Læsetid: 4 min.

Analyse: Uddannelse til ufaglærte bedre end topskattelettelser

En ny analyse foretaget for 3F viser, at uddannelse til ufaglærte er mere givtigt for samfundsøkonomien end topskattelettelser. ’Vigtigt at insistere på uddannelse,’ mener 3F-formand
Et uddannelsesløft betragtes ikke altid som en god samfundsøkonomisk investering, og det er en fejl, mener 3F.

Jakob Dall

21. januar 2014

Når regeringen sammen med Venstre og Konservative fra årsskiftet hævede grænsen for at betale topskat, er det en samfundsmæssig dårlig måde at bruge penge på, når midlerne i stedet kunne bruges til at uddanne ufaglærte til faglærte. Det mener fagforbundet 3F på baggrund af en omfattende analyse foretaget af tænketanken Kraka.

»Vi oplever, at stadig flere politikere taler om, at det er lettelser i topskatten, der har den størst gavnlige effekt for samfundsøkonomien, men vores analyse viser, at uddannelse til ufaglærte har den største effekt, så vi punkterer den myte,« siger Per Christensen, formand for Danmarks største fagforbund, 3F.

Ifølge ledende økonom ved tænketanken Kraka, Kristian Thor Jakobsen, er det især de afledte effekter af en investering i uddannelse, som på den lange bane er gavnlige for samfundet.

»Når man ser på Finansministeriets beregningsmetoder, viser det sig, at uddannelse er en god investering i forhold til mange andre politiske initiativer, hvis det handler om at gavne samfundsøkonomien på længere sigt. Der er en høj grad af selvfinansiering, når man investerer i uddannelse af arbejdsstyrken,« siger Kristian Thor Jakobsen og uddyber: »De lavest uddannede er selvfølgelig ’billigst’ at hive ud af arbejdsmarkedet f.eks. til uddannelse, fordi deres skattebidrag ikke er så højt. Desuden peger Finansministeriets analyser på, at opkvalificierng af unge ufaglærte giver en høj selvfinansieringsgrad formentlig på 70-80 pct. eller måske mere. Til sammenligning antages det normalt, at lettelser i topskatten har en selvfinansieringsgrad på noget under 50 pct. Og topskatten er den indkomstskattesats, hvor man normalt antager, at selvfinansieringsgraden er størst.«

Med skatteaftalen fra sommeren 2012 er omkring 80.000 danskere fra årsskiftet sluppet for at betale topskat. Da blev grænsen for topskat rykket fra 421.000 kr. om året i indkomst til 449.100 kr. om året. Det betyder, at antallet fra danskere, som betaler topskat, falder fra 720.000 i 2012 til ca. 500.000 i 2014.

Insisterer på uddannelse

Ifølge 3F er der udsigt til over 100.000 ufaglærte uden jobmuligheder om syv år, og samtidig forventes der mangel på kvalificerede faglærte i de kommende år. På trods af det bliver et uddannelsesløft ikke altid betragtet som en god investering, bl.a. fordi det trækker folk ud af arbejdsstyrken og dermed på kort sigt reducerer produktionspotentialet og i sidste ende statens skatteindtægter.

Sidste år nedsatte regeringen et ekspertudvalg med den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch for bordenden. Udvalget skulle kulegrave beskæftigelsessystemet og komme med en række anbefalinger, som i løbet af foråret forventes at danne grundlaget for regeringens udspil til en reform af beskæftigelsesområdet. 3F’s Per Christensen håber, at regeringen i sit udspil vil have et målrettet fokus på de gode effekter af øget uddannelse: »Det er vigtigt at insistere på uddannelse som middel til at gavne samfundsøkonomien, men også de kompetencer, der vil blive efterspurgt i fremtiden. Det er altid dem med kortest uddannelse, der står længst tid i ledighedskøen. Derfor er det vigtigt, at vores beskæftigelsesindsats bliver indrettet, så der er gode muligheder for at uddanne sig.«

Hos den liberale tænketank Cepos er cheføkonom Mads Lundby Hansen dog ikke enig i, at lettelser i topskatten giver en mindre samfundsgavnlig effekt end investering i uddannelse:

