’Arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt’

Når virksomhederne bliver presset af krise og konkurrence, skiller de sig af med de mindst produktive medarbejdere. Sådan forklarer eksperter, at antallet af svage kontanthjælpsmodtagere er vokset markant siden krisens begyndelse

	Selv om 10.000 personer har fået et job inden for det seneste år, er det ikke ensbetydende med, at det går ubetinget godt på det danske arbejdsmarked. For i samme periode er antallet af de svageste kontanthjælpsmodtagere vokset med 6.300. Arkiv

Selv om 10.000 personer har fået et job inden for det seneste år, er det ikke ensbetydende med, at det går ubetinget godt på det danske arbejdsmarked. For i samme periode er antallet af de svageste kontanthjælpsmodtagere vokset med 6.300. Arkiv

Sigrid Nygaard
7. januar 2014

Det er et tegn på, at der er blevet mindre plads på arbejdsmarkedet til folk med for eksempel psykiske eller sociale problemer, når antallet af svage kontanthjælpsmodtagere er steget med 40.000 personer siden den økonomiske krise ramte, mener to arbejdsmarkedseksperter.

»Det er et udtryk for, at arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt over for personer, der har problemer i deres liv, end tidligere, hvor der var brug for alle,« siger Erik Bjørsted, der er senioranalytiker i AE-Rådet.

Erik Bjørsted står bag en ny analyse, der viser, at i alt 70 procent af alle kontanthjælpsmodtagere er svage, ikkearbejdsmarkedsparate, og at der i dag er godt 110.000 ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Også Thomas Bredgaard, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og har forsket i arbejdsmarkedet og kontanthjælpssystemet, siger, at udviklingen er et tegn på, at arbejdsmarkedet er blevet »mindre rummeligt«.

»Der er mindre plads til de skæve eksistenser – dem, der ikke er fuldt produktive ude på arbejdsmarkedet – fordi man i mange virksomheder har måttet skære ind til benet, og det går formentlig ofte ud over de svageste,« siger Thomas Bredgaard.

At kontanthjælpsmodtagerne er ikkearbejdsmarkedsparate betyder, at de har andre problemer end ledighed. Det kan være misbrugsproblemer, kriminalitet, psykiske problemer eller helbredsproblemer, som gør, at de ikke er i stand til at have en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, forklarer Erik Bjørsted.

Men det betyder ikke, at de permanent er trukket tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor er der altså et håb om, at gruppen kan komme i arbejde igen, selv om det ifølge Thomas Bredgaard er svært.

»Al erfaring og al forskning på området viser, at det er utroligt svært at reintegrere den her gruppe på arbejdsmarkedet,« siger han.

Både Thomas Bredgaard og Erik Bjørsted hæfter sig dog ved, at det tidligere har vist sig, at når der er gang i økonomien, kommer flere af de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i job.

»Erfaringen viser, at når der er gode tider, så er det muligt at reducere gruppen og få dem til at blive en del af arbejdsmarkedet. Det så vi i de gode år. Derfor er det også en gruppe, der ikke er tabt for arbejdsmarkedet,« siger Erik Bjørsted.

»Hvis de først får foden inden for på arbejdsmarkedet, så kan det også være, at de kommer ind i et mere positivt livsforløb, hvor de også kommer af med nogle af de problemer, de har i deres liv.«

Han vurderer, at den nye kontanthjælpsreform, der trådte i kraft ved årsskiftet, trækker i den rigtige retning i forhold til at nedbringe gruppen af svage kontanthjælpsmodtagere.

»Jeg synes, at man i reformen tager nogle skridt i den rigtige retning, men det er klart, at det ikke er en udvikling, man vender fra den ene dag til den anden,« siger han.

Erik Bjørsted peger blandt andet på, at reformen skal sikre, at unge, der ikke har en uddannelse, skal i uddannelse. Og uddannelsen er noget af det, der sikrer den tætteste tilknytning til arbejdsmarkedet, forklarer han. Alene det at gå fra at være ufaglært til faglært giver i gennemsnit otte til ti ekstra år som erhvervsaktiv.

Angribes fra flere sider

I en mail til Information skriver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S):

»Der er en stor gruppe borgere, der inden kontanthjælpsreformen var overladt til passiv forsørgelse uden en indsats, og gruppen er desværre blevet større under krisen. Det er blandt andet derfor, at vi har lavet reformen, der betyder, at dem, der kan, skal, mens dem, der ikke er klar til at arbejde eller gå i gang med en uddannelse, skal have en bedre hjælp, end de får i dag«.

De radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, siger, at regeringen i foråret vil kigge nærmere på beskæftigelsesindsatsen for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og efter sommerferien på indsatsen for dem, der ikke er arbejdsmarkedsparate:

»Det er helt oplagt, at vi med reformer af beskæftigelsessystemet kan få omsat nogle af de penge, der går til meningsløs aktivering, over i mere konkret kompetenceløft til nogle af dem, der har brug for det.«

Samtidig peger Nadeem Farooq på, at man endnu har til gode at se effekten af kontanthjælpsreformen.

Men han medgiver, at de senere år har været en overlevelseskamp for mange virksomheder. Og det er gået ud over de svageste medarbejdere, at virksomhederne har haft fokus på omkostningerne, siger han.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, siger, at »det siger sig selv«, at han er bekymret over, at gruppen af svage kontanthjælpsmodtagere vokser.

