Læsetid: 7 min.

’Besparelserne er i meget høj grad et forsøg på at bevare velfærdsstaten’

Velfærdssamfundet er ikke et forsikringsselskab, og vi må ikke forfalde til at yde livslang erstatning for tabte evner, mener stadsdirektør i Aarhus Niels Højberg. Selv om dilemmaer står i kø, når kommuner presser deres borgere til at kunne selv, er der i hans øjne ingen vej uden om, når der skal skabes mere velfærd for færre penge
2.000 – eller hver tiende medarbejder – er forsvundet i Aarhus Kommune siden 2010. Alligevel mener byens stadsdirektør, Niels Højbjerg, at byens velfærd er blevet bedre i den samme periode.

Martin Dam

4. januar 2014

Han studsede noget, den nytilkomne stadsdirektør. Stod der virkelig i den nye strategi for Aarhus Kommune, at de ansatte skulle ’holde borgerne væk’? Det var noget af en provokation for den garvede embedsmand, der tidligere havde stået i spidsen for sammenlægningen af flere end tre amter i Region Syddanmark – og i den forbindelse havde bevaret et højt serviceniveau.

»Plejer vi ikke at sige ’borgeren i centrum’, tænkte jeg og tog afstand fra ideen,« fortæller Niels Højberg på sit hjørnekontor på Aarhus Rådhus. Her er alle flader ligeså blanke, som de er store, og gennem det store vinduesparti ses tårnet på Arne Jacobsens retlinede rådhusbygning.

»Det gode ved ledetråden om at holde borgerne væk er, at den giver anledning til en meget skarp diskussion om, hvordan vi driver velfærd, og hvorfor vi gør det. Det er selvfølgelig en provokerende måde at sige det på, men det betyder, at borgerne skal være i deres eget liv. Vi må ikke overtage deres liv,« siger Niels Højberg.

At kunne fastholde folks mulighed for selv at bestemme, hvornår de vil på toilettet, hvornår de vil i seng, og hvornår de vil stå op, er en stor kvalitet i alles liv – men det er samtidig en stor udfordring for personalet, erkender stadsdirektøren:

»Det er ikke nemt for vores medarbejdere, for de har nemlig et stort omsorgsgen. De vil frygtelig gerne hjælpe folk, der har behov, men nogle gange skal de næsten sidde på deres hænder og sige ’nej fru Hansen, vi hjælper dig ikke med at handle. Du skal selv gå turen, men vi vil gerne træne med dig, så du kan klare det.’ De situationer, hvor vi presser vores ældre borgere til at se, hvor meget de selv kan gøre, er hverken rare for den borger, der bliver presset, eller de medarbejdere, der hellere bare vil hjælpe.«

En ny fortælling

Velfærdsstaten, som vi kender den, er under stadig forandring, og siden 2010 er antallet af offentligt ansatte reduceret med 30.000. I Aarhus Kommune har de minimeret deres medarbejderstab med knap ti procent, hvilket svarer til 2.000 ansatte. Over hele landet skal de 98 kommuner navigere inden for stadig snævrere økonomiske rammer, og derfor er effektivisering helt afgørende, understreger Niels Højberg gentagne gange.

»Fra finansministeren får vi det budskab, at ’det er godt, I har øvet jer, for det her er kun starten. I skal fortsætte med at lave besparelser!’« Stadsdirektøren, der er klædt i mørke bukser og blå skjorte, rejser sig og henter et lysegrønt hæfte fra sin store bogreol. »Kærlig Kommune« står der på forsiden med indbydende skråskrift. Det er Aarhus Kommunes debatoplæg til fremtidens sundhed og omsorg, og med kerneværdier som ’kærlighed og frihed’, der bringer mindelser om 1970’ernes idealer, argumenteres for den nye velfærdstilgang, som kommunen har søsat i løbet af de seneste tre år. Det er ved at skære hårdt på ledelse og administration, reformere kerneopgaverne på ældreområdet og radikalt forandre velfærden på børne- og ungeområdet, at kommunen har skåret næsten ti procent af udgifterne. Det er da også den succeshistorie, som stadsdirektøren lægger ud med, da Information møder ham en travl formiddag tæt på jul.

»Vi synes, at vi har løst den udfordring med at få pengene til at hænge sammen på en forbilledlig måde. Vi har nået de mål, vi har sat,« siger Niels Højberg med eftertryk.

For udsatte børn og unge betyder forandringerne, at de ikke længere automatisk bliver anbragt på institution. Derimod bruges store dele af ressourcerne på at organisere netværksfamilier. Kommunen er med andre ord gået fra ’institutionstænkning’ til ’netværkstænkning’, og det har barberet ca. en tredjedel af udgifterne væk, fortæller Niels Højberg – og medgiver, at ændringerne også omfatter en lang række dilemmaer.

