Baggrund
Læsetid: 4 min.

Departementschefen med den uheldige hånd i PET-sager

Justitsministeriets departementschef Anne Kristine Axelsson blev mandag fritaget for tjeneste, fordi hun skal i tjenstligt forhør om sin rolle i forløbet, der i december førte til Morten Bødskovs afgang som justitsminister. Men det er ikke første gang, at Axelsson har strukket sig langt i sager, hvor PET spiller en rolle
Justitsminister Karen Hækkerup (S) fritog mandag departementschef Anne Kristine Axelsson og en anden embedsmand fra ministeriet for tjeneste, efter at Kammeradvokaten har vurderet, at der skal gennemføres tjenstlige forhør. Det sker i kølvandet på forløbet omkring Morten Bødskovs (S) afgang som minister. Her Hækkerup og Bødskov ved overdragelsesforretningen i Justitsministeriet.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) fritog mandag departementschef Anne Kristine Axelsson og en anden embedsmand fra ministeriet for tjeneste, efter at Kammeradvokaten har vurderet, at der skal gennemføres tjenstlige forhør. Det sker i kølvandet på forløbet omkring Morten Bødskovs (S) afgang som minister. Her Hækkerup og Bødskov ved overdragelsesforretningen i Justitsministeriet.

Bax Lindhardt

Indland
7. januar 2014

Det hører vist til sjældenhederne i dansk forvaltningshistorie, at den øverste chef for Justitsministeriet personligt må lægge ører til skarp kritik fra Folketingets Ombudsmand. Men det måtte Anne Kristine Axelsson i juni 2012.

Ombudsmanden brugte ordvalget »meget kritisabelt« om handlinger, som Anne Kristine Axelsson personligt havde foretaget i efteråret 2011, kun seks måneder efter hun var udnævnt til øverste chef i Justitsministeriet.

Klageren var den socialdemokratiske toppolitiker Henrik Sass Larsen, der på et møde i Statsministeriet den 28. september 2011 havde fået en opsigtsvækkende besked. Til stede på mødet, som Henrik Sass Larsen var opfordret til at deltage i af Helle Thorning-Schmidt, var også Christian Kettel Thomsen, departementschef i Statsministeriet. På mødet fremviste de to departementschefer ifølge Henrik Sass Larsen et kort notat fra PET og gav ham det indtryk, at han på grund af notatets omtale af kontakt til Bandidos-rockeren ’Suzuki-Torben’ ikke kunne sikkerhedsgodkendes. Dagen efter meddelte toppolitikeren uden nogen detaljeret forklaring den undrende offentlighed, at han trak sig som ministerkandidat i Helle Thorning-Schmidts regering. Kort efter søgte han aktindsigt i PET-notatet, og det var bl.a. Justitsministeriets afslag herpå, som blev klaget til ombudsmanden.

Mundtligt pålæg

Ombudsmandens kritik gik ikke på, at de to topembedsmænd havde givet Henrik Sass Larsen indtryk af, at han skulle sikkerhedsgodkendes, selv om det ikke er tilfældet. I modsætning til f.eks. en ansat i politiet skal en ministerkandidat nemlig ikke sikkerhedsgodkendes. Mere om det senere.

Derimod kritiserede ombudsmanden, at Henrik Sass Larsen på mødet, som fandt sted på Christian Kettel Thomsens kontor i Statsministeriet, mundtligt var blevet pålagt tavshedspligt om, hvad der stod i PET-notatet. Ombudsmanden mente ikke at have tiltrækkeligt grundlag for at tilsidesætte selve beslutningen om tavshedspålægget, men at det var meddelt mundtligt til Henrik Sass Larsen, var helt forkert:

»I den foreliggende sag understreges behovet for skriftlighed – og dermed præcision – efter min opfattelse af, at det måtte anses for givet, at Henrik Sass Larsen efterfølgende ville kunne blive udsat for et meget betydeligt pres« for at forklare baggrunden for, at han måtte trække sig som ministerkandidat i den kommende regering, skrev ombudsmanden og konkluderede, at det måtte »derfor stå klart, at der var et særligt behov for, at Henrik Sass Larsen kunne have fuld klarhed om sin retsstilling«.

»Meget væsentlige hensyn – herunder almindelige principper om kundgørelse af retsforskrifter – taler derfor efter min opfattelse for, at tavshedspålæg meddeles skriftligt, således at der ikke senere kan rejses spørgsmål om pålæggets eksistens, indhold og rækkevidde,« fortsatte ombudsmanden sin kritik.

