Læsetid: 7 min.

’Besparelserne er i meget høj grad et forsøg på at bevare velfærdsstaten’

Velfærdssamfundet er ikke et forsikringsselskab, og vi må ikke forfalde til at yde livslang erstatning for tabte evner, mener stadsdirektør i Aarhus Niels Højberg. Selv om dilemmaer står i kø, når kommuner presser deres borgere til at kunne selv, er der i hans øjne ingen vej uden om, når der skal skabes mere velfærd for færre penge
2.000 – eller hver tiende medarbejder – er forsvundet i Aarhus Kommune siden 2010. Alligevel mener byens stadsdirektør, Niels Højbjerg, at byens velfærd er blevet bedre i den samme periode.

Martin Dam

4. januar 2014

Han studsede noget, den nytilkomne stadsdirektør. Stod der virkelig i den nye strategi for Aarhus Kommune, at de ansatte skulle ’holde borgerne væk’? Det var noget af en provokation for den garvede embedsmand, der tidligere havde stået i spidsen for sammenlægningen af flere end tre amter i Region Syddanmark – og i den forbindelse havde bevaret et højt serviceniveau.

»Plejer vi ikke at sige ’borgeren i centrum’, tænkte jeg og tog afstand fra ideen,« fortæller Niels Højberg på sit hjørnekontor på Aarhus Rådhus. Her er alle flader ligeså blanke, som de er store, og gennem det store vinduesparti ses tårnet på Arne Jacobsens retlinede rådhusbygning.

»Det gode ved ledetråden om at holde borgerne væk er, at den giver anledning til en meget skarp diskussion om, hvordan vi driver velfærd, og hvorfor vi gør det. Det er selvfølgelig en provokerende måde at sige det på, men det betyder, at borgerne skal være i deres eget liv. Vi må ikke overtage deres liv,« siger Niels Højberg.

At kunne fastholde folks mulighed for selv at bestemme, hvornår de vil på toilettet, hvornår de vil i seng, og hvornår de vil stå op, er en stor kvalitet i alles liv – men det er samtidig en stor udfordring for personalet, erkender stadsdirektøren:

»Det er ikke nemt for vores medarbejdere, for de har nemlig et stort omsorgsgen. De vil frygtelig gerne hjælpe folk, der har behov, men nogle gange skal de næsten sidde på deres hænder og sige ’nej fru Hansen, vi hjælper dig ikke med at handle. Du skal selv gå turen, men vi vil gerne træne med dig, så du kan klare det.’ De situationer, hvor vi presser vores ældre borgere til at se, hvor meget de selv kan gøre, er hverken rare for den borger, der bliver presset, eller de medarbejdere, der hellere bare vil hjælpe.«

En ny fortælling

Velfærdsstaten, som vi kender den, er under stadig forandring, og siden 2010 er antallet af offentligt ansatte reduceret med 30.000. I Aarhus Kommune har de minimeret deres medarbejderstab med knap ti procent, hvilket svarer til 2.000 ansatte. Over hele landet skal de 98 kommuner navigere inden for stadig snævrere økonomiske rammer, og derfor er effektivisering helt afgørende, understreger Niels Højberg gentagne gange.

»Fra finansministeren får vi det budskab, at ’det er godt, I har øvet jer, for det her er kun starten. I skal fortsætte med at lave besparelser!’« Stadsdirektøren, der er klædt i mørke bukser og blå skjorte, rejser sig og henter et lysegrønt hæfte fra sin store bogreol. »Kærlig Kommune« står der på forsiden med indbydende skråskrift. Det er Aarhus Kommunes debatoplæg til fremtidens sundhed og omsorg, og med kerneværdier som ’kærlighed og frihed’, der bringer mindelser om 1970’ernes idealer, argumenteres for den nye velfærdstilgang, som kommunen har søsat i løbet af de seneste tre år. Det er ved at skære hårdt på ledelse og administration, reformere kerneopgaverne på ældreområdet og radikalt forandre velfærden på børne- og ungeområdet, at kommunen har skåret næsten ti procent af udgifterne. Det er da også den succeshistorie, som stadsdirektøren lægger ud med, da Information møder ham en travl formiddag tæt på jul.