»Men det er også et problem, at i takt med at gruppen vokser, så tæver man dem mere,« siger han.

»De arbejdsløse bliver angrebet på to områder. Vi får et mere brutalt arbejdsmarked, og vi får en mere brutal lovgivning,« siger Christian Juhl og peger på, at han mener, at regeringens reformer af for eksempel førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge alle trækker i en retning:

»Man vil prøve at piske dem ud på et arbejdsmarked, hvor der ikke er plads til dem,« siger han og fortsætter:

»Vi taler alt for endimensionalt om det, som om vi kan lave en lovgivning, hvor alle kommer ud af systemet. Det er jo ikke virkeligheden. Der vil stadig være nogen tilbage, og hvad skal de så?«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Gert Romme

"Når virksomhederne bliver presset af krise og konkurrence, skiller de sig af med de mindst produktive medarbejdere", står der i overskriften.
Dette er vel så elementært, at man ikke behøver at gentage det igen og igen.

I stedet kunne man have skrevet, "at når virksomhederne presses, ryger dem uden uddannelse og lavest uddannede helt ud af arbejdsmarkedet".

Dette vil da være mere konstruktivt, for så må man jo forlange af regeringen, at de uddanner dem, der har behov, Samt at de i øvrigt ændrer på samfundsstrukturen, så alle kommer i beskæftigelse, men på mindre arbejdstid end nu.

Det er indlysende, at med mindre arbejdstid, bliver det også til mindre årsindkomst. Og det er her, at udfordringer og visioner ligger.

Brugerbillede for Grethe Preisler

Det er muligvis mig der er for dum til at forstå newspeak.

Men hvordan 're-integrerer' man folk på et arbejdsmarked, som de ikke har haft en kinamands chance for at 'integrere' sig på siden den globale finanskrise brød ud i 2009?

Og hvorfor bliver Mette Frederiksen ved med at omtale nedskæringer som "reformer".

Er det fordi reformer lyder pænere - eller er der mere subtile årsager til reformen af beskæftigelsesministerens politiske vokabular?

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Hvor mange år er det nu lige siden, at der var plads til alle, som ville, på arbejdsmarkedet?
Der var nogle måneder i 2007-2008, hvor virksomhederne hulkede ud, at de ikke kunne finde kvalificerede medarbejdere til særlige funktioner,
og nok blev nødt til at hente nogen i udlandet,
men der var stadig arbejdsløshed blandt andre grupper.

Det er sandt at funktioner som fejemænd og deltidsarbejdere er yderst begrænset,
og at en masse af de mindre opgaver er overtaget af maskiner.

jeg tror simpelthen ikke på, at der opstår nogen arbejdsmarkedsguldalder.
Det er et marked, hvor nogle af varerne bare ikke bliver solgt og efterhånden som de ikke-afsatte varer bliver trængt i baggrunden af nye og spændstige varer, som hele tiden kommer til i lind strøm, så tør ingen opkøber købe disse varer, at frygt for at blive til grin hos de andre opkøbere.
Find på andre muligheder for mennesker end arbejds-markedet. Dét marked har ikke plads til alle varer og har ikke haft det i mange, mange år.
Hvis nogensinde.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

"110.000 ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere"

Nu er jeg ikke ekspert i kontanthjælp, men skal man ikke skal stå til "rådighed" for arbejdsmarked for, at få kontanthjælp, hvis borgeren ikke er til rådighed, mister borgeren kontanthjælpen.
Ikke arbejdsmarkeds parat, ingen kontanthjælp fra, den ene dag til den anden.

Er det fordi Ikke arbejdsmarkeds parate borgere, skal samle hundelorte i såkaldte nyttejob, uden overenskomstmæssige lønforhold?

Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Der er flere udsagn i den artikel der viser hvor stor manglen på indsigt virkeligt er i det danske samfund,

1: De hiver konstant de "gode" år op: De gode år var bygget op på spekulationer, manipulation, bedragi og andre godter, der var så at sige tale om en bobbel økonomi, hvilket er hverken godt eller særlig hensigtsmæssigt, hvilket man også så da boblen af naturlige årsager braste.

2: De gode kontanthjælps initiativer hjælper: Nej det hjælper ikke at de såkaldte "svage" at få halveret deres overførsel så de ikke længere har råd til tag over hovedet, eller presse dem hjem til familie eller venner som i mange tilfælde er økonomisk og socialt dårlig stillet. Det hjælper dem heller ikke at få forbedre deres evner på et halvbakt kursus eller blive presset ind på en uddannelse de ikke er klar til, og det gør dem med garanti ikke mere arbejdsmarked parate at samle hundelort og tang.

Det eneste de kommer frem til er noget selv en fem årig kunne regne ud. Det er vel soleklart at det er de mest udsatte der ryger ud af arbejdsmarkedet først, sådan har det ko altid været og deres eneste løsning er en ny bobbel økonomi, hvor herre bevares.

Brugerbillede for Benjamin Skou

@Torben Nielsen

Du har helt ret, men det står jo også mere eller mindre i artiklen, at det kun er i situation, hvor økonomien er overophedet, efterspørgslen og lønninger helt i top, at den her gruppe kommer i varige jobs. En tid, der formentlig ikke vender tilbage foreløbig. Incitamenter såsom gensidig forsørgerpligt virker nok på nogle, men er jo ikke tiltænkt at virke for de ikke-arbejdsmarkedsparate.

