Læsetid: 3 min.

Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
30. januar 2014

Først var der behov for en kapitaludvidelse i DONG på 6-8 mia. kr. Men Finansministeriet valgte i stedet at indgå en aftale med Goldman Sachs, PFA og ATP, der skyder samlet 11 mia. kr. i DONG. Og når de eksisterende mindretalsaktionærer og DONG-medarbejderne har tegnet aktier, kan kapitaludvidelsen nå helt op på 13 mia. kr.

Det reducerer statens ejerandel i DONG markant mere, end hvis den oprindelige plan fra foråret 2013 om en kapitaludvidelse på 6-8 mia. kr. var blevet fulgt. Og det undrer to eksperter.

»Udvandingen er ret voldsom, når man regner på det,« siger Rolf Eriksen, MBA i Corporate Finance og Venture Kapital og partner i firmaet Aktiv Vurdering.

Med den aktuelle aftale reduceres statens ejerandel i DONG fra 81 til godt 60 pct. Vælger de andre eksisterende aktionærer også at skyde flere penge i DONG reduceres ejerandelen til omkring 57 pct. Og afhængig af, hvor mange medarbejderaktier, der tegnes, vil statens ejerandel i DONG blive reduceret yderligere.

»Det betyder, at statens formue er blevet formindsket,« siger Wolfgang Mostert, der rådgiver energiselskaber i finansielle vilkår. »Og at der er færre penge, der for staten kan realiseres ved en børsnotering,« siger han.

Med den kraftigt udvandede ejer-andel er det reelt en meget lille andel i DONG, staten kan sælge ved børsnoteringen. Dermed er gevinsten ved børsnoteringen klart større for de nye investorer i DONG end for staten, mener Rolf Eriksen.

»Det er meget lidt, man har tilbage at sælge. Dem, der tjener på børsnoteringen, er de nye investorer, mens staten stort set ikke får noget ud af hele denne manøvre,« siger han.

Større værdi

I aftalen med Goldman Sachs, PFA og ATP vurderes DONG at have en værdi på 31,5 mia. kr. Jo større kapitalindskuddet fra de nye investorer er, jo større andel får de – på bekostning af staten – i DONG, forklarer Wolfgang Mostert. Et kapitalindskud på 6-8 mia. kr. havde givet de nye investorer en markant mindre ejerandel end et indskud på 11-13 mia. kr.

Af den grund undrer også Rolf Eriksen sig over, at man vælger at øge kapitalindskuddet mere end oprindelig planlagt. Særligt på et tidspunkt, hvor selskabet er presset, og værdien af DONG er sat lavt. »Så skal man jo ikke sælge mere,« siger Rolf Eriksen.

»Det er dårlig beskyttelse af værdien over for staten som ejer. Det giver altså ikke mening ud fra et investeringsmæssigt synspunkt,« siger han.

Sikrer større robusthed

Finansminister Bjarne Corydon begrunder den markant større kapitaludvidelse med en stor interesse for at skyde penge i DONG.

»Da vi ikke i starten af året vidste, om og i givet fald hvilken interesse der ville være fra private investorer, valgte DONG Energy i samråd med ministeriet en konservativ udmelding. Derfor talte vi om en kapitaludvidelse på minimum 6-8 mia. kr., som blev vurderet som det absolut mindst mulige, hvis DONG Energy i al væsentlighed skulle kunne fastholde sin strategi,« skriver finansminister Bjarne Corydon i en skriftlig kommentar til Information.

»Da det nu har vist sig muligt at skaffe et større beløb fra private investorer, har vi valgt at slå til, fordi det giver en væsentlig større robusthed og dermed sikkerhed for, at DONG Energy kan realisere sin strategi om at satse på grønne job og havvind,« skriver han videre.

Som et led i aftalen med Goldman Sachs, ATP og PFA arbejdes der for senest i 2018 at børsnotere DONG. Hvis man ikke når det, har de nye investorer mulighed for at sælge deres aktier tilbage til staten.

»Det er en meget stor øvelse, man laver. Man har et akut kapitalbehov i DONG, men man sætter samtidig rammen hele vejen frem til en børs-introduktion,« siger Rolf Eriksen, der siger, at det er »usædvanligt«, at man tager begge skridt på en gang. Altså både at skyde kapital i selskabet og forberede en børsnotering.

Og han sætter altså spørgsmålstegn ved, hvad staten reelt får ud af børsnoteringen. For ifølge en politisk aftale fra 2004, som partierne bekræftede, da de i foråret 2013 nikkede til en kapitaludvidelse i DONG, skal staten også efter børsnoteringen fastholde aktiemajoriteten i selskabet. Og med den kraftigt udvandede ejerandel, er der ikke meget tilbage at sælge, når staten skal fastholde mindst 51 procent ejerskab i DONG, siger Rolf Eriksen.

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels P Sønderskov

Mostert regner som en grøn ost. Med den uventede succes stiger værdien af den enkelte aktie, også statens. Regner nu med at det er Praefke, der har fået et eller andet galt i halsen.

Mere for at Nisel P.'s sludder ovenfor ikke skal tegne artiklens indhold, vil jeg lige pege på at artiklen ud over hovedpointen - at staten udvander sin ejerandel - også indeholder andre gode pointer:

---

Senest i 2018 skal DONG børsnoteres og hvis man ikke når dét, har de nye investorer mulighed for at sælge deres aktier tilbage til staten.

Og...

Særligt på et tidspunkt, hvor selskabet er presset, og værdien af DONG er sat lavt. »Så skal man jo ikke sælge mere,«

---

Kombinationen af disse to vilkår: Statens fremtidige tvangskøb og den nuværende lave værdi, gør at folkedemokratiet de facto er sat ud af kraft og beslutningen om salg endelig afgjort - medmindre danskerne i 2018 vil slippe et astronomisk beløb (8- 10 mia. kr) til GS uden at få noget til gengæld.

randi christiansen

»Det er dårlig beskyttelse af værdien over for staten som ejer. Det giver altså ikke mening ud fra et investeringsmæssigt synspunkt,«

Ovenstående er ikke mere grøn ost end regeringens påstand om 'et samlet set bedste tilbud'.

Værdiløse dollars i bytte for fællesejet
Stigende energiregninger
Vigende kontrol med egne værdier

Danskerne er blevet big time fuppet - og jeg vil vove de påstande :

at det er ansvarspådragende for regeringen og andre involverede i fremme af denne afleveringsforretning

at afleveringsforretningen er illegitim og som sådan ugyldig.

Hvilket bør prøves ved landets højeste retsinstans, såfremt denne stadig er neutral og suveræn. Ellers må det danske folk afsige sin forhåbentlig tilintetgørende dom over kleptokraterne og deres håndlangere ved kommende folketingsvalg - såfremt dette ikke allerede er eller til den tid vil være privatiseret og som sådan de facto udmanøvreret og ligegyldigt.

Spørgsmålet, om kun høtyvene er tilbage, trænger sig på ?