Læsetid: 7 min.

’Besparelserne er i meget høj grad et forsøg på at bevare velfærdsstaten’

Velfærdssamfundet er ikke et forsikringsselskab, og vi må ikke forfalde til at yde livslang erstatning for tabte evner, mener stadsdirektør i Aarhus Niels Højberg. Selv om dilemmaer står i kø, når kommuner presser deres borgere til at kunne selv, er der i hans øjne ingen vej uden om, når der skal skabes mere velfærd for færre penge
2.000 – eller hver tiende medarbejder – er forsvundet i Aarhus Kommune siden 2010. Alligevel mener byens stadsdirektør, Niels Højbjerg, at byens velfærd er blevet bedre i den samme periode.

Martin Dam

4. januar 2014

Han studsede noget, den nytilkomne stadsdirektør. Stod der virkelig i den nye strategi for Aarhus Kommune, at de ansatte skulle ’holde borgerne væk’? Det var noget af en provokation for den garvede embedsmand, der tidligere havde stået i spidsen for sammenlægningen af flere end tre amter i Region Syddanmark – og i den forbindelse havde bevaret et højt serviceniveau.

»Plejer vi ikke at sige ’borgeren i centrum’, tænkte jeg og tog afstand fra ideen,« fortæller Niels Højberg på sit hjørnekontor på Aarhus Rådhus. Her er alle flader ligeså blanke, som de er store, og gennem det store vinduesparti ses tårnet på Arne Jacobsens retlinede rådhusbygning.

»Det gode ved ledetråden om at holde borgerne væk er, at den giver anledning til en meget skarp diskussion om, hvordan vi driver velfærd, og hvorfor vi gør det. Det er selvfølgelig en provokerende måde at sige det på, men det betyder, at borgerne skal være i deres eget liv. Vi må ikke overtage deres liv,« siger Niels Højberg.

At kunne fastholde folks mulighed for selv at bestemme, hvornår de vil på toilettet, hvornår de vil i seng, og hvornår de vil stå op, er en stor kvalitet i alles liv – men det er samtidig en stor udfordring for personalet, erkender stadsdirektøren:

»Det er ikke nemt for vores medarbejdere, for de har nemlig et stort omsorgsgen. De vil frygtelig gerne hjælpe folk, der har behov, men nogle gange skal de næsten sidde på deres hænder og sige ’nej fru Hansen, vi hjælper dig ikke med at handle. Du skal selv gå turen, men vi vil gerne træne med dig, så du kan klare det.’ De situationer, hvor vi presser vores ældre borgere til at se, hvor meget de selv kan gøre, er hverken rare for den borger, der bliver presset, eller de medarbejdere, der hellere bare vil hjælpe.«

En ny fortælling

Velfærdsstaten, som vi kender den, er under stadig forandring, og siden 2010 er antallet af offentligt ansatte reduceret med 30.000. I Aarhus Kommune har de minimeret deres medarbejderstab med knap ti procent, hvilket svarer til 2.000 ansatte. Over hele landet skal de 98 kommuner navigere inden for stadig snævrere økonomiske rammer, og derfor er effektivisering helt afgørende, understreger Niels Højberg gentagne gange.

»Fra finansministeren får vi det budskab, at ’det er godt, I har øvet jer, for det her er kun starten. I skal fortsætte med at lave besparelser!’« Stadsdirektøren, der er klædt i mørke bukser og blå skjorte, rejser sig og henter et lysegrønt hæfte fra sin store bogreol. »Kærlig Kommune« står der på forsiden med indbydende skråskrift. Det er Aarhus Kommunes debatoplæg til fremtidens sundhed og omsorg, og med kerneværdier som ’kærlighed og frihed’, der bringer mindelser om 1970’ernes idealer, argumenteres for den nye velfærdstilgang, som kommunen har søsat i løbet af de seneste tre år. Det er ved at skære hårdt på ledelse og administration, reformere kerneopgaverne på ældreområdet og radikalt forandre velfærden på børne- og ungeområdet, at kommunen har skåret næsten ti procent af udgifterne. Det er da også den succeshistorie, som stadsdirektøren lægger ud med, da Information møder ham en travl formiddag tæt på jul.

»Vi synes, at vi har løst den udfordring med at få pengene til at hænge sammen på en forbilledlig måde. Vi har nået de mål, vi har sat,« siger Niels Højberg med eftertryk.

For udsatte børn og unge betyder forandringerne, at de ikke længere automatisk bliver anbragt på institution. Derimod bruges store dele af ressourcerne på at organisere netværksfamilier. Kommunen er med andre ord gået fra ’institutionstænkning’ til ’netværkstænkning’, og det har barberet ca. en tredjedel af udgifterne væk, fortæller Niels Højberg – og medgiver, at ændringerne også omfatter en lang række dilemmaer.

»Især er der mange faggrupper – f.eks. socialpædagogerne – der vil sige, at det er uforsvarligt. At vi ikke passer nok på de unge, der er i klemme. Og nogle af betænkelighederne er helt sikkert relevante.«

For de ældre har den nye kommunale velfærdsfortælling medført, at hjælpen ikke længere er direkte og konstant. Den ældre bliver ikke hjulpet, så snart behovet er der, men skal lære at gøre tingene selv. At satse benhårdt på rehabilitering giver pæne sorte tal på bundlinjen, noterer Niels Højberg sig, men der er samtidig store kommunale udfordringer ved at gå forrest i en udvikling, som dybest set slutter dér, hvor der ikke længere er behov for kommunen:

»Det er jo en delikat balance, for på den ene side er mange af besparelserne hentet ved at sige: ’Behøver vi at have så høj en standard?’ Og på den anden side er de hentet ved, at vi gør ting markant anderledes og billigere, end vi gjorde før,« siger stadsdirektøren.

Derfor kan der både fortælles historier om tilfælde, hvor Aarhus Kommune »har skåret rigtig hårdt til«, og om tilfælde, hvor kommunen har ændret på de mekanismer, der findes i den store velfærdsmaskine. Eksempelvis ved konsekvent at introducere velfærdsteknologi såsom robotstøvsugere, skylletoiletter og loftslifte, der hjælper borgeren i seng og op igen, og som kan betjenes af en enkelt medarbejder, hvor det tidligere var nødvendigt med to.

»Det sparer enormt meget tid. Og der skærer vi selvfølgelig med det samme i normeringen, så vi er sikre på at få effektiviseringsgevinsten,« siger Niels Højberg og indskyder, at de nye lifte også betyder, at den medarbejder, der kommer og betjener liften, taler med den ældre og ikke med kollegaen, som det kunne være tilfældet tidligere.

»På den måde har det jo også en social gevinst.«

– Har jeres spareøvelser slet ikke forringet velfærden?

»Det er klart, at vi har foretaget os ting, som bliver oplevet som en dårligere service. Før fik man mere direkte hjælp, så for mange vil det opleves som en forringelse. Men velfærdsbegrebet er jo rigtig svært. Hvis vi snakker livskvalitet – er de ældres livskvalitet så blevet dårligere? Nogle vil sige, at det er hårdt i genoptræningsfasen, men når man stadigvæk har magt over sit eget liv, har man så ikke højere livskvalitet? Jo, det har man nok.«

– Betyder det også, at man har bedre velfærd?

