte til København og arbejde der, uanset om der er arbejdsløse i København, der kunne have besat den samme stilling.

Desuden er Danmark et af de EU-lande, der pt. har den LAVESTE arbejdsløshed. Så hvis det skal med i regnestykket, at en EU-borger, der arbejder i Danmark, "fortrænger" en dansk arbejdstager, så skal det da også med i regnestykket, at han ville have "fortrængt" en anden arbejdstager i det land, han kommer fra, såfremt han havde arbejdet der.

Og endelig: Hvorfor denne evindelige fokus på "østarbejdere" og dermed opdeling i "os" i vest og "dem" i øst? Der er også mange tyskere, svenskere, briter, franskmænd og alle mulige andre EU-borgere, der bor og arbejder i Danmark. Og danskere der bor og arbejder i andre EU-lande.

steen nielsen

Nå, nå, da da, generationen.
Vi undlader at fortælle historien om at Danmark har en af de sundeste økonomier i Europa danske eksportvirksomheder klarer sig godt, rigtigt godt. Det betyder, siger man, at vi ikke har rå til velfærdsydelser.
Importerer vi så arbejdskraft, for at styrke konkurrenceevnen overfor udlandet, (lavere løn), mindre offentlig sektor, bliver der vel alt anet lige et mindre behov for den ledige arbejdsstyrke, der er her i forvejen.
Fratager vi så folk deres velfærdsydelser, kommer de så af den grund ud og tager job som ikke er der.
Tænke, tænke; nej.
De bliver bare lidt mere pressede økonomisk og det gavner ikke vores hjemmemarked tvært imod. Se de seneste historier som er et godt fingerpraj,

Hvad sælger Møller? ØØØØh, Dansk Supermarked og nu sælger han også snart den bank hvor alle disse småsparere har deres penge.

steen nielsen

Nå, nå, da da, generationen.
Vi undlader at fortælle historien om at Danmark har en af de sundeste økonomier i Europa danske eksportvirksomheder klarer sig godt, rigtigt godt. Det betyder, siger man, at vi ikke har råd til velfærdsydelser.
Importerer vi så arbejdskraft, for at styrke konkurrenceevnen overfor udlandet, (lavere løn), mindre offentlig sektor, bliver der vel alt andet lige et mindre behov for den ledige arbejdsstyrke, der er her i forvejen, det kan vi nok ikke tale os ud af.
Fratager vi så folk deres velfærdsydelser, kommer de så af den grund ud og tager job som ikke er der.
Tænke, tænke; nej.
De bliver bare lidt mere pressede økonomisk og det gavner ikke vores hjemmemarked tvært imod. Se de seneste historier som er et godt fingerpraj,

Hvad sælger Møller? ØØØØh, Dansk Supermarked og nu sælger han også snart den bank hvor alle disse småsparere har deres penge.

steen nielsen

Kan der skabes mange flere jobs i Danmark, kan det vel løse problemet, det bliver usædvanligt interessant om der kan det, i den nærmeste fremtid.