Nyhed
Læsetid: 4 min.

Byret ophæver udvisningsdom

Elias Karkavandi har fået ophævet den udvisningsdom, der i syv år har betydet, at han har levet på tålt ophold i Danmark. Kendelsen er samtidig principiel og bør føre til, at politikerne ændrer loven, siger advokat
Indland
22. januar 2014
Efter syv år på tålt ophold i Danmark får Elias Karkavandi nu mulighed for at leve sit liv, som han ønsker. I går ophævede Københavns byret nemlig hans udvisningsdom. ’Jeg skal ud i samfundet og arbejde, tjene mine egne penge, få min egen lejlighed og skabe mit eget liv. Der er så mange ting, jeg kan gøre nu,’ siger han til Information.

Tor Birk Trads

Iraneren Elias Karkavandi, der i syv år har været på tålt ophold i Danmark, fik i går medhold i Københavns Byret og fik ophævet sin udvisningsdom. Byrettens kendelse betyder, at han ikke længere skal leve på tålt ophold, men igen må tage arbejde og også uddanne eller gifte sig.

»Jeg er super glad og lettet. Ti års kamp for mig, heraf syv år på tålt ophold, er slut nu. Nu kan jeg endelig være en del af samfundet i stedet for at være på tålt ophold,« siger Elias Karkavandi selv om kendelsen.

Elias Karkavandi blev i 2005 idømt halvandet års fængsel for at have fungeret som hashvagt på Christiania og blev i samme ombæring udvist af Danmark. Siden har han været på tålt ophold, fordi han ifølge Flygtningenævnet risikerer forfølgelse eller overgreb, hvis han bliver tvangsudvist til Iran, hvor han er født og opvokset.

I 2012 afgjorde Højesteret, at det var i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at Karkavandi var pålagt at tage ophold i Sandholmlejren samt at melde sig hos politiet dér tre gange ugentligt.

Højesteretsdommen betød, at Karkavandi kunne flytte ud af Sandholmlejren og nu kun skulle melde sig hver anden uge på Station Bellahøj i København. Men eftersom han fortsat var på tålt ophold på grund af udvisningen, har han hverken måttet arbejde, uddanne sig eller gifte sig.

Ifølge Elias Karkavandis advokat, Christian Dahlager, er den sidste rest af det tålte ophold nu fjernet med ophævelsen af udvisningsdommen:

»Nu er udvisningsdommen annulleret. Elias Karkavandi bliver borger i det danske samfund. Han kan få et arbejde, uddanne sig, leve som andre danskere,« siger Christian Dahlager.

Vink med en vognstang

I kendelsen lægger Københavns Byret blandt andet vægt på, at Elias Karkavandi har begået kriminalitet af »relativ begrænset grovhed«, og at han har været i Danmark i over 20 år »uden nogen tilknytning til sit fødeland«, og uden at det siden 2005 har været muligt at udsende ham til Iran. Dommer Per Holkmann Olsen har også lagt vægt på, at Elias Karkavandi konstant har haft frivilligt arbejde »i tilladeligt omfang« og har udsigt til at få fast arbejde, hvis udvisningen annulleres.

Endelig bemærker dommeren også, at en »proportionalitetsafvejning bør føre til samme resultat«, nemlig at udvisningen ophæves.

Mangel på proportionalitet var også kernen i Højesteretsdommen i 2012, hvor de syv højesteretsdommere erklærede, at opholds- og meldepligten i Sandholmlejren var »et uproprotionalt indgreb« i Elias Karkavandis bevægelsesfrihed og dermed i strid med menneskerettighederne.

Ligesom Højesteretsdommen er byrettens kendelse principiel, mener Karkavandis advokat.

»Det er meget godt, at både Højesteret og nu Københavns Byret har fastslået, at der er en grænse for, hvor lang tid man kan have folk siddende på tålt ophold,« siger Christian Dahlager.

Han opfordrer samtidig politikerne til at ændre loven, så der bliver en klar øvre grænse for, hvor længe man skal holde folk på tålt ophold.

»Det er også et budskab til Folketinget om at få kigget på reglerne for tålt ophold. Nu har de fået et vink med en vognstang til at se på det og få fastsat nogle entydige regler. På et tidspunkt løber den nødvendige samfundsinteresse i at håndhæve et tålt ophold ud,« siger Christian Dahl-ager, men påpeger, at tidsgrænsen vil variere, i forhold til hvor alvorlig kriminalitet folk har lavet.

Kone og barn er ikke alt

Kun i to tidligere sager har personer på tålt ophold fået ophævet deres udvisningsdom. Elias Karkavandis sag adskiller sig imidlertid fra de tidligere sager, fordi han hverken har kone eller børn. Ifølge udlændingeloven kan man få ophævet en udvisning, hvis der er sket »væsentlige ændringer i udlændingens forhold«. Her har tilknytning til Danmark i form af familieliv med kone og børn indtil nu spillet en afgørende rolle, men med byrettens kendelse er definitionen på tilknytning blevet bredere, vurderer Christian Dahlager.

»Det er ikke kun børn og familie, der tæller. Det tæller også, at man gør et ihærdigt forsøg på at integrere sig og arbejde. Det er kun rimeligt,« siger han.

Kristoffer Petersen fra anklagemyndigheden i Københavns Politi siger, at man tager kendelsen til efterretning og overvejer, om den skal kæres til landsretten.

»Det er en afgørelse, som lægger vægt på nogle andre omstændigheder end de, som man har set blive tillagt vægt i de øvrige domme på området. Derfor er det en afgørelse, som det efter min opfattelse er oplagt at prøve ved en højere ret,« siger Kristoffer Petersen.

For Elias Karkavandi betyder dommen, at han nu kan skabe sin egen tilværelse.

»Jeg skal ud i samfundet og arbejde, tjene mine egne penge, få min egen lejlighed og skabe mit eget liv. Der er så mange ting, jeg kan gøre nu, som jeg er gået glip af de seneste ti år.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tillykke Elias.
Desværre opfatter magten ikke en byretsdom som principiel.

Niels-Holger Nielsen

Til lykke Elias Karkavandi. Du var ved at blive en belastning for retsfølelsen. Du og dit netværk har vundet en principiel sejr. Men principper er som bekendt til salg, så lad os ikke hvile på laurbærrene.

Vi lever i et samfund, som principielt og til enhver tid hævder at intet står over individets rettigheder (absurd), undtaget hvis individet er afvigende i følge den almindelige lavpraktiske anvendelse af jura. Gad vide, hvad samfundets uretfærdige behandling af dig har kostet i kroner og moraltab? Kroner har vi nok af.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Udvisning kræver en vis straframme; men når man samtidig begynder at straffe småforbrydelser som alvorlig kriminalitet, bliver det også alt for let at udvise folk alene på formalia.
Udover at strafferammerne derfor skal bringes ned til det acceptable igen, er man derfor også nødt til at reservere muligheden for udvisning til nogle ganske få, specifikke forbrydelser.

Sådan! Velkommen tilbage til livet.