»Vi synes, at vi har løst den udfordring med at få pengene til at hænge sammen på en forbilledlig måde. Vi har nået de mål, vi har sat,« siger Niels Højberg med eftertryk.

For udsatte børn og unge betyder forandringerne, at de ikke længere automatisk bliver anbragt på institution. Derimod bruges store dele af ressourcerne på at organisere netværksfamilier. Kommunen er med andre ord gået fra ’institutionstænkning’ til ’netværkstænkning’, og det har barberet ca. en tredjedel af udgifterne væk, fortæller Niels Højberg – og medgiver, at ændringerne også omfatter en lang række dilemmaer.

»Især er der mange faggrupper – f.eks. socialpædagogerne – der vil sige, at det er uforsvarligt. At vi ikke passer nok på de unge, der er i klemme. Og nogle af betænkelighederne er helt sikkert relevante.«

For de ældre har den nye kommunale velfærdsfortælling medført, at hjælpen ikke længere er direkte og konstant. Den ældre bliver ikke hjulpet, så snart behovet er der, men skal lære at gøre tingene selv. At satse benhårdt på rehabilitering giver pæne sorte tal på bundlinjen, noterer Niels Højberg sig, men der er samtidig store kommunale udfordringer ved at gå forrest i en udvikling, som dybest set slutter dér, hvor der ikke længere er behov for kommunen:

»Det er jo en delikat balance, for på den ene side er mange af besparelserne hentet ved at sige: ’Behøver vi at have så høj en standard?’ Og på den anden side er de hentet ved, at vi gør ting markant anderledes og billigere, end vi gjorde før,« siger stadsdirektøren.

Derfor kan der både fortælles historier om tilfælde, hvor Aarhus Kommune »har skåret rigtig hårdt til«, og om tilfælde, hvor kommunen har ændret på de mekanismer, der findes i den store velfærdsmaskine. Eksempelvis ved konsekvent at introducere velfærdsteknologi såsom robotstøvsugere, skylletoiletter og loftslifte, der hjælper borgeren i seng og op igen, og som kan betjenes af en enkelt medarbejder, hvor det tidligere var nødvendigt med to.

»Det sparer enormt meget tid. Og der skærer vi selvfølgelig med det samme i normeringen, så vi er sikre på at få effektiviseringsgevinsten,« siger Niels Højberg og indskyder, at de nye lifte også betyder, at den medarbejder, der kommer og betjener liften, taler med den ældre og ikke med kollegaen, som det kunne være tilfældet tidligere.

»På den måde har det jo også en social gevinst.«

– Har jeres spareøvelser slet ikke forringet velfærden?

»Det er klart, at vi har foretaget os ting, som bliver oplevet som en dårligere service. Før fik man mere direkte hjælp, så for mange vil det opleves som en forringelse. Men velfærdsbegrebet er jo rigtig svært. Hvis vi snakker livskvalitet – er de ældres livskvalitet så blevet dårligere? Nogle vil sige, at det er hårdt i genoptræningsfasen, men når man stadigvæk har magt over sit eget liv, har man så ikke højere livskvalitet? Jo, det har man nok.«

– Betyder det også, at man har bedre velfærd?

»Det vil jeg nok være tilbøjelig til at argumentere for, fordi det giver en myndiggørelse. Man kan blive længere i sit eget liv, så det bidrager i hvert fald til folks velfærd. Om det tab, man får af direkte omsorg, er større end det, man får på lidt længere sigt ved at have fået mulighed for at være i sit eget liv, er svært at vurdere. Nogle vil sige, at de hellere bare ville være hjulpet i stedet for alt det bøvl med at skulle genoptræne. Det er jo i bund og grund en politisk diskussion.«

Billig velfærd

Aarhus Kommune omsætter årligt for 22 milliarder kr. Kommunen har over 22.000 mennesker ansat, er lige så stor som Forsvaret og bruger lige så mange penge. Men kommunen er tvunget til – på linje med landets andre 97 kommuner – bestandigt at gøre tingene på en billigere og mere effektiv måde.