»Når man ser på nyere studier fra blandt andet de Økonomiske Vismænd, peger studierne på en højere selvfinansieringsgrad, end Finansministeriet lægger til grund i dag. Folk med høje indkomster reagerer relativt stærkt på en lavere mar- ginalskat,« siger han og uddyber: »Når man så uddanner ufaglærte, skulle deres produktivitet og deres erhvervsdeltagelse stige, og jeg er skeptisk over for, hvorvidt det sker i det omfang, der lægges til grund for analysen. Vil restgruppen virkelig være i stand til at uddanne sig til en produktivitet, som det antages? Man må formode, at dem, der ikke har en uddannelse i dag, er mindre motiverede for at tage en uddannelse, og deres gevinst ved at tage en uddannelse er måske heller ikke så høj, så den positive effekt kan være mindre.«

3F og Krakas analyse begejstrer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som dog understreger, at regeringen arbejder med flere initiativer, når den forsøger at skabe job:»Det er yderst positivt, at analyserne viser, at uddannelse gør en forskel – selv om man selvfølgelig ikke kan nøjes med et tiltag, når man vil skabe job og bedre jobformidling,« siger ministeren i en skriftlig kommentar.

3F’s formand behøver ifølge Mette Frederiksen ikke frygte, at uddannelse bliver underprioriteret i regeringens reformudspil af beskæftigelsesområdet: »En af de centrale målsætninger med en reform af beskæftigelsesindsatsen er netop at sikre en bedre brug af uddannelse og relevant opkvalificering, så det i højere grad er jobrettet og målrettet ledige med størst behov. Det er derfor et meget relevant indspark fra Kraka og 3F til, hvordan vi bedst indretter beskæftigelsesindsatsen, og hvordan vi sikrer, at indsatsen gør den enkelte ledige bedre rustet til at opnå varig beskæftigelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Rosberg
  • Claus Piculell
  • Niels P Sønderskov
Brian Rosberg, Claus Piculell og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Prøv nu at høre her:
Vi lever i et klassesamfund. Det har ikke været tydeligt for alle i mange år, men så må de sløretsynede venligst pudse brillen nu.
Klassesamfundet består af de rige, middelklassen og underklassen. Groft sagt.
De rige tjener penge på at få de fattige til at arbejde for sig, og middelklassen sørger for at holde underklassen til ilden.

Nu er der sket det, at underklassens arbejdsområder for en stor del er blevet eksporteret til udlandet eller overtaget af teknik. Det vil sige, at de rige ikke har brug for underklassen mere til at øge deres rigdom. Misselklassen derimod er lidt trængte, fordi de er bange for, at deres jobs med at holde underklassen til ilden og udføre specialfunktioner, efterhånden også vil forsvinde ud i glemslen, så de sparker nedad, for at lægge afstand til underklassen, hvor de helst ikke vil havne.

Så kommer fagforbundene her i overenskomståret og siger, at de vil have mere uddannelse til de ufaglærte (underklassen), så underklassen kan blive konkurrencedygtig i forhold til middelklassens jobs.
Høh.
Tror I selv på at middelklassen i fremtiden ønsker at konkurrere om deres jobs og levestandard, ved at hjælpe underklassen op på eget niveau?

Jeg tvivler stærkt.

peter tind sørensen, Søren Roepstorff, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Dennis G. M. Jensen, June Beltoft, Jens Falkesgaard, Morten Lind, Per Torbensen, Tue Romanow, Anne Eriksen, Peter Taitto, Lasse Damgaard, Rune Petersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

3F kan godt skyde en hvid pil efter deres ønsker og forhåbninger for deres medlemmer
- og se sig om efter nogle ny legekammerater.

socialdemokratiet er tilhængere af konkurrencestaten, den operer med ulighed som den drivende faktor. Alt handler om profitoptimering og et menneske skal først og fremmest tænke på sin egen økonomi - solidaritet er vekslet med egoisme

Når 3F lidt naivt håber på bedre tider - så skulle de tage en alvors samtale med de andre LO forbund - især de faglærte områder. Det er dem der i høj grad tilgodeses når der skal reformeres opad og går skadesfri når der reformeres nedad.