Ingen notater

Ligeledes mente ombudsmanden, at det var »meget kritisabelt«, at ingen af de to topembedsmænd havde taget notater eller gjort andet skriftligt for at dokumentere tavshedspålægget hverken under eller efter mødet med Henrik Sass Larsen den 28. september 2011, som de ellers burde gøre i henhold til forvaltningsloven:

»Både departementschefen fra Statsministeriet og departementschefen fra Justitsministeriet var til stede på mødet i Statsministeriet. Der foreligger efter det oplyste hverken i Justitsministeriet eller Statsministeriet notater om, hvad der skete på mødet, eller om de beslutninger, der blev truffet, og ingen af ministerierne har i deres udtalelser til mig været inde på, hvem der traf beslutningen om tavshedspålæg og meddelte den til Henrik Sass Larsen«, som ombudsmanden skrev.

Derfor rettede han sin skarpe kritik både mod Statsministeriet og mod Justitsministeriet og dermed direkte mod begge departementschefer.

»Mundtligt meddelte afgørelser skal under alle omstændigheder noteres på den pågældende sag. Dette følger af den almindelige retsgrundsætning om, at en myndighed skal gøre notat om ekspeditioner af væsentlig betydning for behandlingen af en sag, medmindre de fremgår af sagens akter i øvrigt«, fastslog ombudsmanden.

På baggrund af det mundtlige pålæg og departmentschefernes fraværende notater mente ombudsmanden i øvrigt, at det var »særdeles tvivlsomt«, om tavshedspålægget over for Henrik Sass Larsen overhovedet ville kunne holde i retten.

Bare en misforståelse?

Hvorfor de to ledende topembedsmænd i den grad valgte at se bort fra forvaltningsloven, er stadig ikke fuldt klarlagt. Måske er forklaringen, som Information i en længere afdækning af Henrik Sass Larsen-sagen i september 2012 citerede politisk kommentator Erik Meyer Carlsen for at sige, at den kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt simpelthen manglede mod til selv at tage et opgør med Henrik Sass Larsen og derfor »gemte« sig bag de to topembedsmænd. Hvis det er rigtigt, må Anne Kristine Axelsson have strukket sig langt for at imødekomme politiske ønsker.

Mystikken bliver ikke mindre af, at selv om Helle Thorning-Schmidt den 29. september 2011 over for TV 2 udtrykte sin personlige forståelse for Henrik Sass Larsens beslutning om at trække sig »netop på den her baggrund, at han ikke kan blive sikkerhedsgodkendt«, så var det ifølge statsministeren »en misforståelse« at tro, at en ministerkandidat skulle sikkerhedsgodkendes.

Det skal de ikke, for det er kun statsministeren, der afgør, hvem der skal være ministre. Men det fortalte Helle Thorning-Schmidt først Folketinget på et samråd i Folketinget mere end et år efter de to departementschefers skæbnevangre møde med Henrik Sass Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mihail Larsen

Det er da træls....

at vi har et embedsværk, der er så uprofessionelt. Notatpligten gjaldt i øvrigt også under møderne mellem SKAT og daværende skatteminister, men blev heller ikke dengang overholdt.

Og så er det lidet betryggende, hvad der fik Helle Thorning til at lyve om 'afskedigelsen' at Sass Larsen. Var det i virkeligheden et krav fra de radikale?

Helene Nørgaard Knudsen, Gert Romme, Lene Christensen, Søren Jessen, Enriquo Longo, Carsten Søndergaard, Michael Reves, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Axelsson er bare et produkt af den moderne tidsånd. Man iscenesætter ministeren, og bakker op om alle omskrivningerne af virkeligheden.

Gert Romme, Carsten Mortensen, Lene Christensen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Sass eller Corydon?

De radikale har nok i det sorte tårn, hvor regeringsgrundlaget blev forhandlet på plads, følt sig mere sikre på Corydon (der siden er sprunget ud som erklæret tilhænger af den liberalistiske 'konkurrencestat') end af Sass, der f.eks. var imod skattelettelserne til erhvervslivet.

Det kan være løgn. Men det er svært at bortforklare, at det er logisk.

Keld Sandkvist, Marianne Rasmussen, Gert Romme, Jens Høeg, lars abildgaard, Lene Christensen, Einar Carstensen, Søren Jessen, Enriquo Longo, Carsten Søndergaard, Michael Reves, Mette Hansen, Holger Madsen, Jan Weis, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Notatpligt

UPS. Jeg mente naturligvis mellem SKAT og daværende departementchef i skatteministeriet.

Steffen Gliese

Det hedder strakt.

Mihail Larsen

Jamen, jamen

Information har allerede dækket den første del af denne skandale:

http://www.information.dk/311684

Den juridiske departementchef blev ansat et halvt år før regeringsskiftet. Jeg ville ønske, at jeg kunne stole på, at udnævnelsen var fuldkommen saglig – at det var den fagligt bedste til jobbet.