»Det vil jeg nok være tilbøjelig til at argumentere for, fordi det giver en myndiggørelse. Man kan blive længere i sit eget liv, så det bidrager i hvert fald til folks velfærd. Om det tab, man får af direkte omsorg, er større end det, man får på lidt længere sigt ved at have fået mulighed for at være i sit eget liv, er svært at vurdere. Nogle vil sige, at de hellere bare ville være hjulpet i stedet for alt det bøvl med at skulle genoptræne. Det er jo i bund og grund en politisk diskussion.«

Billig velfærd

Aarhus Kommune omsætter årligt for 22 milliarder kr. Kommunen har over 22.000 mennesker ansat, er lige så stor som Forsvaret og bruger lige så mange penge. Men kommunen er tvunget til – på linje med landets andre 97 kommuner – bestandigt at gøre tingene på en billigere og mere effektiv måde.

»Og det er virkelig et skred i forhold til at tænke i et velfærdssamfund. Tidligere tænkte vi i at beskytte det velfærdssamfund, vi havde. Havde vi overskud, blev de ekstra penge brugt på at gøre velfærden lidt bedre. Nu bliver fokus, at vi ved, at vi får færre penge. Vi vil rigtig gerne blive ved med at udvikle velfærden, men det skal være billigere,« siger Niels Højberg.

Den nyligt udnævnte formand for Kommunaldirektørforeningen er stærkt optaget af, hvad der betinger et samfunds udvikling. Og velfærdsstaten, der oprindeligt blev opbygget i læ af en demografisk medvind, beskriver han som både udfordret og trængt.

»Men velfærdsstaten er også handlekraftig. Vi kan ikke fravælge at gøre vores service billigere, og den kriseforståelse har både borgere, politikere og ansatte,« siger Niels Højberg.

Selv om han peger på, at der skal »arbejdes mere effektivt i det her land«, retter han også en skarp kritik mod regeringens økonomistyring, som »i alt for høj grad er overstyret«.

Selv var Niels Højberg som embedsmand i Finansministeriets Budgetdepartement i 1980’erne med til at stoppe væksten i de offentlige udgifter via rammestyring. Men mens de finansielle tiltag dengang efter hans mening var nødvendige for at redde velfærdsmodellen, er »strafferegimet efterhånden så rigidt, at det ikke giver bedre styring, men kun mere bureaukrati«.

»Meget af den styringstænkning, der foregår i staten, er efter min opfattelse meget teoretisk og har ikke rigtig hånd om, hvad der reelt driver virkeligheden i det lokale,« siger Niels Højberg.

– Hvor skal velfærdsdiskussionen så tage sit udgangspunkt?

»Hvis vi lige går et skridt tilbage, er det danske samfund faktisk det samfund, der bruger flest penge nogensinde på den offentlige sektor. Og tanken om, hvorvidt det holder i konkurrencen i den globale verden, er et spørgsmål i sig selv, som gør, at man ikke bare kan lægge oven på velfærdsstaten. Vi er nødt til at gentænke en række af velfærdsstatstilbuddene, sådan at vi får en mulighed for at løse opgaverne med færre penge.«

– Du er ikke ved at afmontere velfærdsstaten, men ved at gøre den konkurrencedygtig?

»Vi skal grundigt overveje, hvad der er virkelig vigtigt i vores velfærd, hvad der er mindre vigtigt, og hvordan vi kan klare os i et andet regi. Det er i meget høj grad et forsøg på at bevare velfærdsstaten.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Nogle gange må du bare lukke øjnene og gå forbi’

    13. januar 2014
    Tingene skal gå hurtigere i den offentlige sektor, hvor patienternes lidelser også er blevet langt mere komplekse i løbet af det seneste årti, fortæller social- og sundhedsassistent Annette Pedersen. At være nærværende kan være en stor udfordring i en travl og omskiftelig hverdag
  • ’Finansministeriet antager, at offentligt ansatte er dovne’

    7. januar 2014
    Forventningerne til velfærdsstaten på den ene side og begrænsede ressourcer på den anden presser i høj grad den offentlige sektor, mener professor Jacob Torfing. Han retter en skarp kritik mod regeringen og Finansministeriet for kun at file på budgetter frem for at lave grundlæggende prioritering
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kalle Nielsen
  • Henrik Brøndum
  • Per Andersen
  • Karen von Sydow
  • Kristian Løwenstein
  • Henrik Danstrup
  • Niels P Sønderskov
Kalle Nielsen, Henrik Brøndum, Per Andersen, Karen von Sydow, Kristian Løwenstein, Henrik Danstrup og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

Grænser for velfærd? Grænser for velfærdsvækst?

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Steffen Gliese

Hvor kommer denne mærkelige tanke om, at der vil blive flere penge, blot fordi der bliver færre på arbejdsmarkedet? I forvejen har det jo været umuligt at opfinde tilstrækkeligt med ligegyldige funktioner til alle i 40 år!
Men uden at tænke i besparelser lyder det for mig, som om Aarhus går den rigtige vej ved at mægtiggøre folk frem for at passivisere dem, som det alt for ofte er sket i de seneste ti år.
Selv har jeg altid ønsket så vidt muligt at holde det offentlige system på afstand. Derfor har optjening af dagpengeret altid været værktøjet for mig i de perioder, hvor jeg har været uden beskæftigelse, mens at leve for den løn, jeg kunne få timer til, har været perspektivet i store dele af mit arbejdsliv. At være bundet af det offentlige systems vilkårlige og rigide pligttænkning går imod alt, hvad et demokratisk samfund skal byde sine borgere, men hjælp til at holde sig ude af det offentliges bureaukratiske foranstaltninger er nødvendigt i det samfund, vi har.

Peter Nielsen, Torben K L Jensen, Bjarne Nielsen, Flemming Bruun, Jens Kofoed, Jørn Andersen, Rasmus Kongshøj, Søren Bro, Lars Dahl, Brian Pietersen, Dennis Berg, June Beltoft, Claus Jørgensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Nu skal du passe på ikke at blive alt for begejstret, Peter Hansen. Du er i hænderne på demagoger.

Torben Kjeldsen, Bill Atkins, Torben K L Jensen, Bjarne Nielsen, Claus Jensen, Kim Kristensen, Flemming Bruun, Niels Mosbak, Jørn Petersen, Curt Sørensen, Enriquo Longo, Rasmus Kongshøj, Søren List, Olav Bo Hessellund, Henrik Nielsen, Dennis Berg, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Søren Roepstorff, Anders Kristensen, Mette Hansen, Steffen Gliese og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Mikkel Jensen

Nu må flere de ovenstående debattører sgu snart til at blive voksne! Peter Hansen har da fuldstændig ret!
En borger skal sgu da netop, så vidt som muligt, leve uafhængigt af det offentlige. Det skal da derimod leve som et uafhængigt, selvstændigt og ansvarsbærende individ igennem sin familie, venner, kolleger og generelle omgangskreds.
Tanken om, at det offentlige altid skal være en aktiv deltager i individets liv er jo ren surrogat.
Det virker som om, I er gået fra jeres mors bryster til de offentlige byster og kun kan fungere, når I kan få puttet pattevorten ind i munden...