»Og det er virkelig et skred i forhold til at tænke i et velfærdssamfund. Tidligere tænkte vi i at beskytte det velfærdssamfund, vi havde. Havde vi overskud, blev de ekstra penge brugt på at gøre velfærden lidt bedre. Nu bliver fokus, at vi ved, at vi får færre penge. Vi vil rigtig gerne blive ved med at udvikle velfærden, men det skal være billigere,« siger Niels Højberg.

Den nyligt udnævnte formand for Kommunaldirektørforeningen er stærkt optaget af, hvad der betinger et samfunds udvikling. Og velfærdsstaten, der oprindeligt blev opbygget i læ af en demografisk medvind, beskriver han som både udfordret og trængt.

»Men velfærdsstaten er også handlekraftig. Vi kan ikke fravælge at gøre vores service billigere, og den kriseforståelse har både borgere, politikere og ansatte,« siger Niels Højberg.

Selv om han peger på, at der skal »arbejdes mere effektivt i det her land«, retter han også en skarp kritik mod regeringens økonomistyring, som »i alt for høj grad er overstyret«.

Selv var Niels Højberg som embedsmand i Finansministeriets Budgetdepartement i 1980’erne med til at stoppe væksten i de offentlige udgifter via rammestyring. Men mens de finansielle tiltag dengang efter hans mening var nødvendige for at redde velfærdsmodellen, er »strafferegimet efterhånden så rigidt, at det ikke giver bedre styring, men kun mere bureaukrati«.

»Meget af den styringstænkning, der foregår i staten, er efter min opfattelse meget teoretisk og har ikke rigtig hånd om, hvad der reelt driver virkeligheden i det lokale,« siger Niels Højberg.

– Hvor skal velfærdsdiskussionen så tage sit udgangspunkt?

»Hvis vi lige går et skridt tilbage, er det danske samfund faktisk det samfund, der bruger flest penge nogensinde på den offentlige sektor. Og tanken om, hvorvidt det holder i konkurrencen i den globale verden, er et spørgsmål i sig selv, som gør, at man ikke bare kan lægge oven på velfærdsstaten. Vi er nødt til at gentænke en række af velfærdsstatstilbuddene, sådan at vi får en mulighed for at løse opgaverne med færre penge.«

– Du er ikke ved at afmontere velfærdsstaten, men ved at gøre den konkurrencedygtig?

»Vi skal grundigt overveje, hvad der er virkelig vigtigt i vores velfærd, hvad der er mindre vigtigt, og hvordan vi kan klare os i et andet regi. Det er i meget høj grad et forsøg på at bevare velfærdsstaten.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Nogle gange må du bare lukke øjnene og gå forbi’

    13. januar 2014
    Tingene skal gå hurtigere i den offentlige sektor, hvor patienternes lidelser også er blevet langt mere komplekse i løbet af det seneste årti, fortæller social- og sundhedsassistent Annette Pedersen. At være nærværende kan være en stor udfordring i en travl og omskiftelig hverdag
  • ’Finansministeriet antager, at offentligt ansatte er dovne’

    7. januar 2014
    Forventningerne til velfærdsstaten på den ene side og begrænsede ressourcer på den anden presser i høj grad den offentlige sektor, mener professor Jacob Torfing. Han retter en skarp kritik mod regeringen og Finansministeriet for kun at file på budgetter frem for at lave grundlæggende prioritering
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kalle Nielsen
  • Henrik Brøndum
  • Per Andersen
  • Karen von Sydow
  • Kristian Løwenstein
  • Henrik Danstrup
  • Niels P Sønderskov
Kalle Nielsen, Henrik Brøndum, Per Andersen, Karen von Sydow, Kristian Løwenstein, Henrik Danstrup og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

@Niels Engelsted

Godt nok irriterende med en DJOEF'er - der omend velloennet - argumenterer saa godt for sin sag, at du maa ty til bragesnak?

peter fonnesbech

Selve velfærdsstaten er i sig selv et solidarisk projekt for de svageste.

Og hvis den er truet, ja så må en bevarelse af den, kræve at alle dele i samfundet (udover alm. skatteindtægter), hjælper solidarisk, og at det ikke kun er de svageste, som velfærdsamfundet jo skulle beskytte.

Ved at forringe vilkårene her, forringer man jo bare velfærden over en bred kam.