»Især er der mange faggrupper – f.eks. socialpædagogerne – der vil sige, at det er uforsvarligt. At vi ikke passer nok på de unge, der er i klemme. Og nogle af betænkelighederne er helt sikkert relevante.«

For de ældre har den nye kommunale velfærdsfortælling medført, at hjælpen ikke længere er direkte og konstant. Den ældre bliver ikke hjulpet, så snart behovet er der, men skal lære at gøre tingene selv. At satse benhårdt på rehabilitering giver pæne sorte tal på bundlinjen, noterer Niels Højberg sig, men der er samtidig store kommunale udfordringer ved at gå forrest i en udvikling, som dybest set slutter dér, hvor der ikke længere er behov for kommunen:

»Det er jo en delikat balance, for på den ene side er mange af besparelserne hentet ved at sige: ’Behøver vi at have så høj en standard?’ Og på den anden side er de hentet ved, at vi gør ting markant anderledes og billigere, end vi gjorde før,« siger stadsdirektøren.

Derfor kan der både fortælles historier om tilfælde, hvor Aarhus Kommune »har skåret rigtig hårdt til«, og om tilfælde, hvor kommunen har ændret på de mekanismer, der findes i den store velfærdsmaskine. Eksempelvis ved konsekvent at introducere velfærdsteknologi såsom robotstøvsugere, skylletoiletter og loftslifte, der hjælper borgeren i seng og op igen, og som kan betjenes af en enkelt medarbejder, hvor det tidligere var nødvendigt med to.

»Det sparer enormt meget tid. Og der skærer vi selvfølgelig med det samme i normeringen, så vi er sikre på at få effektiviseringsgevinsten,« siger Niels Højberg og indskyder, at de nye lifte også betyder, at den medarbejder, der kommer og betjener liften, taler med den ældre og ikke med kollegaen, som det kunne være tilfældet tidligere.

»På den måde har det jo også en social gevinst.«

– Har jeres spareøvelser slet ikke forringet velfærden?

»Det er klart, at vi har foretaget os ting, som bliver oplevet som en dårligere service. Før fik man mere direkte hjælp, så for mange vil det opleves som en forringelse. Men velfærdsbegrebet er jo rigtig svært. Hvis vi snakker livskvalitet – er de ældres livskvalitet så blevet dårligere? Nogle vil sige, at det er hårdt i genoptræningsfasen, men når man stadigvæk har magt over sit eget liv, har man så ikke højere livskvalitet? Jo, det har man nok.«

– Betyder det også, at man har bedre velfærd?

»Det vil jeg nok være tilbøjelig til at argumentere for, fordi det giver en myndiggørelse. Man kan blive længere i sit eget liv, så det bidrager i hvert fald til folks velfærd. Om det tab, man får af direkte omsorg, er større end det, man får på lidt længere sigt ved at have fået mulighed for at være i sit eget liv, er svært at vurdere. Nogle vil sige, at de hellere bare ville være hjulpet i stedet for alt det bøvl med at skulle genoptræne. Det er jo i bund og grund en politisk diskussion.«

Billig velfærd

Aarhus Kommune omsætter årligt for 22 milliarder kr. Kommunen har over 22.000 mennesker ansat, er lige så stor som Forsvaret og bruger lige så mange penge. Men kommunen er tvunget til – på linje med landets andre 97 kommuner – bestandigt at gøre tingene på en billigere og mere effektiv måde.

»Og det er virkelig et skred i forhold til at tænke i et velfærdssamfund. Tidligere tænkte vi i at beskytte det velfærdssamfund, vi havde. Havde vi overskud, blev de ekstra penge brugt på at gøre velfærden lidt bedre. Nu bliver fokus, at vi ved, at vi får færre penge. Vi vil rigtig gerne blive ved med at udvikle velfærden, men det skal være billigere,« siger Niels Højberg.

Den nyligt udnævnte formand for Kommunaldirektørforeningen er stærkt optaget af, hvad der betinger et samfunds udvikling. Og velfærdsstaten, der oprindeligt blev opbygget i læ af en demografisk medvind, beskriver han som både udfordret og trængt.

»Men velfærdsstaten er også handlekraftig. Vi kan ikke fravælge at gøre vores service billigere, og den kriseforståelse har både borgere, politikere og ansatte,« siger Niels Højberg.

Selv om han peger på, at der skal »arbejdes mere effektivt i det her land«, retter han også en skarp kritik mod regeringens økonomistyring, som »i alt for høj grad er overstyret«.

Selv var Niels Højberg som embedsmand i Finansministeriets Budgetdepartement i 1980’erne med til at stoppe væksten i de offentlige udgifter via rammestyring. Men mens de finansielle tiltag dengang efter hans mening var nødvendige for at redde velfærdsmodellen, er »strafferegimet efterhånden så rigidt, at det ikke giver bedre styring, men kun mere bureaukrati«.

»Meget af den styringstænkning, der foregår i staten, er efter min opfattelse meget teoretisk og har ikke rigtig hånd om, hvad der reelt driver virkeligheden i det lokale,« siger Niels Højberg.

– Hvor skal velfærdsdiskussionen så tage sit udgangspunkt?