Lars F. Jensen, Lars Dahl og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Et forbilledligt eksempel på hvor meget man kan bilde sig selv ind, omend der da kan være elementer af sandhed i udtalelserne.
Men det er altså meget let at se, som udtalt, når man selv sidder på den grønne gren.

Men lad os da føre fantasmagorierne helt ud hvor vi fjerner enhver offentlig forpligtelse, fyrer hele bundtet og lader mafia-lignende forhold regere.....hvor går grænsen for manden og hans meningsfæller?

Ervin Lazar, Majbritt Nielsen, Henrik Nielsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

@ Kristoffer Larsen

Ja, det kan da godt være, men er der kommet flere sosu-assistenter eller lærere af den grund! Nej, det er der da IKKE, VEL...! Til gengæld er der kommet flere kommunikationsekspeter mv....

Søren Roepstorff, Tilde Klindt, Torben K L Jensen, Poul Eriksen, Claus Jensen, Kim Kristensen, Erik Jensen , Flemming Bruun, Niels Mosbak, Jens Kofoed, Enriquo Longo, Vivi Rindom, Henrik Christensen, Finn Thøgersen, Peter Hansen, ulrik mortensen, Flemming Scheel Andersen, Søren List, Rasmus Kongshøj, Mihail Larsen, Henrik Nielsen, Brian Pietersen, lars abildgaard, Torben Kjeldsen, Steffen Gliese, Rasmus Knus, Torben Nielsen, Niels Engelsted, Torben Selch og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Tjah.

Der er jo nogen der i ramme alvor mener, at vi bedst bevarer velfærdsstaten ved at afskaffe den !!

Peter Nielsen, Henrik Stæhr, Torben K L Jensen, Claus Jensen, Kim Kristensen, Colin Bradley, Elisabeth Andersen, Keld Sandkvist, Jens Kofoed, Richard Sørensen, Enriquo Longo, Klara Liske, Flemming Scheel Andersen, Peter Hansen, Lis Jeppesen, Rasmus Kongshøj, Henrik Nielsen, Peter Ole Kvint, Brian Pietersen, Kim Houmøller, Steen Sohn, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Der var en gang i 80'erne en Margaret Thatcher og Ronald Reagan der sammen med deres rige venner satte en bremse i udviklingen af velfærdstaten. Projektet hed minimalstaten og ingen regulering af markedet og i særdeleshed ikke finansmarkedet. Vores egen lille Fogh fulgte trop (på sniger vis) og vupti så sidder vi her´, de rige er blevet rigere og de fattige er blevet tykkere. De oprindelige principper for velfærdsstaten er sat i stå eller udvandede (det hedder så smukt reformer). Selv embedsværket har solgt deres sjæl (lidt mere moderne deres identitet) til New Public management og til minimalstats ideologi. Hvor man som ansat i det offentlige noget skizofrent springer fra at borgeren er en der har rettigheder og skal serviceres, som forbruger og til, at man pludselig skal betragte vedkommende borger som 'modtager'(fx den ældre, den unge eller den psykisk syge) der udgør en byrde der skal kontrolleres og mistænkeliggøre. Vi er endt med den kendte opskrift, lidt protestantisme og meget neoliberalisme ! Resultat vi har genindført skyld, det er din skyld at du ikke kan.....Vi har igen fået nogen at skamme på. Genialt primitivt. Og så har vi ligeså genialt primitivt givet bankerne retten til at lave penge, helt frit og trods deres uhæmmede grådighed, får de forsat lov.
Den værste dogme er når de tro minimalstats tilhængere som lakajer (eller blot the followers) messer de faste budskaber, der er ikke økonomi til mere velfærd.
Helt kontant der er der. Det bestemmer vi nemlig selv, det er et politisk valg. Og ja det er en kamp der ikke er for sjov. Det handler om demokrati, vi har snart solgt det hvis vi ikke vender bøtten
Så kæmp for følgende rettigheder:
Indfør retten til arbejde
Indfør borgerløn
Indfør retten til bolig
osv. osv.
Til tilhængere af minimalstaten og som ikke kan deres samfundshistorie kan jeg nævne at velfærdstatens indførelse ikke var smertefrit. De borgerlige stod i kø for at skyde den ned. Argumentet var det samme som i dag, det har vi ikke råd til.
Bare til oplysning det er indførsel af velfærdstaten der har skabt den rigdom vi har i dag.

Peter Nielsen, Sascha Olinsson, Kalle Nielsen, Henrik Stæhr, Søren Roepstorff, Dennis Berg, Tilde Klindt, Torben K L Jensen, ulrik mortensen, Poul Eriksen, Bjarne Nielsen, Kim Kristensen, Colin Bradley, Elisabeth Andersen, Leif Drud, Erik Jensen , Flemming Bruun, Keld Sandkvist, Daniel Hansen, Richard Sørensen, Henrik Christensen, Helge Andersen, peter fonnesbech, Peter Hansen, Majbritt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Olav Bo Hessellund, Henrik Nielsen, Mette Hansen, Peter Wulff, Marianne Rasmussen, randi christiansen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Rasmus Knus og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"»Det er ikke nemt for vores medarbejdere, for de har nemlig et stort omsorgsgen. De vil frygtelig gerne hjælpe folk, der har behov, men nogle gange skal de næsten sidde på deres hænder og sige ’nej fru Hansen, vi hjælper dig ikke med at handle. Du skal selv gå turen, men vi vil gerne træne med dig, så du kan klare det.’ De situationer, hvor vi presser vores ældre borgere til at se, hvor meget de selv kan gøre, er hverken rare for den borger, der bliver presset, eller de medarbejdere, der hellere bare vil hjælpe.«!

Hvad med at ansætte nogle professionelle medarbejdere.

Bjarne Nielsen, Claus Jensen, Kim Kristensen, Helge Andersen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Mit umiddelbare indtryk fra artiklen og lign. om velfærdsstatens (af-)udvikling, fremtid m.m. er, at hele processen gennemføres som et teknokratisk projekt fx som NPM.
Hvorfor er der ikke en politisk debat om den defacto afvikling som foregår ved hjælp af reformer, finansministeriets grønthøster osv? Det åbenbare svar er; politikerne vil ikke have debatten, da de skal genvælges og derfor kun vil lægge navn til positive projekter.

Det demokratiske problem bliver dermed - som antydet af embedsmanden i artiklen - at bureaukratiet afvikler velfærdsstaten. Og det er de ledende embedsmænd som prioriterer kernevelfærdsydelserne udfra nogle økonomiske/praktiske parametre. Dvs. hvor kan der hentes de største besparelser uden for meget opmærksomhed og larm i medierne, og det er naturligvis hos de mindst ressourcestærke grupper.

Men i min optik burde det være omvendt. De ressourcestærke burde basere deres velfærd på forsikringsordninger som fx i Tyskland og dem med færrest ressourcer skulle stadig få hjælp af det offentlige.