Solidariteten mellem de forskellige snævre fag grænser er fagbevægelsens akilleshæl. Det er nemt for arbejdsgivere og politikker at skabe lus i skindpelsen og føre en del og hersk politik.

Søren Roepstorff, Bill Atkins, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Nå. Så vil de arbejdsløse være skyld i, at nogle ikke vil få lettelser i topskatten!?! Det kan jo ikke være rigtigt. Sådan nogle nasserøve!

June Beltoft, Morten Lind, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ja, det er svært at se hvordan topskattelettelser kan gavne de lavtlønnede? Der er rigeligt med underklasse til rådighed, selvom nogle skulle være så heldige at få uddannelse - så det er win-win!

Michael Bruus

Rul dagpengereformen og kontanthjælpsreformen tilbage, så folk kan blive i deres huse og lejligheder samt genskabe et normalt forbrugsmønster, så retter hjemmemarked sig, alt det andet pis er pseudo virkeligt og lappeløsninger.

Peter Wulff, Søren Roepstorff, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Gert Romme, Flemming Scheel Andersen, June Beltoft, Jens Falkesgaard, lars abildgaard, Jan Høgfeldt Pedersen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig er uddannelse bedre end lettelser af topskatten. I øvrigt har dem med de gode indtægter fået mere end rigelig i de sidste 10-12 år, så nu må tiden være kommet til alle andre, der faktisk ikke har fået noget overhovedet.

Og selvfølgelig er man også nødt til at tro på, at det hjælper, for den nærmeste fremtid er iflg. FN slet ikke lys for de arbejdsløse.

Fakta er, at FN (ILO) netop i går oplyste, at den globale arbejdsløshed i 2013 øgede med 5 mio. til i alt 202 mio.arbejdsløase. Og dette til trods for, at verden udenfor Europa og USA faktisk er i vild vækst. Og FN oplyser også, at verdensøkonomien faktisk gik meget stærkere i 2013.

Iflg. FN er verdensøkonomien ved at være tilbage igen, men denne gang uden nye job. - Altså global jobløs vækst.

Og ILO advarer også om, at man forventer stigende global arbejdsløshed i de kommende år. For som Guy Ryder, der er generaldirektør for FN´s ILO siger, - "Med det nuværende niveau kan vi helt enkelt ikke se nogen forbedring af disse arbejdsløshedstal. I stedet for vil der blive flere arbejdsløse".

Søren Roepstorff, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Big surprise 3F når den til den konklusion ikk !? - stor humor :o)

Kunne det tænkes af en cocktail af begge omtalte slags medicin kunne virke og supplere hinanden ??

Steffen Gliese

Jamen, topskattelettelser er ikke godt for noget, Henrik Danstrup. Det giver nogle mennesker, der i forvejen har et alt for stort forbrug, mulighed for at forbruge endnu mere, og vi skal den modsatte vej.

Anne Eriksen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar

"Uddannelse til ufaglærte bedre end topskattelettelser"
De to forhold er ikke alternativer og udelukker ikke hinanden.

Videre : "....hvis det handler om at gavne samfundsøkonomien på længere sigt."
Hvad med borgerens økonomi ?
Den, der har tillid til fremtidsmulighederne og kan se, at privat økonomien er betydeligt bedre ved at uddanne sig og arbejde med, end ved at hæve af fællesskabets penge - skal da nok gå i gang.
Når han tilmed kan se, tilværelsen bliver meningsfuld - at han kan klare sig selv - at hun føler stolthed ved sit fag - ja, så er målet i syne.
Hvis han yderligere er indstillet på, at hans nabo også skal være med ved at dele noget af arbejdet med ham - ja, så er målet nået.

Dette ser regnedrengene (og arbejdsmarkedes parter) ikke på. De ser kun, at deres NPM klarer samfundsøkonomien, og åbenbart ikke, at det er borgernes tilfredshed og velbefindende, der skaber værdierne - nedefra.

Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen, Jens Falkesgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

"Pyt med at de rige er blevet endnu rigere, problemet er, at den fattigste tiendedel er blevet fattigere de seneste ti år. Det er ikke bare synd for dem, men for os allesammen."
Det skriver Pia Fris Laneth i sin klumme på side 2 i dagens avis og argumenterer godt for sit synspunkt. Og hvor har hun dog ret.
Alle véd det, men alligevel vokser uligheden i samfundet hurtigere og hurtigere, til skade for alles livskvalitet, rig som fattig.

