Nyhed
Læsetid: 3 min.

Corydon: Kommunale anlægsbudgetter skal ’normaliseres’

Kommunernes anlægsbudgetter skal normaliseres, mener finansminister Bjarne Corydon (S), som lang tid før de endelige forhandlinger om de økonomiske rammer sætter kommunerne under pres. KL-formand Erik Nielsen (S) og Københavns overborgmester Frank Jensen (S) er bekymrede
Regeringen og kommunerne er enige om at opprioritere anlægsinvesteringer – men uenige om niveauet.

Jakob Dall

Indland
14. januar 2014

Selv om forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2015 mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet først plejer at begynde i løbet af foråret, advarer finansminister Bjarne Corydon nu kommunerne om, at de skal indstille sig på at bruge færre anlægsmidler til næste år.

Finansministeren har nemlig allerede meddelt KLs bestyrelse med socialdemokraten Erik Nielsen i spidsen, at kommunernes anlægsbudgetter skal »normaliseres«, som finansministeren udtrykker det.

»Vi har fremrykket anlægsinvesteringer, og i en fremrykning ligger, at vi på et tidspunkt skal have en normalisering. Ellers er det ikke en fremrykning, men et permanent løft af niveauet, så det er meget logisk. Samtidig skal vi sørge for at holde os inden for de rammer, der er til vores samlede økonomiske forpligtigelser. Skal vi klare det, skal kommunernes anlægsniveau normaliseres,« siger Bjarne Corydon.

I 2014 har kommunerne mulighed for at bruge historiske 18,1 milliarder kroner på anlæg, men ifølge KL-formand Erik Nielsen har kommunerne brug for et endnu større beløb i 2015. Han ser gerne, at beløbet kommer over 20 milliarder kroner. Det ønske får han næppe opfyldt, hvis man skal tro finansministeren: »Vi skal udvise rettidig omhu. Når vi er kommet ud af EU-henstillingen til dansk økonomi, skal vi sikre, at vi er inden for budgetloven og finanspagtens rammer. Det kræver, at vi foretager en normalisering.«

Koster effektiviseringer

KL-formand Erik Nielsen har svært ved at se, hvorfor de kommunale anlægsbudgetter skal være mindre, når der fortsat bliver sat penge af til statslige byggerier:

»Jeg bliver lidt provokeret, når Bjarne Corydon vil normalisere anlægsniveauet. Vi er enige om, at det er et højt beløb, men da vi sidste år diskuterede anlægsniveauet og var enige om, at det var rimeligt, selv om vi gerne have set et højere beløb, så så vi med finanslovsaftalen, at der var fundet syv milliarder kroner til forbedringer af universiteternes bygninger. Det virker besynderligt, men vi vil have mulighed for at bruge flere penge, så jeg håber, vi kan mødes et sted omkring de nogle og 20 milliarder kroner,« siger Erik Nielsen.

Ifølge Erik Nielsen kan færre anlægsmidler til kommunerne betyde, at der ikke bliver foretaget de nødvendige investeringer i eksempelvis velfærdsteknologi, som på sigt kan give kommunerne billigere driftsomkostninger og mulighed for at bruge midlerne på bedre service til borgerne.

»Men hvis ikke råderummet er der, må vi prioritere virkelig skarpt. Vi har stramme tøjler på i kommunerne,« siger Erik Nielsen.

Færre investeringer, der kan føre til færre effektiviseringer, bekymrer dog ikke Bjarne Corydon.

»Man er nødt til at adskille skidt og kanel. Jeg anerkender fuldt ud, at effektiviseringer fordrer investeringer. Og jeg ønsker også, at der sker offensive investeringer i eksempelvis velfærdsteknologi. Men samtidig er vi nødt til at se i øjnene, at vi har brugt anlægsinvesteringer konjunkturpolitisk, hvor vi har foretaget fremrykninger af investeringer, vi under alle omstændigheder ville have foretaget. Dem tog vi så på det rigtige tidspunkt, hvor efterspørgslen ikke kom andre steder fra. Den beslutning fordrer så, at vi efterfølgende tager ansvaret for at lave en normalisering, ellers fører man ikke en sund konjunkturpolitik,« siger Corydon.