Nu er jeg i tvivl. Valgte den dengang borgerlige regering en departementchef i det for folkestyret vigtigste ministerium, der var indstillet på 'at rette ind' efter regeringens vilje? Det kan vi jo have god grund til at tro, når vi ser de forskellige sager, der nu er undervejs mod embedsmænd, der var virksomme under den forhenværende regering.

Nu hører vi også om, at Venstre betaler honorarer i konvolutter uden om skatteministeriets radar. Løkke gjorde det samme - og 'glemte' at indberette det.

Samler man brikkerne, tyder det på råddenskab i Danmarks største parti. Venstre opfører sig som anarkister. Men dem er der mindst to slags af: Dem, der hylder det solidariske fællesskab, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov (hvorfor der ikke er brug for love og regler), og så dem, der betragter lovløshed som en adgangsbillet til privat berigelse ud fra det grundliggende menneskesyn, at vi alle (naturligvis) er egoister.

Hvis vores embedsfolk indoktrineres i denne, sidste opfattelse, er vi ilde stedt.

Da tilstanden på vores politologisk-akademiske studier på universiteterne i øjeblikket er, at man som forsker skal være ukritisk og bevare det bestående, uanset hvad, så fostrer det en kultur af embedsfolk, der efter en i samfundet endnu bestående etisk standard, er uværdige til jobbet.

Hvordan slipper politikerne og deres embedspersonale igennem med noget, der er en lodret umyndiggørelse af befolkningen? Hvorfor bliver alle deres rænker ikke i højere grad eksponeret?

Måske – undskyld – fordi de fleste journalister sætter større pris på deres ansættelse og deres adgang til velvillige politiker-kommentarer, end på deres rolle som 'den fjerde statsmagt'.

Men så sig det åbent. Nogle af os, der fortsat kan se en vital betydning af den samfundskritiske offentlighed, kan så lade jer være i jeres kommercielle suppe og selv skabe kritiske alternativer. Lad være med at tage patent på noget, I for det meste slet ikke længere varetager.

Henrik Darlie, Marianne Rasmussen, Jens Høeg, Henrik Bjerre, lars abildgaard, Lene Christensen, Einar Carstensen, Enriquo Longo, Niels Mosbak, Carsten Søndergaard, Michael Reves og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Hvorfor skulle Sass køres ud på et sidespor?

Det mest logiske svar er, fordi RV forlangte det - manden må jo have virket som en rød klud på den radikale dameintelligentsia - måske nægtede han ligefrem at gi' hånd – hans egne analyser og syn på RV fra før valget taler sit klare sprog ...

http://www.information.dk/311729

Sagen Sass

Affæren – sagen - burde retteligt hedde - Endnu en sag om tøsefornærmethed i RV - M. Helved et al.s meritter – Croydon kunne de håndtere – næppe Sass – og slet ikke efter hans berettigede kritik af buddingerne ...

Hele sagen er bare udtryk for endnu et af RV’s spidskompetencer – politisk tøsefornærmethed – tilsat denne historiske kendsgerning med absolut at ville medbestemme i personsager i S - det samme stunt med næsten den samme damebesætning opførte de jo i sin tid også med Svend Auken - I husker ham med alle de rammende metaforer om dette latterlige empatiløse slingrefiseparti …

Jens Høeg, ulrik mortensen, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Lene Christensen, Einar Carstensen, Søren Jessen, Niels Mosbak, Michael Reves og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Når "Embedsmænd eller kvinder", og 25% af folketinget´s medlemmer forlanger det, burde de, (i tvivl om deres politiske neutralitet) , også kunne drages til ansvar overfor "folketinget", og ved en offentlig høring i folketinget også stå til ansvar overfor deres handlinger. Det duer bare ikke, at bedrevidende i "embedet" fritages for ansvar medens småtbegavede (snakkesalige og intetsigende) politikere, altid må gå.

NB: Når toppen af det danske "embeds styre" er gået istå, bør det bare udskiftes, ligegyltigt hvad deres fagforening mener. Nogenlunde på samme måde som andre topstyrede fagforeninger.

Danmark har brug for "EN" , kun en fagforening, og kun "EN" arbejdsløsheds kasse som kæmper for "mindsteløn",(for både offentelig som privat ansatte) og kun "EN" arbejdsformidling. Hvis det kan etableres, vil det kunne sætte mange nye arbejdspladser især eksport arbejdspladser igang. Kampen mod hinanden, har forlængst vist sig at være nyttesløs, noget lignende "don Quijot´s" kamp mod vindmøller, eller den nuværende "markeds økonomi",(kun bygget på "illusioner") og tilskud og fradrag af alle arter, og burde forlængst tilhøre fortiden i en veloplyst verden.