Peter Ole Kvint, Henrik Nielsen, Mikkel Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mikkel Jensen

Til flere af ovenstående debattører,

Kan I ikke se, hvor det netop går galt for jer i jeres forståelse af velfærden? I taler hele tiden kun i helt overordnede og overfladiske termer, såsom gratis dit, gratis dat, sikkerhedsnet, behandling af syge og gamle, osv. Det er totalt intetsigende klichéer og siger jo absolut intet om baggrunden og kvaliteten for de konkrete ydelser. Og husk lige, at der ikke eksisterer noget som er gratis. En gratisydelse er jo kun "gratis" fordi vores skatteindbetaling dækker over den direkte omkostningsforståelse.
Hvis jeres forståelse af kvaliteten af offentlig velfærd kun angår mængden af kroner og ører som bliver puttet i den, samt antallet af ydelser, så har I slet ikke forstået baggrunden for velfærdstanken.
Hvis I virkelig vil kvalificere jeres forståelse af velfærd, så bliver I sgu nødt til at gå ind i selve substansen og se på, hvordan den konkrete velfærdsydelse understøtter den enkelte borger i dennes liv, på både kort og lang sigt med alle de sideeffekter det har for borgeren på andre områder.
Det gør stadsdirektøren i Aarhus og derfor er hans forståelse af offentlig velfærd tydeligvis meget større end debattørernes her på Information. Han forstår kompleksiteten i det offentlige velfærdssystem og går netop ind og ser på ydelsernes omfang i forhold til deres effekt for den enkelte borger og for samfundet generelt og det er nødvendigt, når vi taler om offentlig velfærd.
Hvis ikke man gør det, så bliver det netop tale om en bundløs velfærdsbrønd, for så vil der aldrig være penge eller hænder nok, lige meget hvad...

Martin Svendsen

@Mikkel Nielsen
04. januar, 2014 - 16:40 #
Besparelserne er i meget høj grad et forsøg på at bevare velfærdsstaten
Kan de virkeligt ikke selv høre hvor åbdssvagt det lyder.
Man kan jo ikke kalde noget en bevarelse, hvis man skære en betragtelig del af det man siger man vil bevare væk. Det må da være logik for burhøns.
Det svare jo lidt til at man vil bevare en bygning ved at spare på de konstruktioner som holder bygningen oppe. Det holder jo ikke fem meter, bare spørg Italienerne om deres erfaringerne med denne fremgangsmåde.

Man kunne også forestille sig vedfærden som en bygning man har udbygget igen og igen med flere og flere etager, og nu er der opstået en risiko for at den kollapser under sin egen vægt. Derfor går man ind og fjerner nogle af de etager man godt kan undvære, for at redde dem der virkeligt er vigtige, og gøre hele konstruktionen selvbærende på langt sigt.

Torben Kjeldsen

Mikkel Jensen
Jeg er selv ansat som offentlig leder og har med børn og unge og gøre. Jeg har stor respekt for dagens kronikør og er ikke tvivl om at vi må udvikle vores velfærdsmetoder, om du vel. Jeg er er som ansat loyal overfor de rammer der er givet af politikerne. Og gør mit bedste indenfor de rammer. Vi arbejder selv som organisation på at medvirke til få flyttet vores metoder over mod de mere udviklende i forhold til de kompenserende. Øget inklusion indenfor skoleområdet er et eksempel. Kunne mand 'bare' bruge samme tankegang indenfor jobområdet ville det være et stort skridt. Men det kommer måske.
Når jeg bliver vred på den nuværende 'velfærdskritik' skyldes de ganske simpelt dogmet at vi ikke har råd vinder indpas som om det er en naturlov. Det er bare ikke sandt (jo det er sandt at vi kan vælge at tro det og nogen har interesser herfor)og det her jeg slås for et andet synspunkt. Jeg oplever at mine lokale politikere gør et stort arbejde for at få kabalen til at gå. De kan jo med den nuværende førte landspolitik ikke gøre så meget. Vores såkaldte skattestop har jo ikke ført til øget velstand. Tværtimod. Bare 2% skattestigning kunne gøre en del for udsatte unge eller børn, og andre og i øvrigt sætte gang i nødvendige projekter.

Kalle Nielsen, Poul Eriksen, Bjarne Nielsen, Elisabeth Andersen, Jørn Andersen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Lars Dahl, Brian Pietersen, Mette Hansen, Steffen Gliese, randi christiansen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Vissevasse - bevar velfærd. Som vi sagde som børn. Må jeg bé om mine grønlyseblå.
Mange har velstand - men velfærd er noget helt andet.
Tror mere det politisk går ud på at bevare elitens privilegier (skattelettelser).
Dem i bunden får afgiftsforhøjelser.

Kalle Nielsen, Søren Roepstorff, Tilde Klindt, Poul Eriksen, Marianne Rasmussen, Kim Kristensen, Richard Sørensen, lars abildgaard, Vivi Rindom, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Henrik Nielsen, Jan Pedersen, Brian Pietersen, Mette Hansen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mikkel Jensen

@ Torben Kjeldsen

Tak for en velkvalificeret kommentar Torben!
Jeg har selv adskillige år på bagen som projektleder indenfor kommunalområdet, både fra central hold og fra kommunal hold og kan godt nikke genkendende til din beskrivelse.
Men i forhold til skatten, så må vi altså konstatere, at der er en grænse for, hvor meget vi kan blive ved med at dreje på den den skatteskrue. Så, når du skriver, at vi godt lige kunne øge skatten med et par procent igen, så må jeg altså konstatere, at det instrument har været benyttet i alt for mange år uden det har gjort nogen forskel overhovedet. Så, hvorfor skulle et par procent mere gøre en forskel denne gang. Og hvis vi alligevel smed et ekstra par procent i posen, hvornår vil vi mon så komme næste gang og foreslå en endnu en ny skattestigning, fordi vi opdagede at den seneste skattestigning alligevel ikke gjorde den store forskel.
Og endelig kan vi altså ikke blive ved at tro, at vi kan presse mere ud af den skatteappelsin, dertil er den fladmast nok i forvejen, jfr. hele diskussion om lønningsniveau, konkurrenceevne og lign.
Konklusionen er, at vi har de midler, vi har, og dem bliver vi nødt til at udnytte endnu bedre. Alternativt bliver vi nødt til at ændre borgerens forventninger til det offentlige og det er helt sikkert her vi kan gøre den store forskel. Men det vil tage tid, for vi er jo alle sammen blevet forvent med f.eks. begrebet "gratisydelser" mm.
Deraf bruger jeg begrebet velfærdsjunkier.

Helge Andersen, Frank Hansen, randi christiansen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Overordnet set er stadsdirektørens betragtninger selvfølgelig forførende, men når han siger følgende : " .. og loftslifte, der hjælper borgeren i seng og op igen, og som kan betjenes af en enkelt medarbejder, hvor det tidligere var nødvendigt med to.»Det sparer enormt meget tid. Og der skærer vi selvfølgelig med det samme i normeringen, så vi er sikre på at få effektiviseringsgevinsten,« siger Niels Højberg ... " så må jeg bare spørge, hvilket job man i stedet giver til den bortrationaliserede sosu medarbejder? Loftlifte er et fremragende arbejdsredskab ifht at undgå løfteskader, men hvis denne ene medarbejder ikke får ny ansættelse og derfor i stedet modtager overførselsindkomst, hvor er så besparelsen? Der er vel ikke den store forskel på udgiftsniveauet i løn minus skat og overførselsindkomst.