Reformen vil noget positivt ift. uddannelse til personer under 30. Og kontanthjælpssystemet består jo fortsat trods øget ulighed pga. sparehensyn.
Men reformen skaber ikke øget efterspørgsel og rummelighed hos virksomhederne, hvilket er det vigtigste, der kan ændre noget for de svageste over 30. Og så er det - meget - uhensigtsmæssigt at fjerne incitamentet til at arbejde for de lavtlønnede, der danner par med en kontanthjælpsmodtager.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Gert Romme

Det er nok på mere uddannelse og opkvalificering der skal satses på. Ledigheden blandt dagpengemodtagere nærmer sig niveauet i 2008 og man kan ikke erstatte en beskæftiget ingeniør med en ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager. De seneste tal fra f.eks. AC viser en pæn faldende ledighed for stort set alle undtagen dimittender og Dansk Metal har en ledighed på som i 2006.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Philip B.

Nej man behøver ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet som kontanthjælpsmodtager hvis personen er kategoriseret (!) som havende andre problemer end arbejdsløshed.
Det vil sige den nu afskaffede matchkategori 2-3.

At politikere har hældt arbejdsløse, syge, misbrugere, revalidenter, pensionsansøgere og alt andet godtfolk ned i den samme suppe,
rørt godt rundt,
og kalder dem alle sammen kontanthjælpsmodtagere, har gjort gennemsigigheden udi hvilke mennesker, man taler om som kontanthjælpsmodtagere, fuldstændig umulig.
Om uigennemskueligheden har været hensigten - det fortaber sig også i tågen.

Brugerbillede for Gert Romme

Kære Kristoffer Larsen,

Du kan til en vis grad have ret i, at arbedskraften skal opkvalificeret. Men det vil formentlig aldrig mere føre til noget, der blot ligner fuld beskæftigelse.

Hvis man ser arbejdsmarkedets udvikling sden 1953, hvor DS begyndte sin statistik på området, har der faktisk kun været nærlig fuld beskæftigelse i 1971-72 - altså for mere end 42 år siden.
Dengang havde man haft en erhervsglidning fra de primære erhverv til de sekundære. Men siden er produktiviteten øget i alle 3 erhvervstyper, og der er faktisk en nærlig liniær korrelation mellem arbejdsløshed og produktivitetesstigningerne.

Disse produktivitetsstigninger var i øvrigt så solide, at allerede sidst i 1970-erne overgik de tertiære erhverv til at være de største.Og hvis man ser på nutiden, er den globale produktionskapacitet så stor, at der f.eks. både kan produceres moderne tv og mobiltelefoner nok til, at vi ale sammen kan få en ny hver 2. år, og nye biler hvert 5. år.

Så skrønen om den fulde beskæftigelse bygger på, at politikerne egentlig ikke ved, hvad de skal gøre af overskudsborgerne.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Lise Lotte Rahbek 07. januar, 2014 - 11:26

Tja tak, men det giver ikke meget mening, det er en frygtelig skæbne, for syge borgere.

Var det så ikke en idé, at se på hvordan vi i Danmark sikre, at lønmodtager ikke ender, som psykiske syge "ikke arbejdsmarkeds parate kontanthjælpsmodtagere" hvor huset er overtaget af banken, da gældsbyrden blev for opslidende på borgeren.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Philip B.
Jo.
På allerhøjeste tid.

Men så længe debatten og visionerne ikke kan trænge igennem floskeljunglen og spin-kampagnerne om at der-er-altid-arbejde-nok-til-dem-som-vil-arbejde,
som Niels Hausgaard allerede for 30 år siden lavede en satiresang om,
så kommer vi ikke ud ad stedet.

30 år - og intet har forandret sig,
bortset fra at de rigere er blevet rigere og de, som ikke opdagede boblen i tide, men troede på at de kunne skaffe sig fine arbejdsfri gevinster på boligmarkedet,
sidder med gæld til skorstenene.

