Ding dong under de røde faner

Det kan godt være, skatteborgerne får noget ud af det, hvis DONG bliver børsnoteret til en høj værdi via aktiesalg til Goldman Sachs. Hvad Danmark mister til gengæld, var omdrejningspunkt for møde om salget hos Kritiske Aktionærer
På mødet i Kritiske Aktionærer var der bred enighed om, at salg af dele af statens energiselskab DONG til investeringsbanken Goldman Sachs er en rigtig dårlig ide. Og flere søgte en meningsfuld forklaring på, hvorfor det så alligevel ser ud til at blive en realitet.

På mødet i Kritiske Aktionærer var der bred enighed om, at salg af dele af statens energiselskab DONG til investeringsbanken Goldman Sachs er en rigtig dårlig ide. Og flere søgte en meningsfuld forklaring på, hvorfor det så alligevel ser ud til at blive en realitet.

Sara Galbiati
18. januar 2014

Gymnasielærer Kenn Schoop og datteren Maria Richardt Schoop, der studerer, er to af de omkring 120 mennesker, som tirsdag aften fylder Metal Københavns lokaler, hvor Kritiske Aktionærer har inviteret til møde om statens salg af en del af energiselskabet DONG til investeringsbanken Goldman Sachs.

Fagbevægelsens røde faner pryder væggene, og Schoop-familien er da også medlemmer af Enhedslisten, det eneste parti, der står uden for aftalen om at privatisere dele af dansk energiinfrastruktur. De andre partier inklusive Dansk Folkeparti, der på det seneste har udtrykt skepsis over for aftalen, er trods invitation fra Kritiske Aktionærer ikke mødt op. Kenn Schoop er bekymret over salget af »de værdier, som forbrugerne har været med til at betale«.

»Det er et enormt progressivt styringsredskab i energisektoren, der kan ændre sig, hvis Goldman Sachs kommer ind. Så går det fra at være behovsstyret til at være profitstyret. Sporene fra salget af TDC og KTAS skræmmer,« siger han.

Det samme hæfter direktør i tænketanken CEVEA, Kristian Weise sig ved, da han senere holder oplæg:

»TDC blev opkøbt af fem kapitalfonde, og de tog et udbytte ud på 43 mia. kun et par måneder efter, de havde overtaget TDC. Det var dobbelt så meget, som de havde betalt for TDC. Derudover blev der trukket en del værdier ud; der blev spekuleret i, at man skulle betale mindre skat, der blev afskediget folk og skåret ind til benet. Og en af de store udfordringer var, at der ikke blev investeret fremadrettet, som man havde gjort tidligere.«

Post Danmark er et andet eksempel fremhæver Kristian Weise. En fjerdedel af Post Danmark blev solgt til en kapitalfond, hvilket ifølge medarbejderne, siger Weise, betød, at arbejdspladsen ændrede kultur: »Man så det ikke længere som en opgave at levere post til de danske borgere, men at tjene penge til ejerne.«

Løbet er kørt

At noget lignende vil ske med DONG-salget mener også Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten og medstifter af Kritiske Aktionærer.

»Hvorfor sælger finansminister Bjarne Corydon (S) indflydelse i DONG til Goldman Sachs? Ingen kan forstå det, for det er en rigtig dårlig forretning. Der er kun én forklaring, og det er, at man i Finansministeriet så at sige vil have skrevet ned i vedtægterne, at DONG kun skal ledes efter, hvad der giver det størst mulige overskud. Og lovgivningen fungerer sådan, at i samme øjeblik man har lavet en børsnotering, så har man også sagt, at man ikke må tage andre hensyn, end hvad der er bedst for investorerne,« siger Aaen i sit oplæg. At salget ligner en dårlig forretning er bl.a. fremgået af Information, hvor eksperter har fremført, at forudsætningerne for statens aktiesalg er alt for lavt værdisat.

Den politiske aftale om at privatisere DONG ligger helt tilbage i 2004. Og det er da også de lange briller, Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør i Midtbank og formand for Det Økonomiske Råd på Færøerne, har på, da han kommenterer, hvorfor man har talt om børsnoteringen mange gange tidligere, uden at der er sket noget.