Der er nok at se til (de gamle "illusioner") virker ikke længere.

Helge Rasmussen

Ordbog over det danske Sprog:
strukket, part. af V. strikke.

Henrik Danstrup

Vi får først belyst alle sider her, når depatementschefen får reel mulighed for at give sit besyv. Lige nu er hun i kommunikationsvakuum, hvor hun kun kan tage i mode alverdens (begrundede og ubegrundede) beskyldninger uden paraderne oppe. Uanset, hvad hun måtte have bedrevet, er det retssikkerhedsmæssigt problematisk.

Sabine Behrmann

Politikens Nudansk Ordbog: "*strukket [ˈsdrɑ̊gəð] vb.: en ikke autoriseret sideform til perf.ptc. strakt af verbet strække"

Danmark fortjener en tilbundsgående undersøgelse der ikke blot omfatter PET og justitsministeriet, men også omfatter hele terrorlovgivningskomplekset samt resultatet heraf.

Altså - en fuldstændig gennemgang, hvor "nye øjne" ser på hele området. Og disse nye øjne skal have det åbne demokratis kritiske briller på.

Gorm Petersen

Flueknepper-sager som denne har formentlig til formål at bortlede opmærksomheden fra vigtigere sager:

Det hemmelige samarbejde med amerikanernes NSA.

"Ved frivilligt at samarbejde med NSA om overvågning af danske statsborgere på dansk jord, undgår vi, at USA opretter egne faciliteter på dansk jord - herunder hemmelige CIA fængsler."

Man kommer til at tænke på "Dagmarhus" i 1940-45.

SP:
Kunne vi have dengang undgået Dagmarhus ved at samarbejde lige så proaktivt med tyskerne som vi i dag samarbejder med USA ?

SV: Formentlig

SP: Havde det været til fordel for modstandsbevægelsen ?

SV: Næppe.

Grethe Preisler

Hun blev bedt om at strikke en god forklaring sammen, og så strak hun den så lang, at garnet sprak.

Det har man for sit gode hjerte, sagde pigen - hun fik tvillinger.

"Da tilstanden på vores politologisk-akademiske studier på universiteterne i øjeblikket er, at man som forsker skal være ukritisk og bevare det bestående, uanset hvad, så fostrer det en kultur af embedsfolk, der efter en i samfundet endnu bestående etisk standard, er uværdige til jobbet."

Ah hva!?

Helene Nørgaard Knudsen

Ved næste folketingsvalg: Har man glemt forrige regerings l**t eller har man tilgivet nyligt afgåede for deres?

Mihail Larsen

Rasmus Knus

Hvad spørger du egentlig om?

Jeg synes bare du maler fanden på væggen med en lidt for bred pensel. Og kan fx ikke genkende den tilstand, som du mener at vide politologi befinder sig i. Kan det være sådan som du beskriver nogle steder - sandsynligvis - alle steder i Danmark - næppe. Endnu mindre inferensen mellem førnævnte tilstand og din såkaldte stand af uværdige embedsmænd. Hvad med en oplagt tredjevariabel som politikernes kvalitet (eller rettere mangel på)? Eller noget helt fjerde.

Min hovedanke er din enkle forklaring på noget jeg tror er mere komplekst end som så. Og jeps - jeg læser statskundskab på KU.

Som allerede flere gange før påpeget: Kronologien - der er noget, som ikke passer ind i billedet.
Jeg er pensionist, og jeg sad i dagene i september 2011 og fulgte med i udviklingen de i det sorte tårn". Og jeg husker tydeligt, at departementschef Kr.Kettel den 28/9 pudselig dukkede op - og TV-manden udbrød: Dette er højest usædvanligt... (klippet vil med lethed kunne findes i arkiverne).
HVIS baggrunden for hans besøg var, at han ville orientere HelleThorning S. om PET-notatet vedr. Sass Larsen, så har vi flere nye problemer....1) Hvorfor fik HTS først orienteringen nu...?? 2) PET-notatet havde jo foreligget siden 16. august i både justits- og satsministeriet. 3) Hvorfor bliver medierne og kommentatorerne ved med at "synge den falske melodi" om, at det alene er Helle Thornings ansvar..?? 4) Var det en bevidst handling at "gemme notatet" og først fyre det af, hvis/når der var en ny "rød" regering under opsejling. ALTSÅ efter den samme mediestrategi, som skattesagen blev kørt efter ?

En uheldig hånd? I erhvervslivet ville man nok kalde det inkompetent og følge det op med et "Pænt farvel! Ud!!!"....