»Hvis vi lige går et skridt tilbage, er det danske samfund faktisk det samfund, der bruger flest penge nogensinde på den offentlige sektor. Og tanken om, hvorvidt det holder i konkurrencen i den globale verden, er et spørgsmål i sig selv, som gør, at man ikke bare kan lægge oven på velfærdsstaten. Vi er nødt til at gentænke en række af velfærdsstatstilbuddene, sådan at vi får en mulighed for at løse opgaverne med færre penge.«

– Du er ikke ved at afmontere velfærdsstaten, men ved at gøre den konkurrencedygtig?

»Vi skal grundigt overveje, hvad der er virkelig vigtigt i vores velfærd, hvad der er mindre vigtigt, og hvordan vi kan klare os i et andet regi. Det er i meget høj grad et forsøg på at bevare velfærdsstaten.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Nogle gange må du bare lukke øjnene og gå forbi’

    13. januar 2014
    Tingene skal gå hurtigere i den offentlige sektor, hvor patienternes lidelser også er blevet langt mere komplekse i løbet af det seneste årti, fortæller social- og sundhedsassistent Annette Pedersen. At være nærværende kan være en stor udfordring i en travl og omskiftelig hverdag
  • ’Finansministeriet antager, at offentligt ansatte er dovne’

    7. januar 2014
    Forventningerne til velfærdsstaten på den ene side og begrænsede ressourcer på den anden presser i høj grad den offentlige sektor, mener professor Jacob Torfing. Han retter en skarp kritik mod regeringen og Finansministeriet for kun at file på budgetter frem for at lave grundlæggende prioritering
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kalle Nielsen
  • Henrik Brøndum
  • Per Andersen
  • Karen von Sydow
  • Kristian Løwenstein
  • Henrik Danstrup
  • Niels P Sønderskov
Kalle Nielsen, Henrik Brøndum, Per Andersen, Karen von Sydow, Kristian Løwenstein, Henrik Danstrup og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Hansen

Når jeg tænker sortest på borgerliges opfattelse af "velfærdsstaten", så går det ud på at disse borgerlige spekulerer på kun at bevare sygehusvæsenet og uddannelsesinstitutionerne.

De kunne jo selv blive ramt af fysisk sygdom og de ser gerne at andre betaler for deres børns uddannelse.

Arbejdsledige, psykisk syge, udsatte børn , ensomme gamle samt personer der ikke lige klarer sig som dem selv, har ikke deres store interesse. Var det ikke for disse grupper, så kunne de putte endnu flere penge ned i egen lomme.

Nå; dette er nok ikke (forhåbentlig) en præcisering af en bestemt gruppe, men mere en generalisering foretaget når tankerne er sortest.

Kim Kristensen, Brian Pietersen, Keld Sandkvist, Søren Bro, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Majbritt Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Velfærdssamfundet er ikke et forsikringsselskab, og vi må ikke forfalde til at yde livslang ydelser.

Nej, den almindelige borger skal ikke tro at velfærdssamfundet er et forsikringsselskab, men hvad med politikkerne og dem der sidder i folketinget.

Alle deres pensioner m.v. og til deres børn som de har tildelt dem selv, er da et forsikringsselskab for dem.
Det må der laves om på, de aner ikke hvordan der er ude på arbejdsmarkedet og i samfundet for almindelige borgere, med de konsekvenser deres lappeløsninger har for svage borgere.
Det ville de have godt af selv at mærke og prøve.

Kalle Nielsen, Tilde Klindt, Kim Kristensen, Brian Pietersen, Poul Eriksen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Sven Elming, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Lis Jeppesen.

Og ikke at forglemme stadsdirektører, der i tilfælde af fyring, får et gyldent håndtryk svarende til hvad 15 -20 kontanthjælpsmodtagere får på et år.

Hvorefter han/hun frit kan søge nyt arbejde og sikkert ganske hurtigt få det !

Kalle Nielsen, Kim Kristensen, Majbritt Nielsen, Brian Pietersen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Enriquo Longo, Peter Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tak for linket,Ulrik Mortensen,

Kvindernes erhvervsfrekvens er et tal. Kvindernes procentvis andel af den samlede erhvervsaktive del af befolkningen er et andet.

Min pointe er sådan set bare, at en BNP-vækst som følge af, at værdien af et arbejde, som tidligere ikke blev medregnet i BNP, da det var ulønnet, nu medregnes i BNP, da det bliver lønnet, er en dårlig parameter for, hvor meget mere 'produktive' vi samlet set er blevet siden 1960.

Der bliver jo ikke særligt mange flere frikadeller i verden, fordi fru Jensen skaber profit til aktionærerne i A/S Frikadellefabrikken, mens fru Hansen tjener sine penge ved at passe fru Jensens børn. Hvorefter de begge henter deres frikadeller fra A/S Frikadellefabrikken i køledisken hos Netto i stedet for blive hjemme og stege dem selv.