»Nu sætter man en proces i gang, som meget vanskeligt kan standses. Det er ikke bare, at man sælger 19 pct. af aktierne til Goldman Sachs. Næ, man forpligter sig til at gennemføre en børsnotering i 2017-2018. Det kommer ikke til debat mere,« siger Jørn Astrup Hansen.

Finansiel ingeniørkunst

En spørger fra salen beder Kristian Weise kommentere en supplerende udlægning: »Når folk ved, at den meget profitorienterede bank er medejer af selskabet og har særrettigheder, vil så andre investorer, som også er profitorienterede, vide sig sikre på, at selskabet ikke har andre formål end at tjene så meget som muligt til aktionærerne?«

Særrettighederne, der nedbringer Goldman Sachs’ risiko, indbefatter bl.a. vetoret over for ændringer i DONG’s øverste ledelse og strategi.

Kristian Weise er enig i spørgernes udlægning og forklarer:

»Goldman Sachs har ry for at være ekstremt dygtige til at lave investeringer, som børsmarkederne synes er interessant. Og hvis man har en interesse i, at DONG bliver børsnoteret for så mange penge som muligt, så er det meget godt at have Goldman Sachs med. Den eneste logik er, at embedsfolk i Finansministeriet og andre steder, siger: når de her gutter fra Goldman Sachs kommer til at sidde i bestyrelsen og lave finansiel ingeniørkunst, får vi mere ud af det, når DONG børsnoteres. Det handler også om, at der vil være større tillid og forventning til, at det er noget, der er værd at investere i.«

Kristian Weise mener i øvrigt, at den omstridte investeringsbanks strategi er udtryk for en større global tendens:

»Ledelsen i DONG bliver forgyldt af, at DONG børsnoteres til en høj værdi. Finansministeriet vil formentlig sige, at Danmarks befolkning også får noget ud af, at DONG bliver børsnoteret til en høj værdi, derfor skal der være et incitament. Set i et større perspektiv understøtter aftalen nogle tendenser i den globale økonomi, hvor der er en ekstremt stigende ulighed, særligt fordi en elite får større og større del i værditilvæksten i økonomien. Ikke fordi de skaber mere vækst og velstand for befolkningen, men fordi de er dygtigere til at få fat i værditilvæksten. De skaber ikke værdier. De stjæler dem.«

Flere af aftenens tilhørere, der også inkluderer to fredelig babyer og nogle lidt mere højlydte metalarbejdere, som ser den globale indmarch i Danmark som endnu en trussel mod deres arbejdspladser, kræver, at Enhedslisten trækker stikket til regeringen.

Weise kommer Aaen til undsætning. Han mener, at der er tid nok inden Folketingets anden og sidste behandling af aftalen i næste uge til at finde andre investorer.

CEVEA-direktøren opfordrer med henvisning til mødets fysiske rammer fagbevægelsen til at bruge sin indflydelse på administrationen af medlemmernes pensionsmidler. På den måde kan DONG forblive en del af »vores fælleseje.«

»ATP og PFA lægger i forvejen tre mia. kr. i forbindelse med aftalen. ATP alene administrerer 600 mia. kr., så de og andre skulle nok finde de otte resterende mia.,« siger Kritian Weise med henvisning til den sum på otte mia., Goldman Sachs indskyder i ny kapital for ejerskabet af 19 pct. af aktierne i DONG.

Flere taler om, at aftalen er et ideologisk projekt. Det er også, hvad Kenn Schoop konkluderer:

»Ja eller også er det mangel på ideologi. Regeringen er jo retningsløs. Når nogen har taget en beslutning, så styrer man bare efter,« siger han, mens hans datter Maria Schoop spekulerer på fremtiden:

»Hvis man fralægger sig magten nu, hvad så hvis der senere opstår problemer,« spørger hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Dong skal børsnoteres, og med investeringsbanken Goldman Sachs som køber har Dong udsigt til 11 mia. kroner i kassen. Men til hvilken pris? Bør vi sælge ud af Dong og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer?

Hvem vinder når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Dong skal børsnoteres, og med investeringsbanken Goldman Sachs som køber har Dong udsigt til 11 mia. kroner i kassen. Men til hvilken pris? Bør vi sælge ud af Dong og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer?