Artikelens påstand er en simpelthed en selvmodsigelse.

Steffen Gliese, Enriquo Longo og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Har nu læst for et par år siden i Politikken ,at offentlige ledere siden 2002,gennemsnitlig har fået lønstigninger på omkring 43 procent efter devisen lokal lønforhandling-den der hvor man hælder pengene ud fra toppen af pyramiden og 10 ørene lander i bunden.

Enriquo Longo, randi christiansen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Brian Pietersen og Kim Kristensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Vi har ikke råd til alle de gamle,især ikke de fattige af slagsen og der må nytænkning til eller at genopfinde gamle dyder,hvor gamle feks. i solidaritet med de andre satte sig ud på isen eller gik en sidste tur i skoven.Det kan man jo ikke i dag for isen smelter og vi fælder skovene,men vi kan give dem incitamenter til straffri og kontrolleret selvmord ved at gøre det umuligt at leve en ordentlig alderdom.Alt dette skal naturligvis være gratis i anstændighedens navn,det være både hjælpen til selvhjælp og kremering.

Steffen Gliese, Enriquo Longo, Kim Kristensen, randi christiansen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Hold nu op hvor er jeg træt af at høre på hvor meget der kan spares i ældreplejen! Der er så meget urigtigt i den artikel at man dårligt ved hvor man skal begynde! Jeg er sosu-assistent på et plejehjem på 14. år. Loftlifte er rigtig nok Guds gave til hjemmehjælperens ryg, men man må IKKE betjene den alene, desuden er de så dyre, at man kun får få hvert sted. Når man har at gøre med en borger der skal liftes, vil det typisk efterfølgende kræve hjælp til personen efter liftningen -igen kræves det to personaler. ADL træning er rigtig godt -ingen tvivl om det! Men hvis jeg skal bruge 30 minutter på at guide en borger til tandbørstning -så kræver det at jeg har 30 minutter! Det har jeg ikke -jeg har 2, hvilket er den tid det tager mig at gøre det selv og så gør jeg det sgu selv, for når normeringen ikke er til det, er eneste alternativ at fru Hansen ikke får børstet tænder! Det er også dejligt hvis hr Jørgensen selv kan handle ind, men hvis det udmatter ham så meget og ofter giver stærke smerter i en iforvejen ødelagt ryg, at han ingen andre aktiviteter kan lave de efterfølgende dage, er det så ok? Og var der ikke noget om at nogle kommuner måtte tilbagekøbe de der forbandede robotstøvstøvsugere som de havde påtvunget borgere at indkøbe fordi det simpelthen ikke fungerede? De kære fjolser på diverse kommuner og på borgen skulle måske spørge fagpersoner til råds -og jeg mener dem på gulvet! Ved Gud hvor er jeg træt af papirnussere uden nogen ide om hvordan verden hænger sammen, skal fortælle mig hvordan jeg skal passe mit arbejde!

Karsten Aaen, Lis Jeppesen, Torben Selch, Steffen Gliese, Karsten Kølliker, Kalle Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak, Henrik Brøndum, Grethe Preisler, Enriquo Longo, Lars Dahl, Torben Kjeldsen, Kim Kristensen, Flemming, Skovgaard Madsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

- for at afsløre de verdensfjerne, iskolde, millionæraflønnede papirnusseres hykleri

Steffen Gliese, Kim Kristensen og Tilde Klindt anbefalede denne kommentar

Vi bliver bedre til at klare os - men står i dag med en kedelig rest af nedslidte ufaglærte der går en fattig alderdom i møde - de offentlige forvaltninger forstår ikke at inkludere brugeren i mægtiggørelsen - de resurser der er i reserven bliver ikke brugt kreativt fx i grøn omstilling og lokal forskønnelse Stærke familier og levefællesskaber gør at vi kan klare os selv som borgere - vi skal skabe fællesskaber - i stedet for som i dag at isolere de syge og arbejdsløse i unødig umyndiggørelse og fattigdom -

Nå. Ingen hørte det, men kommunaldirektøren er for længst gået til kaffe. Faktisk forlod han fællessalen, da det sidste punktum var sat. Han skulle til et møde, og er også bedst, når han har forberedt sig med manus og det... Nå, hej!