Så i virkeligheden er det offentliges skattefinansierede udgift til aflønning af fru Hansen jo bare en form for camoufleret erhvervsstøtte til aktionærerne i Netto og A/S Frikadellefabrikken - hvis du forstår, hvad jeg mener ;o)

Kim Kristensen, Brian Pietersen, Elisabeth Andersen, Keld Sandkvist, Lilli Wendt, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

”Vi kan ikke fravælge at gøre vores service billigere, og den kriseforståelse har både borgere, politikere og ansatte,« siger Niels Højberg.”

- og imens stiger aktiekurserne til nye højder, og det samme gør profitterne, opsparingen og betalingsbalancen. Danmark er et rigere land end nogensinde, men alligevel skal der spares og skæres ned i den offentlige service.

Er ikke sikker på, at alle dette lands borgere har samme ”kriseforståelse” som antydet af kommunaldirektøren ..

Lars Dahl, Tilde Klindt, Brian Pietersen, Poul Eriksen, Elisabeth Andersen, Keld Sandkvist, Dennis Berg, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Peter Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er åbenbart mere af dette idioti, man hellere vil bruge penge på - ikke noget at sige til, at det offentlige bliver dyrere, uden at det kan mærkes: http://www.information.dk/telegram/483795
Vi vil ikke have test, vi vil ikke have kontrol, vi vil have almindelig menneskelig forståelse for, hvad der virker bedst. Det er fint, at ældre mennesker kan lære bedre at klare sig selv, hvad de med sikkerhed gerne vil; men når det så i næste sætning fremgår, at forvaltningen faktisk presser borgerne, så går man for vidt.
Det er i det hele taget at vende magtforhold på hovedet, når det offentlige system, der skal tjene almenvellet i form af den enkelte, mener, at borgerne skal styres.

Flemming, Skovgaard Madsen, Kim Kristensen, Brian Pietersen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Jeg elsker denne her:

"Nogle vil sige, at det er hårdt i genoptræningsfasen, men når man stadigvæk har magt over sit eget liv, har man så ikke højere livskvalitet? Jo, det har man nok"

Hvilken genoptræning spørger jeg bare?
Manden/kvinden er måske 85 og nedslidt. Det kan man da ikke "genoptræne".

Eller det kan man jo, for man skal blot besidde et embede med magt og en PC, så kan man skrive hvad som helst og det man skriver har med det samme virkning og autoritet.

I Danmark mangler vi ikke midler, tværtimod er reallønnen steget hvert år i umindelige tider, men som andre allerede har skrevet er det et spørgsmål om politikernes prioritering af ressourcerne.

Tilde Klindt, Kim Kristensen, Brian Pietersen, Dennis Berg, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Søren Bro og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Man kan jo fortælle borgerne røverhistorier ad libitum - især med alle djøf'erne i beredskabet - men hvis borgerne vil vide, hvordan pengene virkelig bliver brugt > til kolde eller varme hænder - så må de have regnskabsindsigt. Har de det? I disse mørklægningstider?

Information - En Garde !

Lars Dahl, Kim Kristensen, Brian Pietersen, Dennis Berg og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar

Hvorfor må jeg ikke hjælpe Sørine, når jeg nu kan?

Vi har ikke råd!

Men det forstår jeg ikke, med mindre du ikke ønsker at jeg hjælper Sørine?

Sikke noget vås, selvfølgelig har jeg intet imod at du hjælper.

Men hvad forhindrer så min gerning?

Brian Pietersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Enriquo Longo

Det sete afhænger af den synsvinkel hvorunder det er betragtet.

Jeg tror jeg vil benytte mig af Offentlighedsloven og bede om aktindsigt i Niels Højbergs lønsedler.

Så kan vi nok bedre forstå mandens synsvinkel.

Kalle Nielsen, Flemming, Skovgaard Madsen, Kim Kristensen, Majbritt Nielsen, Brian Pietersen, randi christiansen, Keld Sandkvist, Dennis Berg, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan ikke styre et samfund igennem en administration. Virkeligheden er noget, vi bestemmer, men noget, vi hver især bestemmer.

Grethe Preisler

Peter Hansen: "Virkeligheden er noget vi bestemmer, men noget, vi hver især bestemmer."

Det synes jeg (undskyld mit fransk) at du skulle tage til Bangla Desh og fortælle de ofre for kapitalismen, der demonstrerer for højere løn og bedre arbejdsvilkår i de sweat shops, som 'vi i den frie vestlige verden' får vores billige industriprodukter fra.

Hvis jeg ikke tager fejl, så tror jeg ærlig talt, de ville bede dig om at stikke din private forbrugerboykot af de varer, de producerer, op et sted, hvor solen ikke skinner.

Per Torbensen, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Grethe Preisler, nu strækker det danske demokrati sig ikke ud til Bangla Desh, og jeg forholder mig kun til danske forhold. Vi har været heldige, vi har stort set aldrig behøvet løsne et skud mod vore magthavere for at få dem på bedre tanker. Måske er det på den anden side en ulempe, der har givet os en falsk tryghed, der nu groft misbruges.
I stedet for at konsolidere vores trygge og solidariske samfundsmodel, undergraves den bl.a. af politikere, der synes, det er uretfærdigt, at vi skal have det så godt, når de andre har det så skidt.
Vi har det også skidt, fordi vi tænker for materielt. Men det er i sammenhængen et overkommeligt problem.