Søren Roepstorff, Bjarne Nielsen, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Henrik Nielsen, Karsten Aaen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Det lyder jo flot, myndiggørelse af borgerne, og jeg er i og for sig også enig. Hvordan kan man andet end dét?

Men hvad med alle rædselshistorierne? Om folk med kræft, der arbejdsprøves, om ældre, der ikke får bad og spises af med opvarmet hundeæde, så de ikke spiser og derpå taber sig, og derpå bliver syge? Om folk, som må flytte fra hus og hjem, fordi den ene er blevet arbejdsløs og kommunen river økonomien væk under fødderne med gensidig forsørgelsespligt?
Der er så mange skrækkelige historier, at svadaen fra den kære embedsmand i sandhed - som Engelsted så rigtigt påpeger - må betegnes som demagogi.

Det er sjovt, som de gode hensigter kun gør sig gældende når der skal spares penge, og selv da ser det skræmmende ud, når man kigger nærmere efter.

Sascha Olinsson, Søren Roepstorff, Tilde Klindt, Poul Eriksen, Bjarne Nielsen, Claus Jensen, Elisabeth Andersen, Erik Jensen , Niels Mosbak, Richard Sørensen, Vivi Rindom, Helge Andersen, Peter Hansen, Lis Jeppesen, Majbritt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo ikke rigtigt, at man ikke ville kunne beskatte mere, skatten er faldet og faldet over de seneste 15 år.

Kalle Nielsen, Poul Eriksen, Erik Jensen , Jens Kofoed, lars abildgaard, Peter Hansen, Majbritt Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Brian Pietersen, Mette Hansen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Claus Jansson

Artiklen har en lang række af gode informationer med, som er med til at øge indsigten i den offentlige forvaltning og tankegangen hos de ansvarlige for vores serviceydende offentligt ansatte.

Desværre falder artiklen som helhed om pga. manglende ilt før målstregen, idet der ensidigt er ledelsesvinklen med. Herved står mange af problematikkerne uden kritik og uimodsagt.

Et eksempel kunne fra min side være at uddrage de mange kendte sager om børn og unge der er indplaceret i almindeligt skoleforløb i stedet for de nødvendige personlige forhold er taget med i en helhedsvurdering.

Det er så et landskendt fenomen, der opstod som konsekvens af nedlæggelsen af de specialiserede amtsopgaver. Kommunerne, selv landets største, har ikke haft kompetencer eller økonomien til at løfte dem. Det gør sig specielt gældende for børn og ungeområdet og er særdeles beskæmmende for et af verdens rigeste lande.

Samtidigt skal vi huske at man med embedsmandsbriller på næsen har sine egne interesser at pleje og uanset hvor dygtig man er, så kan præstationer og aflønning for opnåede præstationer altid være en hæmsko på nuanceringen.

Så længe nationalstaten ønsker kun at konkurrere på lavere selskabsskatter og fremtidens unges uddannelsesniveau, så vil der overtid blive mindre økonomi til at drive de offentlige opgaver. Men igen: alt er et spørgsmål om politiske prioriteter - og der er plads til andre veje, hvis det kun må ske ved besparelser på statsfinanserne.

Kalle Nielsen, Kim Kristensen, Jørn Petersen, Helge Andersen, Peter Hansen, Karsten Aaen, Carsten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikkel Jensen

@ Peter Hansen

Men det er borgerens samlede udgiftsniveau i form af skatter og afgifter ikke, så du "glemmer" sjovt nok lige den anden halvdel af udgiftsregnestykket Peter Hansen...

Steffen Gliese

Når jeg ser, Mikkel Jensen, hvad folk bruger deres penge på, fortjener de at betale noget mere i skat.

Kalle Nielsen, Bjarne Nielsen, Jens Kofoed, Peter Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Mikkel Jensen

velfærdsjunkier = trykhed ?

aktionærer = ludomaner.. ??

Helge Andersen, Peter Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Mikkel Jensen

@ Peter Hansen
Så kan de lære det, ikke sandt Peter Hansen!!! Og netop det, er kommunismen god til og den har mange spændende metoder overfor folk...

@ Brian Pietersen
Jeg går ud fra, du mener tryGhed. Men, at du putter et K ind istedet, siger paradoksalt nok alligevel mere end du måske selv havde tænkt, for tryk og velfærdsjunkier passer sgu egentlig meget godt sammen...

Torben Knudsen

I det gamle fag driftsøkonomi arbejdede man med faste omkostninger og variable omkostninger.
Udviklingen/stigningen i kommunernes faste omkostninger dygtigt styret af bl.a. Djøf ,er ikke til at fatte. Besparelserne på de variable omkostninger, læs ydelser til borgere,kald det velfærd kald det lige hvad du vil, øges, men kan ikke hamle op med stigningen i de faste faste omkostninger til lønninger til ledelse og et utal af Djøfere, der skriver alenlange rapporter og holder alenlange møder om disse rapporter, så visse kommuner må holde lukket f.eks 1 dag om ugen, for at få disse rapporter behandlet og arkiveret.
En periode efter kommunesammenlægningen synes jeg, at vittigheden med kasket med eller uden svederem var fejlanbragt.
Nu synes jeg den er relevant.
Svartiderne i den kommune, jeg bor I er alenlange, skylde den besparelser eller skyldes den svederemmen?
Velfærd, al velfærd, bortset fra sygdom og alderdomssvækkelse (vi har aldrig haft så friske pensionister som nu) er resultat af svigt! i opvækst i skolen i arbejdssammenhængen. Så denne her fyret af af Hr. Højbjerg:
At kunne fastholde folks mulighed for selv at bestemme, hvornår de vil på toilettet, hvornår de vil i seng, og hvornår de vil stå op, er en stor kvalitet i alles liv – men det er samtidig en stor udfordring for personalet, erkender stadsdirektøren???
Hvad står der egentligt? står der, at man har ansat folk til at fastholde folks mulighed for selv at bestemme , hvornår de vil på toilettet?
Samfundsopgaven er at støtte, at originale individer fra fødslen, bevarer originaliteten, robustheden og individualismen og kun har brug for kommunen ved adresseændring.
Velfærdsmodellen, bortset fra ved sygdom og alderdomssvækkelse har udviklet sig og overhalet befolkningens behov.

Søren Roepstorff, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er ikke en vedtaget sandhed, at vi ikke har råd til en nordisk velfærdsmodel.

Se fx Jørgen Goul Andersen ”Den nordiske velfærdsmodel er ikke dyr. Vores sociale udgifter er faktisk lidt mindre end for eksempel Frankrigs og Tysklands..."

http://raeson.dk/2012/goul-andersen-r%C3%B8dt-opg%C3%B8r-med-velf%C3%A6r...

Kalle Nielsen, Søren Roepstorff, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Bjarne Nielsen, Kim Kristensen, Jens Kofoed, lars abildgaard, Peter Hansen, Niels Engelsted, Henrik Nielsen, Dennis Berg, Torben Kjeldsen, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Jeg må lige rette en misforståelse "New Public management" og "minimalstaten" er to helt forskellige ting ideologier.