Corydon i samråd

Det er utilfredsstillende, at Finansministeriet ikke har oplyst, at PensionDanmark angiveligt afgav et højere bud på DONG-medejerskabet end Goldman Sachs, som finansministeriet valgte at forhandle videre med. Det mener Enhedslistens finansordfører Frank Aaen, som nu ifølge Radio 24Syv kalder finansminister Bjarne Corydon i samråd om sagen, skriver B.T.

»Ind til videre har Finansministeriet sagt, at Goldman Sachs bud var det bedste bud, som man havde fået, og nu ser det ud som, at det ikke er det bedste bud. Og det gør det jo kun mere interessant, hvorfor man har valgt Goldman Sachs,« siger Frank Aaen til Radio 24Syv.

Dansk Folkeparti, der er med i forligskredsen, har endnu ikke besluttet sig for, om man vil sige god for Goldman Sachs som medejer.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Damgaard

- Det er som undre er; hvorfor møder DF og andre kritiske røster ikke op ?

Det her er kritisk infrastruktur som i den grad, også kommer til at påvirke LO's medlemmer. Det er helt uforståeligt deres fravær i denne sag. Ved godt de skal i gang med nogle OK forhandlinger - men det her er vigtigt ud fra den betragtning, at den evt. lønforhøjelse de kan få hjem, muligvis skal overføres til investorerne i form af dyre el og varme. Som det tydeligt fremgår, er det den profitbåret logik der skal erstatte DONGs drift og fremtidig strategiske satsninger.
Det her handler i høj grad om LO medlemmet.

At DF ikke er mødt op og man faktisk ikke har hørt så meget andet end kritisk røst - så er det også forunderligt - da de i høj grad gerne vil til gode se de ældre.
De ældre kan som LO medlemmet risikere at skulle aflevere endnu mere af deres pension til et profitbåret fortagende der ikke kan tage den slags "Bløde" hensyn til gamle fru Olsen og hendes kolde lejlighed.

Man kan undre sig over hvorfor Venstre ikke er mere offensiv i deres kritik af uklare fremtidsudsigter for den danske energigigant og borgernes forsyning af billig energi.
- Vi husker alle Venstres formaninger om -"Det må ikke blive dyre at være dansker" -
Her er der så ingen garanti for at det ikke bliver tilfældet. Formodentligt fordi Venstre hylder det princip - det er federe det er en privat der suger guldet end fælleskassen.

Nu er det på tide borgerne i alle afkroge ser at vågne op og få lavet den helt nødvendige demokratireform - hvor en ny Grundlov skal danne grundlag for den fremtidige politik og ide udvikling her til lands.
Udgangspunktet vi alle har er den demokratiske ide og proces. Så lad os for en stund sætte de partipolitiske og idelogiske mål på standby og få lavet en ny og moderne Grundlov vi alle kan være stolte af - og som vil blive verdens bedste og mest moderne

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Når først Dong er solgt, vil det gå som med TDC. Markedsværdien af Dong vil stige til en pris som langt overstiger salgsprisen og det vil dermed blive uopnåeligt for staten nogensinde at købe Dong tilbage. Det har staten simpelthen ikke råd til.

- Og pengene til den store markedsværdi stigning på både to- og trecifrede milliard beløb kommer vi almindelige lønmodtagere og skatteborgere til at betale. Men ikke nok med det. For den nye konkurrence situation som kommer til at gøre sig gældende, vil tillige give de stor forbrugende virksomheder store rabatter. Også her vil den almindelige lønmodtager stå tilbage som den evige taber af privatiseringen af vores egen værdier.

Brugerbillede for randi christiansen

Røveri ved højlys dag - og det skal luskes igennem.

Enhedslisten må nu træde i karakter, og trække støtten til regeringen, hvis denne handel ikke standses. Ellers er EL blevet assimileret af magten, blevet farveløse og ligegyldige.

Frank Åens argument om, at man ikke kan pege på anden regeringsleder, er det tåbeligste, jeg længe har hørt. Så kan alt jo være lige meget. Stop den handel eller lad os tage et valg på spørgsmålet - som er meget enkelt : skal salg til private investorer og deres efterfølgende privatprofitering på folkets ejendom tillades?

Det burde være nemt at kommunikere til de danske vælgere - Frank Åen,
Enhedslisten og andre.