*suk*

Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Hvem har skubbet hvem væk.
Ja det kan de lærde bruge megen tid på og minister og folketingsmedlemmer fra regeringspartierne. Har gjort det til en pligt og ret diskussion. Hvor den enkelte er ansvarlig for at være bragt i den situation.
Var det den enkelte der var skyld i 00ernes store lønstigninger som blev betalt med udflytning af 75.000 arbejdspladser til danske ejede virksomheder i lavtlønsområder. Er det den enkelte der skyld i at der i dag er et arbejdsmarkedssystem, hvor jobcentre er optaget af tilsanding af systemet. Hvorfor jobcentrene hverken forbereder eller servicerer virksomhederne med ledig arbejdskraft.
Hvilket vi først så at med forlængelsen af dagpenge perioden. Her kom ingen i arbejde eller blev forberedt til arbejdet, dernæst så vi det med debatten om 700.000 jobåbninger som ikke kunne skaffe langtidsledige ja i det hele taget ledige i beskæftigelse eller forberedt for beskæftigelse. Vi så det også med akutjobbene, en ren parodi på arbejdsmarkedspolitik.
Minister og regeringspartiernes ordfører der skal hankes op og laves målrettet indsatser over for de grupper som ledighedsgruppen udgør. Tager vi modellen frem til bistandsloven. Så var kontanthjælpsmodtagere delt op på 5 grupper, den allerstærkeste var de syge som kom på revalideringsydelse, den næst stærkeste gruppe var de som tilhørte en fagspecifik A-kasse her løste man stort set mellem fagforening og arbejdsgiver forholdene når der var lidt arbejde ja så tog man uddannelse, skete det at A-kasse perioden løb ud på grund af omstillinger på arbejdsmarkedet, ja så havde man retten til en forbigående hjælp, og undgås kunne det ikke at der også findes folk som bare vil nyde, ja så fik de det man kalder almenhjælp, som betød at de kunne overleve. I min kommune udgjorde denne gruppe 0,04 % af arbejdsstyrken. I dag er disse fem grupper alle i det samme system det betyder ingen kontakt mellem den ledige hvad end årsagen er og så arbejdsmarkedet. For i dag har du tværfaglige a-kasser som intet ansvar har for at kunne rådgive sine ledige over for arbejdsgivere, og du har jobcentre som ikke kender til de arbejdsmæssige muligheder, hvilket kan skyldes at de mangler økonomi for at kunne levere.
Med det der er sket, bliver det en temmelig kostbar måde at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne. Hvorfor det er meget nemmere at indføre åremål for udstødning fra Minister som regeringspartiernes ordfører, og bruge retorik som pligt og ret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Trägårdh

En gang (for ikke så længe siden) var det sådan, at man efter et halvt år på bistand skulle sluses videre, blive udredt, socialt afklaret med førtidspension, flex-tid, revalidering etc. Alle disse mulige kanaler er idag omtrent lukkede eller umulige at opnå, selvom man har mange kroniske sygdomme og svære sociale problemer. Folk forbliver socialt uafklarede i både ti og femten år! Og når der ikke er noget udløb, så er det klart at gruppen af ikkearbejdsmarkedsparate (sikke en betegnelse, pyowhh) hele tiden må brede sig ud. Det er vel nok så vigtig en grund?

Brugerbillede for Espen Bøgh

Hvordan var det nu det lød engang for ikke så længe siden, at vi ikke kan huske det; "der altid arbejde til dem der vil arbejde"!

- Nå, sådan er det altså ikke mere, med mindre der måske sker et regeringsskifte så er det nemlig igen; - deres egen skyld de ikke har noget arbejde!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Når virksomhederne bliver presset af krise og konkurrence, skiller de sig af med de mindst produktive medarbejdere. "

Jeg tvivler på, det er helt sandt. Sociale egenskaber er vist stadig vigtigere end produktivitet. Det antydes bl.a. af, at mange jobs vist stadig besættes via sociale netværk.
Det ser selvfølgelig bedre ud at påstå, virksomhederne skiller sig af med de mindst produktive medarbejdere fremfor at fastslå, virksomhederne skiller sig af med de medarbejdere, der skaber mest uro el. er mest usynlige. Faktisk mener jeg, der tidligere var en tendens til, at de produktive medarbejdere, som bare løste sine arbejdsopgaver, blev afskediget før de medarbejdere, der var gode til at pleje sociale relationer med kolleger og ledelse. Det kunne forklares med, at ledelsen nemmere kunne afskedige medarbejdere, den ikke havde personlige relationer til, mens den modsat havde nemmere ved forfremmelse af medarbejdere, den havde personlige relationer til. Jeg ved ikke, om det stadig er tilfældet. Det var selvfølgelig endnu værre, hvis ledelsen kun kendte de produktive medarbejdere fra klager og sladder.

Et andet spørgsmål, der ikke berøres, er, hvor stor en andel af de, der påstås ikke at være parate til arbejdsmarkedet, der blev ansat i små virksomheder, der viste sig ikke at være levedygtige. Årene 2006-2008 var også præget af "lykkeriddere", som startede egne virksomheder uden den store seriøsitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Var det den enkelte der var skyld i 00ernes store lønstigninger som blev betalt med udflytning af 75.000 arbejdspladser til danske ejede virksomheder i lavtlønsområder. "

Hvis det da er sandt. Så vidt jeg husker, opstod de store lønstigninger primært ved, at virksomheder overbød hinanden for at få de bedste medarbejdere, mens de, der ikke var høje lønninger værd, blev fravalgt bl.a. for at undgå utilfredshed med lavere lønninger. Jeg ved ikke, om der var store lønstigninger blandt lavtlønnede, og heller ikke, om de lavtlønnede i givet fald mest oplevede lønstigninger som følge af mere overarbejde.
Noget andet er, om de høje lønstigninger blev betalt med eller var en konsekvens af udflytning af arbejdspladser. Rationaliseringer og udflytning af arbejdspladser gav jo øget beskæftigelse med bl.a. etablering af kommunikation, betalingsformidling, tømning af produktionslokaler, ombygning, nedrivning, bygning af nye domiciler, organisationsændringer, nye IT-løsninger, rejseaktiviteter og bistand til etablering af produktionsfaciliteter i udlandet.
Blev mange af de udflyttede arbejdspladser ikke erstattet af salgskontorer i Danmark?

"Er det den enkelte der skyld i at der i dag er et arbejdsmarkedssystem, hvor jobcentre er optaget af tilsanding af systemet."