Laver kun det lovpligtige

I landets største kommune, København, er overborgmester Frank Jensen (S) bekymret for, hvordan han med »normaliserede« anlægsbudgetter skal få bygget daginstitutioner, skoler og infrastruktur til de 100.000 flere københavnere, som prognoser viser, der vil være inden 2025.

»Med den vækst kræver det, at vi investerer i anlæg. Vi skal jo leve op til lovgivningskrav på både pasnings- og skoleområdet, så vi er nødt til at have mulighed for at bygge. København er en vækstmotor, og får vi ikke mulighed for at udvide, går væksten i stå. Bliver vi kapslet endnu mere ind, bliver det svært for København at leve op til vores opgave om at være vækstmotor for hele landet,« siger Frank Jensen.

Allerede i 2013 måtte politikerne i Københavns Kommune skære omkring 400 mio. kr. af anlægsønsker i budgetaftalen for, at de samlede kommunale anlægsudgifter ikke oversteg aftalen mellem KL og regeringen.

»I øjeblikket klarer vi os med at lave det lovpligtige og så det, vi er kontraktmæssigt bundet af. Derefter er det ikke meget plads til mere,« siger Frank Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Kjeldsen

Tja..Tænker at kommunerne ikke bygger for at være unormale, men fordi der er brug for det de bygger. Magtens sprog er magtens sprog.

Peter Nielsen, Niels Engelsted, Per Torbensen, Thorbjørn Thiesen, Lene Christensen og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Der er allerede ved, at være mangel på arbejdskraft indenfor bygge og anlæg. Hvor skal arbejdskraften og finansieringen komme fra?

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/MidtVest/2014/01/01/01114747.htm

Frank Jensen: »Med den vækst kræver det, at vi investerer i anlæg. Vi skal jo leve op til lovgivningskrav på både pasnings- og skoleområdet, så vi er nødt til at have mulighed for at bygge.«

Simpel løsning. Lovgivningskravene bliver blot lempet. Abrakadabra. Ret smart. :)

morten andersen

Hil Corydon. Herligt at han og de øvrige kumpaner holdes ved magten af det kompromitterede og engang progressive Enhedslisten.

Peter Nielsen, Anne Eriksen, Lykke Johansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Budgetloven og Finanspagten er en selvpålagt økonomisk spændetrøje.

Det er der intet som helst "normalt" ved, hvis man kigger historisk på dansk politik.

Peter Nielsen, Daniel Hansen, Torben K L Jensen, Thorbjørn Thiesen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, lars abildgaard, Bjarne Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Norma: snor med lod, lod snoren som håndværkeren bruger for at måle en ret vinkel.

Niels-Holger Nielsen

Det kan godt være, at finansministeren ville slå syv kors for sig, men man må vel betegne styringen som en slags planøkonomi. Korporationernes planøkonomi, man ønsker vel at forberede sig på et opsving, som næppe kommer.

Thorbjørn Thiesen, Anne Eriksen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Hvor er historien ?
Hvis man i en periode ekstraordinært har ført en mere ekspansiv anlægspolitik, så burde det være en selvfølgelighed, at man vender tilbage til normal aktivitet.
Det er jo den slags de facto glidende budgetkaos, der gør vores offentlige udgifter til en uregerbar størrelse, så vi bliver nødt til at fastholde og udbygge verdens hårdeste skattetryk samlet set.
Dejligt, at Don Corydone igen viser sin ansvarlighed.

@Kristoffer Larsen

"Der er allerede ved, at være mangel på arbejdskraft indenfor bygge og anlæg. Hvor skal arbejdskraften og finansieringen komme fra?"

Hvilket var lige præcist den kæmpe fejltagelse V-K regeringen udførte. I en periode med voldsom efterspørgsel på arbejdskraft øgede man de offentlige budgetter, ansættelser og anlægsinvesteringer med stigninger i lønudgifterne for firmaerne til følge, stigninger vi stadigvæk mærker konsekvenserne af.