Søren Roepstorff, Bill Atkins, Carsten Søndergaard, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Jesper Frimann Ljungberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Danstrup har ret i at en kombination sagtens kan lade sig gøre, så det ikke er enten eller. Grænsen for betaling af topskat er indført, og det er godt, at en hel masse lønmodtagere med almindelige indtægter på under 450.000 får et fortjent incitament til at gøre en ekstra indsats.

Jeg gentager også gerne, at mange af disse hårdtarbejdende skatteydere med dertil svarende mellemindkomster gerne betaler mere i skat end folk med en gennemsnitsindtægt tjener. Et almindeligt overset faktum, når der råbes og skriges om skattelettelser til 'de rige'. De fattige bidrager til gengæld næsten ikke til fællesskabet fordi de ingenting betaler i skat.

Hansen skal ikke frygte for et kæmpe øget forbrug. For indkomster imellem en halv og en hel mio. kr. vejer boligudgifterne ofte tungt, og man kan jo prøve at slå op hos ejendomsmæglerne, hvad en fornuftig ejerlejlighed i København eller et ydmygt hus i whiskey-bæltet koster i dag. Det er ikke sølle 10.000 kr/md.

Jeg mener det er fornuftigt at lette uddannelsesmulighederne for ufaglærte, der er kommet på bedre tanker og nu har lyst til fx en erhvervsuddannelse, men de fleste ønsker det ikke og skal bestemt ikke tvinges eller lokkes med alt for store gulerødder. De har ligesom alle andre haft tilbuddet.

Regeringens løsning vil helt sikkert blive en fornuftig kombination, og der vil også denne gang dannes et massivt politisk flertal, hvor kun Enhedslisten står isoleret og tomhændet tilbage.

Gert Sørensen

Rigtig fornuftige kommentarer Niels. En kombination kunne netop være incitament til alle parter. Folk der siger at lettelser i topskatten ingen virkning har forstår ikke simple ting som incitament til at gøre en ekstra indsats og den gode fornemmelse man kan få af at staten bliver en lille smule mindre grådig.

Bare for at udrydde en sejlivet myte. Lettelser i topskatten har ingen samfundsøkonomisk virkning.

"The results of the analysis suggest that changes over the past 65 years in the top marginal tax rate and the top capital gains tax rate do not appear correlated with economic growth. The reduction in the top tax rates appears to be uncorrelated with saving, investment, and productivity growth. The top tax rates appear to have little or no relation to the size of the economic pie." (side 16)

http://graphics8.nytimes.com/news/business/0915taxesandeconomy.pdf

Jens Kofoed, Søren Roepstorff, Bill Atkins, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Lasse Damgaard, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Logikken med at ville arbejde mere bare fordi man slipper for topskat er et fatamorgana.

Det er en eller anden måde at heppe på den fede slave til at bruge mere af sin frihed uden for arbejdsmarkedet på sin familie og andet i sit liv.

Hvorfor skulle man egentlige give en ekstra skalle ?
- Når ens nabo er arbejdsløs. Det ville da være federe for alle at give ham mulighed for at få et job - også selv om det krævede noget uddannelse.

Desuden bliver dyrt for arbejdsgiveren da han skal til at betale overtimer og mere arbejde. Så kunne han jo ligeså godt ansætte en medarbejder der "Kun" skulle lønnes normal.

Jens Kofoed, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Rettelse til teksten i artiklen:

det er den skattepligtige indtægt/indkomst vi taler om....

Og det skal man altså huske.....

Tjener man f.eks. 52500.000 kroner og har 100.000 kr. i fradrag betaler man altså IKKE topskat!

Og almindelige lønmodtagere - hvem er det?

Er det mon kasseassistententen som tjener 20.000 kr. pr. måned eller er det mon sosu-hjælperen som tjener 23.000 kr. i løn? Eller vi taler vi mon om gymnasielærerne som tjener mellem 30.000 og 40.000 kr. pr. måned...