Sådan fungerede arbejdsmarkedssystemet også for 10-15 år siden. Til gengæld kræver det private erhvervsliv nu, at staten løser mange af de opgaver, de private virksomheder selv løste frem til omkring 2008. For 10 år siden var det vist almindeligt accepteret, at nye medarbejdere ikke bidrog positivt til virksomheders resultat det første år, og virksomheder i nogle tilfælde uddannede nye medarbejdere. Det var først inden for de seneste fem år, det private erhvervslivs organisationer krævede, regeringen sørgede for uddannelse, konkurrenceevne etc.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars A. Bruun

Det er et problem at alt for mange er på offentlig forsørgelse. Det betyder at der stilles meget store krav til de der arbejder. Så store krav at mange ikke kan klare det, og derfor risikerer at ende på offentlig forsørgelse. Det er skruen uden ende.

Det nytter bare ikke at bebrejde arbejdsløse, hvoraf mange er syge, ved at betegne den som "dovne" eller at stille dem i en håbløs situation, som den nye kontanthjælpsreform nok vil være for mange.

Debatten om kontanthjælp, arbejdsmarked og sundhed er alt for polariseret. Den bærer præg af at mange ikke forstår andre samfundsgruppers levevilkår. Alt for mange omgås kun dem der ligner dem selv.

Socialister forstår ikke hvad der skaber værdier. De tror at man kan skabe velfærd, blot ved at brandbeskatte dem der yder mest, og dele ud.

De ultraliberale forstår ikke hvorfor nogle bliver syge, og permanent eller midlertidigt ude af stand til at klare sig selv. De tror at man kan få alle til at yde mere, blot man presser dem tilstrækkeligt hårdt.

Velfærd kræver velstand, og den kan kun skabes gennem arbejde.

Det er en nødvendighed med et socialt sikkerhedsnet, så de der er syge eller arbejdsløse kan leve et anstændigt liv.
Det sociale sikkerhedsnet vi har, fokuserer desværre for ensidigt på at omfordele penge og ikke på at fordele arbejdet mere ligeligt. Det har den utilsigtede effekt at mange ekskluderes fra at arbejde.

Ingen af politikerne på Christiansborg har indset dette. De har tidligere skabet et system med høje minimumslønninger, og tilsvarende sociale ydelser, som i nogle tilfælde er for høje, i andre for lave, og kræver en masse kontrol og administration, i forsøget til at presse arbejdsløse til at tage jobs som ikke er der, på et arbejdsmarked som ikke vil have dem.

Kontanthjælpsreformen er bare en yderligere stramning. Jeg kan forestille mig at den blot skaber mere sygdom og elendighed.

Der skal noget nyt til. Der bør skabes et socialt sikkerhedsnet hvor der er et større incitament til at arbejde, selv til en meget lav løn, lavere minimumslønninger, og dermed et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor flere får mulighed for at yde det de kan.
Samtidigt skal den sociale retfærdighed sikres. Vi skal ikke have arbejdende fattige i Danmark, derfor skal dem med de allerlaveste lønninger slippe billigere i skat og/eller have mulighed for at få en supplerende social ydelse.

Vi bør koble denne debat til den verserende debat om psykiatrien. Alt for mange gøres til kronikere i dette system.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Lise Lotte Rahbek 07. januar, 2014 - 13:19

"30 år - og intet har forandret sig,
bortset fra at de rigere er blevet rigere og de, som ikke opdagede boblen i tide, men troede på at de kunne skaffe sig fine arbejdsfri gevinster på boligmarkedet,
sidder med gæld til skorstenene."

OK men man skal have et sted at bo, spekulant eller ej.

Mange gifte er skilt, nogle er arbejdsløse og nogle er blevet syge, gruppen der er blevet syge, må forvæntes at stige nu, hvor finanssektoren målrettet hæver bidragssatseren for de mest udsatte, gældsatte og ofte teknisk insolvente borgere.

Politikkere burde professionelt skabe rammerne, til behandling af borgere der er arbejdsløse eller syge, men der er en ny gruppe, der havner som kontanthjælpsmodtagere, efter afsluttet dagpenge eller sygedagpenge periode, tidligere mangeårige skattebetalende, velfungerende hårdt arbejdende borgere, der bare har været uheldige, eller er blevet syge af presset.

Borgerne skal have det til, at løbe rundt i Danmark, for borgerne har verdens højeste privategæld, eller tæt på i alt fald, på 239 procent af Danmarks BNP.

Hvor stort er problemet?

"56 procent af de samlede udlån i realkreditsektoren på i alt 1800 milliarder kroner er afdragsfrie realkreditlån. Et lån med afdragsfrihed betyder, at låntager typisk ikke betaler afdrag de første 10 år af lånet, men til gengæld afdrager hele lånet over de resterende 20 år."

Det kan slide på sindet, eller nerverne, på de stærkest, der er brug for politisk handling, inden problemet bliver en epidemi.

Link: http://penge.dk/article/171837-derfor-er-dit-afdragsfrie-lan-i-fare

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

"Var det den enkelte der var skyld i 00ernes store lønstigninger som blev betalt med udflytning af 75.000 arbejdspladser til danske ejede virksomheder i lavtlønsområder. "

Ja til dette spørgsmål. Det der skete er at boligboblen kørte lønningerne op i hjemme markedserhvervene særlig i bygge branchen.