"New Public management" kræver et uhyre ineffektivt topstyret kontrol-apparat.
Der er langt flere kolde end varme hænder i dette system.

"Minimalstaten" er ligesom det vilde vesten hvor der en folkevalgt Serif, som med sin stjerne, sin revolver og sin galge holder lov og orden.

Helge Andersen, Karsten Aaen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Mikkel

ja, absolut med g, jeg tænker og arbejder mest med begrebet tryk, men tryghed er under alle omstændigheder det bedste for alle at have, nej ok nogle enkelte måske ikke, men der tror jeg mest det er fordi de aldrig har prøvet at være utryg.

Kim Kristensen, Steffen Gliese, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Rasmus

vi har råd, men der er nogle der ikke vil selvom de har fået det fra de var små, jeg ser det som en slags oprør af nogle der ikke er helt voksne endnu, men kan håbe de vågner med alderen...og det går stærkt inden de ødelægger deres og andres livsgrundlag.

Kim Kristensen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Fra Den store danske
New Public Management bygger på to rationaler. Et rationale, der relaterer til organisation og ledelse, hvor forestillingen er, at man med fordel kan overføre principper, der er kendt og afprøvet i den private sektor til den offentlige sektor ved at sætte større fokus på: entreprenøragtig ledelse, strategisk ledelse og team-ledelse samt mål- og rammestyring kombineret med indførelsen af nye økonomistyrings-, regnskabs- og budgetstyringssystemer. Og et andet rationale, der relaterer til økonomisk tænkning og ønsket om en liberalistisk markedsgørelse og effektivisering af den offentlige sektor gennem brugen af instrumenter som: udlicitering, privatisering, frie forbrugssvalg, direkte kontrol, kontraktstyring og evaluering.

Den offentlige sektor beskrives i New Public Management som forvokset, hvorfor den skal nedskæres, for bureaukratisk og ineffektiv, hvorfor den må omstruktureres, for styrings- og reguleringsfikseret, hvorfor den skal decentraliseres og dereguleres, for dårligt ledet, hvorfor lederne skal udskiftes eller omskoles og endelig som i alt for ringe grad orienteret mod resultater og behov hos brugerne.

NPM og minimalstatsideologi er vel to alen af et stykke, eller?

Flemming, Skovgaard Madsen, Bjarne Nielsen, Dennis Berg, lars abildgaard, Lars Dahl, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Mine herrer,

Tillad en gammel kone at blande sig i debatten med et par bemærkninger om årsag og virkning. Jokeren i spillet om udgifterne til velfærdsstatens bevarelse kontra erhvervslivets behov for en fleksibel arbejdsstyrke er en overset og nu uddød variant af arten homo sapiens: Den hjemmegående husmor!

Det kommer sikkert bag på mange, som er født efter 1960, at de hjemmegående husmødre arbejdede lige så meget som deres mænd. De figurerede bare ikke i arbejdsmarkedsstatistikken indgik ikke i beskatningsgrundlaget, da de hverken fik løn for det arbejde, de udførte, eller betalte indkomstskat af den løn, de ikke fik.

Værdien af deres tjenesteydelser indgik derfor heller ikke i beregningen af det hellige almindelige BNP, som er målestokken for, hvad "vi som samfund" mener at have råd til at bruge af offentlige midler til dækning af velfærdsydelser.

Ikke des mindre var det de uddøde hjemmegående husmødres fortjeneste, at udgifterne til de basale velfærdsydelser, som vi i dag anser det for rimeligt at bidrage til over skattebilletten, ikke løb løbsk, dengang vi havde dem blandt os endnu.

Jamen, hvad bidrog de så til samfundsøkonomien med disse uddøde quinder, som Suzanne Brøgger kaldte "de gæve øgler"?

"Det traditionelle kvindearbejde" såmænd. Alt det, som mændene og de såkaldte "karrierekvinder" hverken har tid til eller mulighed for at udføre i de 37 ugentlige timer, de tilbringer på arbejdspladsen: Børnepasning, ældrepleje og elementær sygepleje. Alt det uproduktive non-profitskabende arbejde, som ikke kan passes samtidig med at man fysisk befinder sig på et arbejdssted, hvor børn, oldinge, syge og andre omsorgskrævende samfundsmedlemmer ikke kan medbringes uden at forårsage sammenbrud i logistikken og kuk i produktionsplanen.

I 1968 udgjorde kvindernes andel af de registrerede erhvervsaktive i DK 29%. I 1981 var den vokset til 42,5%. I dag er der formentlig lige så mange registrerede erhvervsaktive kvinder som mænd, hvilket jeg baserer på forhold, at der er nogenlunde lige mange kvinder og mænd i de aldersklasser, der må antages at være i stand til at arbejde for føden.

Kom igen, hr. stadsdirektør. Hvor mange småbørnspædagoger, plejehjemsassistenter og hjemmehjælpere skal udskiftes med skylletoiletter, robotstøvsugere og lofstlifte, før der også bliver råd til at ansætte flere sikkerhedsvagter til at holde pøbelen i ave på de overbelastede kommunale jobcentre efter dagpengereformen?

Lars Jorgensen, Kalle Nielsen, Søren Roepstorff, Kim Kristensen, Bjarne Nielsen, odd bjertnes, Elisabeth Andersen, Colin Bradley, Keld Sandkvist, Niels Mosbak, Jens Kofoed, Dennis Berg, Lilli Wendt, lars abildgaard, Vivi Rindom, Kim Houmøller, Helge Andersen, randi christiansen, Helge Rasmussen, Peter Hansen, Lis Jeppesen, Majbritt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Niels Engelsted og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Danmark er vokset sig stort og rigt, udelukkende fordi man har opført sig solidarisk og taget hånd om de svageste.

I de lande hvor velfærden er baseret på private donationer og folks evne til at forsikre sig til samme, der står det skidt til.

Visse folk her til lands, med deres på det tørre (indtil videre) ønsker mindre solidaritet og "amerikanske tilstande".
Mon disse mennesker ved hvordan det gå i de lande , hvor egocentrismen hersker ?

Sascha Olinsson, Kalle Nielsen, Søren Roepstorff, Kim Kristensen, Elisabeth Andersen, Colin Bradley, Niels Mosbak, Dennis Berg, lars abildgaard, Kim Houmøller, Peter Hansen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Lars Dahl, Lise Lotte Rahbek, Niels Engelsted og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Rettelse: Det var ikke i 1968 men i1960 (altså lige før den store, industrielle opsving, som varede helt til oliekrisen kom bag på os i 1973) at kvindernes erhvervsfrekvens var 29%). M.a.o- dengang socialdemokraterne gik til valg under parolen "Gør gode tider bedre" og ikke som nu "Gør dårlige tider dårligere".

Gå ind på nettet og kig på deres valgplakater fra dengang. De er rørende.