Enriquo Longo

Sydow

"hvilket land bor du i"

"vi har i Danmark heldigvis fået skruet en samfund sammen, hvor få har meget lidt, få har alt for meget; langt de fleste har hvad de skal bruge, og lidt til."

Prøv du at gå ned i Jobcentret og spørg hvordan livet ser ud herfra og se om du kan sælge din parafrase her.

Du fornægter, om det er uvidenhed eller almindelig arrogance, ganske enkelt faktuelle forhold.

Hvis du læser CASA's 2013 rapport er der en udmærket beskrivelse af begrebet ulighed og tilhørende statistisk udvikling. Vi er på niveau med 1955 sitautionen og i øvrigt raslet ned på en 11 plads på GINI koefficienten fra at have ligget som nr. 1.

Tilde Klindt, Steffen Gliese, Lars Dahl og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar
Enriquo Longo

Torben Jensen

"men vi kan give dem incitamenter til straffri og kontrolleret selvmord ved at gøre det umuligt at leve en ordentlig alderdom.!"

Det er jo ikke bare de gamle og svage. Det er også de syge og arbejdsløse. Du må sandelig ikke gøre forskel.

Enriquo Longo

Tilde Klindt

Her er et lille uddrag af en mail jeg skrev til Dennis Kristensen

"En hurtigt analyse viser at SOSU assistenter har for lidt uddannelse og for smal uddannelse. Det har du sikker hørt før og jeg tror også at du har udtalt dig om det. Men jeg mener meget uddannelse.
Hvorfor ikke lave en Bachelor i ældrepleje. Det betyder ikke at plejeren ikke skal gøre rent eller lave mad eller hvad der måtte være nødvendig. For mig betyder det en person der kan og vil og får lov til, på grund af en solid uddannelse og kompetence, at træffe det rigtige valg i situationen i almindelighed og overfor borgeren i særdeleshed.

Væk med visitatorer, det er overflødigt fedt i en organisationsstruktur.
Væk med ergoterapeuter der sidder på et kontor og skriver journaler i stedet for at virke aktivt hos borgeren.
Væk med teamledere og områdeledere.

Ind med solid uddannede. Ernæring, herunder betydning og vurdering af tænder, genoptræning, gerontopsykatri, anatomi, etc., men på et højt niveau.

Og pengene? Fjerne alle de der kun sidder og administrerer. Det har aldrig flyttet noget.

Og lønnen? Den skal selvfølgelig følge med – Den fremtidige SOSU løser jo mange flere opgaver og er selvkørende.

Det kunne flytte noget både for borgeren og give dine medlemmer en anden og mere fortjenstfuld status.

Folk kan jo godt tænke selv hvis de får lov."

@Enriquo. Personligt har jeg taget meget ekstra uddannelse, kurser, undervisning og generelt søgt at øge mine kompetencer -alt sammen selvfinancieret, naturligvis (har i årevis kæmpet for at alle sosu'er kom på 1. hjælpskursus -vi forventes jo trods alt at redde en hel del liv. Dette er endnu ikke sket) Samarbejdet med lægerne er ikke et problem for mig, man lærer at formulere sig så de ikke er i tvivl om, at jeg ved hvad jeg taler om og de har indset at det er mig der kender beboeren bedst. Til gengæld kan jeg stå med en beboer der ikke længere har hverken stå-eller gangfunktion og skal dermed anmode en ergoterapeut om fx lift, kørestol osv. Jeg er udd. sikkerhedsrepræsentant og alligevel kan denne ergo nægte mig hjælpemidlerne, over telefonen, uden at have set beboeren! Siden kommunesammenlægningen har jeg været vidne til utallige nedskæringer. Det må jo ikke være det varme hænder der ryger, det ved kommunerne godt er vældig upopulært, så de ændrer ledelsesstrukturen -det lyder fint, men jeg har endnu ikke oplevet at én eneste leder er opsagt, de har derimod fået andre titler; fra centerleder til gruppeleder osv. Men gæt hvem der i sidste ende ryger? På under et år blev vi skåret 50 % i normeringen aften og nat -det er fandme meget. Stakkels personale som jo ikke har fået 50 % færre opgaver og stakkels beboere som lever længere og dermed bliver mere syge og mere plejekrævende.
Du har ret i at vores uddannelse ikke er tilstrækkelig -et eksempel er at vi får rigtig mange af de der bliver smidt ud fra hospice -de er ofte i 40'erne, en aldersgruppe som vi på et plejehjem slet ikke er gearet til at håndtere, det kræver en anden psykisk pleje som, særligt sosu-hjælperne, ikke har i deres uddannelse. Pludselig er det beboerens forældre der skal støttes (det er hårdt at miste sin mor/far -men intet sammenlignet med at miste sit barn) Vi udfører et rigtig vigtigt arbejde, men en længere uddannelse vil gøre jobbet til mindre lav-status og dermed en højere løn, som du selv beskriver og det er man fra kommunal side bare ikke interesseret i. Men super fedt indlæg, jeg har stor respekt for Dennis Kristensen -han prøver i det mindste. Og jeg håber inderligt at henvendelser som dine vil gøre en forskel :-)