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Styring_af_de_offentl...$file/styring%20af%20de%20offentlige.pdf

Figur 8 som viser stigningen i den offentlige anlægsaktiviteter, som relative tal. Som absolutte tal et stigningen naturligvis noget større.

Og alt sammen udelukkende for at hugge vælgere fra S.

Steffen Gliese

Mon ikke 100.000 på 10 år er til at overkomme for København?

Ole Vagn Christensen

Danmarks dilemma med d førte politik i 00erne.
DEt offentlige blev drevet til et for højt forbrug med boligboblen. Gennem lønstigninger og prisudvikling.
Tab af arbejdsplaser i udkants Danmark, var et andet resultat, en konsekvens af outsourcing for at de store erhvervs virksomheder, kunne honorere videns arbejdskraften og aktionærerne.
Konsekvens udkanten mangler økonomi for at kunne drive butikken. Men samtidig sker der en udflytning fra udkant tilde store byer hvilket kræver økonomi til investering i skoler, daginstitutioner mm.
Så al i alt mangler udkanten og metropolerne økonomi.
Forstår derfor godt at Knud Kristensen i Vesthimmerland, Frank Jensen København hæver advarselsflagene mod udtalelsen fra Bjarne Corydon om normalisering af den kommunale økonomi.
Er helt sikker på at det ser Vesthimmerland og resten af udkants Danmark gerne.
Ligesom Københavns kommune gør at med den store tilflytning fra udkants Danmark har de brug for investeringer

@Ole Vagn Christensen

"DEt offentlige blev drevet til et for højt forbrug med boligboblen."

Det er nu ikke helt rigtigt. Det blev drevet til et alt for højt forbrug grundet de 50.000 ekstra offentligt ansatte der kom under V-K.

Thorbjørn Thiesen

Er det ikke lidt søgt? at lægge betalingen af bankernes lottospil over på det offentlige og der efter, er det skatte yderne der skal betale, de grådige neoliberalisters uansvarlige ageren. Man taler om rettidig omhu. Er det rettidig omhu, at efterlade flere årgange unge uden håb og uden mulighed for at skabe sig en fremtid. Kun på grund af en snæversynet ideologisk politik. Det er ikke rettidig omhu, det er plat af værste skuffe.
Det bliver fremtidens kamp! For velfærd staten imod konkurrence staten.

Det er en krise skabt af bankerne og den skal løses ved hjælp af meget større regulering af bankers muligheder. Politikere vis nu mod og ansvar. Det er Jer som folkevalgte der skal styre bankerne og ikke bankerne der skal styre samfundet udelukkende til deres fordel. Skift kurs og skab fremskridt.

Steffen Gliese

Det var jo i første omgang de uansvarlige borgerlige regeringer, Thorbjørn Thiesen, der overførte statens gæld til landets borgere igennem øget skattebetaling for lånte penge.
At der ikke skulle være en fremtid for den danske ungdom er også en lidt forhastet konklusion - der er ikke andet end arbejdet her og nu, det kan være automatiseret, det kan være manuelt, men man kan ikke spise på forhånd, og man kan trods alt ikke fremstille fødevarer med en holdbarhed, der rækker i århundreder frem.

Ole Chemnitz Larsen

Corydons "Normaliseres"

Først lærene.

Nu kommunerne.

Hvornår bliver det Regnedrengenes?

Steffen Gliese

Der skal tværtimod anormaliseres.

Når Bjarne Corydon vil "normalisere" noget, så må man vel gå ud fra, at han vil gøre noget normalt. Hvad det så er, kan man vel kun gisne om.
Bruger man hans "normalisering" om noget, der allerede er blevet gennemført, handler det om at skrue tiden tilbage til noget, der var normalt for 30-40-50 år siden. Altså noget, de mest konservative af KF ikke længere vil anse som normalt.
Så måske lever BC blot i en anden verden? Måske har han set for mange Morten Korch-film? Jeg ved ikke hvad, men han mener det sikkert godt nok.... At det så ikke ER godt nok, er en anden sag, men det kommer vel næppe til at gå ud over ham, for han bliver sikkert aldrig normaliseret. ;-)