Christian Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gert Sørensen, det er da ikke staten, der er grådig, det er den enkelte, der ikke kan få nok ud af sit arbejde. Men det er sjovt nok altid dem, som har sikret det sjove arbejde, der burde være dem en daglig glæde, der også synes, de skal have lov til at tjene meget mere end andre - selvom det er de andres anderledes hårde, men uundværlige arbejde, de selv profiterer på.

Rasmus Kongshøj og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Niels P. Sønderskov, du burde vide - som alle vi andre ved - at grunden til de uhyrlige boligpriser er, at der er folk, der kan betale dem.
Derfor kunne man ligeså godt beskatte folks boliger, fordi det vil bringe udgifterne på boliger ned - men samtidig betyde et større og tiltrængt tilskud til samfundets opgaver.

Niels P Sønderskov

Er sådan set enig med OECD i at indkomstskatten (især for de lønmodtagere, der trækker det tunge læs) burde sættes ned og ejendomsskatterne op. Det er der til gengæld kun ét uansvarligt parti, der er rede til med det hårdt ramte boligmarked vi har i øjeblikket.

Henrik Danstrup

@Knus
Der er er rigtigt mange kloge belærte folk, som har meninger (der kan vel findes mest 10 referencer, som tilkendegiver det modsatte af din på 10 minutter) om nedsættelse af skattens dynamiske effekter, så dit postulat er på ingen måde en autoritativ sandhed - snarere en normativ tilkendegivelse, hvilket er fair nok, men at gøre det det til et faktum, at nedsættelse af skatten ikke virker forplumrer debatten.

Niels P Sønderskov

Kun en lille detalje vedrørende de forskellige former for arbejde, hvor Hansen spekulerer ud i den blå luft over værdien af det hårde, men nødvendige arbejde, som udføres af fx kassemedarbejderen i forhold til det sjove og behagelige arbejde, som symbolanalytikere og andre hygger sig med.

Jeg tænker egentlig selv, at kassemedarbejderen og andre med hårdt og lidt kedeligt arbejde, skulle tjene mere, men det er ikke min eller Hansens afgørelse. Det reguleres på arbejdsmarkedet, hvor der stort set ikke er nogen ende på folk, der er i stand til at klare arbejdet i supermarkedet. Det giver en løn, som ikke hæver sig meget over dagpengeniveauet, men til gengæld store muligheder for de kvikke ufaglærte som ledere på forskellige niveauer. Forleden så jeg en opgørelse, der viser at hele 90.000 uden anden uddannelse end grundskolen og erfaringen fra deres arbejde, klarer sig fint på et højt niveau.

Omvendt hænger symbolanalytikere ikke på træerne, og de fleste kan med en solid uddannelse bag sig individuelt forhandle sig til en løn, der gerne er to til fem gange højere og giver dem mulighed for at bidrage massivt til den fælles kasse.

Det er virkeligheden i det meste af verden i dag, hvor 'den reelt eksisterende socialisme's dage er talte, og EL-fantasierne kun er drøm. Efter 25 år var det måske på tide, at tilhængerne vågnede op og i stedet koncentrerede sig om at sørge for at de lavest lønnede ikke stiller sig selv ringere end nødvendigt gennem den splittelse, som fx svag organisering og udbredt splittelse er udtryk for. De gamle kommunister medvirker desværre i høj grad til forringelserne med deres virkelighedsfjerne propaganda.

Steffen Gliese

Nej, Niels P. Sønderskov, det er jo tværtimod det system, du beskriver, der er uholdbart. Det er dejligt, at der igen slås en pæl igennem opfattelsen af uddannelse som den eneste vej til at realisere sig selv i samfundet - man kan jo blive helt bekymret, når man hører retorikken. Uddannelse er helt sikkert godt og nødvendigt til at beklæde visse typer, men sjovt nok mest nogle, der ikke i sig selv giver alle de penge, du peger på, hvor "uddannelse" mere tjener som del i den almindelige trofæjagt.
Symbolanalytikere hænger i den grad på træerne, og det er meget få med den kompetence, der kommer til at bruge den i deres arbejdsliv fremover - så ville det nemlig ikke engang med de herskende magtforhold, der er grundlaget for al løndannelse, være muligt at opretholde den høje løn. Det er ikke dygtighed og flid, der giver CBS-kandidaten hans uanstændigt høje løn, Niels P. Sønderskov, det er det forhold, at det er andre som ham selv, der skal bestemme hans værdi, og de har en klar egeninteresse i, at den ikke daler.
Derfor går demokrati, hvis du har hørt om det, ud på at adskille magt- og kapitalinteresser, fordi disse sammen giver en lille kreds af middelmådige, fantasiløse mennesker alt for meget magt over, hvad alle andre i samfundet skal foretage sig - til deres egen, ikke fællesskabets interesse.