Grethe Preisler, Steffen Gliese, Kalle Nielsen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Henrik Stæhr

Selv journalistens spørgsmål viser hvor verdensfjerne og himmelråbende uvidende folk generelt er blevet af den dominerende neoliberalistiske diskurs.
"Du er ikke ved at afmontere velfærdsstaten, men ved at gøre den konkurrencedygtig?"

Konkurrencedygtig ?
I konkurrence med hvad eller hvem ?
AP Møller ? Nike sko ? Sverige ?
Hvordan får jeg som borger i DK del i Sveriges velfærd ?
Velfærdsstaten er ikke i konkurrence med nogen eller noget.
Velfærd er ikke noget der nødvendigvis giver eller skal give overskud økonomisk.
Velfærdsstaten betaler sig ved at den afholder store grupper fra kriminaltet.
Og derved er den ikke mest til fordel for de "svage", fattige, syge. Den er mest til fordel for de rige og middelklassen der ikke skal bruge penge på gated communities og livvagter til deres børn etc etc.
Og sådan er den tænkt.

Spørgsmålet er idag, hvor meget og hvor længe kommunerne kan "holde borgeren væk" fra velfærden, før borgerne igen lærer at kriminalitet altid betaler sig langt bedre end at sulte ?
Og er pengene til at holde sulten fra døren hos ens nabo i ghetto' en eller oppe ad strandvejen hvor politikeren og hendes venner i erhvervslivet og bankerne bor og venter på flere skattelettelser ?

Steffen Gliese, Lars Dahl, Tilde Klindt, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Enriquo Longo,
og lande som Slovenien og Tjekkiet ligger øverst ift. gini-koefficient. Har fx de arbejdsløse (er selv en af dem) det bedre i disse lande. Enøjet fokus på gini har det let med at gøre en blind.

Selvfølgelig har vi udsatte borgere i Danmark, jeg har da aldrig påstået andet. Så fald lige ned igen.

Du minder forfærdelig meget om det de på engelsk kalder 'poverty pimps' eller fattigdomsalfonser på dansk.

Enriquo Longo

Sydow

"Enøjet fokus på gini har det let med at gøre en blind."

Din udlægning og dermed fordrejning af debatten!

'poverty pimps'

På hvilket grundlag kommer du frem til det?

Hvis du fx læser hvad www.klemt.dk beretter og hvis du læser hvordan Jobcentrene administrativt flytter syge borgere over til kontanthjælp fremfor afklaring, vil der sikkert gå en prås op for dig.
Den sidste øvelse har i øvrigt givet kommunerne ca. 100 mio i ekstra tilskud og må betragtes som det største sociale bedrageri der er forekommet i nyere tid.

Hvis du selv er "en af dem", så vil du også vide at "dem" er flere forskellig slags og ikke alle er lige uheldige - lige nu. Men det kan komme meget hurtigt.

Jeg har mødt arbejdsløse som ikke har et sæt pænt tøj når de skal til jobsamtale, og heller ikke har råd til det.

Deres ressourcer er brugt op.