Kim Kristensen, Brian Pietersen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men jeg finder det mest bekymrende, at Niels Højbjerg tager for givet, at vi vil have færre penge i samfundet i fremtiden. Hvorfor det skulle være tilfældet, er absolut ikke indlysende. Vi kan jo netop sagtens løse de opgaver, der er i samfundet, med den arbejdsstyrke, vi har.
Det kan dog være, at man bliver nødt til at omfordele opgaverne noget, så de, der ikke er så ressourcestærke, vil kunne løse opgaver, der ikke kræver så mange ressourcer. Det er jo trods alt det, rationel arbejdsdeling fra en kompetent chef går ud på. Ikke?!

Lars Dahl, Brian Pietersen, Karsten Aaen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Peter Hansen:"Vi har det også skidt, fordi vi tænker materielt. Men det er i sammenhængen et overkommeligt problem".

For dig måske. Men ikke for dem, der ikke som du har papir på 'en højere uddannelse i et kreativt fag'. Og de udgør, tro det eller ej, stadigvæk flertallet også her i landet.

Så hvad med at få fingeren ud og humme dig hen til stadsdirektøren og tilbyde dig som gratis rengøringskone og/eller køkkenassistent på plejehjemmet og/eller eller i den kommunale børnehave. I den tid, du har tilovers, når du har tjent de penge, du selv skal leve af, ved at undervise i 'kreative fag på folkeuniversitetet'?

Du er nu sød. Men praktisk anlagt kan man ikke beskylde dig for at være :)

Per Torbensen, Majbritt Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Vores samfund vil vide alt om os, helt ned til frekvensen i vores toilet besøg.

Hvad er det lige de vil bruge det til og hvem har gavn af det, det er vel næppe med tanke på at forbedre den enkeltes liv eller hvad og i givet fald hvordan.?

Velfærden smuldrer hurtigere end vi indbetaler skattekroner, så det er jo ikke lige der de mange oplysninger kommer til rette eller er det.?

Hvorfor spilde vores skattekroner på et vanvittigt og omfattende registrering af den enkelte borger, når formålet ikke er synligt.?

Grethe Preisler

Ervin Lazar,

Ja den underskrift skal jo nok skræmme dem, der stadigvæk må arbejde for føden i
"den produktive sektor" for at skaffe staten skatteindtægter nok til at finansiere "borgerlønnen" til alle dem dem, der hellere vil "sidde på torvet og filosofere", end give et nap med. Og få dem til tænke sig bedre om, før de sætter deres kryds ved liste A, B eller F næste gang, der er valg til folketinget og EU-parlamentet :)

Dream on! Borgerløn til alle er en død sild. For hvor skal pengene til at finansiere den komme fra, om ikke fra 'statskassen'? Og hvor skal pengene i statskassen komme fra, hvis ikke fra skatter og afgifter?

Steffen Gliese

Grethe Preisler, penge er ikke andet end udtryk for materielle værdier, og så længe disse produceres i tilstrækkelig mængde til mere end at dække behovene - vi kan faktisk eksportere, så vi kan få råd til det, vi trods alt ikke fremstiller selv - er der ingen ko på isen.
Du er alt for forelsket i arbejdet og foretrækker måske ligefrem tidsspilde, hvor man kunne rationalisere og frisætte mennesker.
Som underviser må jeg i øvrigt fortælle dig, at det er tungt arbejde at få en vis del af de yngre generationer med: de er uvante med at skulle anstrenge sig og i at kunne prioritere det vigtige over det uvigtige (hellere en tur i byen end forberede sig til eksamen).

Kristian Løwenstein

@Enriquo Longo

En stadsdirektør i Aarhus Kommune tjener omkring 1,7 millioner om året: http://jyllands-posten.dk/aarhus/uddannelse/ECE4682313/loenbremse-pa-aar...

"Ifølge tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er gennemsnitslønnen for kommunaldirektører inklusiv pension tæt på 1,6 millioner kroner, hvilket er en stigning på 23 procent siden 2008, hvor den lå på knap 1,3 millioner.": http://www.kl.dk/menu/Kommunaldirektorers-lon-giver-baghjul-til-borgmest...

Er det så meget eller lidt? Afhænger vel som altid af hvorfra man står og går.

Sammenlignet med en leder i det private får en offentlig leder i gennemsnit cirka 20% mindre i timen: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR548.pdf

Sammenligner man med gennemsnitsdanskeren hvis indkomst ligger på cirka 287,000 om året så må man sige at stadsdirektøren/kommunaldirektøren klarer sig fint i disse nye tider: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/gennemsnitsdanskeren

mvh

Kalle Nielsen, Kim Kristensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Peter Hansen,

Jamen vær du så bare glad for, at du selv arbejder under magisterforeningens lønoverenskomst og ikke under den overenskomst, der gælder for folk med fysisk hårdt og nedslidende arbejde i den 'private produktive sektor' og den 'offentlige servicesektor'.