Kim Kristensen, lars abildgaard, Helge Andersen, Peter Hansen, Lis Jeppesen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det hele starter på den forkerte fod.
"Over hele landet skal de 98 kommuner navigere inden for stadig snævrere økonomiske rammer, og derfor er effektivisering helt afgørende, understreger Niels Højberg gentagne gange."
Dette er udgangspunkt for lat hvad manden siger. Og det er naturloigvis hans verden. Han er ikke politiker, men skal loyalt (og mod klækkelig betaling, nautrlivis) administrere nedskæringerne.
At øge eller fastholde det offentlige serviceniveau betyder ikke - og har aldrig betydet, at lade stå til. Den kommunale service, de mange forskellige kommunale ydelser osv. har været under rivende udvikling i de sidste 50 år. Og - OG det danske velfærdssystem slog førhen med flere længder cost-benefit i de fleste lande.
Hvad der er sket er med minimalstatspolitikken, som jo ikke var konsekvent, men mere en neoliberal øvelse, hvad der skete var, at man øgede de offentlige udgifter ved at udlicitere offentlige opgaver til langt mindre effektive private udbydere, som hverken havde interesse eller ekspertise. Og det har de stadig ikke.
Altså.
Ud fra sine egne forudsætninger er jeg da sikker på at denne velbetalte DIREKTØR nok med nogen fornuft kan dirigere medarbejderne gennem nedskæringer. MEN at påstå, at det giver bedre liv, er rent blår. Rent møgbeskidt blår.
Vi har med den nordiske velfærdsstat indtil for få år siden haft en samfundsmodel, der effektivt og omkostningsbilligt kunne sørge for at der var en veluddannet og villig arbejdskraft til rådighed for enhver form for produktion eller tjenesteydelse.
Men realkapitalen tabte kampen om Danmark til finanskapitalens roulettespekulanter, og det kan man se af at omtrent alt i vores kultur omtales som investeringsobjekter, og af at ingen tømrermester nok så lille ikke har en revisor, der 'hjælper til' med at spekulere, investere og 'få pengene til at yngle'. Men som vi véd kommer intet af intet, og nu gør de burmesiske medarbejdere endda oprør og vil til at have rigtige penge, penge som de kan leve for, for deres arbejde.
Men en beskeden beskatning af alle arbejdsfri indtægter - fra spekulation, hussalg osv. kunne vi med lethed finansiere en strålende velfærd. Og vi ville endda ikke behøve at jagte for 63 mia. kr. sortarbejdere - for ikke at tale om de småpenge, som nogle af de økonomisk dårligst stillede krybskytter sig til ved at give forkerte oplysninger - ja ja ja. Det er nasseri, men i småtingsafdelingen, og intet mod det NASSERI som finansverdenen og de multinationale koncerner opviser. Lad os kæmpe mod dem: Kræve indsigt i deres dispositioner - i stedet for at slås med hinanden om peanuts.

Sascha Olinsson, Søren Roepstorff, Steffen Gliese, Kim Kristensen, Claus Jensen, Elisabeth Andersen, Dennis Berg, Jan Pedersen, Helge Andersen, randi christiansen, Peter Hansen, Olav Bo Hessellund, Lis Jeppesen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nu er jeg nok nødt til lige at spørge, om nogen har en præcisering af kvinders erhvervsfrekvens i 60'erne og 70'erne?

Min mor havde f.eks et morgen-rengøringsjob på måske 12-15 timer om ugen og det var ganske almindeligt i deres omgangskreds, at husmødrene deltog i familieøkonomien.

Men talte det i statistikken som at husmoren var erhvervsaktiv,
at hun havde et mindre deltidsjob?

Enriquo Longo, Majbritt Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

"Før fik man mere direkte hjælp, så for mange vil det opleves som en forringelse. Men velfærdsbegrebet er jo rigtig svært."

jo, det er rigtigt svært, så det, som de udsatte opfatter som forringelser, ja, se, det er det jo slet ikke. man skal jo bare kigge på den rigtige måde, så er det slet ikke så svært

Henrik Stæhr, Elisabeth Andersen, Michael Madsen, Dennis Berg, lars abildgaard, Helge Andersen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

ham idioten, der vises på billedet, - er han en vælfærdsdansker ?

han ser ellers sådan ud, han mangler bare at slå ud med armene.

@ Mikkel Jensen, der har været 'projektleder både kommunalt og statsligt'... Jeg må bare sige, som jeg har sagt i min tidligere karriere som kommunal driftsleder på socialområdet i en del år, projektfolk plages af en alt for kort horisont. Og når jeg sammenligner det Danida-projekt, jeg var ansat i i et afrikansk land, med de klostre, der var i området, blev det helt tydeligt, dét med horisonterne. Så Mikkel, jeg har noget at have det i.
Det er en skrøne, at der ikke kan skrues mere på skatteskruen. Og her er der ingen, som jeg ser det, der beder om penge til det offentlige i den forstand. Lad os nu rulle privatiseringsvanviddet tilbage, og redde de penge, så de kan fordeles til de aktiviteter, hvor de batter. Dvs. også sige: Få de verdensfjerne statspolitikere til at føre nationalpolitik f.eks. en aktiv eu-politik - for eller imod - det rager mig - og lad så kommunalpolitikerne få frie hænder, så de kan gå i dialog med deres borgere om, hvordan livet og velfærden i kommunerne skal se ud. I dag sidder kommunalpolitikere som gidsler i en bus hvor chaufførerne slås om at komme til rattet alt mens bussen tumler ned ad bakken.
Mikkel. Dine betragtninger er sikkert velmente, men de er alt for lavvandende til en alvorlig sag som denne. De lyder som stumper fra et billigt lederdiplomkursus. Sorry.

Søren Roepstorff, Henrik Stæhr, Steffen Gliese, Bjarne Nielsen, Claus Jensen, Jens Kofoed, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der ligger en meget stor styrke i at man f.eks. lærer ældre mennesker at klare sig selv igen; de ældre mennesker - og vi alle - har vel vores værdighed. Er det da ikke værdigt at den ældre selv kan bestemme, hvornår han eller hun vil tage støttestrømper på eller gå på toilettet? Jo, det er. Og er et selvskyllende toilet ikke en behagelighed for en borger? som selv kan bestemme, hvornår han eller hun vil gå på toilettet - og dermed ej heller skal bruge ble? Jo, det er. Og er en loftlift ikke en behagelighed også? Jo, det er. Sådan som jeg oplever de fleste folk, vil de altså gerne være herrer - og damer - i deres eget liv, og dermed selv bestemme, f.eks. hvornår de står op og hvornår de går på toilettet mm. og mv.

Mht. det der med institutionerne, så har jeg denne her kommentar: Jeg har en kollega hvis mand indtil for nylig arbejdede på en institution for børn og unge, som næsten ingenting kan. Og jeg mener næsten ingenting - lærerne og pædagogerne på det her sted bliver glade hver gang de ser et lillebitte og det mindste fremskridt. Hvad med dem? Har de gavn af netværksfamilier, nej det har de ikke? Hvad med tidligt skadede børn, dvs. børn af narkomaner eller alkoholikere? Har de mon gavn af netværksfamilier? Nej, det har de altså ikke; de her grupper af gavn af at komme på institutioner, hvor dygtige, hårdtarbejdende socialpædagoger ved hvad de gør ift. dem og hvorfor de gør det. Ift. de meget kriminelle unge mv. ved jeg ej heller, hvilken gavn de har at komme i netværksfamilier, eller unge med adhd mv. Også de har gavn af at komme på bosteder, hvor de kan få den rette hjælp ift. deres handicap mv. og mm. Og ja, måske bruger vi flest penge på den offentlige sektor, men hvor er kravene til f.eks. militæret mm. om at effektivisere 2% om året? Ingen steder, så vidt jeg kan se.