Det offentlige havde muligheden for at følge med lønudviklingen, på grund af stigende indkomster til den offentlige sektor, i form af afgifter og yderligere skatteindtægter. Men tiden efter boligboblen har vist med de faldende indtægter i byggebranchen der ikke er balance mellem udgifter og indtægter i den offentlige sektor.
Derimod var der kun en vej for industrien, det var at flytte 75.000 arbejdspladser ud af Danmark for at beholde, staben som giver industrien udviklingsmuligheder altså nøgle medarbejderne. Det samme gjorde sig gældende for at holde på aktionærerne.

"Er det den enkelte der skyld i at der i dag er et arbejdsmarkedssystem, hvor jobcentre er optaget af tilsanding af systemet."

Det her er en påstand som fremføres der er helt forkert læs bemærkning i parantesen
Sådan fungerede arbejdsmarkedssystemet også for 10-15 år siden. Til gengæld kræver det private erhvervsliv nu, at staten løser mange af de opgaver, de private virksomheder selv løste frem til omkring 2008.

(Helt forkert staten har overladt mere og mere til det private samtidig med at staten har undergravet arbejdsmarkedspolitikken ved at sande jobcentrene til.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Philip B

For mig at se, er problemet at politikere genner alle mennesker ud på er marked,
som politikerne kun har relativ lidt indflydelse på.
Hvis politikerne vil påvrke arbejdsmarkedet kan de kun gøre det ved at sende poser med penge til virksomhederne, hvor de oftest ender i lommerne på aktionærerne.
Hvis politikerne derimod forsøger at få indflydelse på markedet på anden vis, så truer vrksomhederne bare med at flytte til udlandet eller hiver "konkurrenceevne"-kortet op af lommen.

Menneskene som skal sælge deres arbejdskraft på dette marked er vidt forskellige og har forskellige kompetencer. De befinder sig også vidt forskellige steder i deres liv og har forskellige interesser og forskellige erfaringer.
Ikke desto mindre skal alle disse mennesker konkurrere om at gøre sig lækre for arbejdsmarkedet.
at nogen bliver valgt fra af arbejdsmarkedet, vil politikerne ikke forholde sig til.

Når de (politikerne) kan få et job, så kan alle andre vel også. Det er vist den logik som bringes i anvendelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Lise Lotte Rahbek
Er ked af at give dig ret.
I hvert fald er der meget der tyder på at politikkerne har glemt det sociale demokrati som har været det bærende siden Stauning gennemførte sin socialreform.
Et samfund på to ben. Et der tager sig af at skaffe beskæftigelse og et der tager sig af de som ikike er umiddelbare arbejdsmarkedsparate.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Helt elementært er det ordninger som jobtilskud og jobrotation som ødelægger arbejdsmarkedet, fordi specielt det offentlige - men ofte også det private - ødenytter det indtil kvalmegrænsen.
Hvorfor har man ikke for længst inddraget disse ordninger? Jobcentrene har aldrig været effektive men focuserer på kontrol og inddeling i grupper.
Det politiske vokabular har erstattet almindelig sund fornuft til egen fordel og lever kun for at italesætte deres egen fordel. Ingen andre kan komme til orde, fordi ord og flosker betyder mere end realiteterne...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Andersen

@ Lars A. Bruun 07. januar, 2014 - 15:02 #
Lavere Skat på lavere indkomster - ja, det ville være mere befordrede for beskæftigelsen end skattelettelser til de højest lønnede, hvis lønomkostningen virkelig er skurken.

Nogen der kan forklare mig hvorfor beskæftigelsesfradraget er ligefrem proportionalt?

I min optik ville det give mere mening at det var omvendt proportionalt med højeste fradrag til laveste lønninger og mindste fradrag til højeste lønninger.

Gør beskæftigelsesfradraget til et incitament til at påtage sig arbejde til lavere lønninger i stedet for en belønning med størst fordel til de højeste lønninger for at have et job som de sjældent mister og som oftest har lettest ved at opnå anden beskæftigelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lone bording

hurtig genoptjening af dagpenge sikrer større mobilitet - ret til supplering ved sæsonjob sikrer både lige konkurrence mellem danskere og østarbejdere i mange pressede sæsonjob og mindre nedslidning i sæsonjob indenfor industri skov landbrug fiskeri hotel restauration -hvor supplering i de gode år gav en 3 mdrs pause for slagteriarbejderen eller rengøringsdamen opvaskeren og lign. på regulære dagpenge, samt at mere eller mindre selvstændige indenfor underholdning, kunst, selvforsyning mindre håndværksvirksomhed med mere kunne klare sig udmærket uden for fuldtids arbejdsmarkedet - det var dengang dagpengesystemet regulerede og fordelte arbejdet og det frie initiativ var gangbart - man kunne optjene dagpenge på et AMU-kursus, der også kvalificerede til et arbejdsmarked med nye krav hver sæson - for Søren og Mette - hvor er det uheldigt at fagbevægelsen og socialdemokratiet sammen med SF og et modstræbende Enhedslisten har givet køb for liberalisterne og sammen med Dansk Folkeparti har smidt den gode gamle Danske Model på Genbrugspladsen - givet al magt til konsortier og internationale investeringsfonde - og skubbet flere og flere ud af arbejdsmarkedet til en uvis skæbne og et stadig faldende privat forbrug - die Dumme Dänen

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Lise Lotte Rahbek 07. januar, 2014 - 17:50

Der er brug for politisk handling, inden gældsætningsproblematikker bliver en socialpolitisk epidemi, der vil påvirke hele samfundet.