Hvis alle bare gør, hvad de er bedst til, som direktøren fra Danske Bank kom til at sige, før han blev udskiftet med en, der var bedre til at belægge sine ord uden at blamere sine opdragsgivere for meget.

Hvad får du selv i timeløn for din prisværdige indsats? Og hvad er det, du med opbydelsen af alle dine åndelige kræfter underviser blomsten af den danske ungdom i at kunne selv?

Kim Kristensen, Majbritt Nielsen, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P.S. Nej, jeg er ikke så 'forelsket'i arbejdet med at gøre rent og rydde op efter medlemmerne af den kreative klasse, at det gør noget. Jeg har nok at gøre med at holde skidtet og rodet stangen i min egen privatsfære indtil videre.

Jeg finder det bare ikke rimeligt, at de, som arbejder under normallønsoverenskomsten skal have mindre ud af det økonomisk, end jeg selv fik ud af at være 'fuldtidskreativ' i et mere behageligt og mindre fysisk opslidende job, før jeg jeg efter godt 45 år som erhvervsaktiv medlem af samfundet gik af med pension.

Kalle Nielsen, Majbritt Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Anders Hansen

"Velfærdssamfundet er ikke et forsikringsselskab, og vi må ikke forfalde til at yde livslang erstatning for tabte evner, mener stadsdirektør i Aarhus Niels Højberg."

Hørt! Helt enig og derfor burde vi ikke stoppe hos kommunerne. Lad os afskaffe alle skattebetalte ydelse til vores folkevalgte og kongehuset nu vi er i gang. Jeg mener der blev jo sagt at:

"Velfærdssamfundet er ikke et forsikringsselskab, og vi må ikke forfalde til at yde livslang erstatning for tabte evner."

Så lad os da tage konsekvenserne af dette og afskaffe de største understøttelsesordninger vi har i samfundet :o)

Flemming, Skovgaard Madsen

Nysporg af helvede te'
Det er vel efterhånden blevet enhver klar, at afviklingen, og ikke kun af velfærdsmodellen, men af nationen Danmark har været undervejs igennem dekader.
Først smed man tøjlerne til økonomien og lod nationalbanken være seddelpresser, i stedet for kontrollant. Så en gang Nicetraktat, der har som erklæret mål at ændre den offentlige sektor til en privat sektor, hvilket Nyrup og Jelved kvitterede for med opbyggelsen af SYSTEM Danmark, hvor den rest af samfund der måtte have været på det tidspunkt, helt blev afløst rå SYSTEM. Godt hjulpet af strategiske anslag mod diverse folkegrupper, hetz mm.
Del og hersk.
Uhyggeligt, men en kendsgerning.

Kim Kristensen, Keld Sandkvist, Steffen Gliese, Enriquo Longo og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Men hvorfor er du ikke gået lidt ned i løn Niels Højbjerg.
At bevare velfærdssamfundet må da forudsætte en vis solidaritet ?

Kalle Nielsen, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Kim Kristensen, Brian Pietersen, Claus Jensen, Keld Sandkvist, randi christiansen, Enriquo Longo og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Enriquo Longo

Kristian Løwenstein

Et er lønnen, et andet er pensionen og et tredje er aftrædelsesgodtgørelsen.

Når dette lægges samen giver det basis for at beregne bruttolønnen.

Så - jeg tror stadig vi skal have de tal frem.

Under alle omstændigheder for han og lignende for meget.

Kalle Nielsen, Kim Kristensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg har kun ét spørgsmål:

Velfærd for hvem?

Kalle Nielsen, Brian Pietersen, randi christiansen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Enriquo Longo

Jamen Alan Strandbygaard - Velfærd er da for de velbjergede.

Kan du ikke de Matthæus:

"Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."

Claus E. Petersen

Jeg tror nu at vi godt kunne indføre borgerløn uden at samfundet tilter.
Lad os antage at alle mellem 18 og 70 modtager 10.000 fra staten hver måned kontant, og at alle fradrag helt bortfalder.
Placer så den progressive skat således at enhver der tjener mere end 350.000 per år modtager en skattebyrde som er positiv/negativ med max. 1% til hver side som modsvarer forskellen i provenu fra moms i forhold til det foregående års provenu fra moms.
M.a.o. hvis moms indbringer mange penge, så falder skatten med op til 1% og hvis den falder så så koster det indtil 1%.
Jeg tænker moms fordi moms provenu er udtryk for forbrug.
Borgerlønnen er naturligvis et beløb jeg greb ud af luften, men det må kunne forhandles.

Kim Houmøller, Brian Pietersen, Keld Sandkvist, Karsten Aaen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Hvis eneste løsning på velfærdsstatens udfordringer er skatte- og afgiftsstigninger - i landet med verdens højeste skattetryk - ja, så har man jo allerede fra start spillet fallit.

Tak for en yderst relevant artikel, som jo nok ikke kommer langt herinde. Men det er ok.

Enriquo Longo

Karen von Sydow

Det kunne jo også vare at løntrykket i toppen af systemet skulle lettes - Men det kommer jeg nok ikke langt med overfor dig.