Mht. til den her kommentar:
"nej fru Hansen, vi hjælper dig ikke med at handle. Du skal selv gå turen, men vi vil gerne træne med dig, så du kan klare det.’ De situationer, hvor vi presser vores ældre borgere til at se, hvor meget de selv kan gøre, er hverken rare for den borger, der bliver presset, eller de medarbejdere, der hellere bare vil hjælpe" fra stadsdirektøren i Aarhus Kommune er det da umiddelbart en god idé. Men men men - har stadsdirektøren mon tænkt på de ældre mennesker som går med rollator, som ikke ser så godt længere, eller de borgere som sidder i kørestol? Skal de selv handle ind i Brugsen 4 km væk ? Skal de selv tage bussen hen til butikken som ligger 4 km væk eller måske 10 km væk, fordi nærbutikken eller købmanden er lukket eller hyr? Og mange ældre mennesker kan ej heller nå varerne på de øverste hylder i super-markedet.....Igen, det er meget logisk og rationelt alt sammen, men samvær mellem mennesker er mere end rationalitet og logik.

Lars Dahl, Kim Kristensen, Elisabeth Andersen, Flemming, Skovgaard Madsen, Dennis Berg, Lilli Wendt, Enriquo Longo, Helge Andersen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Lise Lotte,

Jeg bliver dig svar skyldig. Det kommer nok an på om din mor gjorde rent hos private el.f.eks. i den lokale damefrisørsalon eller på rådhuset.

Før kildeskattereformen og ophævelsen af sambeskatningen af ægtefæller i 1970 fik gifte kvinder ingen selvangivelse tilsendt. Heller ikke hvis de arbejdede på fuld tid uden for hjemmet og tjente mere end ægtemanden.Hvis din mor var på lønningslisten hos en arbejdsgiver, som kunne trække sine udgifter til rengøring fra i skat, skulle hun have en lønseddel sammen med udbetalingen. Ved skatteårets udløb skulle din far så tælle hendes lønsedler sammen og opgive beløbet i en dertil indrettet rubrik på sin egen selvangivelse.

Men jeg tror nu ikke, din mor har talt med i statistikken over 'erhvervsaktive' kvinder med så lavt et ugentligt timetal. Det var jo ikke meget mere end mange 12-15års piger og drenge fra jævne familier før i tiden arbejdede efter skoletid med vareudbringning for lokale handlende og babysitting for udearbejdende mødre med heltidsjob for at yde et beskedent bidrag til familieøkonomien

Prøv hos Kvinfo - der sidder måske en ekspert i løn- og arbejdsmarkedsstatistik, som har alle tallene og kan forklare det.

Folk gør sig gennemgående nogle ret overdrevne forestillinger om, hvor meget jævne mennesker tjente i timen og betalte i skat i de gode gamle dage, før skattefifleri og 'sort arbejde' blev en folkesport i alle samfundsklasser.

Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

En lille kommentar mere ang. dette her:

I går så jeg den danske krimiserie En by i provinsen fra 1978 eller 1979. I den er der en en socialrådgiver som beklager sig til politimesteren over at en af hans kriminalbetjente har afhørt en ung person. Og det endda uden at der var en repræsentant fra socialforvaltningen til stede ved denne afhøring - og at selvsamme kriminalbetjent kørte uden cykellygte. Og hvordan blev det så klaret? Skulle hun udfylde en klage, skriftlig, i tre til seks eksemplarer? Nej, det skulle hun ej.

Kriminalbetjenten blev kaldt ind på politimesterens kontor sammen med socialrådgiveren (som også er politimesterens kæreste), fik en mild irettesættelse og blev bedt om at købe en cykellygte - af politimesteren.

Pointen i denne her historie er denne her:
Tilbage i 1970erne og i 1980erne kunne man gøre dette her - i dag - og da måske især efter 2007-kommunalreformen - kan man ikke gøre dette her mere. Nu skal der udfyldes en klage, skriftlig, den skal arkiveres og files. Og en hær af embedsmænd skal undersøge den, arkivere den, og indkalde de berørte parter til møde, skrive referater af møde, arkivere referaterne og sende referaterne mv. og mm. Og så kan jeg godt forstå at der bliver brugt mange penge i den offentlige sektor i staten DK...

Kim Kristensen, Steffen Gliese, Flemming, Skovgaard Madsen, Helge Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Charlotte Harder

Mere velfærd for færre penge... politikerne og embedsmændene tror seriøst, at vælgerne er dumme. Hvem kan have givet dem den fjollede ide?

Kim Kristensen, Keld Sandkvist, Steffen Gliese, lars abildgaard, randi christiansen, Peter Hansen, Mette Hansen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

der er rigeligt med penge, det er fordelingen, der er problemet.

Sascha Olinsson, Lars Dahl, Torben K L Jensen, Kim Kristensen, Steffen Gliese, Dan Johannesson, Ervin Lazar, Enriquo Longo, lars abildgaard, Peter Hansen, Olav Bo Hessellund, Mette Hansen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Apropos Leif Panduros sitcom fra 1979 'En by i provinsen' så er den da ren socialrealisme i forhold til Adam Prices soap-opera 'Borgen'. Hvor elite-statsministerparret Nyborg/Christensen har et kaotisk og besværligt privatliv med to stakkels omsorgssvigtede børn i en herskabsvilla uden fast og pålidelig hushjælp til at tage fra, når det kniber for dem at nå det hele.

Omtrent lige så sandsynligt som den muntre afslutning på hvert afsnit af 'Spise med Price'. Hvor storebror James står alene tilbage med rodet og opvasken i studiekøkkenet, mens lillebror Adam er flygtet over alle bjerge.

Folk, der tjener godt med penge, har andre til det grove.De vil bare nødigt indrømme det. For det er jo så "stigmatiserende" for dem, der tager til takke med en ussel betaling for at rydde op i deres rod, at prale med hvor meget de selv tjener på deres bling-.bling.

Steffen Gliese, randi christiansen, Mette Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Erhvervsfrekvensen var i 1960: 43.6% for kvinder og 95.4% for mænd, i 1970: 54.4% for kvinder og 86.8% for mænd, i 1980: 68.1% for kvinder og 86.0% for mænd, osv. osv. (tal her (s.10): http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/12433/tresaar.pdf ). Nogle af de seneste tal fra 2007 - her er erhvervsfrekvensen for kvinder 70.8% og for mænd 77.8%. Om de gode gamle dage, kan man læse følgende (i linket ovenfor, s.10): " I 1950’erne var hovedparten af kvinderne typisk kun på arbejdsmarkedet, mens de var helt unge, hvorefter de arbejdede hjemme" ... ...

Sider