Politikkerne lider af apati, hvis ikke der gribes ind, kan Danmark ende om Spanien, hvor banker og realkreditinstitutter sætter folk på gaden for, at lader husene stå ubrugte og usælgelig.

Finanssektoren var i 00'erne klar over, fremgang i BRIKS landene, det var skrevet i kortene, det vel at mærke, en selvborgen fremgang, der ikke skulle nogen hjælp fra vesten, de gamle økonomier var overflødige, væksten var ved at flytte, det så man allerede i 00'erne, men regeringen har ikke til dato ikke reageret på gældsætningsproblematikker skabt for ti år siden, regningen for manglende lovgivning og fra finanssektorens vedkommende manglende professionalisme og bonus fest, sendes til de gældsatte, der i mellemtiden er blevet teknisk insolvente.

Det var en kynisk handling af finanssektoren, at gældsætte Europa.
Finanssektoren og politikkerne, er i fælles kamp for, at tørre regningen af på de fattige, for de riges fest, det bliver borgerne syge af, borgerne ska have et sted at bo, der må findes et alternativ til, at lade de uprofessionelle låntagere betale for, den proffissionelle finanssektors bonus og resultatløns fest.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lone bording

nåå jo - Åbenrå Kommune sætter de aktiveringsparate på kontanthjælp i Nyttejob på kommunens aktiviitetscenter for udviklingshæmmede - så de kan lære arbejdsmoral - og blive helt parate til arbejdsmarkedet for klemmeproduktion - i Kina??? eller Vietnam??? for der er vel ikke længere regulær produktion af klemmer i Danmark?? Hvor langt ude er medarbejderne på landets jobcentre efterhånden - med Mette i hånden skaber de både integration og inklusion på en gang i det store arbejdsfællesskab omkring klemmerne -

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Gert Romme

Der var heller ikke fuld beskæftigelse i gamle dage. Da gik mange hjemme og der var underbeskæftigelse.

Større beskæftigelse tager år, men man kan se, hvordan beskæftigelsen blandt de over 55 år stiger år efter år efterhånden som uddannelsesniveauet stiger. Bedre arbejdsmiljø og færre livsstilssygdomme vil også betyde færre der udstødes fra arbejdsmarkedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Borup-Andersen

Det bliver spændende at se hvor vi ender!
Navnlig for folk der elsker gysere den dag idag, trods det at aktiviteterne i Israel, Palæstina, Syrien, Sydsudan,Irak,Iran, Nordkorea, Japans atomkraftofre, nytårsskyderi, osv, osv skulle male rædsel i deres ansigter, og få dem til at falde om med hjertekramper, og sige sig fri for fler 'gysere'! Underholdning?
Hvorom alting er - så spar roligt på spådommene - the show is going on!
Mange har vist det længe, men vil helst ikke kunne sige: Hvad sagde jeg!
Jeg glemte vist Afghanistan?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

@Benjamin Schou.
Min kommentar var beregnet på Carsten Mortensens d.o.

Ellers er jeg fuldstændig uenig med dig. Mage til socialdemokratisk, regeringsstøttende vedhængergas... tror du virkelig selv på det?

Set herfra er der intet positivt ved de reformer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Nu vi taler om arbejdsmarkedet, så er det helt centrale problem jo, at der ikke er jobs nok til alle, der gerne vil have et. På nær en kort periode i 60'erne har kapitalismen aldrig nogen sinde formået at skabe fuld beskæftigelse. Kapitalen vil da heller ikke have fuld beskæftigelse, det er noget af det værste der findes, for så bliver arbejdsmarkedet lige pludselig sælgers marked, lønningerne stiger og profitten falder.

Det er blændværk at tro at en samling impotente evighedsstudenter på Christiansborg skal kunne ændre på dette. Alle deres reformer er som at pisse i Vesterhavet. Der er ikke arbejde nok til alle.

Vi må derfor tage konsekvensen af dette grundvilkår i den kapitalistiske produktionsmåde. Enten må vi acceptere at arbejdsmarkedet ikke er interesseret i en vis andel af befolkningen, og give dem en indtægt, der gør at de kan leve en værdig og tryg tilværelse. Eller også må vi dele det arbejde, der nu en gang er.

Jeg selv er mest tilhænger af det sidste. Arbejdet er jo også en byrde, og for mange ville det sagtens kunne opfattes som et velfærdsgode at få lov til at stå uden for i en periode, når blot indtægtsgrundlaget var sikret, og man havde mulighed for at vende tilbage igen. Samtidig ville egentlig arbejdsrotation betyde at der blev plads til den nuværende overskudsbefolkning på arbejdsmarkedet. At deles om arbejdet er reelt den eneste måde at skabe plads til alle på.

Hvordan gør man så det i praksis? Den store forkromede løsning ville være en form for rationeringsordning på arbejde, men mindre kan også gøre det.

Man kunne til at begynde med sætte pensionsalderen ned. Ikke så meget for de gamles skyld, men for at gøre plads til de unge.