Ikke alle har mulighed for at omkalfartre deres situation, så vis lidt medmenneskelighed fremfor den kontrafobiske adfærd der ligger i din argumentation.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Lars Dahl, Carsten Svendsen, Kalle Nielsen og Tilde Klindt anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

Jeg er sikker på, at stadsdirektøren efter et grundigt rehabiliteringsforløb og nogle kurser i at klare sig selv - kan klare sig på en dansk gennemsnitsløn. Det ville være godt for kommunen og det ville være godt for velfærden.

Lagde I mærke til den her:
"»Fra finansministeren får vi det budskab, at ’det er godt, I har øvet jer, for det her er kun starten. I skal fortsætte med at lave besparelser!’«"

Jeg troede eller efter nytårstalen, at det Socialdemokratiske budskab var at krisen var ved at være ovre, væksten vendt tilbage, og meget mere konkret, at statsministeren ikke troede på nulvækst og derfor ville investere flere penge i den offentlige sektor - men det er måske bare for at få råd til direktørernes, akademikernes, ledernes og borgmestrerenes nødvendige asociale lønstigninger?

Karsten Aaen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Tilde Klindt, Enriquo Longo og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Offentlige chefer skal forestå at oldinge og vuggestuebørn skal lære at klare sig selv - klart at den kæmpeindsats kræver stigende årlige millionlønninger - ellers var der jo heller ikke råd til de gager.

Hvorlænge skal folket finde sig i at blive snydt for egne penge ... økonomisk demokrati, borgerløn og fællesskabets ejendom tilbage til de rette ejere NU - eller vi skider på gulvet - de bonede. Nå, det gør vi jo i forvejen - det er så her, nytteslaverne kommer ind i billedet.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Tilde Klindt og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Besparelse vender to veje.
Besparelser kan være dyre hvis man samler på kroner medens sedler flyver væk.
I en periode havde jeg sæde i et socialudvalg og sad som LOs repræsentant i Revaliderings og pensionsnævnet. Hvor konsekvenserne af kommunernes besparelser kunne opleves. Der hvor kommunen troede at de sparede viste sig at være store illusioner. I dagens Danmark var det som udviklede vores velfærdssamfund og gav fuld beskæftigelse til mor og far i familien. Begge havde indkomst. Skar man den ene indkomst væk fik det i mange situationer store konsekvenser for familien og ikke mindst for børnene. Men hvad være var det betød også store udgifter for kommunerne. I et tilfælde jeg særlig husker var at ved at nægte at hjælpe det ene familiemedlem konen, så sled manden sig op til det sidste og børneme fik en vantrivsel hvilket skolen heldigvis fangede op på så der kunne sættes ind over for familien. Her kunne regnestykket gøres op til at den udvikling kostede flere millioner kroner om året bare for en familie fordi en kommune nægtede at kende sit ansvar for hele familien
Så det kan godt være, at hvad der lyder godt, med at besparelser er et forsøg om at bevare velfærdsstaten, i virkelighedens verden er en undergravning af velfærdsstaten.

Karsten Aaen, Kim Houmøller, Enriquo Longo og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ja småligheden og dumheden kender nærmest ingen grænser - heller ikke når staten > folket subsidier de selv samme finansgribbe, som med den forrykte historie om 'too big to fail' flår dem for sidste krone.

randi christiansen

At det lykkes at bilde folket ind, at repræsentanter for den politik > mere eller mindre alle andre end Enhedslisten - er kompetente til at styre rigets finanser, er en stor gåde. Henrik Sass forsøgte sig med et lille pip, men blev hurtigt gjort tavs. Det ligner sq rockermetoder - er han kommet fra asken i ilden ?

Velfærder han taler om - det vores herhjemme som regeringen og folketinget sætter over styr til fordel for korrupte landes velfærd som vi betaler så mange mange mia. + alt det løse der strøs rundt om på rejser til HVERT år.

Regeringens holdning er, selvfølgelig skal vi betale til alle andre - før vi betaler til os selv. Det er ikke gået op for regeringen at det er vores penge de strør om sig med.
(Husk nu at give naboens børn mad før du giver mad til dine egne.)

Tyve stjæler fra feriefonden gør de - sælger vor fælles arv i Dong på helt forrykte præmisser til G.S.
Corydon må have drukket af natpotten og har fuldstændig mistet fodfæstet.

Sider