Jørn Petersen, Bill Atkins, Søren Roepstorff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Danstrup

Det hedder videnskabeligt belæg, og det har jeg angivet i ovenstående link.
Du er velkommen til at referere til noget som understøtter dit synspunkt, men det skal være på videnskabeligt niveau, dvs. ingen youtube-henvisninger eller lign. Held og lykke med at finde det.
Mvh.

En stor undersøgelse fra "Den Amerikanske Kongres" ( så bliver det vist ikke finere i Danstrups øjne) viser, at skattelettelser til de rige ikke skaber vækst og øget velstand. Tværtimod skaber det ulighed til stor skade for samfundets udvikling.

Danstrup læs her:

The results of the analysis suggest that changes over the past 65 years in the top marginal tax rate and the top capital gains tax rate do not appear correlated with economic growth.

http://graphics8.nytimes.com/news/business/0915taxesandeconomy.pdf

Thomas Appelquist

Er det ikke på tide vi giver planøkonomi en chance til? Og omstrukturerer vores samfund, så guleroden ikke nødvendigvis er flere penge, men evt. mere ferie, mere kvalitetstid med venner og familien, mere viden og anerkendelse for gensidig udveksling af ideer og information? Samtidig med at danskerne selv får lov til at bestemme på demokratisk vis om de vil være med i EU, om den nye offentlighedslov skulle indføres, om vores fødevarer og behandling af svin er af acceptabel kvalitet, osv.

De to ting er vel ikke hinandens modsætning.

Hvorfor lyder overskriften ikke "uddannelse fremfor kunststøtte" ?

Hvad med at skære et par mia af ulandsbistanden eller hakke et par mia i kulturstøtte og andet fedt flæsk? Så skulle der vel nok være penge til mere uddannelse.

Topskat er åndssvagt, uretfærdigt og giver desuden anledning til spekulation.

Bemærk venligst at jeg ikke er modstander af uddannelse. Jeg er til gengæld meget træt af at høre på, at topskatte betalerne er "griske" og "ikke kan få nok".

Mvh
Thomas

Niels P Sønderskov

Alle systemer er nok uholdbare Hansen. Stenalderjægeren havde ikke fantasi til at forestille sig agerdyrkerens fede liv og selv vores meget fantasifulde fremtidsforskere er ikke i stand til at sætte sig ud over de begrænsninger vores nuværende produktionsformer betinger. Indtil videre findes der ingen bedre måde at regulere ressourcerne på end det marked, der allerede opstod med agerbruget og behovet for at udveksle korn, grise osv. Penge og arbejdskraft er kommet til siden og vi skal selvfølgelig enten sætte en lovmæssig minimalløn eller som hos os efter aftale mellem arbejdsmarkedets parter. Det medfører så til gengæld, at den ringeste arbejdskraft falder under grænsen og bliver usælgelig.

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor vil de borgerlige så partout jage 'den ringeste arbejdskraft' ud og arbejde, med den risiko, at den bedste arbejdskraft bliver arbejdsløs ?
Det er da åndssvagt.

Niels P Sønderskov

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad de borgerlige vil, men mit og andre socialdemokraters mål er, at alle kan få et arbejde hvis de vil. For vores lille land gælder det kun om at alle bliver lidt dygtigere og gør en lidt bedre indsats i konkurrencen med andre stater. Vi har konstant haft et problem med at nogle af de dygtigste specialister med stor erfaring ikke findes på markedet, men ellers handler det selvfølgelig ikke om at den ringeste arbejdskraft skal erstatte den bedste. Den skal kun rykke et enkelt trin til almindelig mindsteløn.