Man kunne indføre orlovsordninger, hvor folk i arbejde kunne efteruddanne sig, passe deres børn, eller endda noget så farligt som at følge deres drømme, hvad enten de består i at rejse jorden rundt, skrive en roman eller bygge et sommerhus. Det vil dels give flere åbninger til arbejdsløse, dels være et stort velfærdsgode for de, der får mulighed for at gå på orlov.

Derudover kunne man indføre det princip, at et ledigt job skal gå til den kvalificerede ansøger, der har mest brug for det, og ikke til den ansøger, der har de bedste forbindelser. På den måde ville langtidsledige komme foran i køen, mens de nyledige fik lov at slappe lidt af. Samtidig ville det vende fremtidsudsigterne for arbejdsløse på hovedet. I dag er det sådan, at jo længere tid man har været arbejdsløs, jo sværere er det at få et job, hvilket så fører til at desperationen stiger dag for dag. Hvis jobs derimod går til dem, der har mest brug for det, så vil en arbejdsløs hver dag kunne stå op og vide at det værste er overstået, og at det kun kan blive lettere at komme tilbage.

At indføre et behovsprincip for ansættelse, i modsætning til et nepotismeprincip, kan nok endnu ikke lade sig gøre i det private erhvervsliv. Den private ejendomsret er jo hellig, og må ikke røres, uanset konsekvenserne for samfundet. Derimod kunne det offentlige den dag i morgen indføre behovsbaseret ansættelse, hvis der var politisk vilje til det.

Arbejdsmarkedet ser dystert ud, men en del af tristessen er selskabt. Vi kunne sagtens få et mere rummeligt og menneskevenligt arbejdsmarked hvis vi ville.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Kongshøj
"Vi kunne sagtens få et mere rummeligt og menneskevenligt arbejdsmarked hvis vi ville"

Ja så absolut.
Men det er ikke os allesammen, som vil det.
Klassekampen kæmpes stadig og ingen vil give afkald på det, det nu er lykkedes dem at opnå på markedspladsen af goder, for at dele dem med andre. Det gælder både arbejdspladser, pension, fradrag, materiel overflod og 'netværk'.
Så er det mere bekvemt at kalde de underpriviligerede 'dovne',
som altid igennem den kapitalistiske verdenshistorie.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Rasmus Kongshøj 07. januar, 2014 - 22:43

Politikkere syntes mere optaget af kapitalismens brandstof vækst, lavere løn, længere arbejdstid og for nogle, nok to job for, at have en chance for at betale en hvert sit, det virker nærmere, som planen for at konkurer med amerikanske løn forhold, i en forkromet frihandelaftale, i konkurence med deres 20 mio. illegale indvandre, uden overenskomst for løn og arbejdsvilkår.

Vækst, overforbrug og underlødige produkter.

Tja det er, hvad fantasien strækker sig til, blandt verdens ledere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Det nuværende arbejdsmarked er et misfoster frembragt af konkurrencestaten og denne latterlige, men giftige selvmodsigelse - det markedskonforme demokrati - kan kun gå galt.

Hvornår begynder de rige at bruge pengene på noget fornuftigt? Noget bæredygtigt og samfundsopbyggende? Som det gode, sande, skønne og retfærdige - ved de overhovedet, hvad det er? Det lækre liv til dem selv, mens de andre, deres naboer på planeten, 2/3 af verdens befolkning lider? Er det mafiaen der bestemmer? Som spilder vores kostbare tid og ressourcer på krig og dårlig kvalitet. Men ingen skal bestemme over de
rige og neolib'erne, vel? Som tror de er sande frihedskæmpere - men de er kun dumme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

En af de værste ting, der er sket for arbejdsmarkedet, er ophævelsen af enhver form for kapitalkontrol. I gamle dage kunne man ikke blot frit føre kapital ud af landet. Det gjorde at virksomhederne var nødt til at blive herhjemme, og være en del af det danske samfund. Sådan er det ikke længere. Ingen forhindrer i dag en virksomhed i at flytte produktionen ud til en kinesisk slavefabrik, hvis det er det mest rentable.

Forholdene på det danske arbejdsmarked vil derfor blive stadigt værre, og lønnen vil blive ved med at falde, indtil vi stopper den tossegode indstilling til virksomhederne, og genindfører kapitalkontrollen.

Brugerbillede for randi christiansen

Men Rasmus - så taber virksomhederne jo i den internationale konkurrence - at det på sigt vil ske alligevel, tages åbenbart ikke i betragtning - hellere pisse i bukserne for at holde varmen

At forsøge at klare sig i international konkurrence på andet end kvalitet og selvforsyning er virkelig ubegavet og kommer til at gøre alle til tabere - de svageste først. Ren eugenik. Mener de, som tager beslutninger på.alles vegne virkelig, at et samfund, hvor de der tilbyder billigste pris for hvad som helst, er det samfund, vi ønsker? Tillader mig at tvivle - men disse beslutningstagere har åbenbart hverken mod, intelligens eller fantasi til at forestille sig andre muligheder end at gøre, som neolib' erne siger - dem, der har ført os ud i nuværende uføre. Systemfejl - men fejlretning kræver en større kursændring, og at nogen opgiver deres privilegier - og det ser vi ikke tegn på.

anbefalede denne kommentar