Lars Dahl, Kalle Nielsen, Brian Pietersen, Elisabeth Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Apropos borgerløn, så skal Schweiz afholde folkeafstemning om borgerløn eller "ubetinget basisindkomst" som de kalder det dernede. Og: "Tidligere i år har en folkeafstemning indført restriktioner på direktørlønninger og skrappere kontrol med banker i landet."

http://modkraft.dk/noter/schweizere-skal-stemme-om-borgerl-n

Kalle Nielsen, Kim Kristensen, Per Torbensen, Brian Pietersen, Karsten Aaen, Enriquo Longo og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Enriquo Longo

Sydow

Det er et spørgsmål om omfordelingen skal sket før eller efter skat - altså om lønnen skal ned eller skatten for de højestlønnede skal op.

Det er ikke en naturlov at nogle har ret til alt, men mange intet kan få.

Lars Dahl, Kim Kristensen, Brian Pietersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og så får han lønstigning > 1.7 mio pa + pension + det løse for at formidle og administrere nedskæringer for de svageste - børn, gamle, folk der står uden for det hellige, almindelige arbejdsmarked, de fattigste - at de skal klare sig for mindre.

Klart, den opgave må betales så godt, at samvittighedens stemme kan parkeres i Humbuktu - mens man hygger sig med de andre offentlige chefer med lønstigning, og sikkert bekræfter hinanden i, at man ofrer sig for den gode sag, set ifht at chefer i den private sektor får 20% mere i muleposen.

Er det skruen uden ende, og helmer reptilhjernen ikke før vi alle er døde - jeg mener, før de, der ikke overlevede det moderne udskillelsesræs, jungleloven, er væk - vi er jo for mange ikke? Når man ser på alle de overførselsindkomster, som det private erhvervsliv må punge ud med, ik? Sådan ca 800.000 for mange - var det ikke sådan, det var hr. Aamund?

Kim Houmøller, Kalle Nielsen, Niels Mosbak, Torben K L Jensen, Kim Kristensen, Brian Pietersen, Flemming, Skovgaard Madsen, Colin Bradley, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar

Claus Pedersen

Jeg ville gerne se et regnestykke der kom lidt mere kød på. Ikke ned på sidste decimal, men mere for at få et indtryk af størrelsesorden etc.

Karen von Sydow

Enriquo Longo.
vi har i Danmark heldigvis fået skruet en samfund sammen, hvor få har meget lidt, få har alt for meget; langt de fleste har hvad de skal bruge, og lidt til.

Grethe Preisler

Jeps, Ranneveig: "Hold ta kest en gang goddag mand økseskaft" stadsdirektøren disker op med.

Har vi ikke vidst det før, så ved vi nu, at det var lige præcis det Madame Thorning mente med sit valgslogan 'fair forandring', da hun allierede sig med Madame Vestager for at få os til at 'svinge dankortet' lidt mere.

Mands list er nok behænde - men quindelist er uden ende :o( Al magt til nationens stundesløse finansminister Monsør Corydon og hans regnedrenge:

Thi når det regner på Husets Herre, drypper det på Husets fruer og frøkener. Og tjenestefolkene må jo have nogen at holde halen op på, hvis de vil have kost, logi og lommepenge - på Herskabernes regning.

"Skriver i Karle?"

ulrik mortensen

Selv borgerlige tænkere (f.eks. Friedman) har været positive overfor borgerløn: "Ideen om en basisindkomst for alle kan føres tilbage til 1500-t., hvor den kan findes i skrifter af englænderen Thomas More og spanieren Juan Luis Vives. Efter 2. Verdenskrig er ideen blevet foreslået i meget forskellige udformninger af økonomer som Milton Friedman, James E. Meade, Paul A. Samuelson og James Tobin" - citat fra:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Forbr...

I artiklen kan man også læse, at Alaska har indført (siden 1977) noget, der ligner borgerløn kaldet social dividend på ca. 1000$ ... mere her:

http://www.opendemocracy.net/ourkingdom/karl-widerquist/alaska-model-cit...

Enriquo Longo, Kim Kristensen, Torben Kjeldsen, Brian Pietersen, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Velfærd - det er kun for de rige - og de stjæler mest.

De skal fx have ti år til at implementere fond til at dække egne tab - som skatteyderne skal dække indtil da. Bonusser, bankpakker, toplønninger til offentlige chefer og livslange pensioner til ministre og deres børn, 2100 mia i skattely, heraf 75 mia i Danmark - hvorfor er fødevarepriserne 41% højere i DK end i resten af EU - har jeg overset noget? Klart, der ikke er råd til varme hænder i den offentlige sektor og at oldinge og vuggestuebørn skal 'lære' at klare sig selv, skolebørn 'tage ansvar for egen læring'- mindstelønnen i frit fald pga arbejdskraftens 'frie' bevægelighed, kontanthjælpsmodtagere klare sig for sulteløn, mens de knolder rundt i 'nyttejob' uden arbejdsretlige forhold, fordi der 'ikke er råd til' ordinære job - har jeg overset noget hr.stadsdirektør?

Enriquo Longo, Kim Kristensen, Per Torbensen, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Klara Liske: "Hvorfor må jeg ikke hjælpe Sørine, når jeg nu kan?"

Det må du da også gerne for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen(S), hvis du gerne vil.

Og hvis du har tid og kræfter til overs til at "lege hattedame", når du er færdig med at samle hundehømmer og vaske vejskilte for kommunen (foruden alt det andet, som stadsdirektøren og sagsbehandleren på dit lokale jobcenter finder på at aktivere og "opkvalificere" dig.med i din "selvforskyldte" lediggang på laveste kontanthjælpssats eller samlever-forsørgelse).

Mens vi venter på Godot og det næste økonomiske opsving på det globale finansmarked. Og drømmer foran tossekassen om 'de gode gamle dage', hvor snapsen var billig, en mand var en mand, en kvinde en kvinde, og en bøsse et skydevåben.

Kim Kristensen, Per Torbensen, Karsten Aaen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Flemming, Skovgaard Madsen

Hvordan gør man en offentlig sektor om til en privat - jo, ganske simpelt ved forringe den offentlige service så meget, at både brugere og ansatte flygter til en privat alternativ.
Kombineret med eksterm dårlig behandling af medarbejdere, så kører det helt af sig selv.

Hvor er din nabos "handicappede søn eller datter" - de glemte og gemte
Hvordan kan man tale om velfærdsstaten og dens fremtid m.v - uden også at nævne mennesker med handicap.

En gruppe som har oplevet nogle af de største nedskæringer i kommunerne - Det er en mærkelig velfærdsstat - som helt har overladt det det til de svageste i vort samfund "mennesker med handicap" at forsvare sig selv

Noget som politiker og embedsmænd i staten og kommunerne - KOLDT HAR KALKULERET MED - når de i "velfærdsstatens hellige navn" skære ned på hjælpen og førtidspension m.m til mennesker med et handicap og tester dem for om de kan arbejde 2 timer om ugen, lukker de handicappede børn speciale skoler - samtidig med de i floskler taler om "verdens bedste velfærdsstat" og hvordan de bedst bevare den - ja så det helt uden fokus på mennesker med et handicap og det de udsættes for - for så bevares illusionen om "verdens bedste velfærdsstat"

Der er alt for mange "embedsmænd djøffer og kloge koner" - som lever rigtig godt af det offentlige - og som burde være ansat i det private

Det ikke de "handicappede" som bruger pengene i vort samfund - men en forvaltning og et kæmpe bureaukrati - hvor hunden som i det tidligere DDR og Østeroupa er ved at æde sin egen hale - Hvorfor har vi 93 kommuner i et af verdens mindste lande - hvis 15 var nok - vi kunne spare mange borgmester og kommunaldirektør lønninger m.m - alt sammen penge der kunne bruges på velfærd ældre og de handicappede - skoler og hospitaler m.m

Kalle Nielsen, Kim Kristensen, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det er et led i den store plan for udryddelse af enheder, som i en helt snæver kontekst ikke er umiddelbart overskudsgivende - også kaldet 'effektiviseringsgevinsten'. Man sku tro, at mennesker med så snæver en horisont er robotter styret af mastermindet NPM - eller af det hovedløse, systemiske aktionærudbytte > hajer følger deres natur - jungleloven i konkurrencestaten, i det markedskonforme demokrati - hvorfor tror vi, de små fisk har en chance?

Flemming, Skovgaard Madsen, Karsten Aaen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeg har hørt (ikke fra officielt hold) at der pønses på at spare på ældre- og handicaptransport.

Retten til at blive kørt til familiebesøg, indkøb eller lignende for personer der ikke kan benytte sig af almindelig transport, skal reduceres.
Dette er en kommunal ordning så det er lokalt om der skal spares eller ej.

Men igen et område hvor det er de svageste der skal holde for, så det skulle ikke undre mig hvis det holder stik.

Enriquo Longo, Kim Kristensen, Steffen Gliese og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Grethe Preisler, ved at underskrive på Erwin Lazars link er man med til at indsamle de 1.000.000 underskrifter, der skal til, for at EU-parlamentet er nødt til at behandle sagen.

"velfærdsbegrebet er jo rigtig svært. Hvis vi snakker livskvalitet – er de ældres livskvalitet så blevet dårligere? Nogle vil sige, at det er hårdt i genoptræningsfasen, men når man stadigvæk har magt over sit eget liv, har man så ikke højere livskvalitet? Jo, det har man nok. "

Hvis blot man med samme lethed kunne omdefinere det økonomiske vækstbegreb, som man gør, når det gælder velfærdsbegrebet, ville man måske også der kunne få mere livskvalitet for mindre.

Men så langt rækker fantasien nok ikke, for politikernes filosofiske sind er som bekendt dybest og deres moral højest i den lave ende.

Niels Mosbak, Tilde Klindt, randi christiansen, Brian Pietersen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Sider